I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008."

Transkript

1 A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen til, at forsætte med at arbejde. Formålet med denne analyse er at se på udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen for personer i pensionsalderen. I notatet belyses b e- skæftigelsesfrekvensen, der angiver andelen af personer i den givne alder, som er i arbejde. Den 29. september 214 Sags ID: PRJ Dok.ID: Nadja Christine Andersen Telefon Weidekampsgade Postboks København S Analysens hovedkonklusioner Langt flere mænd end kvinder vælger at arbejde efter pensionsalderen. I 212 var 26,8 pct. af de 66-årige mænd stadig i arbejde, mens det gjaldt 12,2 pct. af kvinderne. Side 1/ I det seneste årti har der været en klar tendens til, at flere udskyder tilbagetrækningen til pension. Stigningen i beskæftigelsesfrekvensen skyldes udelukkende, at en langt større andel af kvinderne er begyndt at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Mændene har fra 26 til 212 ikke ændret adfærd med hensyn til deres arbejdsmarkedstilknytning. I 212 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 28. Det er i langt højere grad personer med høje indkomster og personer med en lang videregående uddannelse, der vælger at arbejde efter pensionsalderen. Mens personer, der har haft en relativ lille indkomst er gået på pension.

2 Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen I november 212 er 19,4 pct. af de 66-årige i beskæftigelse. Det er 2,2 pct.- point flere end i 26, jf. figur 1. Beskæftigelsesfrekvensen er faldende fra personer indtræder i pensionsalderen som 66-årige til de bliver 73 år. I 212 var beskæftigelsesfrekvensen 8 pct. for de 73-årige, det er 1 pct.-point højere end i 26. Beskæftigelsesfrekvensen er samlet steget for alle aldre (66-73 år) i perioden Langt flere mænd end kvinder vælger at arbejde efter pensionsalderen, jf. figur 1. I 212 var 26,8 pct. af de 66-årige mænd stadig i arbejde, mens det gjaldt 12,2 pct. af kvinderne. Som 73-årige er det 12,9 pct. af mændene, der er i beskæftigelse, mens det er 3,8 pct. af kvinderne. Mændenes beskæftigelsesfrekvens har stort set ikke forandret sig fra 26 til 212, jf. figur 1. Derimod er kvindernes beskæftigelsesfrekvens steget i perioden. Det betyder, at den samlede stigning i beskæftigelsesfrekvensen udelukkende skyldes kvindernes øgede aktivitet på arbejdsmarkedet. Figur 1 Beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen, november 26 og 212 Andel Anm.: Definition på beskæftigelse ses i boks mænd 26 kvinder 26 i alt 212 mænd 212 kvinder 212 i alt Alder 2

3 I figur 2 er årgangenes beskæftigelsesfrekvens vist. Ældre årgange er markeret ved mørkere farver, mens yngre årgange er vist med lyse farver. De sidste par år har flere i de nyeste årgange udskudt tilbagetrækningen til pension og er blevet længere på arbejdsmarkedet. For årgang 1944 var 15 pct. fortsat i beskæftigelse som 68-årig, mens for årgang 1941 var beskæftigelsesfrekvensen 15 pct. som 67-årig, jf. figur 2. Der ses ikke samme klare tendens for årgangene ældre end årgang 1941 i alderen 66 til 69 år. For personer ældre end 69 år er beskæftigelsesfrekvensen for hver ny årgang steget frem til alderen 73. Figur 2 Beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen fordelt på årgange Andel i beskæftigelse Årgang 193 Årgang 1939 Årgang 194 Årgang 1941 Alder Årgang 1942 Årgang 1943 Årgang 1944 Anm.: Definition på beskæftigelse ses i boks 1. Årgang 193 (66 år i 1996) er stiplet, fordi denne årgang i perioden har været påvirket af ændret pensionsregler som de andre årgange ikke har. For årgangene , som blev 66 år i perioden 25-2, er opgørelserne fuldt sammenlignelige.. Indkomsten før og under pensionsalderen har betydning Det er i højere grad personer med et relativt højt indkomstniveau før pensionsalderen, der vælger at forsætte med at arbejde, jf. figur pct. af årgang 1943, der havde en indkomst svarende til. indkomstdecil som årig, arbejdede i pensionsalderen. For 9. indkomstdecil var det 26 pct. som forsat var i beskæftigelse. 3

