EU kommer styrket ud af krisen

Transkript

1 Analysepapir, januar 13 EU kommer styrket ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Finanskrisen har været hård og skaber stadig stor usikkerhed om især europæisk økonomi. Men krisen har også ført til, at der i mange EU-lande er truffet en lang række fornuftige beslutninger, der har mindsket presset fra en aldrende befolkning i de kommende årtier markant. Det kan gøre udsigterne for de europæiske virksomheder lidt bedre. Europa-Kommissionen offentliggør hver tredje år en rapport, der på tværs af EU-lande viser, hvor stort et udgiftspres den aldrende befolkning betyder for de offentlige finanser. Holdbarhedsudfordringen er blevet mindre i mange EU-lande Ændring i holdbarhedsudfordring fra den forrige til den seneste rapport fra Europa-Kommissionen Vægtet gns blandt EU-landene Letland Spanien Rumænien Slovenien Frankrig Italien Luxembourg Tyskland Litauen Kilde: Europa-Kommissionen og Finansministeriet. Tjekkiet Polen Danmark (FM) Malta Holland Cypern Østrig Slovakiet Sverige Estland Ungarn Finland Bulgarien Belgien Danmark -1 Holdbarhedsproblem er mindsket i EU Den seneste rapport Fiscal Sustainability Report, 1, der blev offentliggjort lige inden jul, viser, at udfordringen er mindsket mærkbart i mange EU-lande. Den nye rapport finder, at stramningsbehovet (målt ved en såkaldt holdbarhedsindikator) er mindsket med knap pct. af BNP i gennemsnit på tværs af EU-landene i forhold til beregningerne i den forrige rapport Sagsnr.:

2 fra 9. Og enkelte lande, herunder, Spanien, Frankrig og Italien har fået et markant mindre stramningsbehov. Især pga. gennemførslen af reformer de seneste år Nedjusteringen af holdbarhedsudfordringen skyldes, at de fleste lande som svar på krisen har gennemført en række nødvendige reformer, der direkte har mindsket udgiftspresset fra den aldrende befolkning, herunder især via lavere pensionsudgifter som følge af højere pensionsalder. Hertil kommer, at udgangspunktet for de offentlige finanser forbedres i lyset af de konsolideringer af de offentlige finanser, der finder sted i EU i disse år. Kommissionen vurderer, at holdbarhedsproblemet i Danmark er blevet større, så Danmark nu står over for en udfordring af samme størrelsesorden som EU-landene i gennemsnit. I den forrige rapport var vi det land med den mindste udfordring. Tilsvarende beregninger fra Finansministeriet fastholder Danmarks plads i top, men der er ingen tvivl om, at kampen om podiepladserne i den grad er blevet skærpet. Det mindre holdbarhedsproblem betyder alt andet lige, at udsigterne for de danske og europæiske virksomheder de kommende år nu er lidt mindre dystre end tidligere ventet. Bedre styr på den aldrende befolkning betyder, at der er et mindre behov for voldsomme skattestigninger eller udgiftsbesparelser i fremtiden for at få enderne til at mødes i den offentlige økonomi. Det skaber et bedre investeringsklima for virksomhederne i hele EU. Befolkningsaldring sætter de offentlige finanser under pres Holdbarhedsudfordring er mindsket Den aldrende befolkning udgør en betydelig udfordring for de offentlige finanser i form af stigende udgifter til eksempelvis offentlige pensioner, ældrepleje, sundhedsvæsen mv., mens der bliver færre i den erhvervsaktive alder til at betale gildet. Men som den seneste rapport fra Kommissionen viser, så er udfordringen nu blevet lidt mindre. Udfordringen fra den aldrende befolkning opsummeres som nævnt i en holdbarhedsindikator (s-indikatoren). Holdbarhedsindikatoren viser den permanente stramning af de offentlige finanser (fra og med 1), der skal til for at stabilisere den offentlige gæld på langt sigt med udgangspunkt i den allerede vedtagne politik 1. 1 S-holdbarhedsindikatoren siger ikke noget om, på hvilket niveau gælden stabiliseres. Man kan således teoretisk set have en holdbarhedsindikator på nul men fortsat have et behov for at stramme op, fordi den offentlige gæld overstiger kravet i Stabilitets og vækstpa g- ten om maksimalt pct. af BNP.

