Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflimmer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflimmer"

Transkript

1 Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflimmer

2 Hurtig hjerterytme, hjerteflimmer, forkammerflimmer og atrieflimmer er alle betegnelser for samme hjerterytmeforstyrrelse. Hos os kalder vi det atrieflimmer. Atrieflimmer kan behandles effektivt med ablation også kaldet RFA-behandling eller radiofrekvens ablation. Det er en behandling, som kan gøre langt de fleste symptomfrie uden medicin og give livskvaliteten tilbage. Aorta Øvre hulvene Lungearterier Lungevener Pulmonalklap Venstre forkammer Højre forkammer Mitralklap Nedre hulvene Muskelvæg Højre hjertekammer Venstre hjertekammer Hjertets anatomi 2

3 Hvad er atrieflimmer? Atrieflimmer er den hyppigste hjerterytme forstyrrelse. Omkring 2 % af befolkningen i Skandinavien har atrieflimmer. Risikoen for at udvikle atrieflimmer øges betydeligt med alderen, og mere end hver 10. dansker over 70 år lider af atrieflimmer. Lidelsen forekommer også hyppigere hos folk med diabetes, forhøjet blodtryk, visse stofskifte sygdomme eller andre hjertesygdomme. Uregelmæssige elektriske impulser opstår på forskellige steder i forkammeret og forstyrrer den normale hjerterytme Udover at mange oplever en nedsat livskvalitet, øger hjerteflimmer også risikoen for blodpropper i hjernen og udvikling af hjertesvigt. Hvordan udløses atrieflimmer? Atrieflimmer udløses oftest pga. ekstra slag fra hjertets forkamre. Ekstraslagene opstår oftest i nærheden af lungevenerne, der leder det iltede, friske blod fra lungerne tilbage til hjertet. De elektriske impulser forstyrrer den normale, regelmæssige hjerterytme, så forkamrene flimrer imens selve hjertekamrene slår hurtigt og uregelmæssigt. Hvad er symptomerne på atrieflimmer? De mest almindelige symptomer på atrieflimmer er hjertebanken, uregelmæssig puls, åndenød, træthed, svimmel hed og brystsmerter. Ved atrieflimmer kan hjertet undertiden slå op til slag pr. minut mod normalt slag i minuttet. Mange oplever så mange gener, at de ikke kan arbejde eller foretage dagligdags opgaver. Resultatet af forstyrrelsen kan blive en øget hastighed af impulserne til hjertekamrene og dermed en hurtigere puls 3

4 Der findes tre typer atrieflimmer Relativt korte anfald Varer ofte mindre end 1 døgn, men kan i visse tilfælde vare i op til 1 uge. Det går altid over af sig selv. Længere anfald Går ikke over af sig selv uden behandling. Kan oftest behandles med elektrisk stød i bedøvelse (DCkonvertering ) eller visse former for medicin. Kronisk artrieflimmer Her kan den normale hjerterytme ikke genetableres med medicin eller stød. Hvordan stilles diagnosen? Speciallægen kan diagnosticere atrieflimmer vha. et elektrokardiogram (EKG). Hvis der ikke aktuelt er atri e- flimmer, kan man foretage en langtids-ekg-optagelse, ofte over flere døgn (R-test eller Holter monitorering) for at fange et anfald. Speciallægen kan være i tvivl om, om et EKG viser atrieflimmer. Andre rytme forstyrrelser fx atrieflagren kan ligne det, men behandlingen kan være en anden. Det er grunden til, at vi gerne vil se et eller flere EKG-er under anfald. Hvad er behandlingen af atrieflimmer? Behandlingen af atrieflimmer afhænger af symptomernes sværheds grad og typen af atrieflimmer. Nogle kan behandles med medicin, men en del kan ikke behandles tilfredsstillende med medicin enten pga. utilstrækkelig effekt, uacceptable bivirkninger eller hvis personen af anden grund ikke ønsker langvarig medicinsk behandling. Til disse personer kan vi tilbyde en Radiofrekvensablation (RFA-behandling ). RFA-behandling er blevet standardbehandling inden for atrieflimmer. Formålet med RFA-behandling er at neutralisere de unormale impulsdannelser i de hjertemuskelceller, som er skyld i hjertetrytme forstyrrelsen. Mange vil herefter være helbredt for hurtig hjerterytme. Forundersøgelse Inden beslutningen om behandling for atrieflimmer er du enten henvist fra en speciallæge i kardiologi, er tilknyttet en hjertemedicinsk afdeling eller set af en af vores speciallæger i kardiologi. Speciallægen vil gerne se et eller flere EKG-er optaget under anfald. Det er en fordel, at vi får lov til at rekvirere journal uddrag fra de steder, hvor du evt. tidligere er behandlet. 4

5 Når vi har set disse data, kan vi hurtigt rådgive dig om, hvilken behandling der er bedst egnet for dig. Hvis du ønsker at få lavet en RFAbehandling gennemgår speciallægen forløbet samt mulige bivirkninger og komplikationer med dig, og vi taler om, hvad du kan forvente dig af behandlingen. Vi lægger vægt på et godt samarbejde med dine sædvanlige læger og sygehus afdelinger, og vi samarbejder ofte med dem om for- og efterbehandlingen. Forventninger Behandlingen foregår i fuld bedøvelse, hvor du sover og er fri for smerter og ubehag gennem hele forløbet. Ved RFA-behandling sker der en lokal varmeudvikling i det væv, som skal neutraliseres. De første par uger efter behandlingen kan du opleve en vis uro i brystet, herefter aftager symptomerne oftest. Den endelige effekt af behandlingen kan du først forvente efter ca. 3 måneder. Ca. 30 % af dem, som bliver behandlet, skal igennem 2 operationer, før det optimale resultat er opnået. Ved anfaldsvis atrieflimmer kan langt de fleste (80% eller mere) forvente at blive enten helt fri for anfald eller opleve markant færre og mildere anfald uden behov for medicin. Knapt 20% vil over en kortere årrække få behov for at supplere med medicin eller at gennem gå endnu en RFA-behandling. Hvis din atrieflimmer er længerevarende og har krævet stød eller medicin for at slå om til normal rytme, er forventningerne til behandlingen noget mere varierende og afhænger af andre forhold ved hjerte og kredsløb. Forberedelse Vi anbefaler, at du inden behandlingen har læst denne folder samt folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation. Da behandlingen foregår under fuld bedøvelse, skal du møde fastende. Fastereglerne finder du i folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation. Op til behandlingen har du i en kortere eller længere periode taget blodfortyndende medicin for at forebygge blodpropper. Du skal følge nedenstående afhængigt af hvilken type af medicin, du tager: Hvis du tager Marevan eller Marcoumar skal du sammen med din læge stile imod INR tal på 2-3 (med mindre andet er aftalt) og fortsætte denne behandling hele vejen igennem forløbet 5

6 Ablationskatetre Hot spots Behandlede områder omkring lungevenerne RFA - radiofrekvens ablation Tynde katetre føres fra lysken gennem blodåresystemet til det venstre forkammer. Her varmebehandles de områder, som er årsag til din atrieflimmer. Hvis du tager et middel fra gruppen NOAC : Pradaxa, Eliquis eller Xarelto skal du fortsætte som vanligt indtil du sammen med speciallægen har aftalt præcis hvordan dette skal tages de sidste dage før operationen. På selve operationsdagen må du ikke tage morgendosis af medicinen, som skal udsættes til umiddel bart efter RFA-behandlingen er overstået Al anden medicin må du tage som vanlig inden RFA-behandling (med mindre andet er aftalt). Efter RFAbehandlingen aftaler du med speciallægen, hvilken medicin du skal have fremover. Indlæggelse Du bliver indlagt i forbindelse med RFA-behandlingen. Når du møder, får du taget blodprøver og EKG. Skal du have lavet RFA-behandling tidligt på dagen, skal du forvente at møde ind til de sidste forberedelser aftenen før. Du kan forvente at komme hjem dagen efter RFA-behandlingen. Du og gerne en pårørende får en samtale med sygeplejersken, inden du skal hjem. Her taler I om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem angående medicin osv. Det foregår ofte efter morgenmaden, og du vil derefter kunne tage hjem. 6

7 Behandlingen Hvor lang tid varer behandlingen? Forløbet på operationsstuen varer sædvanligvis sammenlagt mellem 3 og 4 timer. Ultralydsskanning af hjertet Vi starter med at lave en ultralydsundersøgelse af hjertet gennem spiserøret. Dette er for at se enkelte detaljer i hjertet og for at sikre, at der ikke trods korrekt blod fortyndende behandlling har dannet sig en blodprop på indersiden af venstre forkammer. Det sker heldigvis meget sjældent, men er det tilfældet, må RFA-behandlingen udsættes. RFA-behandlingen Foregår i fuld bedøvelse, hvor du sover og er fri for smerter og ubehag i hele forløbet. Der indføres tre plastrør i den store blodåre i lysken. De fungerer som porte til de katetre, som efter følgende indføres fra blodårerne i lysken og op til hjertet. Katetrenes position kan ses vha. røntgengennemlysning. Derudover anvendes et særskilt kortlægnings system, som skaber et kort over forkammerets anatomiske og elektriske detaljer. Efter grundig kortlægning starter den egentlige RFA-behandling, hvor special lægen punktvis opvarmer vævet til omkring 65 grader i nogle sekunder hvert sted. På den måde isoleres de muskelfibre, der starter og vedligeholder atrieflimmer systematisk. Der varmebehandles (ablateres) almindeligvis sammenlagt minutter før de skadelige, impulsdannende hjertemuskelceller er neutraliserede. Herefter tester vi ved forskellige manøvrer, at det planlagte resultat er opnået. Vi venter 20 minutter for at sikre, at de behandlede områder ikke gendanner sig. I så fald ablaterer vi igen, indtil målet er nået. Under RFA-behandlingen bliver din grundlæggende blodfortyndende behandling suppleret med heparin. Plastrørene i lysken fjernes umiddelbart efter behandlingen, og hullet lukkes ved, at speciallægen eller syge plejersken trykker mod huden i nogle minutter. Der kommer til slut plaster på sårene. Herefter bliver du kørt ind på opvågningsstuen. Efter behandlingen Når du er vågen og frisk igen efter behandlingen, taler du med speciallægen og sygeplejersken, som informerer om planen og forholdsregler i tiden efter operationen. 7

8 Vi ser til plastrene og huden i lysken for blødning, hævelse, og vi taler med dig om ømhed. Du kan evt. opleve træthed, kvalme eller let trykken i brystet. På opvågningsstuen skal du ligge på ryggen i sengen i 2 timer efter behandlingen. Det er for at nedsætte risikoen for blødning fra indstiksstedet i lysken. Hovedgærdet må kun hæves ganske lidt. Det kan føles anstrengende, men du taler med syge plejersken om, hvordan vi bedst hjælper dig. Det kan være små ting, som kan give lindring eller du kan evt. få smerte stillende medicin. Efter ca. 2 timer bliver du kørt tilbage på afdelingen, hvor du får noget at spise og drikke. Herefter skal du op at gå lidt omkring, og du skal have hjælp/ følge af personalet, da du evt. kan være lidt svimmel eller utilpas. Derefter kan du sidde eller frit gå forsigtigt rundt i dit eget tøj. Du har under hele indlæggelsen overvågning på (telemetri), så personalet kan følge din hjerterytme på en skærm. Efter udskrivelsen Smerter Du må forvente at have lidt smerter, trykken og murren i brystkassen de første dage efter behandlingen især ved dyb vejrtrækning eller i liggende stilling. Medicin Du aftaler med speciallægen hvilken medicin, du skal have efter RFA-behandlingen, og du får en oversigt med hjem. Oftest skal du fortsætte uændret med din hjerterytmestabiliserende medicin, som du fik før behandlingen i yderligere 3 måneder. Ligeledes skal du formentlig fortsætte med den blodfortyndende medicin (Marevan, Marcoumar, Pradaxa, Waran, Warfarin, Eliquis eller Xaretto) i mindst 3 måneder efter behandlingen. Ændringer i din medicin bør kun foretages i samråd med din praktiserende læge, som også er velkommen til at kontakte os. Specielt er det vigtigt, at du kun ophører med den blodfortyndende medicin, hvis du har aftalt det med din læge. Sår / bad Dagen efter (24 timer efter behandlingen) kan du fjerne plasteret og tage brusebad. Misfarvning af huden Du kan forvente at få et blåt mærke i lysken ved indstiksstedet. Generne og misfarvningen forsvinder af sig selv. Hjertebanken eller atrieflimmer Du kan opleve kortvarigt hjertebanken eller perioder i løb med atrieflimmer / hjertebanken efter behandlingen. 8

9 Dette kan skyldes en irritation af hjerte muskulaturen pga. behandlingen og forsvinder stort set altid med tiden med mindre der igen opstår egentlig arterieflimmer (se nedenfor). Hvis du får hjertebanken / atrieflimmer anbefaler vi følgende Skriv ned når du oplever det - hyppighed, varighed og symptomer Hvis symptomerne er de samme, som før behandlingen, kan du afvente, at anfaldet holder op af sig selv Hvis symptomerne er anderledes end tidligere, skal du kontakte din egen læge for at få taget et elektrokardiogram (EKG) Hvis anfaldet er uudholdeligt eller varer mere end 24 timer, bør du indlægges på dit hjemsygehus med henblik på at få hjerterytmen reguleret med medicin eller med stød Ved hyppige tilbagefald efter RFAbehandlingen kan det blive nødvendigt med en mere virksom hjertemedicin i en periode for at stabilisere hjerterytmen. Din egen læge kan henvise til hjemsygehus med henblik på ændring i medicinen. Oftest vil vi foreslå amiodaron-kur (Cordarone, Cordan) i en 3 måneders periode. Dette kan de fleste tåle uden væsentlige bivirkninger. Kørsel og transport Du kan køre bil dagen efter RFAbehandlingen. Med hensyn til lufttransport anbefaler vi, at du venter med at flyve til 48 timer efter RFAbehandlingen. Aktivitet / daglige gøremål Almindelige daglige gøremål kan du genoptage umiddelbart. Restriktioner De første 2 døgn efter behandlingen skal du undgå løft af tunge ting. Du må derefter gradvist tage hårdere fat i løbet af den kommende uges tid. Arbejde og sygemelding Du kan genoptage dit vanlige arbejde 2-7 dage efter behandlingen. Tal med speciallægen om, hvad du skal forvente i din situation. Opfølgning Ca. 3 måneder efter RFA-behandling skal du til opfølgende samtale på dit hjemsygehus eller hos din sædvanlige hjertespecialist. Har du oplevet hjertebanken, så tag dit skema med, hvor du har noteret hyppighed mm. Mulige bivirkninger og komplikationer Der er altid lille risiko for bivirkninger eller komplikationer. Vi vil i så tilfælde behandle dig eller anvise dig hvor og hvordan de afhjælpes. Den samlede risiko for komplikation og bivirkning til indgrebet er ca. 2 %. 9

10 Blodansamling Bivirkninger er overvejende milde og forbigående gener i form af blodansamling eller blåt mærke ved indstiks stedet i lysken. Blodansamling i hjertet Meget sjældent kommer der under RFA-behandlingen blodansamling i hjertesækken, som kan blive nødvendigt at suge ud med dræn akut. Dette kan yderst sjældent nødvendiggøre akut operation. Forbigående blodprop Derudover er der yderst sjældent rapporteret om mindre eller forbigående blodprop i hjernen. Skader på spiserøret I sjældne tilfælde er der også beskrevet potentielt farlige skader på spiserøret, som efterfølgende kræver specialist behandling. Forsnævring af lungevener Endelig var der tidligere en lille risiko for forsnævring af lungevener, men med moderne udstyr er denne risiko forsvindende lille. RFA-behandling for atrieflimmer indebærer ikke i sig selv en risiko for hjertets elektriske ledningssystem, men det ses en sjælden gang imellem, at en succesfuld behandling for atrieflimmer afdækker en underliggende meget langsom hjerterytme, der senere må behandles med pacemaker. 10

11 Egne notater 11

12 Aleris-Hamlet Hospitaler - Vest Aalborg Sofiendalsvej 97 DK Aalborg SV Tlf aalborg@aleris-hamlet.dk Aarhus Brendstrupgårdsvej 21 A, 1. sal DK Aarhus N Tlf aarhus@aleris-hamlet.dk Esbjerg Bavnehøjvej 2 DK Esbjerg Tlf esbjerg@aleris-hamlet.dk Herning Birk Centerpark 28 DK Herning Tlf herning@aleris-hamlet.dk Tueager 5 DK Aarhus N Tlf aarhus@aleris-hamlet.dk Aleris-Hamlet Hospitaler - Øst København Gyngemose Parkvej 66 DK Søborg Tlf kobenhavn@aleris-hamlet.dk Ringsted Haslevvej 13 DK Ringsted Tlf ringsted@aleris-hamlet.dk Parken Øster Allé 42, 2. & 3. sal DK København Ø Tlf parken@aleris-hamlet.dk Telefon åbningstider i sekretariatet Vest Øst Mandag - torsdag Fredag Lørdag - søndag Lukket Lukket BFFB BFFB 04 Aleris-Hamlet Hospitaler 14. udgave oktober Udarbejdet af RWO/BMI. Revideres oktober Godkendt af kvalitetsledelsen

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerte rytme forstyrrelse (atrieflimmer) RFA-behandling

Patientvejledning. Behandling for hjerte rytme forstyrrelse (atrieflimmer) RFA-behandling Patientvejledning Behandling for hjerte rytme forstyrrelse (atrieflimmer) RFA-behandling Hurtig hjerterytme, hjerteflimmer, forkammerflimmer og atrieflimmer er alle betegnelser for samme hjerterytmeforstyrrelse.

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT)

Patientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT) Patientvejledning Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT) Ventrikulære ekstrasystoler (VES) og ventrikulær takykardi (VT)

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT)

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT) Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT) Supraventrikulær takykardi betegner en anfaldsvis hurtig hjerterytme, der involverer hjertets

Læs mere

Patientvejledning. Marisker. Hudlapper ved endetarmen

Patientvejledning. Marisker. Hudlapper ved endetarmen Patientvejledning Marisker Hudlapper ved endetarmen Marisker er små løse hudlapper, der sidder i eller omkring endetarmsåbningen. Den løse hud er resterne af en tidligere hæmoride, og de kan variere i

Læs mere

Patientvejledning. Kort penisbånd. Frenulum breve

Patientvejledning. Kort penisbånd. Frenulum breve Patientvejledning Kort penisbånd Frenulum breve Det lille bånd, der sidder på undersiden af penis mellem hovedet og skaftet, kan være for kort. Det kan være medfødt eller opstå pga. arvæv. Det rammer op

Læs mere

Radiofrekvensablation (varmebehandling) af atrieflimren

Radiofrekvensablation (varmebehandling) af atrieflimren Radiofrekvensablation (varmebehandling) af Lungeveneablation (varmebehandling) af (RFA ved ) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til Privathospitalet Mølholm, HjerteCenter og informere

Læs mere

Patientvejledning. Skæv penis. Krummerik

Patientvejledning. Skæv penis. Krummerik Patientvejledning Skæv penis Krummerik Nogle mænd får en skæv eller krum penis, når de har rejsning. Man kalder dette for skæv penis eller i daglig tale en krummerik. Krumningen kan gå opad, nedad eller

Læs mere

Patientvejledning. Årebrok. Varicocele

Patientvejledning. Årebrok. Varicocele Patientvejledning Årebrok Varicocele Et årebrok kaldes også for et varicocele. Det er en samling af snoede, udvidede blodårer (vener) ved testiklens overkant. Det føles lidt som en samling regnorme. Årebrok

Læs mere

Patientvejledning. Springfinger

Patientvejledning. Springfinger Patientvejledning Springfinger Hvis din finger låser sig fast og gør ondt, når du prøver at strække den, for herefter pludselig at rette sig ud, så har du en springfinger. Bøjesenerne til fingrene løber

Læs mere

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose Patientvejledning Falsk leddannelse i skulder Pseudoartrose Efter brud på kravebenet er der risiko for, at bruddet ikke heler normalt, hvorved der kan dannes et falsk led (pseudoartrose). Ofte skyldes

Læs mere

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains Patientvejledning Seneskedehindebetændelse De Quervains Seneskedehindebetændelse er en irritationstilstand, som oftest opstår ved senerne til tommelfingersiden i håndleddet. I mange tilfælde går seneskedehindebetændelse

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden

Patientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden Patientvejledning Fjernelse af livmoderslimhinden Fjernelse af livmoderslimhinden anvendes primært til behandling af kraftige blødninger hos kvinder i overgangsalderen. Mange har allerede forsøgt sig med

Læs mere

Patientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm

Patientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm Patientvejledning Fremfald af endetarm Prolaps af endetarm Fremfald af slimhinden i den nederste del af endetarmen eller egentlig fremfald af nederste del af endetarmen (prolaps af endetarmen) opleves

Læs mere

Patientvejledning. Sterilisation. Mænd

Patientvejledning. Sterilisation. Mænd Patientvejledning Sterilisation Mænd Ved en sterilisation af manden afbrydes sædlederen, som trans porterer sædcellerne fra testiklerne til urinrøret. Derfor kommer der ikke længere sædceller i sædvæsken,

Læs mere

Patientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer

Patientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer Patientvejledning Kønsvorter Kondylomer Kønsvorter (kondylomer) er vortelignende udvækster i huden, som kan sidde ved kønsorganerne eller endetarmsåbningen. Kønsvorterne skyldes et virus (HPV), og de er

Læs mere

Patientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel

Patientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel Patientvejledning Rift ved endetarmsåbning Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel En rift ved endetarmen eller en anal fissur, som det også kaldes, er en revne i huden i endetarms åbningen. En

Læs mere

Patientvejledning. Fedtknude

Patientvejledning. Fedtknude Patientvejledning Fedtknude Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger

Læs mere

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne Patientvejledning Pilonidal cyste Byld/fistel ved ballerne Pilonidal cyste er en langvarig infektion af huden og underhuden over korsbenet i den øvre del af kløften mellem ballerne. Tilstanden er ofte

Læs mere

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - yderside. Lysis nervus radialis

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - yderside. Lysis nervus radialis Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - yderside Lysis nervus radialis På ydersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus radialis), som tager sig af følesansen især til

Læs mere

Fedtknude PATIENTVEJLEDNING

Fedtknude PATIENTVEJLEDNING 22 Fedtknude PATIENTVEJLEDNING Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet

Læs mere

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Børnepolypper Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

Patientvejledning. Byld. Ved endetarm

Patientvejledning. Byld. Ved endetarm Patientvejledning Byld Ved endetarm En byld ved endetarmen (anal absces) er en ansamling af betændelse (pus) i vævet omkring endetarms åbningen. Betændelsen opstår i en af de kirtler, der ligger op til

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Hæmoride operation Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af

Læs mere

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm Patientvejledning Fistel Ved endetarm En fistel ved endetarmsåbningen er næsten altid en følgetilstand af en tidligere byld ved endetarmsåbningen. Det er vigtigt, at fistler bliver behandlet, da de ellers

Læs mere

Patientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde

Patientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde Patientvejledning Skader på mellemkødet Kvinde Ca. 50 % af de kvinder, der føder naturligt, oplever spontane bristninger i mellemkødet og / eller klip i mellemkødet (området mellem skede- og endetarmsåbningen).

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af sten i nyren. Kikkertoperation via urinrøret

Patientvejledning. Fjernelse af sten i nyren. Kikkertoperation via urinrøret Patientvejledning Fjernelse af sten i nyren Kikkertoperation via urinrøret Nyresten er hyppigere end både galdesten og blindtarms betændelse. 10-15 % af alle mænd og 3-5 % af alle kvinder får nyresten

Læs mere

Patientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi

Patientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi Patientvejledning Kikkertoperation af underlivet - Laparoskopi Kikkertoperation (laparoskopi) bruges til undersøgelse og operation af bughulens organer. Den giver special lægen i gynækologi et godt overblik

Læs mere

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - inderside Lysis nervus ulnaris På indersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus ulnaris), som går ud til ringefinger og lillefinger.

Læs mere

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren)

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) 2 Sidst revideret d. 16. februar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5

Læs mere

Patientvejledning. Lyskebrok. Hernie

Patientvejledning. Lyskebrok. Hernie Patientvejledning Lyskebrok Hernie Lyskebrok kan være medfødt og viser sig i barnets første leveår. Hos voksne er lyskebrok langt den mest almindelige broktype og forekommer langt hyppigere hos mænd end

Læs mere

Patientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation

Patientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation Patientvejledning Galdesten Kikkertoperation Galde dannes i leveren og bruges til fordøjelse af føden. Galdeblæren sidder på leverens underside som et depot, hvor galden kan opbevares indtil, der er brug

Læs mere

Patientvejledning. Beskadiget lukkemuskel. Sphincter rekonstruktion

Patientvejledning. Beskadiget lukkemuskel. Sphincter rekonstruktion Patientvejledning Beskadiget lukkemuskel Sphincter rekonstruktion En beskadigelse af endetarmens lukkemuskel (sphincter) fx i forbindelse med en fødsel kan medføre manglende evne til at kontrollere passagen

Læs mere

Patientvejledning. Kikkertundersøgelse af livmoderhulen. Hysteroskopi

Patientvejledning. Kikkertundersøgelse af livmoderhulen. Hysteroskopi Patientvejledning Kikkertundersøgelse af livmoderhulen Hysteroskopi En hysteroskopi er en kikkertundersøgelse af livmoder hulen. Man kan ved denne undersøgelse direkte se sygdomsforandringer i livmoderhulen

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling Patientvejledning Hæmoride THD behandling Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af tatovering. Operation

Patientvejledning. Fjernelse af tatovering. Operation Patientvejledning Fjernelse af tatovering Operation Større tatoveringer kan ofte fjernes med laser. Det kan dog være svært at fjerne visse farver, og der kan opstå en resttatovering. Vi tilbyder ikke laser

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af sten i nyren. Kikkertoperation via urinrøret

Patientvejledning. Fjernelse af sten i nyren. Kikkertoperation via urinrøret Patientvejledning Fjernelse af sten i nyren Kikkertoperation via urinrøret Nyresten er hyppigere end både galdesten og blindtarms betændelse. 10-15 % af alle mænd og 3-5 % af alle kvinder får nyresten

Læs mere

Patientvejledning. Frossen skulder

Patientvejledning. Frossen skulder Patientvejledning Frossen skulder En frossen skulder kan opstå spontant, eller den kan udvikles efter en skade eller som komplikation til en operation. En frossen skulder giver smerter og nedsat bevægelighed

Læs mere

Patientvejledning. CT-scanning

Patientvejledning. CT-scanning Patientvejledning CT-scanning CT-scanning bliver brugt til undersøgelse af hele kroppen. Den kan fx vise komplicerede brud på knogler, forandringer i knogler eller led, blødninger og svulster, sygdomme

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn Patientvejledning Væske i mellemøret Dræn Rigtigt mange forældre har oplevet, at deres børn får ørepine. Det kan skyldes forskellige sygdomme i øret. Den hyppigste årsag er det, man kalder mellemørekatar,

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af mandler. Tonsillektomi

Patientvejledning. Fjernelse af mandler. Tonsillektomi Patientvejledning Fjernelse af mandler Tonsillektomi Mandler er lymfevæv placeret på begge sider af halsen ved indgangen til svælget. Hvad er halsbetændelse? Halsbetændelse er en infektion af mandlerne

Læs mere

Lukning af hul mellem hjertets forkamre (lukning af PFO)

Lukning af hul mellem hjertets forkamre (lukning af PFO) Lukning af hul mellem hjertets forkamre (lukning af Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til HjerteCenteret på Privathospitalet Mølholm og informere dig om behandlingen. Personalet vil

Læs mere

Patientvejledning. Botox behandling. af kraftig svedtendens i armhuler - Aleris-Hamlet Parken

Patientvejledning. Botox behandling. af kraftig svedtendens i armhuler - Aleris-Hamlet Parken Patientvejledning Botox behandling af kraftig svedtendens i armhuler - Aleris-Hamlet Parken Ca. 4% af danskerne lider af øget svedtendens også kaldet hyperhidrose. Det påvirker i høj grad livskvaliteten

Læs mere

Radiofrekvensablation (varmebehandling) af hjerterytmeforstyrrelser

Radiofrekvensablation (varmebehandling) af hjerterytmeforstyrrelser Radiofrekvensablation (varmebehandling) af Ablation (varmebehandling) af andre end atrieflimren (Radiofrekvensablation) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til Privathospitalet Mølholm,

Læs mere

Radiofrekvensablation (varmebehandling) af hjerterytmeforstyrrelser

Radiofrekvensablation (varmebehandling) af hjerterytmeforstyrrelser Radiofrekvensablation (varmebehandling) af Ablation (varmebehandling) af andre end atrieflimren (Radiofrekvensablation) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til HjerteCenteret på Privathospitalet

Læs mere

Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue

Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue Patientvejledning Albueartroskopi Kikkertoperation i albue Hvis du har smerter i albuen, kan man ved en kikkertundersøgelse (artroskopi) i albuen vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget. Ordet

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af mandler. Tonsillektomi

Patientvejledning. Fjernelse af mandler. Tonsillektomi Patientvejledning Fjernelse af mandler Tonsillektomi Mandler er lymfevæv placeret på begge sider af halsen ved indgangen til svælget. Hvad er halsbetændelse? Halsbetændelse er en infektion af mandlerne

Læs mere

Patientvejledning. Brystvortereduktion

Patientvejledning. Brystvortereduktion Patientvejledning Brystvortereduktion Hvis du er generet af meget store brystvorter, kan disse reduceres med en operation. Det kan være selve brystvorten (papillen ) eller det farvede område omkring papillen

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i skulderhøjdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)

Patientvejledning. Slidgigt i skulderhøjdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) Patientvejledning Slidgigt i skulderhøjdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) På toppen af skulderen sidder kravebensleddet, som er et lille led, der forbinder kravebenet

Læs mere

Patientvejledning. Indadvendte brystvorter

Patientvejledning. Indadvendte brystvorter Patientvejledning Indadvendte brystvorter Indadvendte brystvorter skyldes ofte, at bindevævet mellem kirtelgangene i brystet er for stramt og kort. Indadvendte brystvorter hos kvinder kan være et stort

Læs mere

Patientvejledning. Nedgroet negl

Patientvejledning. Nedgroet negl Patientvejledning Nedgroet negl Tilstanden skyldes som regel, at neglene på et tidspunkt er blevet klippet forkert, men for stramme sko kan også være årsagen. Oftest er det en eller begge storetåsnegle,

Læs mere

Patientvejledning. Blokade. Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse

Patientvejledning. Blokade. Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse Patientvejledning Blokade Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse Anlæggelse af blokade med binyrebarkhormon og lokal bedøvelse sker for at dæmpe en irritationstilstand i og omkring væv. Du kan få lagt

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Korrektion af ar Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være

Læs mere

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg Patientvejledning Skæv næseskillevæg En skæv næseskillevæg kan give problemer med at trække vejret gennem næsen og tørhed af slimhinden evt. med skorper og gentagne næseblødninger. Næseskillevæggen deler

Læs mere

Patientvejledning. Ørespytkirtel

Patientvejledning. Ørespytkirtel Patientvejledning Ørespytkirtel De sygdomme, der kan føre til operation af ørespytkirtlerne er især knuder. Disse er dog heldigvis oftest godartede. De kommer gradvist men kan blive voldsomt store, hvis

Læs mere

Fjernelse af modermærke. Hudforandring - hudtumor PATIENTVEJLEDNING

Fjernelse af modermærke. Hudforandring - hudtumor PATIENTVEJLEDNING 20 Fjernelse af modermærke Hudforandring - hudtumor PATIENTVEJLEDNING Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftestgodartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet

Læs mere

Stritører PATIENTVEJLEDNING

Stritører PATIENTVEJLEDNING 5 Stritører PATIENTVEJLEDNING Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af frossen skulder

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af frossen skulder Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter operation af frossen skulder Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig.

Læs mere

Patientvejledning. Stritører

Patientvejledning. Stritører Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især

Læs mere

Fjernelse af tatovering. Operation PATIENTVEJLEDNING

Fjernelse af tatovering. Operation PATIENTVEJLEDNING 23 Fjernelse af tatovering Operation PATIENTVEJLEDNING Større tatoveringer kan ofte fjernes med laser. Det kan dog være svært at fjerne visse farver, og der kan opstå en resttatovering. Vi tilbyder ikke

Læs mere

Ablation (varmebehandling) af atrieflagren (Radiofrekvensablation)

Ablation (varmebehandling) af atrieflagren (Radiofrekvensablation) Ablation (varmebehandling) af atrieflagren Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til HjerteCenteret på Privathospitalet Mølholm og informere dig om behandlingen. Personalet vil gøre sit

Læs mere

Patientvejledning. Snorken. Snorkeoperation

Patientvejledning. Snorken. Snorkeoperation Patientvejledning Snorken Snorkeoperation Snorken kan være meget generende både for dig selv og omgivelserne. Det kan være med til at give en dårlig søvnkvalitet og dermed træthed om dagen. Årsager til

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter) Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.

Læs mere

Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten

Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten Patientvejledning Kæbespytkirtler Spytsten De sygdomme, der kan føre til operation af kæbespytkirtlerne, er især stendannelse, kronisk hævelse og i sjældne tilfælde svulster. Sidst nævnte er heldigvis

Læs mere

Patientvejledning. PH-måling. 24-timers ph-måling i spiserøret

Patientvejledning. PH-måling. 24-timers ph-måling i spiserøret Patientvejledning PH-måling 24-timers ph-måling i spiserøret En ph-måling i spiserøret anvendes i forbindelse med undersøgelse for refluks. Den kan måle, om spiserøret udsættes for tilbageløb af surt maveindhold

Læs mere

Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten

Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten Patientvejledning Kæbespytkirtler Spytsten De sygdomme, der kan føre til operation af kæbespytkirtlerne, er især stendannelse, kronisk hævelse og i sjældne tilfælde svulster. Sidst nævnte er heldigvis

Læs mere

Patientvejledning. Bugvægsbrok. navlebrok, sårbrok

Patientvejledning. Bugvægsbrok. navlebrok, sårbrok Patientvejledning Bugvægsbrok navlebrok, sårbrok Af flere årsager kan der opstå et svagt område i bugvæggen, hvor der over tid udvikler sig en frembuling af bughinden gennem bugvæggen. Dette kaldes et

Læs mere

Patientvejledning. Skade på sideledbånd. i tommelen

Patientvejledning. Skade på sideledbånd. i tommelen Patientvejledning Skade på sideledbånd i tommelen Ved slag, vrid eller overstrækning kan der opstå ledbånds skader i hånden og fingrene. Oftest er det tommelfingerens grundled, det går ud over, hvis du

Læs mere

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Patientvejledning MRSA Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Hvad er MRSA? MRSA er ikke en sygdom, men en stafylokokbakterie, der kan give forskellige typer infektioner. MRSA er en forkortelse

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation

Patientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation Patientvejledning Slidgigt i håndled Stivgørende operation Slidgigt kan også ramme håndleddet. Slidgigt i håndleddet opstår typisk som følge af et brud i spolebenet lige ovenfor håndleddet eller brud på

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald direkte ned

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride. Elastikbehandling

Patientvejledning. Hæmoride. Elastikbehandling Patientvejledning Hæmoride Elastikbehandling Hæmorider er en af de mest almindelige sygdomme. Over halvdelen af befolkningen vil på et tidspunkt i deres liv få gener fra hæmorider. Hvad er hæmorider? Hæmorider

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af falsk leddannelse i skulder (pseudoartrose )

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af falsk leddannelse i skulder (pseudoartrose ) Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter operation af falsk leddannelse i skulder (pseudoartrose ) Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad,

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af SLAP-læsion (bicepstenodese )

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af SLAP-læsion (bicepstenodese ) Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter operation af SLAP-læsion (bicepstenodese ) Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse

Læs mere

Botox behandling. af kraftig svedtendens i armhuler PATIENTVEJLEDNING

Botox behandling. af kraftig svedtendens i armhuler PATIENTVEJLEDNING 17 Botox behandling af kraftig svedtendens i armhuler PATIENTVEJLEDNING Ca. 4% af befolkningen lider af øget svedtendens også kaldet hyperhidrose. Det påvirker i høj grad livskvaliteten og det sociale

Læs mere

Patientvejledning. Blærepolypper

Patientvejledning. Blærepolypper Patientvejledning Blærepolypper En blærepolyp er en udvækst, som vokser på indersiden af blæren. Den / de opstår ved nydannelse af celler. Når man ser ind i blæren, ligner de vortelignende fremvækster.

Læs mere

Patientvejledning. Diskusprolaps. I lænden

Patientvejledning. Diskusprolaps. I lænden Patientvejledning Diskusprolaps I lænden Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation.

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af svedkirtler. - Hyperhidrose

Patientvejledning. Fjernelse af svedkirtler. - Hyperhidrose Patientvejledning Fjernelse af svedkirtler - Hyperhidrose En del mennesker lider af uforklarlige årsager af for meget svedproduktion i armhulerne, og det kan være socialt invaliderende. I første omgang

Læs mere

Patientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation

Patientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation Patientvejledning Slimhindefold irritation Plica kikkertoperation Slimhindefold irritation i knæet giver smerter på knæets inderside, som kan ligne smerter fra en beskadiget menisk. Der kan også komme

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder

Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder Patientvejledning Ledskred i skulder Løs skulder Din skulder kan blive løs og gå af led, hvis du ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning får en skade på ledlæben og ledkapslen, så disse

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese Patientvejledning Slidgigt i fingrene Stivgørende operation eller ledprotese Slidgigt i fingrene er meget almindeligt. Oftest er det tommelens rodled, der påvirkes, men også fingrenes yderled og mellemled

Læs mere

Patientvejledning. Seneknude. Ganglion

Patientvejledning. Seneknude. Ganglion Patientvejledning Seneknude Ganglion En seneknude er en lille, godartet cyste, der er fyldt med en geleagtig væske, som stammer fra en seneskede eller en ledkapsel. Seneknuder forsvinder ofte af sig selv,

Læs mere

Patientvejledning. Årebrok. Varicocele

Patientvejledning. Årebrok. Varicocele Patientvejledning Årebrok Varicocele Et årebrok kaldes også for et varicocele. Det er en samling af snoede, udvidede blodårer (vener) ved testiklens overkant. Det føles lidt som en samling regnorme. Årebrok

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af Skulder-højdeled efter ledskred (AC-led)

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af Skulder-højdeled efter ledskred (AC-led) Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter operation af Skulder-højdeled efter ledskred (AC-led) Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning,

Læs mere

Patientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen

Patientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen Patientvejledning Indeklemnings syndrom i skulderen Ved indeklemning i skulderen (impingement syndrom) opstår der - pga. snævre pladsforhold under skulderens højdeben - smerter og irritation omkring senerne

Læs mere

Patientvejledning. Klinisk Mammografi. Triple-test

Patientvejledning. Klinisk Mammografi. Triple-test Patientvejledning Klinisk Mammografi Triple-test En klinisk mammografi er en speciel form for billeddiagnostisk undersøgelse af brystet, som kan afsløre selv meget tidlige stadier af brystkræft. På Aleris-

Læs mere

Patientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod

Patientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod Patientvejledning Smerter i forfod nedsunken forfod Der kan være mange årsager til, at du har smerter i forfoden. En hyppig årsag til smerter i forfoden er nedsunken forfod, som opstår med alderen. Årsager

Læs mere

Patientvejledning. Ankelartroskopi. Kikkertundersøgelse af ankel

Patientvejledning. Ankelartroskopi. Kikkertundersøgelse af ankel Patientvejledning Ankelartroskopi Kikkertundersøgelse af ankel Hvis du har smerter i anklen, kan man ved en kikkert undersøgelse i anklen vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget. Det er også

Læs mere

Patientvejledning. Medicinsk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Medicinsk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Medicinsk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

Patientvejledning. Røntgenundersøgelse

Patientvejledning. Røntgenundersøgelse Patientvejledning Røntgenundersøgelse Røntgenbilleder kan bidrage til, at du kan få stillet den rigtige diagnose. Røntgenbilleder kan i princippet anvendes til gen givelse af alle dele / vævstyper i kroppen,

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter stabiliserende operation i skulder

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter stabiliserende operation i skulder Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter stabiliserende operation i skulder Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad og påklædning. Generelt

Læs mere

Patientvejledning. Ankelstabiliserende operation

Patientvejledning. Ankelstabiliserende operation Patientvejledning Ankelstabiliserende operation Ankelledet kan få skader, blive løs og gå ud af led ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning. Det er oftest ledbåndene på ydersiden af anklen,

Læs mere

Patientvejledning. Diskusprolaps. og forsnævring i nakken

Patientvejledning. Diskusprolaps. og forsnævring i nakken Patientvejledning Diskusprolaps og forsnævring i nakken Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse

Læs mere