Vedrørende formandskabet for Skolerådets beretning 2011

Transkript

1 K O MMENTARER FRA KL Vedrørende formandskabet for Skolerådets beretning 2011 KL vurderer samlet set, at beretningens hovedtemaer folkeskolens bidrag til at opfylde 95 % målsætningen og samarbejdet om de svageste elever - er særdeles relevante. KL bestræber sig på at give sine kommentarer til beretningen ud fra en vurdering af, om formandskabets anbefalinger bidrager til at fremme elevernes læring, og ser frem til at deltage i debatten herom både i Skolerådet og i andre sammenhænge. På grund af den korte tidsfrist har KL valgt at koncentrere sine skriftlige kommentarer om de anbefalinger, der fremgår af beretningens sammenfatning. Anbefalinger vedrørende folkeskolens bidrag til at sikre 95 % målsætningen Formandskabet anbefaler en reform af Fælles Mål ved at indføre to sæt læringsmål: 1) Basislæringsmål, der beskriver, hvad alle elever skal nå i fagene på de enkelte klassetrin. 2) Almene læringsmål, der skal udfordre midtergruppen af elever. De almene læringsmål suppleres for de dygtigste elevers vedkommende med individuelle læringsmål. 3) Basislæringsmål for elevernes alsidige udvikling. Den 28. april 2011 Jnr I06 Sagsid Ref AAU aau@kl.dk Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /7 Formandskabet foreslår, at opnåelse af basislæringsmålene skal betyde, at den unge har kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. KL er enig i, at det er nødvendigt at tydeliggøre Fælles Mål, der i dag fungerer som lærernes redskab, ved at omforme dem til læringsmål for eleverne,

2 der er lette at forstå og arbejde med for elever og forældre. KL mener, at dette bl.a. må indebære, at målene gøres tilgængelige digitalt, og at eleverne på nettet kan hente materialer og opgaver, der passer til deres læringsmål, så de kan arbejde selvstændigt. For KL er det vigtigt, at læringsmålene sender et signal om, at skolen nærer høje forventninger til alle elever. Samtidig skal elevernes og lærernes arbejde med målene organiseres og tilrettelægges på en måde, der fremmer elevernes motivation og læringsresultater. KL er i tvivl om, hvorvidt det vil fremme elevernes læring at opdele læringsmål i basislæringsmål, almene læringsmål og individuelle læringsmål. Hvilken effekt vil opdelingen fx have for elevernes motivation og for organiseringen af undervisningen, hvis nogle elever alene skal arbejde med basislæringsmål? KL er også i tvivl om, hvorvidt opnåelse af basislæringsmålene vil være kompetencegivende i forhold til alle ungdomsuddannelser eller fx alene i forhold til erhvervsuddannelser? KL er enig i, at der er behov for at sætte fokus på elevernes alsidige kompetencer. I overbygningen handler det bl.a. om, at eleverne lærer at sætte og forfølge egne læringsmål og ikke så let giver op, når de møder udfordringer. Reform af afgangsprøver Formandskabet anbefaler en reform af afgangsprøverne, således at de erstattes med to nye typer prøver: 1) Basisprøver skal vurdere, om eleverne når basismålene i de enkelte fag. Der gives ikke karakter, men blot vurderingen bestået/ikke bestået. 2) Projektopgaver udarbejdes i 3., 6. og 8. klasse. I 9.klasse udarbejdes en afgangsprojektopgave i de humanistiske fag og en afgangsprojektopgave i de naturvidenskabelige fag. Formandskabet vurderer, at de to prøveformer tilsammen vil indeholde en vurdering af elevernes uddannelsesparathed. KL er enig i, at det er relevant at overveje afgangsprøvernes formål og udformning. Der bør være en rimelig balance mellem de ressourcer, der medgår til at afvikle prøverne, og udbyttet målt i læring og nødvendig dokumentation. I dag spiller afgangsprøverne ingen rolle i vurderingen af de unges uddannelsesparathed, idet uddannelsesplanen/ansøgning til ungdomsuddannelse skal afleveres flere måneder før prøverne. Til gengæld lægger prøverne beslag på en væsentlig del af folkeskolens ressourcer. 2

