Kommunal kræftrehabilitering Danish Cancer Society. Kommunal kræftrehabilitering. - Opgørelse af kommunal kræftrehabilitering december 2013

Transkript

1 Kommunal kræftrehabilitering Danish Cancer Society Kommunal kræftrehabilitering - Opgørelse af kommunal kræftrehabilitering december 2013 Patientstøtte & Lokal Indsats Dokumentation og udvikling Februar 2014

2 Indhold Baggrund... 1 Indledning... 1 Metode... 1 Rapportens opbygning... 1 Resultater... 2 Indhold i kommunerne kræftrehabiliteringstilbud, varighed og hyppighed... 6 Organisering og koordination af kommunernes kræftrehabiliteringstilbud Kræftens Bekæmpelses samarbejde med kommunerne om kræftrehabilitering Sammenfatning for kommunal rehabilitering Palliation Sammenfatning for kommunal palliation... 24

3 Baggrund I 2012 lavede Patientstøtte & Lokal Indsats i Kræftens Bekæmpelse en opgørelse over udbredelse af kommunal kræftrehabilitering med henblik på at følge op på, hvilke kommuner der havde et rehabiliteringstilbud til borgere med kræft. Baggrunden var Forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation, som forpligter kommunerne til at have et tilbud om kræftrehabilitering. Implementeringen af Forløbsprogrammet i regioner og kommunerne skulle være påbegyndt i starten af 2012, hvorfor kommunerne ved udgangen af 2013 gerne skulle have et rehabiliteringstilbud til borgere med kræft. Indledning I Patientstøtte & Lokal Indsats i Kræftens Bekæmpelse er vi interesseret i at følge op på opgørelsen fra 2012 og samtidig få et overblik over status for kommunal kræftrehabilitering i Opgørelsen bidrager også med et indblik i, hvad et kommunalt kræftrehabiliteringstilbud indebærer. Herunder at afdække rehabiliteringstilbuddets indhold, varighed, organisering, koordinering af tilbud, optag af deltagere, målgruppe, samarbejde om rehabilitering med andre kommuner og med Kræftens Bekæmpelse. Udvalgte spørgsmål om palliation i kommunerne indgår også i opgørelsen. Der blev bl.a. set på, hvor mange kommuner der havde en kontaktperson til borgere med kræft i palliative forløb og en plan for kompetenceudvikling af sundhedspersoner på det palliative område. Herudover om kommunerne havde sikret hjemmeplejen adgang til rådgivning på specialiseret niveau og en plan for at sikre systematisk behovsafdækning af palliative behov hos borgere med kræft. Metode Opgørelsen over kræftrehabilitering og palliation i kommunerne blev gennemført på baggrund af et spørgeskema, som blev besvaret af Kræftens Bekæmpelses områdekonsulenter i december Områdekonsulenterne tog kontakt til alle kommuner og indsamlede information om kommunal kræftrehabilitering og palliation. Opgørelsen bygger på data fra alle 98 kommuner. For de kommuner hvor det har været vanskeligt at indsamle alle oplysninger, er manglende oplysninger, opgjort som uoplyste i den samlede besvarelse for hvert enkelt spørgsmål. Opgørelsen er et øjebliksbillede af hvilke kommuner der i december 2013 havde kommunal kræftrehabilitering og udvalgte spørgsmål om palliation. Opgørelsen over kræftrehabilitering er opgjort i to kategorier Har tilbud eller. Opdelingen er valgt, da det er med til at give et tydeligere billede af, hvor langt de enkelte kommuner er med implementeringen af Forløbsprogrammet og med etableringen af rehabiliteringstilbud. Dette er valgt, da oplysningerne i tabellerne er behæftet med en vis usikkerhed i forhold til om de tilbud, som kommunerne er ved at etablere reelt kommer til at indeholde det, som blev angivet på undersøgelsestidspunktet. Opgørelsen bliver gentaget i december 2014 for at følge udviklingen af kræftrehabilitering og palliation i kommunerne. Rapportens opbygning Rapporten består af to dele: en samlet opgørelse af kræftrehabilitering og en opgørelse de udvalgte spørgsmål om palliation i kommunerne. Rapporten beskriver først kræftrehabiliteringstilbuddets 1

4 indhold, varighed, hyppighed, organisering og koordinering af kræftrehabilitering. Dernæst præsenteres Kræftens Bekæmpelses samarbejde med kommunerne om kræftrehabilitering og om kommunerne har andre tilbud til borgere med kræft. Afslutningsvis præsenteres de udvalgte spørgsmål om palliation. Resultater Kommunal rehabilitering til borgere med kræft Tabel 1. Kommuner med rehabiliteringstilbud målrettet til borgere med kræft Rehabiliteringstilbud Ja 49 (50) 85 (86,7) 35 (35,7) 12 (12,2) Nej 14 (14,3) 1 (1) I alt 98 (100) 98 (100) Ved udgangen af 2013 havde 87 % af kommunerne et kræftrehabiliteringstilbud. 12 % var på vej med et rehabiliteringstilbud til borgere med kræft, hvilket svarede til 12 ud af 98 kommuner (tabel 1). Der var kun en kommune ved udgangen af 2013, som ikke havde et rehabiliteringstilbud. Det var Dragør Kommune. Sammenlignes opgørelsen fra 2013 med opgørelsen fra 2012, var der 36 flere kommuner, som havde et kræftrehabiliteringstilbud i 2013 end i En stigning på 37 %. Der var 23 færre kommuner i 2013 end i 2012, som var på vej med et rehabiliteringstilbud til borgere med kræft. Det svarer til et fald på 23,5 %. Der var 13 færre kommuner i 2013, som ikke havde et tilbud sammenlignet med Et fald på 13 %. 2