3 Holdbarhedsindikator i 1-rapport, pct af BNP... men presset er blevet mindre I gennemsnit på tværs af EU-landene (eksklusive hjælpeprogramlandene, Grækenland, Irland og Portugal) beregner Kommissionen, at der er behov en opstramning på, pct. af BNP. I den forrige rapport fra 9 var stramningsbehovet,5 pct. af BNP. Særligt Letland samt og Spanien har fået et mindre stramningsbehov, men også eksempelvis Frankrig og Italien er klart mindre under pres. Holdbarhedsudfordringen er blevet mindre i mange EU-lande Holdbarhedsindikator (s) i EU-kommissionens seneste to holdbarhedsrapporter 1 1 Udfordring er blevet større 1 CY BE SI NL SK FI MT ES CZ AT LT RO BG DK EU SE DE FR EE PL HU DK (FM) LV - IT Udfordring er blevet mindre Holdbarhedsindikator i 9-rapport, pct af BNP Kilde: Europa-Kommissionen og Finansministeriet. LU Beregningen af holdbarhedsindikatoren kan opdeles i to delelementer: 1. Den forventede stigning i de aldersrelaterede udgifter (pension, sundhedsvæsen, ældrepleje og uddannelse).. Den offentlige saldo i udgangspunktet (renset for konjunktur og renteudgifter) Udviklingen inden for hver af disse to delelementer gennemgås nedenfor. Kommissionens skøn for Danmark er mere pessimistisk end Finansministeriets For Danmark har Kommissionen i den nye rapport beregnet et holdbarhedsproblem på, pct. af BNP. Dette er en opjustering i forhold til 9-rapporten, hvilket især skal ses i lyset af en dårligere saldo i udgangspunktet. Kommissionens vurdering er lidt mere pessimistisk end Finansministeriets (og Vismændenes) seneste skøn. I Danmarks Konvergensprogram for 1 skønnede Finansministeriet (FM) således, at de offentlige finanser var lidt mere end holdbare med en holdbarhedsindikator på -,3 pct. af BNP. Den større udfordring i Kommissionens beregninger skyldes blandt andet, at de skønner en mindre beskæftigelseseffekt af Velfærdsaftalen fra. Der er dog også en lang række andre forskellige i de to vurderinger, og generelt er sådanne beregninger forbundet med betydelig usikkerhed 3

4 Løft i aldersudgifter 1-rapport, pct af BNP Der ventes en mindre stigning i aldersrelaterede udgifter end tidligere Forventet stigning i aldersrelaterede udgifter er mindre Nedjusteringen af holdbarhedsudfordringen skyldes til dels, at den ventede stigning i de aldersrelaterede udgifter frem mod er blevet mindre. På tværs af EU-landene er der i gennemsnit tale om en nedjustering i væksten i de offentlige udgifter til pension, sundhedsvæsen, ældrepleje, uddannelse og arbejdsløshedsunderstøttelse fra, til 3, pct. af BNP. Byrden fra en aldrende befolkning er blevet mindre Forventet stigning i aldersrelaterede offentlige udgifter, SI BE MT CY SK FI RO NL DE SE CZ AT ES IE FR EU LT EL DK BG HU PL IT PT EE - Udfordring er blevet mindre - LV Løft i aldersudgifter i 9-rapport, pct af BNP Kilde: Europa-Kommissionen. Udfordring er blevet større LU... især den ventede vækst i pensionsudgifterne er nedjusteret Det er især de offentlige udgifter til pensioner, der nu ventes at stige mindre end tidligere forventet. Hele 9 pct. af nedjusteringen i de aldersrelaterede udgifter kan således henføres til lavere pensionsudgifter. De lavere aldersrelaterede offentlige udgifter skyldes således i høj grad, at mange lande som svar på krisen har gennemført en række nødvendige reformer af tilbagetrækningssystemet, herunder reformer, der udskyder den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder, jf. boks til sidst. Det skyldes de tilbagetrækningsreformer, der er gennemført de seneste par år... også herhjemme med Tilbagetrækningsaftalen Fra 9-rapporten og til den nye rapport er skønnet for den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder på langt sigt (i ) opjusteret med mere end et halvt år på tværs af EU-landene. Eksempelvis er skønnet for tilbagetrækningsalderen i Italien, Frankrig og Spanien opjusteret med henholdsvis ¾, 1¾ og 1 år. For Danmark har Tilbagetrækningsaftalen været med til at sikre et løft på knap et år, hvilket sammen med Velfærdsaftalen fra (der indekserer tilbagetrækningsalderen til levetiden) betyder, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i Danmark i kun overgås af Italien. Frankrig vurderes dog fortsat i den tunge ende med en tilbagetrækningsalder på godt ¾ år, og efter præsidentskiftet har Francoise Hollande præsenteret et forslag til at annullere den seneste tilbagetrækningsreform, så pensionsalderen sænkes fra til år.