4 En relativ lille andel af personerne i 1., 2. og 3. indkomstdecil vælger at blive på arbejdsmarkedet. På trods af, at disse grupper har relativt stor gevinst ved at fortsætte på arbejdsmarkedet som følge af ordningen med opsat folkepension fra Fra årgang 1939 til årgang 1943 har der været en udvikling mod, at en større andel af de bedst lønnede personer, har valgt at blive på arbejdsmarkedet. Samme udvikling ses ikke for de andre indkomstdeciler, jf. figur 3. Figur 3 Beskæftigelsesfrekvens for de årige fordelt på indkomstdecil Andel i beskæftigelse Årgang 39 Årgang 41 Årgang 43 Indkomstdecil Anm.: Definition på beskæftigelse ses i boks 1. Beskæftigelsesfrekvensen er beregnet som et gennemsnit for de årige. Indkomstdecilerne er beregnet som et gennemsnit, da de årige var år. Kvinderne udgør en stor andel af personerne med de laveste indkomster, jf. figur 4. For årgang 1939 udgjorde kvinderne knap 84 pct. af de pct. med de laveste indkomster, og for årgang 1943 udgjorde kvinderne 77 pct. af personerne med laveste indkomst. Kvinderne udgør omvendt en lav andel af dem med de største indkomster, jf. figur 4. Kvinderne udgør omkring 14 pct. af de pct. med de højeste indkomster juli 24 blev ordningen opsat folkepension indført. Ordningen giver mulighed for, at personer med ret til folkepension, kan vælge at blive på arbejdsmarkedet, mod at få et tillæg til pensionen, når de pensionerer sig. 4

5 I løbet af fire årgange har der været en udvikling mod, at kvinderne udgør en mindre andel af de pct. med de laveste indkomster og en større andel af de pct. med de højeste indkomster. Disse ændringer i kønsfordelingen kan være med til at forklare, hvorfor kvindernes beskæftigelsesfrekvens er steget, jf. figur 1. Figur 4 Kvindeandel blandt årige fordelt på indkomstdeciler Andel Årgang 39 Årgang 41 Årgang 43 Indkomstdecil Anm.: Indkomstdecilerne er beregnet som et gennemsnit, da de årige var år. I løbet af årgangene fra 194 til 1946 har der været en stigning i den gennemsnitlige indkomst for de ældre, der har valgt at forsætte med at arbejde som 66-årige, jf. figur 5. Da årgang 194 i 26 var 66 år havde de beskæftigede i gennemsnit en indkomst på 2., i 212, da årgang 1946 var 66 år, havde de i gennemsnit en indkomst på godt 25. kr. Det er en stigning på 25 pct. Stigningen i den gennemsnitlige indkomst fra årgang 194 til årgang 1946 skyldes både en stigning i indkomsten blandt mændene og kvinderne. Kvinderne har haft den største stigning med 34 pct., mens mændene har haft en stigning på 24 pct. Forskellen i indkomstniveauet er dermed blevet mindre over årgangene. For årgang 1946 var der en forskel på 65. kr. mellem kvinder og mænd. Kvinderne havde i gennemsnit en indkomst på 2. kr. og mændene havde i gennemsnit en indkomst på 275. kr. 5

6 Figur 5 Gennemsnitlig indkomst for de beskæftigede 66-årige Kr. (212-priser) Anm.: Indkomst er defineret som lønmodtageres indkomst og selvstændiges virksomhedsoverskud. Personer med en indkomst, der ligger i 1. og. percentil er fjernet fra populationen, pga. ekstreme observationer. I 212 var årgang år, for årgang 194 var det i år 26. og lønindeks fra Danmarks Statistik Statistikbanken.dk. I alt Mænd Kvinder Jo ældre de beskæftigede personer i pensionsalderen bliver, desto mindre er deres indkomst, jf. figur 6. En større andel af de beskæftigede i årgang 1946 har en indkomst på over 2. kr. sammenliget med årgang 1943 og pct. af de beskæftigede fra årgang 1939 tjener under 25. kr., mens det for de beskæftigede fra årgang 1946 er 13 pct. 16 pct. af årgang 1946 har en indkomst på over en halv million kr., mens det for årgang 1939 er 5,2 pct. 6