3 KL finder det uklart, om fagligt svage elever, der ikke har arbejdet med almene læringsmål, vil være rustet til arbejdet med de foreslåede projektopgaver. KL finder det også uklart, hvordan de alsidige kompetencer tænkes målt som led i basisprøverne. KL ser gerne, at begrebet uddannelsesparathed foldet ud. I den sammenhæng er det vigtigt, at elevernes faglige kompetencer og alsidige udvikling ses i tæt sammenhæng. Udvikling og udvidelse af nationale test Formandskabet anbefaler, at de nationale test udvikles, så der gennem hele skoleforløbet er mulighed for at evaluere, om eleverne når læringsmålene (såvel basis- som almene læringsmål). KL mener, at det er uhensigtsmæssigt at indføre nationale test i alle fags mål på alle klassetrin, idet ressourceforbruget ikke vurderes at ville stå mål med udbyttet i form af øget læring hos eleverne. KL vil samtidig påpege, at de nationale test først og fremmest er udviklet som et pædagogisk redskab, og at der måske snarere er behov for at sætte ind i forhold til at fremme, at dette primære formål med testene opfyldes. Forventningerne til eleven skal tydeliggøres i elevplanen Formandskabet foreslår, at forventningerne til den enkelte elev tydeliggøres i elevplanen. For elever, der ikke når basislæringsmålene, bør der i elevplanen være en konkret plan for, hvordan eleven når basislæringsmålet. For elever, der er på et fagligt niveau, der ligger over de almene læringsmål, bør elevplanen rumme individuelle læringsmål, der udfordrer eleven. KL er enig i, at elevernes læringsmål bør fremgå tydeligt af elevplanen. Derudover er det vigtigt, at læringsmålene følges op efter behov. Nogle elever har brug for at få læringsmålene nedbrudt i meget overskuelige mål, der følges op med korte intervaller. Andre elever er i stand til at arbejde selvstændigt med læringsmål i længere tid ad gangen. Systematisk overvågning af, om eleverne når basislæringsmålene Formandskabet anbefaler en systematisk årlig overvågning af, om mindst 95 % af skolernes elever når basislæringsmålene på hvert klassetrin. En overvågning vil ifølge formandskabet kunne understøttes gennem den ovenfor beskrevne udvikling af de nationale test. Formandskabet anbefaler, at over- 3

4 vågningen indtænkes som en del af arbejdet med de kommunale kvalitetsrapporter. Formandskabet vil senere komme med et konkret forslag hertil. KL tvivler på, at en systematisk overvågning af alle elevers basislæring er hensigtsmæssig. Det, der er behov for, er, at skolerne handler, når de oplever, at nogle elever ikke når deres læringsmål. KL vurderer ikke, at lærerne har brug for at teste alle elever for at kunne finde frem til og følge op på denne gruppe elever. Her er snarere behov for at gentænke organisering og tilrettelæggelse af undervisningen samt målsætning og opfølgning med elever og forældrene, se fx kommentarerne vedr. læringsmål og elevplaner. Nyt mål for overgang og gennemførelse af ungdomsuddannelse Formandskabet foreslår, at 95 % målsætningen, der først måles 25 år efter en årgang har forladt folkeskolen, suppleres med et mål om, at 90 % har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse 5 år efter folkeskolen. Formandskabet foreslår videre, at 90 % målet suppleres med skolespecifikke måltal, der tager højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Skoler med mange elever med en stærk socioøkonomisk baggrund vil derfor få et måltal, der er højere end 90 %, mens skoler med mange elever med en svag socioøkonomisk baggrund vil få et lavere måltal. Ideen er at give kommunerne et overblik over, hvordan skolerne bidrager til 95 % målsætningen. Formandskabet foreslår, at kommunen skal lave en handleplan, hvis udviklingen på en skole går den forkerte vej. KL er enig i, at kommunerne og de enkelte folkeskoler skal være meget opmærksomme på at fremme, at så mange afgangselever som muligt hurtigt kommer i gang med og gennemfører en ungdomsuddannelse. I dag er det først og fremmest gennemførelse, det kniber med ikke mindst på erhvervsuddannelserne. Ungdomsuddannelserne skal ifølge vejledningsloven give feedback til grundskolerne om de unges forudsætninger og udbytte af undervisningen. UU-centrene står for at arrangere konkrete møder om dette. Dialogen er et godt udgangspunkt for at skabe en lokal evalueringskultur. KL er skeptisk over for forslaget om at opstille skolespecifikke måltal. Mange kommuner er i gang med omfattende ændringer i skolestrukturen og udvikling af undervisningen i overbygningen i disse år. Det betyder, at elevsammensætningen langt fra er stabil fra år til år, ligesom elevernes udskolingsforløb på den samme skole kan have forskellig karakter. Umiddelbart vil det derfor give bedre mening med eventuelle måltal på kommunalt niveau, da stadig flere kommuner ser undervisningen i overbygningen og 4