5 Italien Danmark Storbritannien Spanien Irland Tyskland Tjekkiet Portugal Estland Sverige Cypern Grækenland Litauen Finland Letland Malta Bulgarien Slovenien Ungarn Nederlandene Frankrig Rumænien Østrig Polen Belgien Slovakiet Luxembourg Mange lande har gennemført pensionsreformer som svar på krisen Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder i År År Ageing Report 1 Ageing Report 9 Anm.: Kommissionens skøn for Danmark indregner Tilbagetrækningsaftalen. Kilde: Europa-Kommissionen. De nyligt vedtagne pensionsreformer samt en række af de øvrige tiltag, der er taget i de seneste år, har således lettet presset på de offentlige finanser fra aldringen af befolkningen. Eksempelvis er den skønnede vækst i pensionsudgifter i Spanien i perioden 1- reduceret med ½ procentpoint. Og for Grækenland er der tale om en nedjustering på hele 11½ procentpoint (primært som følge af lavere pensionsydelse). Flere reformer i EU-landene kan forbedre de offentlige finanser markant og øge væksten i hele EU Der er dog fortsat behov for yderligere reformer i en række af de lande, der har de største udfordringer med aldring og store underskud i dag. Sådanne reformer kan være med til at sikre, at Europa tager endnu et stort skridt i retning af at få strøget de offentlige finanser fra dagsordnen. Og det vil samtidig give et væsentligt bidrag til at øge væksten i Europa på det mellemlange sigt. Bedre udgangspunkt mindsker også holdbarhedsudfordring Det mindre holdbarhedsproblem skyldes også, at udgangspunktet for den offentlige saldo er blevet bedre. Mindre udfordring skyldes også bedre udgangspunkt... i lyset af den kraftige konsolidering, der er i gang Beregningerne i Kommissionen nye rapport tager udgangspunkt i den strukturelle primære saldo i 1 (den offentlige saldo renset for konjunkturudsving og eksklusive nettorenteudgifter). Her antages konjunkturerne og de offentlige saldo at være klart bedre end i 9, der var udgangspunktet for beregningerne i 9-rapporten. Den kraftige konsolidering af de offentlige finanser, som stort set alle EU-lande har igangsat siden 9 har således været med til at sikre et væsentligt bedre udgangspunkt og dermed også mere langtidsholdbare offentlige finanser. 5

