Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Transkript

1 Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

2 Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad skal de uddannes til? Hvilken viden skal der til? Hvordan skal de uddannes? Hvornår er de uddannede?

3 Disposition Hvad er patientuddannelse Formål Baggrund Status hvad ved vi Sundhedspædagogiske tilgange og metoder Udfordringer

4 Definition - patientuddannelse Undervisning af patienter med en diagnosticeret sygdom i en struktureret undervisning, individuel eller rettet til grupper af patienter og eventuelt pårørende. Undervisningen kan være sygdomsspecifik og rettet til patienter med en given sygdom eller generelt rettet til patienter med forskellige sygdomme. (MTV rapport, patientuddannelse, 2009)

5 Formål med patientuddannelse At mennesker med kronisk sygdom: Involveres i deres egen sygdomsbehandling Tilegner sig kompetencer, der gør dem i stand til at håndtere deres kroniske sygdom bedre (MTV rapport, patientuddannelse, 2009)

6 Baggrund I Danmark opstod (diabetes) patientskoler i begyndelsen af 1990 erne Hensigten var, at den enkelte diabetespatient skulle opnå en forbedret egenomsorg, livskvalitet og diabeteskontrol Det var også med henblik på at undgå senkomplikationer og dermed dyre indlæggelser Patientuddannelse blev mest forstået som en udvidet og specifik vejledning af patienter. (Hølge-Hazelton Bibi, 2003: Diabetes - en skole for livet)

7 Baggrund Den bagvedliggende ideologi: Patienten skal tilføres viden, så kan han tage bedre hånd om egen situation Den formidlede viden var i begyndelsen identisk med den viden, sygeplejerskerne selv havde fået i deres uddannelse (Hølge-Hazelton Bibi, 2003: Diabetes - en skole for livet)

8 Udvikling af patientuddannelse Der udvikledes mere bevidste pædagogiske tilgange (sundhedspædagogikken) i erkendelse af, at viden ikke er nok Indholdet ændredes fra udelukkende at fokusere på sygdomsbehandling og patient-compliance til også at inddrage patientens psykosociale kontekst og ressourcer (Willaing, Folmann, Gisselbæk, 2005: Patientskoler og gruppebaseret patientundervisning)

9 MTV rapport konklusion Der mangler generelt en større indsigt hvad angår: Indhold Sundhedspædagogiske metoder Virkningsmekanismer Målgrupper Organisering Effektmåling Monitorering (MTV rapport, patientuddannelse, 2009)

10 Sundhedspædagogiske tilgange og metoder Sundhedspædagogik og forskellige tilgange: Self-management Self-efficacy Den motiverende samtale Empowerment Handlekompetence

11 Sundhedspædagogik Pædagogik handler om forandring Sundhedspædagogik handler om: forandring og forbedring på det sundhedsmæssige område. at tilrettelægge betingelser for at patienten får mulighed for at udvikle ideer, tage beslutninger og handle. Sundhedspædagogik beskæftiger sig med både mål, indhold og proces (Jensen BB, 2009: Sundhedspædagogiske kernebegreber. I: Kamper-Jørgensen, Almind, Jensen (red.): Forebyggende sundhedsarbejde)

12 Self-Management Self-Management: Patienten er forbruger Samarbejdet mellem den sundhedsprofessionelle og patienten betegnes som et partnerskab Der udarbejdes handleplaner Målet er nået, når: Patienten har udviklet self-management teknikker. Så er denne både velinformeret, aktiv og kompetent. Patienten er blevet ekspert patient (Patientskoler og gruppebaseret undervisning, Sundhedsstyrelsen, 2005) (Barlow, J. et.al.(2002): Self.management approaches for peaple with chronic conditions: a review. Patient Education and Counseling )