5 Tabel 2. Oversigt over kommuner der er på vej med et tilbud eller som ikke har et tilbud Nordjylland Brønderslev kommune Læsø kommune Morsø kommune Syddanmark Assens kommune Billund kommune Odense kommune Sønderborg kommune Hovedstaden Herlev kommune Hvidovre kommune Tårnby kommune Dragør kommune Sjælland Slagelse kommune Stevns kommune Nej Af tabel 2 fremgår det hvilke kommuner, der var ved at etablere eller ikke havde et rehabiliteringstilbud ved udgangen af Nedenfor beskrives status for de enkelte kommuner nærmere i forhold til hvornår, man kan forvente at kommunerne er på vej med et tilbud. Nordjylland Brønderslev Kommune: godkendte i starten af december en aftale om et rehabiliteringstilbud til borgere med kræft. Det forventes at starte i løbet af første kvartal Læsø Kommune: forhandler med Kræftens Bekæmpelse om etablering af et tilbud og det forventes, at det kommer i løbet af Morsø Kommune: forventer at starte med et tilbud i første halvår af Syddanmark Assens Kommune: forventer at starte et tilbud op i 2014 Billund Kommune: er i færd med at udarbejde hvilket rehabiliteringstilbud, de skal have. Det forventes at starte til marts Sønderborg Kommune: startede et tilbud i januar 2014 og vil have fokus på kronikere jf. kræftpakke 3. Hovedstaden Herlev Kommune: har indledt samarbejde med seks nabokommuner, og det forventes at tilbuddet vil være klar i foråret

6 Hvidovre Kommune: har ansat en kræftkoordinator i november 2013 og er i gang med at etablere deres tilbud. Tårnby Kommune: har afsat midler til at implementere Forløbsprogrammet i Dragør Kommune: Kræftens Bekæmpelses lokalforening samarbejder i øjeblikket med kommunen om opstart af et cafetilbud til borgere med kræft. Dragør Kommune vil gerne ud af deres tvungne samarbejde med Tårnby Kommune, da de ønsker at samarbejde med Københavns Kommune om rehabilitering. Sjælland Slagelse Kommune: afventer at Forløbsprogrammet er på plads i regionen. 4

7 Tabel 3. soversigt over kommuner med et rehabiliteringstilbud Rehabiliteringstilbud Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Ja 3 (27) 8 (72,7) 16 (84) 19 (100) 9 (41) 18 (81,8) 15 (52) 25 (86,2) 6 (35) 15 (88,2) Nej 8 (73) 0 (0) 2(11) 0 (0) 13 (59) 0 (0) 7 (24) 1 (3,4) 5 (29) 0 (0) 0 (0) 3 (27,3) 1 (5) 0 (0) 0 (0) 4 (18,1) 7 (24) 3 (10,3) 6 (35) 2 (11,8) I alt 11 (100) 11 (100) 19 (100) 19 (100) 22 (100) 22 (100) 29 (100) 29 (100) 17 (100) 17 (100) På regionsniveau var der kun tale om Dragør Kommune i Hovedstaden, som ikke havde et tilbud ved udgangen af 2013 og tre kommuner af regionens kommuner, der var på vej med et tilbud (tabel 3). Midtjylland var den eneste region i 2013, hvor alle kommuner havde et kræftrehabiliteringstilbud. Hovedstaden, Nordjylland, og Syddanmark var de regioner, som havde flest kommuner, som var på vej med et kræftrehabiliteringstilbud ved udgangen af 2013 (tabel 3). Til sammenligning med 2012 var Midtjylland den region, som havde flest kommuner med et rehabiliteringstilbud i Alle kommuner i Midtjylland havde et tilbud ved udgangen af Syddanmark var den region, som havde flest kommuner, som var ved at etablere et kræftrehabiliteringstilbud i 2013, hvilket var en fremgang sammenlignet med 2012, hvor der var 13 kommuner uden et rehabiliteringstilbud. I 2013 havde Syddanmark ingen kommuner uden et rehabiliteringstilbud. Med undtagelse af Hovedstaden havde alle øvrige regioner ingen kommuner uden et rehabiliteringstilbud til borgere med kræft i Dog havde de regioner fortsat kommuner, som var ved at etablere et tilbud ved udgangen af

8 Indhold i kommunerne kræftrehabiliteringstilbud, varighed og hyppighed Tabel 4. Rehabiliteringstilbuddets indhold fordelt på kommuner Har tilbud Indhold Antal Antal (kommuner) % (kommuner) % Fysisk indsats 49 (49) (85) 96,5 Kost indsats 39 (49) 79,6 77 (85) 90,6 Psykosocial indsats 38 (49) 77,6 76 (85) 89,4 Samvær med ligestillede 39 (49) 79,6 68 (85) 80 Patientrettet forebyggelse 34 (49) 69,4 63 (85) 74,1 Arbejdsfastholdelse og økonomiske forhold 33 (49) 67, 3 58 (85) 68,2 Eksistentiel 16 (85) 18,8 Andet 5 (49) 10,2 11 (85) 12,9 Ved ikke 0 (0) 0 1 (85) 1,2 Fysisk indsats 28 (35) 80 6 (12) 50 Kost indsats 19 (35) 54,3 5 (12) 47,7 Psykosocial indsats 12 (35) 34,3 3 (12) 25 Samvær med ligestillede 17 (35) 48,6 4 (12) 33,3 Patientrettet forebyggelse 10 (35) 28,6 4 (12) 33,3 Arbejdsfastholdelse og økonomiske forhold 13 (35) 37,1 3 (12) 25 Eksistentiel 2 (12) 16,7 Andet 5 (35) 14,3 12 (12) 100 Ved ikke 8 (35) 22,9 1 (12) 8,3 *Øverste tabel viser fordelingen af kommuner med et tilbud og nederste tabel viser de kommuner, som var på vej med et tilbud. Begge tabeller summerer til mere end 100 % pga. mulighed for at angive flere besvarelser. Eksistentielle forhold er der ikke blevet spurgt ind til i Ved udgangen af 2013 var der 96,5 % af kommunerne med et rehabiliteringstilbud, som indeholdte en fysisk indsats. 91 % af kommunerne med et tilbud i 2013 havde tilbud, som indeholdte en kost indsats og 89 % indeholdte en psykosocial indsats. 80 % og 74 % af kommunerne med et tilbud, havde tilbud som også indeholdte samvær med ligestillede og patientrettet forebyggelse. 68 % og 19 % af kommunerne med et tilbud, havde tilbud, som indeholdte noget om arbejdsfastholdelse/økonomiske forhold og noget om eksistentielle forhold. Sammenlignes 2013 med 2012 var der overordnet en stigning for næsten alle parametre, hvilket hænger sammen med, at der var flere kommuner i 2013 end i 2012, som havde et rehabiliteringstilbud. 6