6 Luxembourg Finland Tyskland Bulgarien Danmark Rumænien Tjekkiet Østrig Sverige Malta Ungarn Letland Estland Slovenien Litauen Polen Belgien Slovakiet Spanien Frankrig Cypern Holland Irland Portugal Italien... og endnu ikke afsluttet Det er dog her værd at bemærke, at der fortsat udestår en betydelig konsolidering i de fleste EU-lande i år og næste år for at leve op til de henstillinger en lang række lande har fået fra Kommissionen. I gennemsnit venter EU-landene selv i deres seneste Stabilitets og Konvergensprogrammer at stramme de offentlige finanser med yderligere knap 1½ pct. af BNP i 13 og 1 samlet set. Stadig behov for konsolidering på den korte bane Samlet konsolidering målt ved ændring i den strukturelle saldo fra 1 til 1 3,5 3,,5, 3,5 3,,5, 1,5 1,,5, -,5 Simpelt gns blandt EU-landene 1,5 1,,5, -,5 Kilde: Landenes egne Stabilitets- og Konvergensprogrammer. Udfordring er derfor reelt større Denne krævede konsolidering kommer således oven i den opgjorte holdbarhedsudfordring. Hertil kommer, at en række lande som følge af konsolideringen skønnes at have et historisk højt overskud på den primære saldo i 1, hvilket forudsættes fastholdt i holdbarhedsberegningerne. Det kan godt vise sig at være en stor udfordring i praksis, særligt i takt med, at konjunkturerne forbedres og presset for højere offentlige udgifter stiger. Finanspagt og betydning af offentlig gæld Holdbarhedsindikatoren (s-indikatoren) siger ikke noget om, på hvilket niveau gælden stabiliseres eller hvilken vej de offentlige finanser skal følge på vej mod et holdbart udgangspunkt. Stabilitets- og vækstpagten samt finanspagten stiller andre krav end holdbarhed. Man kan således godt teoretisk set have en holdbarhedsindikator på nul men fortsat have et behov for at stramme op, enten fordi den offentlige gæld overstiger kravet i Stabilitets og vækstpagten om maksimalt pct. af BNP eller fordi man i en årrække overskrider kravet i finanspagten om maksimalt at have et strukturelt underskud på,5 pct. af BNP. For at vurdere den selvstændige betydningen af den offentlige (brutto-)gæld har Kommissionen i deres seneste rapport også beregnet en indikator (s1-indikatoren), der viser, hvor stor udfordringen er, hvis gælden i 3 ikke må overstige kravet om

7 pct. af BNP 3. Denne indikator kan ses som en illustration af den krævede opstramning på det mellemlange sigt, mens s- indikatoren viser opstramningsbehovet for at sikre langsigtet holdbarhed. Beregningerne af s1-indikatoren viser, at det fortsat er en stor udfordring for en lang række lande at få nedbragt den offentlig gæld til et niveau, der lever op til kravene i Stabilitets- og vækstpagten. I gennemsnit kræves en opstramning på knap pct. af BNP i EU-landene. Stor offentlig gæld stiller ekstra krav til konsolidering på mellemlang sigt Krævet konsolidering i 1- for at sikre en offentlig gæld på maksimalt pct. af BNP i Vægtet gns blandt EU-landene Cypern Belgien Spanien Slovenien Østrig Holland Slovakiet Malta Finland Frankrig Tjekkiet Italien Litauen Luxembourg Polen Tyskland Ungarn Rumænien Bulgarien Letland Danmark Estland Sverige Kilde: Europa-Kommissionen. På grund af den relativt lave offentlige bruttogæld i Danmark på omkring 5 pct. af BNP, har Danmark ikke noget konsolideringsbehov for at leve op til gældskriteriet. 3 Indikatoren viser den gradvise opstramning fra 1- (og fastholdt herefter), der er krævet for at sikre en offentlig bruttogæld på pct. af BNP i 3. 7