13 Self-efficacy Self-efficacy er troen på egne ressourcer og egen evne til at gennemføre en handling Self-efficacy påvirkes gennem Egne erfaringer Observation af andre der kan en gennemføre en bestemt handling Sproglig overtalelse ved hjælp af ros og opmuntring Følelsesreaktioner under gennemførelse af en opgave Marks, Allegrante, Lorig(2005): A review and Synthesis of Research Evidence for Self-Efficacy-Enhancing Interventions for Reducing Chronic Disability: Implications for Health Education Practice (Part I + II) Health Promotion Practice. Jan, Vol. 6 and April, Vol. 6

14 Den motiverende samtale Anvendes overfor patienter med livsstilsrelaterede sygdom Ideologien bag er, at de sundhedsprofessionelle har en moralsk forpligtigelse til at hjælpe patienten med at ændre livsstil. Det er en samtaleteknik, hvor: Der arbejdes systematisk med patientens ambivalens Forandringens hjul anvendes til at afdække, hvor motiveret patienten er for forandring og i hvilket af seks stadier, denne befinder sig i, så man kan møde ham, der hvor han er (Kallerup, Mabeck, Maunsbach, 1999: "Den motiverende samtale forebyggelse og det vigtige læge-patientforhold. Ugeskrift for Læger, 161)

15 Empowerment Empowerment er udviklet som et modsvar til det traditionelle forhold mellem patient og sundhedsprofessionel, hvor den sundhedsprofessionelle er eksperten, der forsøger at overtale patienten til en bestemt adfærd Magtbegrebet er essentielt i empowerment. Det handler både om at afgive magt og tage magt. De professionelle skal opgive deres ekspertrolle og udfordres på deres magtpositioner. Patienterne skal udvikle deres egen magt. (Brok, Lundemark Andersen og Mathiasen (2000): Empowerment på dansk. Dafolo Forlag)

16 Handlekompetence Handlekompetence handler Om at skabe rammerne og betingelserne for, at patienterne kan tage beslutninger og handle ud fra et kvalificeret grundlag Ikke om at udvikle en bestemt metode til at få folk til at ændre deres adfærd i en bestemt retning (Jensen BB., 2000: Handlekompetence, sundhedsbegreber og sundhedsviden. I: Hounsgaard L, Eriksen JJ (red.). Læring i sundhedsvæsenet)

17 Opnåelse af handlekompetence Opnåelse af handlekompetence betyder, at patienten er blevet i stand til enten at foretage en handling, eller at vurdere om der skal finde en handling sted. Det vil sige det er ikke handlingen i sig selv, der indikerer, om patienten har udviklet handlekompetence (Saugstad, Mach-Zagal, 2003: Sundhedspædagogik for praktikere).

18 Udfordringer Livsstilsændringer (adfærd) hverdagsliv De professionelles kompetencer Viden og læring

19 Livsstilsændringer og hverdagslivet Det er vanskeligt at ændre livsstil generelt Kronisk syge mennesker skal ændre den livsstil, der har gjort dem syge, men også er den, de falder tilbage på, når livet bliver svært Undervisningen foregår i en institutions-kontekst, og det er i den hjemlige kontekst læringen skal vise sig Patienterne forandrer adfærd, når deres kontekst forandres, men når de kommer tilbage til hverdagens kontekst, vender den gamle adfærd tilbage (Grøn L., 2006: Krop og hverdag i forandring: Sundhedsfremme og forebyggelse i institution og hverdagsliv)

20 De professionelles kompetencer De sundhedsprofessionelle er ikke opdraget til, at indgå i en relation med gensidighed, hvor de i højere grad skal samarbejde MED patienten og ikke alene tage ansvaret FOR patienten (Anderson, Funnell,(2005): Patient empowerment: reflections on the challenge of fostering the adoption of a new paradigm. Patient Education and Counseling)

21 Viden og læring Hvilken viden har patienten brug for? Hvornår finder der læring sted? Hvordan registrerer (måler) vi læring?

22 Tak for i dag!