5 overgang til ungdomsuddannelser som en kommunal opgave snarere end et anliggende for den enkelte skole. KL vil i øvrigt understrege, at ungdomsuddannelserne bærer en stor del af ansvaret for, hvor mange elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse. KL har det seneste år påpeget, at der er behov for et eftersyn af ungdomsuddannelserne, der bl.a. sætter fokus på deres evne til at motivere og fastholde eleverne. Det er stærkt bekymrende, at frafaldet på erhvervsuddannelserne har været stigende gennem de seneste år. Endelig skal der tænkes bredere end blot uddannelsespolitisk, hvis flere unge skal have en ungdomsuddannelse. Nye veje i overbygningen og digitalisering af elevernes læring Ifølge beretningens sammenfatning har formandskabet ingen anbefalinger, der handler om indhold, organisering og tilrettelæggelse af undervisningen set i forhold til målet om, at 95 % skal have en ungdomsuddannelse. Længere inde i beretningen står imidlertid en anbefaling om at iværksætte forsøg med udskolingslinjer og fælles undervisningsforløb mellem folkeskolen og ungdomsuddannelser. KL er enig i, at folkeskolens overbygning må nytænkes. Der er behov for en langt mere fleksibel organisering af læringsfællesskaber på tværs af klasser og årgange og et langt større fokus på at motivere eleverne og fastholde dem på at forfølge deres læringsmål. Mange kommuner er allerede i gang med at planlægge og afprøve nye veje i overbygningen. KL vil understøtte kommunernes arbejde gennem afholdelse af tre konferencer i skoleåret 2011/12 og tilbud om kommunale netværk. Ud over de allerede fremførte pointer om læringsmål og opfølgning mener KL, at det er helt nødvendigt med en digitalisering af elevernes læring, hvis flere elever skal lære mere. Digitalisering af læringen kræver ikke blot digitale læringsmål og læremidler, men også udvikling af digitale lærlingsformer og digital didaktik. Endelig skal de tekniske forudsætninger i form af tilstrækkelig store og stabile netværk naturligvis være til rådighed for skolerne. Det kommunale samarbejde om folkeskolens svageste elever Ventelistegaranti til elever med behov for støtte Formandskabet anbefaler, at der indføres følgende tre ventelistegarantier: 5

6 1) Der må max. gå en måned, fra en skole identificerer, at en elev er i vanskeligheder, til der iværksættes en socialfaglig indsats fra socialforvaltningen. 2) Der må max. gå en måned, fra en skole har anmodet om en pædagogisk psykologisk udredning, til den iværksættes. 3) Der må max. gå en måned fra, at der er sket en visitation til specialpædagogisk bistand til en elev, til den iværksættes. KL er enig i, at indsatsen for de svageste elever ikke fungerer tilfredsstillende. For at sikre, at disse elevers læring og udvikling fremmes bedst muligt, er der behov for et nysyn på indsatsen: KL mener, at en hovedvej til at fremme langt de fleste børns trivsel, udvikling og læring går gennem at styrke almenindsatsen - fra sundhedsplejen, over dagtilbuddene og op i folkeskolen og de kommunale fritidstilbud. En lille gruppe børn har behov for stærkt specialiserede sociale, pædagogiske, sundhedsmæssige og/eller psykiatriske indsatser, men langt de fleste børn vil kunne profitere af en almenindsats, der prioriterer udvikling af inkluderende sociale fællesskaber og læringsfællesskaber, sætter tydelige mål for børnenes udvikling og læring og følger tæt op i forhold til de børn, der har behov for det. Som led i en styrket almenindsats mener KL, at PPR skal spille en anden rolle i det tværkommunale samarbejde end i dag. PPR s viden og kompetencer skal i højere grad bruges på at støtte og rådgive lærerne om organisering og tilrettelæggelse af inkluderende fællesskaber og i mindre grad på at diagnosticere og visitere enkeltelever. Derudover skal ressourcepersoner på skolerne, fx læsevejledere, undervisningsvejledere og andre lærere med særlige kompetencer, have en strategisk rolle i skolernes arbejde med at styrke almenundervisningen, fx som tovholdere af udviklingsindsatser. Endelig kan øvrige ressourcepersoner i fx sundhedsplejen, i dagtilbuddene, på klubområdet og i familieafdelingen trækkes tæt ind i samarbejdet om at udvikle en almenindsats, som langt de fleste børn kan profitere af. Vejledning til skolerne om Barnets Reform Formandskabet anbefaler en direkte vejledning til skolerne om mulighederne i Barnets Reform, herunder mulighederne for samarbejde om udsatte børn på tværs i kommunen, fx i form af en kortfattet pjece. KL er enig i, at eventuelle hindringer for udveksling af oplysninger om udsatte børn på tværs af kommunen skal ryddes af vejen. KL er imidlertid i tvivl om, hvorvidt en vejledning vil fremme dette. 6

7 Præcisering af formålet med ungdomsskolens heltidsundervisning Formandskabet anbefaler, at formålet med heltidsundervisningen præciseres, så den får formel status som et specialpædagogisk undervisningstilbud, der er omfattet af folkeskolelovens formålsbestemmelse. Samtidig anbefaler formandskabet en større grad af samarbejde mellem folkeskolen og ungdomsskolens heltidsundervisning. KL mener, at der er behov for at sætte fokus på målene for de elever, der deltager i heltidsundervisningen. En del af de elever, der i dag deltager i heltidsundervisningen, bør kunne profitere af en styrket almenundervisning i folkeskolen, præget af inkluderende fællesskaber og tæt opfølgning på el e- vernes læringsfremskridt. Anbefalingen af, at heltidsundervisningen får status som et specialpædagogisk undervisningstilbud synes i øvrigt at trække i modsat retning af økonomiaftalen for 2011 mellem regeringen og KL. Her aftalte man, at kommunerne fremover skal udskille færre elever til specialtilbud. Skærpet politisk fokus i forhold til forsøgs- og udviklingsaktiviteter, der skal styrke evalueringskulturen Formandskabet er bekymret for, at mange af de seneste års forsøgs- og udviklingsarbejder i forhold til eksempelvis elevplaner og kvalitetsrapporter svækker arbejdet med evaluering og kvalitetsudvikling i folkeskolen. Formandskabet opfordrer undervisningsministeren til at sikre generaliserbar viden om evalueringsredskaber, der understøtter kvalitetsudviklingen i folkeskolen. KL mener, at den store interesse fra kommuners og skolers side for at lave forsøg med indhold og rammer for fx elevplaner og kvalitetsrapporter, fx gennem udfordringsretten, er udtryk for et ønske om at tilpasse centralt udviklede redskaber, så de giver mening i en mangfoldig kommunal virkelighed. 7