8 Boks: Pensionsreformer i udvalgte EU-lande de seneste år AT BE DE ES FI FR IE IT NL SE Lovgivning om pensionsrettigheder strammet i 11, herunder vedr. muligheden for invalide- og førtidspension. Fra 1 strammes muligheden for tidlig tilbagetrækning gennem bl.a. en forlænget arbejdsmæssig optjeningspligt. Pensionsreformer i 7 og 9 forhøjede alderen for tidlig tilbagetrækning fra 5 år til år. Pensionsalderen for kvinder forhøjet fra år til 5 år, så den nu er lig pensionsalderen for mænd. Derudover er der introduceret en pensionsbonus ved arbejde ud over pensionsalderen. Aktuelt pågår en større revision af ordninger for tidlig tilbagetrækning, og den nye regering har fremlagt forslag til en pensionsreform der bl.a. har til hensigt at øge pensionsalderen fra 5 til 7 år. Pensionsalderen er aktuelt 5 år, men hæves gradvist til 7 år i perioden 1-9. Stadig muligt for forsikrede at trække sig tilbage som 5-årig uden reduktion i pensionen, hvis de igennem 5 år har indbetalt de obligatoriske bidrag. Tidlig tilbagetrækning mulig for 3-7-årige, idet ydelserne reduceres per måned pensionen bliver udbetalt tidligere. Pensionsreform i 11 medfører en forhøjelse af pensionsalderen fra 5 år til 7 år indfaset over en periode på 15 år. Ydelser og tilbagetrækningsalder er gjort afhængig af den forventede levealder. Antallet af år man skal have været i arbejde for at kunne modtage pension er hævet fra 15 år til 5 år. Stramning af reglerne for tidlig tilbagetrækning. Pensionsreform i 5: Introducerede en koefficient, som varierer pensionsydelsen efter udvikling i forventet levetid. Tidligere ordninger for tidlig tilbagetrækning, hvor det at modtage ydelsen ikke påvirkede ens senere pensionsudbetalinger, er ved at blive udfaset. Fra januar 11 blev aldersgrænsen for deltidspension forhøjet fra 5 år til år. Pensionsreform fra 1 øger gradvist forskellige tilbagetrækningsaldre med år frem til 1. Den tidligste pensionsalder hævet fra til år, og alderen hvormed man er berettiget til fuld pension er hævet fra 5 til 7 år. Personer, der vælger at blive på arbejdsmarkedet efter at de er berettiget til pension kan opnå en øget pensionsudbetaling per ekstra kvartal, de er på arbejdsmarkedet. Francoise Hollande har dog d.. juni præsenteret et forslag til at annullere den seneste tilbagetrækningsreform, så pensionsalderen igen sænkes til år. Indførelse af pensionsafgift i 9 og pensionsreform i 1, bl.a. forhøjelse af pensionsalderen fra 5 år til år i 1, 7 år i 1 og år i. Endvidere ny pensionsordning for offentligt ansatte indført fra 11, som reducerer statens pensionsrelaterede udgifter ved bl.a. en lignende stigning i pensionsalderen fra 5 til år. En række pensionsreformer senest i 1 og 11 har strammet op på mulighed for pensionsydelser bl.a. gennem en gradvis forhøjelse af pensionsalderen fra generelt 5 år til år for mænd og fra generelt år til 5 år for kvinder. For offentligt ansatte vil pensionsalderen fra og med 1 være på 5 for både mænd og kvinder. Reglerne om levetidsindeksering af ydelser og pensionsalder blev strammet med reformen i 1 og 11. Reformen fra 11 suspenderer midlertidigt reguleringen af pensionsydelsen ift. inflationen, øger antallet af år for pensionsindbetalinger til år og indfører en exit window -mekanisme der udskyder udbetalingen af pensionsydelser med 1-1 måneder i forhold til pensionsalderen. Pensionsreform fra 9 øger pensionsalderen fra 5 år til år i og 7 år i 5. Gunstige skatteregler for indkomstrelaterede private pensionsordninger afskaffet i 5 med henblik på at stimulere arbejdsudbuddet blandt seniorer. Ingen større pensionsreformer siden 3. Tilbagetrækning med indkomstafhængig alderspension er muligt fra år. De månedlige udbetalinger af alderspensionen er stigende med den enkelte borgers tilbagetrækningsalder. Pensionssystem generelt indrettet så højere forventet levealder vil indebære en generelt lavere pensionsudbetaling. Seneste pensionsreformer i og reformen afkorter indfasningsperioden for den forhøjelse af pensionsalderen der blev indført med tidligere reformer. Fra 1 vil både mænd og kvinder kunne få offentlig pension fra de er 5 år (fra 1 gradvist stigende fra år for kvinder, pensionsalderen for mænd er 5 år), og pensionsalderen sættes op til år fra og til 7 år fra. I 11 stramning af reglerne for invalidepension, herunder dækningsgraden. Kilde: Svar på Finansudvalgsspørgsmål 11 af 7. april 1.