9 Tabel 5. Rehabiliteringstilbuddets varighed Varighed Under 8 uger 3 (6,1) 7 (8,2) Har tilbud 8 uger eller derover 39 (79,6) 74 (87,1) Uoplyst 7 (14,2) 4 (4,8) I alt 49 (100) 85 (100) Under 8 uger 1 (2,9) 0 (0) 8 uger eller derover 15 (42,9) 4 (33,3) Uoplyst 19 (54,3) 8 (66,7) I alt 35 (100) 12 (100) Tabel 5 viser kræftrehabiliteringstilbuddets varighed. 87 % af kommunerne med et tilbud, havde tilbud som varede 8 uger eller derover. Kun 8 % af kommunerne med et tilbud, havde tilbud, som varede under 8 uger. Sammenlignet med 2012 var der flere kommuner med et tilbud, som havde tilbud med en varighed på 8 uger eller derover og under 8 uger i 2013 end i Nedenfor fremgår supplerende bemærkninger om rehabiliteringstilbuddenes varighed. Der var ingen bemærkninger om Hovedstaden. Midtjylland Horsens, Randers og Norddjurs Kommuner gav efter 6-12 uger borgere med kræft mulighed for selvtræning eller adgang til supplerende tilbud. Aarhus og Favrskov Kommuner lavede opfølgning med samtaler eller test, når rehabiliteringen blev afsluttet. Syddanmark Fredericia, Kerteminde, Sønderborg og Vejle Kommuner tog udgangspunkt i den enkelte borgere og det var derfor forskelligt, hvor lang tid rehabiliteringstilbuddet varer. Kolding, Langeland, Middelbart og Svendborg kørte forløbet indtil borgerens behov var dækket. I de fleste af regionens kommuner, var begrænsningen af tilbuddets varighed tilknyttet den fysiske indsats, hvor der f.eks. kørte et træningsforløb mellem 6-12 uger. Sjælland I Holbæk og Kalundborg kommuner var varigheden på 7-8 uger bestemt af varigheden af den fysiske indsats i Lejre Kommune havde ingen fysisk træning knyttet til deres rehabiliteringstilbud. Lolland havde en træningsindsats med en varighed på 26 uger i

10 Tabel 6. Kommunernes hyppighed af udbud af tilbuddet Har tilbud Hvor ofte udbydes tilbuddet 2013 Flere gange om ugen 68 (80) En gang om ugen 7 (8,2) Hver anden uge 2 (2,4) Andet 3 (3,5) Uoplyst 5 (5,9) I alt 85 (100) Flere gange om ugen 5 (41,7) En gang om ugen 0 (0) Hver anden uge 0 (0) Andet 0 (0) Uoplyst 7 (58,3) I alt *Svarkategorierne er blevet ændret i 2013 opgørelsen, hvorfor der ikke kan sammenlignes med 2012 opgørelsen. I opgørelsen blev der også set på, hvor hyppigt kommunerne tilbød kræftrehabilitering. Spørgsmålet er kun blev stillet i % af kommunerne med et tilbud i 2013, tilbød rehabilitering flere gange om ugen (80 %). Hvor kun 8 % af disse, tilbød rehabilitering en gang om ugen og 2 % hver anden uge. Helsingør, Bornholm og Fredensborg kommuner tilbød muligheden for at borgeren kunne træne frit (Andet 3,5 %). For 5 % af kommunerne med et tilbud var oplysningen om tilbuddets hyppighed uoplyst. Tabel 7. Rehabiliteringstilbuddets organisering Organisering Individuelle tilbud 1 (2) 3 (3,5) Har tilbud Holdtilbud 13 (26,5) 25 (29,4) Kombination af individuelle tilbud og holdtilbud 35 (71,4) 55 (64,7) Uoplyst 0 2 (2,4) I alt 49 (100) 85 (100) Individuelle tilbud 3 (8,6) 0 Holdtilbud 7 (20) 2 (16,7) Kombination af individuelle tilbud og holdtilbud 14 (40) 5 (41,7) Uoplyst 11 (31,4) 5 (41,7) I alt 35 (100) 12 (100) 65 % af kommunerne med et tilbud i 2013, organiserede deres rehabiliteringstilbud, som en kombination af individuelle tilbud og holdtilbud. 29 % af kommunerne med et tilbud i 2013, organiserede det som holdtilbud og 3,5 % af kommunerne med et tilbud alene som individuelle 8

11 tilbud. I 2012 var det 71 % af kommunerne med et tilbud, som organiserede rehabiliteringstilbuddet som en kombination af individuelle og holdtilbud mod 65 % i 2013 (tabel 7). Tabel 8. Optag af deltagere Har tilbud Optag af deltagere Der er løbende optag på holdene 19 (38,8) 43 (50,6) Der er faste deltagere på hvert hold fra start til slut 13 (26,5) 18 (21,2) Der er både løbende optag og faste deltagere 15 (30,6) 19 (22,4) Uoplyst 2 (4) 5 (5,9) I alt 49 (100) 85 (100) Der er løbende optag på holdene 13 (37,1) 3 (25) Der er faste deltagere på hvert hold fra start til slut 2 (5,7) 1 (8,3) Der er både løbende optag og faste deltagere 3 (8,6) 1 (8,3) Uoplyst 17 (48,6) 7 (58,3) I alt 35 (100) 12 (100) Ses der på optag af deltagere til kommunernes kræftrehabiliteringstilbud, fandt vi, at 51 % af kommunerne med et tilbud, optog deltagere løbende i For 22 % af kommunerne med et tilbud var der tale om både faste deltagere og løbende optag. 21 % af kommunerne med et tilbud havde faste deltagere på hvert hold fra start til slut. Sammenlignet med 2012 var der flere af de kommuner med et tilbud, som havde løbende optag i Derfor ser vi også et fald i 2013 for kommunerne med et tilbud, som havde faste deltagere og både løbende og faste deltagere. 9