7 Figur 6 Indkomstfordeling for de beskæftigede, 212 Andel Kr. Årgang 1946 Årgang 1943 Årgang 1939 Anm.: Indkomst er defineret som lønmodtageres indkomst og selvstændiges virkso m- hedsoverskud. I 212 var årgang år, årgang år og årgang år. Uddannelsesniveauet har betydning Personer med en lang videregående uddannelse vælger generelt at arbejde i længere tid end alle andre uddannelsesgrupper, jf. figur 7. Knap 4 pct. af årgang 1943 har i gennemsnit valgt at arbejde som årig. Derimod er det godt 12 pct. af personerne med en grundskole som højest fuldførte uddannelse, der i gennemsnit forsætter på arbejdsmarkedet som årig. Fra årgang 1939 til årgang 1943 har der været en udvikling mod, at en større andel af personer med en kort og lang videregående uddannelse er i beskæftigelse efter pensionsalderen. Færre personer med en gymnasial uddannelse vælger derimod at fortsætte på arbejdsmarkedet. Mens der stort set ingen udvikling har været i beskæftigelsesfrekvensen for personer med en grundskole, erhvervsuddannelse eller mellemlang videregående uddannelse som højest fuldført uddannelse. 7

8 Figur 7 Beskæftigelsesfrekvens for de årige fordelt på højest fuldført uddannelse Andel i beskæftigelse Anm.: Definition på beskæftigelse ses i boks 1. Beskæftigelsesfrekvensen er beregnet som et gennemsnit for de årige. Årgang 1939 Årgang 1941 Årgang 1943 Kvinderne udgør den største andel af personerne med en grundskole og mellemlang videregående uddannelse. For alle årgangene udgør kvinderne 6 pct. af personerne med en grundskole som højest fuldført uddannelse. Den høje andel af kvinder med en kort uddannelse og den lave beskæftigelsesfrekvens blandt denne gruppe er med til at forklare kvindernes lave beskæftigelsesfrekvens, jf. figur 7 og 8. Kvinderne udgør derimod en lav andel af personerne med en lang videregående uddannelse, jf. figur 6. Knap 3 pct. af personerne med en lang videregående uddannelse er kvinder. Da personer med en lang videregående uddannelse generelt bliver længere tid på arbejdsmarkedet, jf. figur 7, og kvinderne udgør en lav andel af dem, er det med til at forklare kvindernes lave beskæftigelsesfrekvens. I løbet af fire årgange har der været en udvikling mod, at kvinderne udgør en større andel af personerne med en lang videregående uddannelse. Disse ændringer i kønnenes fordeling kan være med til at forklare, hvorfor kvindernes beskæftigelsesfrekvens er steget, jf. figur 1. 8

9 Figur 8 Kvindeandel blandt årige fordelt på højest fuldført uddannelse Andel Årgang 1939 Årgang 1941 Årgang 1943 Geografiske forskelle Det er især de vestjyske og nordsjællandske kommuner, der har en høj andel af personer i pensionsalderen, der forsætter med at arbejde, jf. figur 9. Københavns, Frederiksberg og Aarhus Kommuner har i løbet af de fire årgange fået en højere beskæftigelsesfrekvens. Også mindre kommuner har fået en højere beskæftigelsesfrekvens, som fx Langeland, Jammerbugt og Syddjurs Kommuner. 9

10 Figur 9 Beskæftigelsesfrekvens (66-69-årige) for årgang 1939 og 1943 Anm.: Definition på beskæftigelse ses i boks 1. Boks 1 Definition på beskæftigelse for personer i pensionalderen Beskæftigelse er defineret ud fra Den Registerbaseret Arbejdsmarkedsstatistik (RAS). Statistikken er en årlig individbaseret opgørelse af befolknings arbejdsmarkedstilknytning den sidste arbejdsdag i november. De beskæftigede er defineret som: - Lønmodtagere - Selvstændige - Medarbejdende ægtefæller I analysen er det individernes 1. prioritering, der anvendes som deres socioøkonomiske status. I 29 er der databrud i RAS-statistikken, hvilket har påvirket beskæftigelsesniveauet i en nedadgående retning. Kilde: Danmarks Statistik, dst.dk