12 Tabel 9. Rehabiliteringstilbuddets målgruppe Har tilbud Målgruppe Kræftpatienter (alle kræftdiagnoser) 42 (85,7) 72 (84,7) Specifikke kræftdiagnoser 3 (6,1) 1 (1,2) Flere diagnosegrupper (fx hjerte, kol- og kræft) 4 (8,2) 9 (10,6) Pårørende til de deltagende borgere med kræft 2 (2,4) Uoplyst 0 1 (1,2) I alt 49 (100) 85 (100) Kræftpatienter (alle kræftdiagnoser) 19 (54,3) 6 (50) Specifikke kræftdiagnoser 1 (2,9) 2 (16,7) Flere diagnosegrupper (fx hjerte, kol- og kræft) 7 (20) 8 (66,7) Pårørende til de deltagende borgere med kræft 4 (33,3) Uoplyst 8 (22,9) 4 (33,3) I alt 35 (100) 12 (100) *Svarkategorien pårørende til de deltagende borgere med kræft, er kun blevet stillet i Der blev også undersøgt, hvem målgruppen var i kommunernes rehabiliteringstilbud. For størstedelen af kommunerne med et tilbud i 2013, var tilbuddene målrettet alle kræftdiagnoser (85 %). 11 % af kommunerne med et tilbud i 2013 tilbød et rehabiliteringstilbud med andre diagnoser end kræft. Kun to kommuner med et tilbud havde pårørende som målgruppe udover borgere med kræft. Der var et fald i 2013 i antallet af kommuner med tilbud målrettet alle kræftdiagnoser og specifikke kræftdiagnoser i forhold til Det betød også, at der var en stigning i 2013 i antallet af kommuner med et tilbud, som havde tilbud, der var målrettet flere diagnosegrupper sammenlignet med 2012 (tabel 9). Flere kommuner med et tilbud har rehabiliteringshold til alle kræftdiagnoser og specifikke kræftdiagnoser. Det var f.eks. Vejen, Egedal, Fredensborg og Frederiksberg kommuner. Andre kommuner med et tilbud har rehabiliteringshold for alle kræftdiagnoser og blandet med andre diagnosegrupper end kræft. De kommuner som har tilbud til både specifikke, alle kræftdiagnoser og andre diagnosegrupper end kræft, har ikke været muligt at registrere, da der kun kunne angives et svar. 10

13 Tabel 10. Kommuner med et selvstændigt screeningsværktøj til behovsvurdering Har tilbud Screeningsværktøj til behovsvurdering Ja 29 (59,2) 50 (58,8) Nej 17 (34,7) 20 (23,5) Uoplyst 3 (6,1) 15 (17,7) I alt 85 (100) 85 (100) Ja 5 (14,3) 3 (25) Nej 14 (40) 2 (16,7) Uoplyst 16 (45,7) 7 (58,3) I alt 35 (100) 12 (100) 59 % af kommunerne med et tilbud anvendte et screeningsredskab til behovsvurdering i forbindelse med kræftrehabilitering i Dette var 59 % i ,5 % af kommunerne med et tilbud, anvendte ikke screeningsværktøj til behovsvurdering i I 2012 var det 35 %. For 15 % af kommunerne med et tilbud manglede der oplysninger om brugen af screeningsværktøj til behovsvurdering (tabel 10). Der var samlet flere kommuner i 2013 end i 2012, som anvendte et screeningsredskab til behovsvurdering i forbindelse med kræftrehabilitering (tabel 10). 11

14 Tabel 11. Screeningsværktøjer kommunerne anvender Har tilbud Screeningsværktøjer Antal % Antal % EORTC QLQ-C EORTC QLQ-C Belastningstermometer (Distress Thermometer) Dallund skalaen LNQ Tree-levels- of- needs- questionnaire ESAS - (Edmontion Symptom Assesment ) HAD skalaen COPM (Canadien Occupationel Performance Measure Guide til startsamtale med mennesker med kronisk kræftsygdom (4 ICF) Kommunens eget screeningsværktøj Uoplyst ,0 i alt EORTC QLQ-C EORTC QLQ-C Belastningstermometer (Distress Thermometer) Dallund skalaen LNQ Tree-levels- of- needs- questionnaire ESAS - (Edmontion Symptom Assesment) HAD skalaen COPM (Canadien Occupationel Performance Measure) Guide til startsamtale med mennesker med kronisk kræftsygdom (4 ICF) Kommunens eget screeningsværktøj ,7 Uoplyst ,3 i alt Vi fik også svar på hvilke typer af screeningsværktøjer, kommunerne anvendte i Hovedparten af kommunerne med et tilbud, anvendte deres eget screeningsværktøj (46 %) og 6 af dem brugte Dallundskalaen. Der var 8 kommuner med et tilbud, som enten anvendte belastningstermometeret eller brugte EORTC QLQ-C30. I 2012 var der ingen kommuner, som anvendte Dallundskalaen. Generelt var der en stigning i antallet af kommuner, som anvendte et screeningsværktøj i forbindelse med behovsvurdering i 2013 sammenlignet med

15 Tabel 12. Kommuner med krav om henvisning fra behandlingsansvarlig læge eller egen læge for at deltage i kræftrehabilitering Krav om henvisning Ja 21 (42,9) 38 (44,7) Nej 23 (46,9) 41 (48,2) Har tilbud Uoplyst 5 (10,2) 6 (7,1) I alt 49 (100) 85 (100) Ja 8 (22,9) 1 (8,3) Nej 12 (34,3) 3 (25) Uoplyst 15 (42,9) 8 (66,7) I alt 35 (100) 12 (100) 45 % af kommunerne med et tilbud i 2013 krævede en henvisning fra den praktiserende læge eller en behandlingsansvarlig læge på sygehuset for at borgere med kræft kunne deltage i et kræftrehabiliteringstilbud. Det var tilfældet for 43 % i Dvs. der var flere af kommunerne med et tilbud i 2013, som krævede en henvisning fra den praktiserende læge eller en behandlingsansvarlig læge på sygehuset sammenlignet med 2012 (tabel 12). En stigning på kun 1,8 %. 13

16 Tabel 13. Antal deltagere der benytter sig af kommunernes rehabiliteringstilbud Antal deltagere Kommuner % < 0 0 Uoplyst I alt * Dette spørgsmål blev ændret i 2013, da tallene var behæftet med for stor usikkerhed, hvorfor en sammenligning med 2012 ikke er mulig. I opgørelsen blev der set på, hvor mange borgere der benyttede sig af kommunernes rehabiliteringstilbud på årsbasis. For halvdelen af kommunerne var der mellem 1-49 deltagere. For 15 % af kommunerne var der mellem borgere, der benyttede sig af tilbuddet. 9 % af kommunerne havde mellem borgere, der benyttede sig af et rehabiliteringstilbud. En kommune havde mellem borgere, der benyttede sig et rehabiliteringstilbud i % af kommunerne var uoplyst. 14

17 Organisering og koordination af kommunernes kræftrehabiliteringstilbud Tabel 14. Organisering af tilbud internt i kommunen med flere forvaltninger eller fagområder Har tilbud Organisering af tilbud i kommunen Ja 33 (67,3) 63 (74,1) Nej 15 (30,6) 21 (24,7) Uoplyst 1 (2) 1 (1,2) I alt 49 (100) 85 (100) Ja 18 (51,4) 5 (41,7) Nej 6 (17,1) 2 (16,7) Uoplyst 11 (31,4) 5 (41, 7) I alt 35 (100) 12 (100) I opgørelsen blev der stillet en række spørgsmål om, hvordan kommunerne organiserede deres rehabiliteringsindsats. For kommuner med et tilbud blev 74 % af rehabiliteringsindsatsen organiseret i et samarbejde mellem flere forvaltninger og fagområder i Dette var 67 % i En stigning på 7 % (Tabel 14). 25 % af kommunerne med et tilbud organiserede ikke kræftrehabiliteringsindsatsen i et samarbejde mellem flere forvaltninger eller fagområder inden for den enkelte kommune (tabel 14). Tabel 15. Kommunernes koordinering af rehabiliteringsforløbet Har tilbud Antal (kommuner) Procent Antal (kommuner) Procent Forløbskoordinator 24 (49) (85) 54,1 Koordinerende teams 24 (49) (85) 38,8 Visiterende enhed 9 (49) (85) 18,8 Andre måder 3 (49) 6 9 (85) 10,6 Uoplyst 1 (49) 2 1 (85) 1,2 Forløbskoordinator 17 (35) 48,6 1 (12) 8 Koordinerende teams 3 (35) 8,6 2 (12) 17 Visiterende enhed 1 (35) 2,9 0 (12) 0 Andre måder 3 (35) 8,6 1 (12) 8 Uoplyst 11 (35) 31,4 8 (12) 67 *Mulighed for at angive flere svarmuligheder, hvorfor tabellerne kan summerer til mere end 100 % Som det fremgår af tabel 15, var der flere af kommunerne med et tilbud i 2013 (54 %), som havde en forløbskoordinator ansat til at koordinere rehabiliteringsforløbet end i 2012 (49 %). Samtidig var der færre kommuner med et tilbud i 2013 (39 %) end i 2012 (49 %), som koordinerede forløbet via koordinerende teams. Der var lidt flere kommuner med et tilbud i 2013 end i 2012, som koordinerede rehabiliteringsforløbet på andre måder end dem, som er nævnt i tabel

18 Af andre måder at koordinere rehabiliteringsforløbet blev der nævnt, at forløbet bl.a. blev koordineret i træningssektionen, af sygeplejersken eller i sundhedscentrene. Tabel 16. Indsatsens organisering i et samarbejde mellem kommuner Organisering i samarbejde med andre kommuner Ja 14 (28,6) 19 (22,4) Har Nej 33 (67,3) 63 (74,1) tilbud Uoplyst 2 (4,1) 3 (3,6) I alt 49 (100) 85 (100) Ja 7 (20) 0 (0) Nej 21 (60) 8 (66,7) Uoplyst 7 (20) 4 (33,3) I alt 35 (100) 12 (100) Hovedparten af de kommuner med et tilbud i 2013 organiserede ikke kræftrehabilitering i samarbejde med andre kommuner (74 %). Dette var også tilfældet i 2012 (67 %). Men der var flere af kommunerne med et tilbud, som ikke organiserede rehabilitering i samarbejde med andre kommuner i 2013 end i For flere af kommunerne med tilbud, var det angivet hvilke kommuner, de samarbejdede med. Det fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 17 Midtjylland Samsø Kommune Syddanmark Esbjerg Kommune Kerteminde Kommune Middelfart Kommune Hovedstaden Albertlund Kommune Brøndby Kommune Københavns Kommune Gentofte Kommune Glostrup Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Høje-Taastrup Kommune Aarhus Kommune Tilbyder rehabilitering til borgere i Fanø, Vejen og Billund kommuner Odense og Nyborg Kommune I færd med at etablere samarbejde med Fredericia Kommune pga. lavt befolkningsgrundlag Brøndby og Glostrup Glostrup, Albertlund, Høje-Taastrup Tilbyder konsulenthjælp og uddannelse af personale til andre kommuner. Lyngby og Rudersdal Køber pladser hos Brøndby Kommune Frederikssund Kommune om Ditliv Gribskov og Hørsholm Køber pladser i Ditliv i Brøndby Kommune 16

19 Kræftens Bekæmpelses samarbejde med kommunerne om kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses rådgivninger og frivillige samarbejder med kommunerne om kræftrehabilitering, hvorfor der blev set på, hvad der blev samarbejdet om. Tabel 18. Hvad samarbejder kommunen og Kræftens Bekæmpelse om Har tilbud Hvad samarbejdes der om Antal (kommuner) % Antal (kommuner) % Rådgivning af borgere 25 (49) ,3 Undervisning af borgere 25 (49) ,2 Undervisning af personale 16 (49) ,2 Supervision af personale 9 (49) ,8 Netværk til personale 12 14,1 Der samarbejdes ikke om rehabilitering 11 (49) 7 8,2 Andet 8 9,4 Ved ikke ,7 * Fordelingen for de kommuner, som har et tilbud Rådgivning af borgere 3 (35) 8,6 1 (12) 8,3 Undervisning af borgere 4 (35) 11,4 1 (12) 8,3 Undervisning af personale 3 (35) 8,6 1 (12) 8,3 Supervision af personale 1 (35) 2,9 0 (0) 0 Netværk til personale 0 (0) 0 Der samarbejdes ikke om rehabilitering 13 (35) 2 (12) 16,7 Andet 2 (12) 16,7 Ved ikke 4 (35) 11,4 1 (12) 8,3 *Fordelingen af de kommuner, som er på vej med et tilbud. Begge tabeller summerer til mere end 100 % pga. mulighed for at angive flere besvarelser. Flere af svarkategorier er kun blevet stillet i 2013 og fremgår derfor uden tal. Når der var etableret et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelses rådgivninger og kommuner med et tilbud om rehabilitering, samarbejdede de oftest om undervisning (48 %) og rådgivning af borgere (35 %) samt undervisning af personale (28 %). I 12 % af kommunerne med et tilbud samarbejdede man om supervision af personale og 14 % af kommunerne med et tilbud om etablering og vedligeholdelse af netværk til personale. 7 kommuner med et tilbud samarbejdede ikke med Kræftens Bekæmpelse om rehabilitering i Det fremgår også af tabel 18, at der for de første fire parametre var færre kommuner med et tilbud, som samarbejdede med Kræftens Bekæmpelses rådgivninger om rehabilitering i 2013 end i Samlet set var der dog flere kommuner med et tilbud, som samarbejdede med Kræftens Bekæmpelse i 2013 end i Det var 91,8 % i

20 Tabel 19. Samarbejde med Kræftens Bekæmpelses frivillige om indsatsen Har tilbud Hvad samarbejdes der om Antal (kommuner) % Antal (kommuner) % Motion 16 (49) 32,7 19 (85) 22,4 Cafe og netværksgrupper 31 (49) 63,3 52 (85) 61,2 Øvrige (kort, akvarel) 4 (49) 8,2 3 (85) 3,5 Frivilligrådgivning 7 (49) 14,3 10 (85) 11,8 Ved ikke 0 (49) 0,0 5 (85) 5,9 Motion 8 (35) 22,9 2 (12) 16,7 Cafe og netværksgrupper 17 (35) 48,6 7 (12) 58,3 Øvrige (kort, akvarel) 1 (35) 2,9 1 (12) 8,3 Frivilligrådgivning 5 (35) 14,3 1 (12) 8,3 Ved ikke 3 (35) 8,6 1 (12) 8,3 *Mulighed for at angive flere svar, hvorfor tabellen kan summerer til mere end 100 % Ser man videre på samarbejdet mellem Kræftens Bekæmpelses frivillige og kommunerne om kræftrehabilitering, fremgår det i tabel 19, at størstedelen af kommunerne med et tilbud samarbejdede med Kræftens Bekæmpelses frivillige om cafe/netværksgrupper (61 %) og motion (22 %) i % og 3,5 % af kommunerne med et tilbud samarbejdede med Kræftens Bekæmpelses frivillige om frivilligrådgivning og øvrige aktiviteter. Sammenlignet med 2012 var det fortsat cafe og motion, som var de aktiviteter, der blev samarbejdet mest om i 2013 (tabel 19). 18

21 Tabel 20. Andre tilbud til borgere med kræft (tilbud som ikke kræver systematisk behovsvurdering) Har tilbud Andre tilbud Patientuddannelse 32 (65,3) 47 (55,3) Nej 12 (24,5) Andre tilbud 5 (5,9) Uoplyst 5 (10,2) 33 (38,8) I alt 49 (100) 85 (100) Patientuddannelse 12 (34,3) 5 (41,7) Nej 17 (48,6) Andre tilbud 1 (8,3) Uoplyst 6 (17,1) 6 (50) I alt 35 (100) 12 (100) *3 af de kommuner, som ikke havde et rehabiliteringstilbud 2012, havde patientuddannelse i I alt havde 47 kommuner i 2012 patientuddannelse. I 2013 var det 52 kommuner. Udover kræftrehabilitering tilbyder kommunerne også andre sundhedstilbud, som borgere med kræft kan deltage i, f.eks. patientuddannelse. Patientuddannelse handler om, hvordan man kan håndtere sin sygdom, som har betydning for effekten af behandling og forebyggelse af komplikationer. Patientuddannelse adskiller sig også fra et kræftrehabiliteringsforløb ved, at der ikke er krav om behovsvurdering og der deltager borgere med andre diagnoser end kræft. Det fremgår af tabel 20, at der var færre kommuner med et rehabiliteringstilbud, som havde patientuddannelse i 2013 (55 %) end i 2012 (65 %). I 2013 havde 6 % af de kommuner med et rehabiliteringstilbud andre tilbud, hvor borgere med kræft kunne deltage. Der blev ikke spurgt ind til andre tilbud udover patientuddannelse i % var uoplyst for de kommuner med et tilbud i 2013, mens det var 10 % i

22 Sammenfatning for kommunal rehabilitering Formålet med opgørelsen var at følge op på opgørelsen over kommunal kræftrehabilitering fra 2012, og samtidig få status over hvor mange kommuner, der havde et rehabiliteringstilbud til borgere med kræft i Opgørelsen blev gennemført af Kræftens Bekæmpelses områdekonsulenter i december 2013, som tog kontakt til alle kommuner og indhentede information om kræftrehabiliteringstilbud i kommunerne. Rapportens resultater Antal kommuner med et kræftrehabiliteringstilbud 87 % af kommunerne havde et kræftrehabiliteringstilbud ved udgangen af I 2012 var det kun halvdelen af kommunerne. 12 % af kommunerne var i gang med at etablere et kræftrehabiliteringstilbud ved udgangen af Det var 23 færre kommuner end i Kun én kommune havde ikke et kræftrehabiliteringstilbud ved udgangen af Det var 13 færre kommuner end i Sammenligningen af de fem regioner viste, at Midtjylland var den eneste region i 2013, hvor alle kommuner havde et kræftrehabiliteringstilbud. Syddanmark var den region med flest kommuner, som var i gang med at etablere et kræftrehabiliteringstilbud i Hovedstaden var den eneste region med en kommune uden et rehabiliteringstilbud i Indhold i kommuneres kræftrehabiliteringstilbud Mere end 90 % af kommunerne med et rehabiliteringstilbud indeholdte en fysisk og kost indsats i Knap 90 % af kommunerne med et tilbud indeholdte en psykosocial indsats i Mellem % af kommunerne med et tilbud indeholdte samvær med ligestillede, patientrettet forebyggelse og noget om arbejdsfastholdelse og økonomiske forhold i Der var en stigning for næsten alle parametrene i 2013 sammenlignet med % af de kommuner med et tilbud, havde rehabiliteringstilbud på 8 uger eller der over. Kommunernes kræftrehabiliteringstilbuds indhold og varighed var i tråd med anbefalingerne i Sundhedsstyrelsen MTV fra 2010 om rehabilitering efter brystkræft, endetarms- og prostatakræft 1 (Sundhedsstyrelsen, 2010) Organisering af kræftrehabiliteringstilbud i kommunerne 65 % af kommunerne med et tilbud i 2013 organiserede kræftrehabilitering, som en kombination af et individuelt tilbud og holdtilbud. 8 ud af 10 kommuner med et tilbud tilbød rehabilitering flere gange om ugen. Mere end halvdelen af kommunerne med et tilbud optog deltagere løbende på deres tilbud i I forhold til 2012 var der flere kommuner med et tilbud, som optog deltagere løbende i % af de kommuner med et tilbud tilbød kræftrehabilitering alene til borgere med kræft, herunder alle kræftdiagnoser. Et mindre fald sammenlignet med Samtidig var der flere kommuner med et tilbud, som havde tilbud målrettet flere diagnosegrupper end kræft i 2013 end Halvdelen af kommunerne havde mellem 1-49 deltagere om året. I næsten tre fjerdedele af kommunerne med et tilbud blev der samarbejdet mellem forvaltninger og afdelinger i den enkelte kommune om kræftrehabilitering i Det var 7 % flere end i % samarbejdede med andre kommuner om kræftrehabilitering i Det var lidt færre kommuner end i Link til Sundhedsstyrelsens MTV om kræftrehabilitering: 20

23 Der blev også spurgt ind til kommunernes koordinering af kræftrehabilitering. Resultaterne viste, at 54 % og 39 % af kommunerne med et tilbud enten havde en forløbskoordinator eller et koordinerende team i Det var en lille stigning i forhold til Samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og kommunerne om kræftrehabilitering Kun 8 % af kommunerne med et tilbud samarbejdede ikke med Kræftens Bekæmpelse om kræftrehabilitering i Det betød, at 98 % af kommunerne med et tilbud samarbejdede med Kræftens Bekæmpelse. Når der var etableret et samarbejde, blev der typisk samarbejdet om undervisning (48 %) og rådgivning af borgere med kræft (35 %) samt undervisning af personale (28 %). Der var færre kommuner med et tilbud, som ikke samarbejdede med Kræftens Bekæmpelse i 2013 end i Screeningsredskab og krav om henvisning fra egen læge 59 % af kommunerne med et tilbud anvendte et screeningsredskab til behovsvurdering og lidt under en fjerdedel anvendte ikke et screeningsredskab i Der var således færre kommuner med et tilbud, som ikke anvendte et screeningsredskab i 2013 end i Resultaterne indikerede, at det som i 2012 typisk var kommunernes egne screeningsværktøjer, som blev anvendt (45 %). 45 % af kommunerne med et tilbud krævede henvisning fra egen eller behandlingsansvarlig læge for at kunne deltage i kommunens kræftrehabiliteringstilbud. Andre sundhedstilbud til borgere med kræft Kommunerne blev også spurgt ind til, om de havde andre sundhedstilbud til borgere med kræft f.eks. patientuddannelse. Der var færre kommuner med et rehabiliteringstilbud, som også havde patientuddannelse i 2013 (55 %) end i 2012 (65 %). 21

24 Palliation I opgørelsen for 2013 blev der også set på palliation i kommunerne. Der var ikke indsamlet oplysninger fra Nordjylland og kun for en kommune i Sjælland, hvorfor der optræder en stor andel uoplyste i tabellerne. Så tallene skal læses med dette forbehold. I forhold til palliation blev der set på følgende: - Hvor mange kommuner havde en kontaktperson til borgere med kræft i palliative forløb (den sene palliative fase og terminal fase) - Havde kommunerne sikret, at hjemmeplejen havde adgang til rådgivning på det specialiseret niveau - Havde kommunerne en plan for at sikre systematisk behovsafdækning af palliative behov hos borgere med kræft - Hvor mange kommuner havde en plan for kompetenceudvikling af sundhedspersoner på det palliativ område Tabel 1. Kommuner med kontaktpersoner til borgere med kræft i palliative forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I alt Ja 0 10 (52,6) 19 (86,4) 17 (58,6) 1 (5,9) 47 (48) Nej 0 0 (0) 2 (9,1) 5 (17,2) 0 (0) 7 (7,1) Uoplyst 11 (100) 9 (47,4) 1 (4,5) 7 (24,1) 16 (94,1) 44 (44,9) I alt (100) 22 (100) 29 (100) 17 (100) 98 (100) Syddanmark var den region med flest kommuner med kontaktpersoner til borgere med kræft i palliative forløb i 2013 (86 %). I Hovedstaden og Midtjylland havde mere end halvdelen af kommunerne kontaktpersoner til borgere med kræft i palliative forløb. Sjælland havde færrest kommuner med kontaktpersoner til borgere med kræft i palliative forløb, nemlig én kommune. Oplysninger for de øvrige kommuner i Sjælland kommuner var uoplyst. Tabel 2. Har kommunen sikret, at hjemmeplejen har adgang til rådgivning til følgende døgnet rundt? Nordjylland Antal/ Midtjylland Antal/antal (%) Syddanmark Antal/ Hovedstaden Antal/Antal (%) Sjælland Antal/Antal (%) Indhold Palliative teams 0 10/19 (52,6) 18/22 (81,8) 17/29 (58,6) 0 Palliative afdelinger (0) 13/29 (44,8) 0 Hospice /22 (54,5) 12/29 (41,4) 0 Ingen 0 0 2/22 (9,1) 2/22 (6,9) 0 Ved ikke 0 0 1/22 (4,5) 4 /29 (13,8) 0 Summerer til mere end 100 % pga. muligheden for at angive flere svar Noget af dét, der kan være med til at sikre gode palliative forløb for patienterne, er at bl.a., at hjemmeplejen har adgang til rådgivning fra det specialiserede niveau på sygehuse og hospice. 22

25 Oplysningerne om hjemmeplejens adgang til rådgivning var kun tilgængelig for Midtjylland, Syddanmark og Hovedstaden. Der var flest kommuner i Syddanmark, der havde adgang til rådgivning fra palliative teams (82 %). I Midtjylland og Hovedstaden var det mere end halvdelen af kommunerne, der havde adgang til rådgivning fra palliative teams. 32 % af kommunerne i Syddanmark og 45 % af kommunerne i Hovedstaden havde adgang til rådgivning fra palliative afdelinger. Der var ingen kommuner i Midtjylland, som havde adgang til rådgivning fra palliative afdelinger. 55 % af kommunerne i Syddanmark og 41 % af kommunerne i Hovedstaden havde adgang til rådgivning fra hospice. Tabel 3. Kommuner med plan for at sikre systematisk behovsafdækning af palliativ behov hos borgere med kræft Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I alt Ja 0 9 (47,4) 10 (45,5) 8 (27,6) 0 27 (27,6) Nej 0 1 (5,3) 8 (36,4) 9 (31) 0 18 (18,4) Uoplyst 11 (100) 9 (47,4) 4 (18,2) 12 (41,4) 17 (100) 53 (54,1) I alt 11 (100) 19 (100) 22 (100) 29 (100) 17 (100) 98 (100) Midtjylland havde flest kommuner med en plan for at sikre systematisk behovsafdækning af palliativ behov hos borgere med kræft. Hovedstaden havde færrest kommuner med en plan for at sikre systematisk behovsafdækning af palliative behov. Tabel 4. Kommuner med en plan for kompetenceudvikling af sundhedspersoner på det palliative område Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland antal (%) I alt Ja 0 7 (36,8) 6 (27,3) 10 (34,5) 0 23 (23,5) Nej 0 2 (10,5) 14 (63,6) 13 (44,8) 1 (5,9) 30 (30,6) Uoplyst 11 (100) 10 (52,6) 2 (9,1) 6 (20,7) 16 (94,1) 45 (45,9) I alt 11 (100) 19 (100) 22 (100) 29 (100) 17 (100) 98 (100) I opgørelsen blev der også set på, hvilke kommuner der havde en plan for kompetenceudvikling af sundhedspersoner på det palliative område. Midtjylland havde flest kommuner med en plan for kompetenceudvikling af sundhedspersoner på det palliative område (37 %). 27 % og 34,5 % af kommunerne i Syddanmark og Hovedstaden havde en plan for kompetenceudvikling af sundhedspersoner på det palliative område. 23

26 Sammenfatning for kommunal palliation I opgørelsen for 2013 blev der også set på udvalgte spørgsmål om palliation i kommunerne. Oplysninger fra Nordjylland og Sjælland, med undtagelse af en kommune var ikke blevet indsamlet. Der optrådte derfor en stor andel uoplyste i tabellerne. Knap halvdelen af kommunerne havde en kontaktperson til borgere med kræft i sen og terminal fase, men 7 % af kommunerne havde ingen kontaktperson til borgere. 45 % af kommunerne findes der ikke data for. I forhold til systematisk behovsvurdering var det 28 % af kommunerne, der havde en plan for at sikre systematisk behovsafdækning af palliative behov hos borgere med kræft. 54 % af kommunerne var uoplyst. Der var flest kommuner i Syddanmark, der havde adgang til rådgivning fra palliative teams (82 %). I Hovedstaden var det 45 % af kommunerne, der havde adgang til rådgivning fra palliative afdelinger. Lidt mere end halvdelen af kommunerne i Syddanmark og 41 % af kommunerne i Hovedstaden havde adgang til rådgivning fra hospice. Næsten en fjerdedel af kommunerne havde en plan for kompetenceudvikling af sundhedspersoner på det palliative område ved udgangen af Oplysningerne var uoplyst for 45 kommuner. Midtjylland havde flest kommuner med en plan for kompetenceudvikling af sundhedspersoner på det palliative område. 24

27 Bilag 1: Alle data blev overført til SPSS fra surveyprogrammet Surveyxact. Analyser blev udført i SPSS, version 18. Opgørelserne for de enkelte spørgsmål bygger på alle kommuner, da manglende besvarelser er medregnet i den samlede procent for hvert enkelt spørgsmål. Det er gjort for at det er muligt at vide, hvad de manglende besvarelser udgør ud af alle kommuner og dermed at kunne vurdere vægtningen af de enkelte spørgsmål. Hovedparten af spørgsmålene vises som frekvensopgørelser, hvormed det er muligt at se fordelingen af svar for hvert enkelt spørgsmål i forhold til alle kommuner. Kommuner fordelt på region Nordjylland 11 (11) Midtjylland 19 (19) Syddanmark 22 (22) Hovedstaden 29 (30) Sjælland 18 (17) I alt 98 (100) 25