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere. A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling

Læs mere

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Indvandrernes pensionsindbetalinger

Indvandrernes pensionsindbetalinger 26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen

De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen I det seneste årti er der sket en forholdsvis kraftig stigning i andelen af ældre i beskæftigelse. Denne stigning er fortsat under krisen, og de ældre

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration

Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således

Læs mere

Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4

Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4 Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... 4 2.1. DEN SENESTE BEFOLKNINGSUDVIKLING... 4 2.2. ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

personer under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet

personer under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Procent af befolkningen Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvenser i Aarhus Kommune, 2013 Andelen af personer i arbejdsstyrken af hele befolkningen er i Aarhus

Læs mere

Undersøgelse af uddannelsesniveauet i finanssektoren

Undersøgelse af uddannelsesniveauet i finanssektoren Undersøgelse af uddannelsesniveauet i finanssektoren Uddannelsesniveauet er steget markant i finanssektoren de seneste 15 år. Andelen af medarbejdere med en videregående uddannelse er steget fra 21 pct.

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,

Læs mere

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,

Læs mere

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen

Læs mere

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning

Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten

Læs mere

Ældre Sagen Marts 2017

Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2016 Efterløn - 2015 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

Stort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen

Stort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen Stort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen Nye beskæftigelsesoplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedrørende lønmodtagere viser, at beskæftigelsen i de seneste to år er faldet væsentligt

Læs mere

Indvandrernes indkomst som pensionerede

Indvandrernes indkomst som pensionerede Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. som pensionister

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Befolkningsregnskab for Kalundborg og Odsherred Kommune

Befolkningsregnskab for Kalundborg og Odsherred Kommune Befolkningsregnskab for Kalundborg og Odsherred Kommune Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Dato: 8. december 215 Sags ID: PRJ-215-3 Direkte: 337 336 Weidekampsgade 1 Postboks 337 23 København

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Deltidsansættelser i Danmark

Deltidsansættelser i Danmark Side 1 af 6 Deltidsansættelser i Danmark BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLIV Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Deltidsansættelser fordelt på køn... 3 2. Deltidsansættelse blandt akademikere... 5 Hovedkonklusioner

Læs mere

Dansk Økonomi, efterår 2018

Dansk Økonomi, efterår 2018 Baggrundsnotat til Beskæftigelseseffekten af en erhvervsuddannelse til ufaglærte Dansk Økonomi, efterår 2018 Formandskabet d. 29.11.2018 Marie Møller Kjeldsen Beskæftigelseseffekten af en erhvervsuddannelse

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

N O TAT. Analyse af tilgangen til førtidspension blandt personer under 40 år - fokus på udvalgte psykiske lidelser.

N O TAT. Analyse af tilgangen til førtidspension blandt personer under 40 år - fokus på udvalgte psykiske lidelser. N O TAT Analyse af tilgangen til førtidspension blandt personer under 40 år - fokus på udvalgte psykiske lidelser. Med henblik på at tydeliggøre udfordringerne for kommunerne i forhold til at løfte de

Læs mere

Ældre Sagen December 2017

Ældre Sagen December 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Efterløn - 2016 Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Seniorer på arbejdsmarkedet - de kan og vil 15. januar 2018 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen 1 Dansk opsving: Stigende beskæftigelse Mia. Kr. (2010-priser) 2100 2000 1900 1800 1.000 personer

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Udvikling i social arv

Udvikling i social arv Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Nøgletal. Ligestilling

Nøgletal. Ligestilling Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig

Læs mere

N o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise

N o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne

Læs mere

Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti

Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen

Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7

Læs mere

Hvor lang tid bor man alene efter partnerens

Hvor lang tid bor man alene efter partnerens Hvor lang tid bor man alene efter partnerens død? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk E-mail: NCA@kl.dk Side 1 af 10 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvor lang tid de ældre bor alene efter

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen 14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere