GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE - DECEMBER 2017

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE - DECEMBER 2017"

Transkript

1 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE - DECEMBER 2017 NOTAT NR Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter Frilandskonceptet, og er gældende fra uge 51, INSTITUTION: FORFATTER: SEGES SVINEPRODUKTION MICHAEL GROES CHRISTIANSEN UDGIVET: 14. DECEMBER 2017 Dyregruppe: Fagområde: Søer, smågrise, slagtesvin Produktionsøkonomi, Driftsøkonomi Sammendrag Dette notat en opdatering af notat nr. 1729/2017 [1]. Eneste ændring er, at resttillæg er ændret fra 10 øre/kg til 30 øre pr. kg, hvilket betyder 7 kr./30 kg gris i ekstra tillæg alt andet lige. Ændret resttillæg giver en ny tillægstabel for Frilandssmågrise som funktion af deres smågrisesalgsvægt og hvad det aktuelle tillæg i højeste vægtklasse for slagtesvineproducenten er. Tillægstabellen findes i Appendiks. Den beregnede Smågrisenotering for Frilandssmågrise beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten. Indtægterne kommer ved salg af slagtesvin og søer baseret på Friland A/S' noteringer. Omkostningerne består af styk-, kontante kapacitets- og finansieringsomkostninger. På baggrund af omkostningerne til at producere en 9 kg s smågris, en 30 kg s smågris og et slagtesvin fra 30 kg til slagtning, for grise produceret efter Frilandskonceptet, og tilsvarende for traditionel svineproduktion, beregnes et tillæg til Frilandsgrisen ud fra forskellen i omkostninger. Forskellen anvendes som forholdstal til at fordele tillægget for Frilandsgrise, som udbetales af Friland A/S. 1

2 Kontrakter, der indgås mellem køber og sælger, bør omfatte hvilken eller hvilke noteringer samt hvilket grundlag et kvalitetstillæg eller fradrag til basisnoteringen, smågriseprisen skal beregnes ud fra. Ligeledes skal parterne selv forholde sig til prisen på ukurante grise som fx halvorner, grise med brok, samt grise der i størrelse afviger fra det aftalte. Det bør ligeledes være aftalt, hvordan køber og sælger skal forholde sig i tilfælde af tab som følge af Salmonella i so- og/eller slagtesvinebesætningen. Baggrund Udover den almindelige svinenotering udbetales der også diverse specialgrisetillæg, hvis grisen opfylder specielle vægtklasser og kødprocentkrav. De ekstra indtægter skal fordeles mellem smågrise- og slagtesvineproducenten, og dette gøres ved at opgøre, hvor stor en andel af meromkostningen i forhold til almindelig produktion, de to partnere har. De samlede omkostninger ved at producere et svin afhænger af de forudsætninger, der anvendes. Der tages udgangspunkt i produktionssystemer til søer på friland på 550 søer og stipladser til slagtesvin i et staldsystem med adgang til udeareal. Mindst én gang om året tages samtlige forudsætninger op til ny vurdering for at blive tilpasset den løbende udvikling. Ændringer i noteringen, tillæg, fradrag, foderpriser og produktionsafgifter indgår dog i beregningen på det tidspunkt, de måtte fremkomme via Den beregnede Smågrisenotering, som udkommer hver uge. Materiale og metode Som udgangspunkt anvendes de samme forudsætninger som i den almindeligt beregnede smågrisenotering. Der er dog en række forhold, som fx produktivitet, arbejdsforbrug og byggeomkostninger, der adskiller sig fra den almindelige svineproduktion. Dertil kommer en række oplysninger fra Friland A/S om noteringer og godkendelsestillæg, osv. Meromkostninger ved produktion af Frilandsgrise sammenlignes altid med konventionel smågriseproduktion med cirka 1 års forsinkelse og i samme tidsperiode. Smågrisetillæggets størrelse er dog altid baseret på aktuelt markedstillæg. Beregning af smågrisetillægget Frilandsgrisetillægget findes i to vægtklasser, hvor den laveste vægtklasse giver 0,9 kr. pr. kg mindre afregning end bedste vægtklasse. Tillægget til smågrisene er beregnet ved forskellige tillæg til noteringen for godkendte grise i bedste vægtklasse. Tillægstabellen findes i Appendiks 1. 2

3 Noteringer Nedenstående oplysninger om godkendelsesprocent og slagtevægte indgår i den beregnede notering for Frilandsgrise. Tabel 1. Afregningsstatistik for Frilandsgrise Slagtevægte mm. fra 2011/ / / / / /2017 afregningssystemet Slagtesvin, slagtevægt i kg 84,6 84,8 85,0 85,0 85,3 86,0 Søer og gylte, slagtevægt i kg Godkendte i bedste vægtklasse, % 71,0 72,5 72,5 75,6 76,8 75,9 Godkendte i laveste vægtklasse, % 5,7 5,5 4,8 4,1 3,5 2,0 Udover markedstillæg kan der være ekstra resttillægsbetaling for godkendte Frilandssvin. Disse fremgår af tabel 2. Resttillægget forudsætter, at grisen har fået et Frilandsgrisetillæg, og ganges igennem med den samlede godkendelsesprocent for bedste og laveste vægtklasse. Tabel 2. Resttillæg for Frilandsgrise i kr./kg for godkendte Frilandsgrise Regnskabsår 2011/ / / / / /2017 Resttillæg kr./kg 0,55 0 0,80 0,40 0,10 0,30 Sundhedstillæg og vaccination af vækstdyr Frilandsgrise kan godt have SPF-status. Den vejledende merpris for høj sundhedsstatus ved fravænning og ved 30 kg er: +5 kr. for en SPF+myc-smågris +9 kr. for SPF-smågris. Der er som gennemsnit indlagt 2 kr./smågris og 1,5 kr./slagtesvin i vaccineudgifter. Smågrise- og slagtesvineproducenter må selv justere færre eller øgede udgifter til vacciner, når smågriseprisen fastsættes. Produktionsresultater Produktionsresultaterne er fra effektivitetskontrollen. For smågrise og slagtesvin er daglig tilvækst og foderforbrug standardiseret fra fravænning til 30 kg og fra 30 kg til slagtning. 3

4 Tabel 3. Effektivitets forudsætninger i grundlaget for den vejledende Frilandssmågrisenotering Søer 2010/ / / / / / /2017 Besætninger lægs, % ,5 20,2 Døde søer, % Spildfoderdage/kuld 14,5 14,9 14,9 13,5 Laktationsperiode søer/kuld 33 33,5 33,5 35 Kuld/årsso 2,23 2,22 2,20 2,22 Fravænnede grise/kuld 11,03 11,25 11,60 12,05 Fravænnede grise/årsso 23,40 24,00 24,33 24,60 25,00 25,60 26,74 Sofoder pr. årsso*, FEso Smågrise (9-30 kg) 2010/ / / / / / /2017 Smågrisefoder, FEsv 1,98 2,00 1,96 2,11 1,92 2,01 1,98 Daglig tilvækst, g Døde smågrise, % 3,7 2,9 3,6 3,7 3,8 2,7 3,0 Slagtesvin (30 kg / / / / / / /2017 slagtning) Besætninger Vægt ved indsættelse, kg 30,0 30, Slagtevægt, kg 84,6 84,6 84,8 85,0 84,8 85,3 86,0 FEs pr. kg tilvækst 2,88 2,88 2,94 2,96 2,95 2,90 3,04 Daglig tilvækst, g Kødprocent 59,5 59,5 59,7 59,7 59,8 60,0 59,8 Døde/kasserede slagtesvin, % 5,5 5,1 5,0 5,0 4,0 5,25 3,8 *) Inkl. sopolte fra 22 uger ekskl. afgræsning Arbejdsforbrug Ved beregning af arbejdsforbruget er der taget udgangspunkt i produktionssystemer med søer på friland og slagtesvin på stald med adgang til udendørs løbegård. I arbejdsforbruget indgår tilsyn, behandling og registrering samt driftsledelse og vedligeholdelse. Arbejdsforbruget er fastsat til: 12,8 timer pr. årsso indtil fravænning 0,12 time pr. smågris 9-30 kg (6,73 minutter) 0,30 time pr. slagtesvin (18 minutter). Arbejdslønnen er baseret på lønaftaleforhold inden for landbruget til en landbrugsuddannet medarbejder, der kan arbejde selvstændigt. Udover dette arbejdstidsforbrug indlægges der ekstra arbejdstid til grovfoder. 4

5 Diverse styk- og kapacitetsomkostninger Foderpriser Smågrisefoder er 1 øre/fesv dyrere på grund af specielle foderkrav ved friland i forhold til konventionel. Alle øvrige blandinger forudsættes at kunne handles til samme priser som i konventionel. Diverse priser Vaccineudgifter er udtaget specielt i tabel 4 for at vise, hvor de er indlagt på driftsgrensniveau. Tabel 4. Diverse stykomkostninger fra den beregnede notering*. Fra 2015 oplyses indlagt vaccineudgift 2010/ / / / / / /2017 Løn, kr. pr. time Rådgivning og veterinære udgifter pr. årsso indtil fravænning, kr. Rådgivning og veterinære udgifter pr. smågris indtil kg, kr. Rådgivning og veterinære udgifter ,5 5 5 pr. slagtesvin, kr. Vaccine pattegrise, kr Vaccine smågrise, kr. 1,0 2 3 Vaccine slagtesvin, kr. 1,5 1,5 4 *) For disse omkostningstyper henvises til Grundlaget for Den beregnede Smågrisenotering 5

6 I tabel 5 fremgår forbrug pr. enhed. Tabel 5. Diverse stykomkostninger, stykpriser eller forbrug pr. enhed specielt for Friland 2011/ / / / / /2017 Jordleje sohold, kr./ha Jordleje omkostning pr. årsso, kr Energiforbrug pr. årsso, kwh Energiforbrug pr. smågris, kwh Energiforbrug pr. slagtesvin, kwh Halmpris pr. kg, kr. 0,55 0,50 0,50 0,50 0,5 0,5 Udkørsel af gylle, korrektion værdi, kr./pr. m De fleste frilandsbesætninger ligger i husdyrtætteområder og en del gødning bortskaffes/håndteres som dybstrøelse. Udvalget har derfor sat bortskaffelsesomkostningen for gylle til 25 kr./ton. 54 % af gødning ab dyr i soholdet afsættes på mark, og skal derfor ikke håndteres som en gødningsomkostning. Halmforbruget tager højde for typen og fordelingen af stalde, som p.t. benyttes på friland. Der regnes med 0,5 kg halm pr. kg tilvækst i uisolerede bygninger og 0,25 kg halm pr. kg tilvækst i isolerede bygninger. Da de fleste smågrisestalde er uisolerede, bruges 0,45 og 0,37 kg halm pr. kg tilvækst for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproduktionen. Grovfoder til vækstdyr Følgende er indlagt under grovfoder og som ekstra tidsforbrug: Søer: Årligt cirka 73,5 FE grovfoder pr. årsso på friland Grovfoder vækstgrise i form af græsensilage: cirka 30 gram/dag pr. smågris og cirka 100 gram/dag til slagtesvin Arbejdstidsforbrug: 1 minut pr. smågris og 3 minutter pr. slagtesvin. Ingen korrektion i søers tidsforbrug, da det var indregnet i tidsforbrug før specialgrisekrav Der regnes med cirka 0,3 FE/kg græsensilage (gns. af græseensilage over flere år) Marginal pris pr. FE i WRAP = 1,25 kr./fe fra farmtal online + 0,25 kr./fe i handels- og håndteringsomkostning. Stipladspriser Etableringsomkostning for søer, smågrise og slagtesvin er vist i tabel 6. For en udspecificering af søer på friland henvises til tabel 7. Fællesfaciliteter som kontor og fodercentral indgår ikke direkte i byggeprisen. 6

7 Tabel 6. Stipladspriser benyttet og afskrivningstider Byggepriser 2011/ / / / / /2017 Stalde til søer, kr. årsso, se eksempel på investering Smågrise, kr. pr. stiplads indtil 30 kg Slagtesvinestalde, kr. pr. stiplads fra 30 kg Afskrivningsperiode, bygninger, år Afskrivningsperiode, inventar, hytter maskinpark, etc., år Afskrivningsperiode, inventar, smågrise og slagtesvin, år 12,5 12,5 12,5 12,5 12,5 12,5 Råbygningens andel af totalinvesteringen, smågrise/slagtesvin, % Gulve og inventars andel af totalinvesteringen, smågrise/slagtesvin, % Gennemsnitlig betalt rente, % 3,60 3,90 3,90 3,60 3,60 3,8 Der er indregnet 12 måneders opbevaringskapacitet til gylle. Vedligehold beregnes som 0,6 % af nyprisen på en råbygning og 3 % af nypris på inventaret, mens vedligehold på hegn og vognpark er 10 % af investeringssummen. Drægtighedsstalden er 65 % bygning og 35 % inventar, hvilket vægtet giver 1,2 % i vedligehold i procent af investeringssummen. For hele soholdet bliver den nye vægtede vedligeholdelsesomkostning 3,9 % af investeringssummen. 66,5 % af investeringssummen i soholdet afskrives over 9 år. 7

8 Tabel 7. Eksempel på etableringsomkostning for friland sohold, 550 årssøer, forudsat markbrug ved siden af Enheder Pris pr. enhed, kr. Beløb, kr. Pr. årsso, kr. Vedligehold i % af investering Farehytter Drægtighedsstald* ,2 Flyttekasse Hegn Vogne hjuls motorcykel Traktor m. frontlæsser Strømaskine Flyttevogn Foder + vand I alt pr. enhed ,92 Beregning af smågrisetillægget Den ugentligt beregnede notering sørger for, at foderprisændringer automatisk indregnes i smågriseprisen, men ikke i selve Frilandsgristillægget. Prisen for en 9 kg s Frilandsgris = 7 kg smågrisenotering kg regulering*2 kg + tillæg. Merbetalingen ved produktion af Frilandsgrise fordeles i forhold til de meromkostninger, der er ved produktionen i forhold til almindelig svineproduktion. Sammenligning af produktionsomkostninger ved konventionel produktion og Frilandsproduktion i et nyt anlæg baseres på nulpunktsomkostning ved 9 kg, 30 kg samt slagtning for begge produktionstyper og er baseret på et årsgennemsnit. Den samlede meromkostning i forhold til konventionel svineproduktion bliver 126 kr./30 kg og 115 kr. fra 30 kg til slagtning. De samlede meromkostninger er steget med cirka 17 kr./gris i forhold til sidste grundlag i forhold til konventionel. Det er primært slagtesvineproduktionen som er hovedårsagen til stigningen via et markant højere FEsv pr. kg tilvækst opgjort via E-kontroller Tabel 8. Meromkostning og fordeling i 2017/ Frilandsgris i forhold til konventionel 2016/2017 Friland ny Almindelig konventionel Difference % andel meromkostning Gammel andel i % meromkostning 9 kg ,5 39,7 30 kg ,1 55,4 30 kg til slagtning ,9 44,6 Samlede omkostninger Ved et tillæg i bedste vægtklasse på 4,35 kr./kg betyder det nye grundlag i uge 42, 2017, at tillægget ved 30 kg falder fra 164 kr./smågris til 150 kr./smågris. 8

9 Køber og sælger må selv finde en passende afregning for smågrise, der er orner og halvorner, idet de afregnes til den normale notering minus 2 kr. og uden tillæg. Godkendte slagtesvin er den adel af slagtesvinene, som afregnes med kvalitetstillæg. Der bør maksimalt være 5 % grise, der ikke godkendes på grund af farvede pletter. Tabet for grise, der ikke er godkendt på grund af farvede pletter, kan beregnes som følgende: 86 kg slagtevægt fradrag ved ikke-godkendelse den gennemsnitlige godkendelsesprocent. Fx 86 kg kr. (2+4,35)*0,759 = 414 kr. pr. gris med farvede hårsække. Reference [1] Christiansen M. G. (2017): Grundlag for beregning af tillæg for Frilandssmågrise Oktober Notat nr. 1729, SEGES Svineproduktion Aktivitetsnr.: //TOG// 9

10 Appendiks Udvalget for den beregnede notering for Frilandssmågrise Bo Bejer, Krusåvej 11, 6240 Løgumkloster, tlf.: , mobil: , Cirka 500 søer på Friland, smågrise sælges under koncept Frilandsgris Torben Pedersen, Enghavevej 41, 7361 Ejstrupholm, tlf.: , mobil: , Produktion af cirka slagtesvin under koncept Frilandsgris Jens Peter Nannerup, Friland A/S, Marsvej 43, 8960 Randers SØ, tlf.: , mobil , Tove Serup, SEGES Økologi, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N, tlf.: , Michael Groes Christiansen, SEGES Svineproduktion, Axeltorv 3, 1609 København V, tlf.: , mobil: , Tillæg pr. frilandssmågris som funktion af smågrise salgsvægten og tillæg i højeste vægtklasse til slagtesvineproducenten er vist på næste side. 10

11 Smågrise Frilandsgrise tillæg pr kg til noteringen (80-94,9 kg slg.); gældende fra uge 51, 2017 kg vægt 163 3,80 3,90 4,00 4,10 4,20 4,30 4,40 4,50 4,60 4,70 4,80 4,90 5,00 5,10 5,

12 Tlf.: Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 12

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE - APRIL 2018

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE - APRIL 2018 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE - APRIL 2018 NOTAT NR. 1809 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter Frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2016

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2016 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2016 NOTAT NR. 1624 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter Frilandskonceptet, og er gældende

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2016

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2016 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2016 NOTAT NR. 1631 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter Frilandskonceptet, og er gældende

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE - DECEMBER 2018

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE - DECEMBER 2018 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE - DECEMBER 2018 NOTAT NR. 1836 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter Frilandskonceptet og er

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE - OKTOBER 2018

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE - OKTOBER 2018 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE - OKTOBER 2018 NOTAT NR. 1826 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter Frilandskonceptet og er

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1342 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012 NOTAT NR. 1222 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 NOTAT NR. 1328 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE DECEMBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE DECEMBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE DECEMBER 2015 NOTAT NR. 1538 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter Frilandskonceptet, og er

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1534 Grundlaget beskriver forudsætningerne for den økologiske smågrisenotering fra uge 44, 2015. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1127 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1434 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2017

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2017 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2017 NOTAT NR. 1739 Grundlaget beskriver forudsætningerne for den økologiske smågrisenotering fra uge 51/52, 2017. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2018

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2018 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2018 NOTAT NR. 1827 Grundlaget beskriver forudsætningerne for den økologiske smågrisenotering fra uge 43, 2018. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2019

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2019 Nr. 1925 Udgivet 24. oktober 2019 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2019 Michael Groes Christiansen SEGES Svineproduktion Hovedkonklusion Grundlaget beskriver forudsætninger

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2016

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2016 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2016 NOTAT NR. 1621 Grundlaget beskriver forudsætningerne for den økologiske smågrisenotering fra uge 41, 2016. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE JUNI 2016

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE JUNI 2016 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE JUNI 2016 NOTAT NR. 1612 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter Frilandskonceptet, og er gældende

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 208 NOTAT NR. 84 Forventning om lave afregningspriser for svinekød for 208 og 209 samt forventning om stigende foderpriser forringer rentabiliteten i svineproduktionen.

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015 NOTAT NR. 1520 Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten.

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2014 NOTAT NR. 1424 Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr. 47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang

Læs mere

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JANUAR 2019

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JANUAR 2019 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JANUAR 2019 NOTAT NR. 1839 Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten.

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE December 2012

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE December 2012 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE December 2012 NOTAT NR. 1236 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2017

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2017 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2017 NOTAT NR. 1718 Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten.

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE

TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE NOTAT NR. 1817 Hvis fare- og klimastalde er 100 % udnyttet er det relativt billigt at have nogle tomme drægtighedspladser. I lavkonjunkturer kan

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING DECEMBER 2012

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING DECEMBER 2012 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING DECEMBER 2012 NOTAT NR.1237 Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin for Året 2011 kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin for Året 2011 kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1442 Resttillæg blev 1,25 kr./kg for økologiske grise i regnskabsåret 2013/ 2014. Det øvrige grundlag for Den beregnede

Læs mere

Generelle forudsætninger for sohold

Generelle forudsætninger for sohold Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Kapacitet og drift i soholdet -Når øget effektivitet giver udfordringer. Vet-teams årsmøde 20. november 2018

Kapacitet og drift i soholdet -Når øget effektivitet giver udfordringer. Vet-teams årsmøde 20. november 2018 Kapacitet og drift i soholdet -Når øget effektivitet giver udfordringer. Vet-teams årsmøde 20. november 2018 Preben Høj, Svinerådgiver, LandboNord Disposition Økonomiske problemstillinger Smågrisekvalitet

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Økonomi for griseproducenter. 5. Februar 2019

Økonomi for griseproducenter. 5. Februar 2019 Økonomi for griseproducenter 5. Februar 2019 Økonomi og produktion grise Prisudvikling Udvikling i totaløkonomi og driftsgrene Sohold Slagtesvin DB hvad har betydning Foder med majs Smågrisepris Korrektion

Læs mere

Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO

Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold v/ole Lund cand. agro, LMO Krav til Dækningsbidrag pr. årsso Tommelfinger - regel Frilandsgris Sohold m 30 kg s gris det samme som konv. Økologisk

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 207 NOTAT NR. 89 Landsgennemsnittet for produktivitet 207 viste en fremgang på, fravænnet gris pr. årsso. For slagtesvin sås en forbedring i produktiviteten

Læs mere

Flere farestier eller mælkekopper? Årsmøde, d. 24. januar 2019 Svinerådgiver Preben Høj

Flere farestier eller mælkekopper? Årsmøde, d. 24. januar 2019 Svinerådgiver Preben Høj Flere farestier eller mælkekopper? Årsmøde, d. 24. januar 2019 Svinerådgiver Preben Høj Disposition Økonomiske problemstillinger Smågrisekvalitet i bred forstand.. Fodringsanlæg til pattegrise eller flere

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK

ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK NOTAT NR. 1731 Den økonomisk optimale fravænningsalder til produktion af 30 kg s grise er i Danmark fire uger med en gennemsnitlig fravænningsalder på 25 dage,

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.

Læs mere

OMKOSTNINGER VED FLERE PRODUKTIONSSTEDER I SVINEPRODUKTIONEN

OMKOSTNINGER VED FLERE PRODUKTIONSSTEDER I SVINEPRODUKTIONEN OMKOSTNINGER VED FLERE PRODUKTIONSSTEDER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1843 Omkostninger ved at have flere produktionssteder viser sig oftest som indirekte omkostninger med tab af management og ledelsesoverblik.

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

ANTONIUS TILLÆG 2012/2013

ANTONIUS TILLÆG 2012/2013 ANTONIUS TILLÆG 2012/2013 NOTAT NR. 1229 Institution: Videncenter for Svineproduktion FORFATTER: MICHAEL CHRISTIANSEN Udgivet: 19. NOVEMBER 2012 Dyregruppe: Fagområde: Søer, Smågrise og Slagtesvin Produktionsøkonomi

Læs mere

ØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG

ØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG ØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG ØKO. SLAGTESVIN 600 KR I DB Dagsorden Vejen til en økologisk produktion af slagtesvin Byggeri / ombygning Daglig drift Detaljer som skal med Spg. DB -KALKULE

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.

Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft. NOTAT NR. 1114 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2010 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrise og slagtesvin viser ingen fremgang i produktionsindekset.

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2016

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2016 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2016 NOTAT NR. 1613 Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten.

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

SVINE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær

SVINE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær SVINE-spor Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær Svineproducent i Danmark 2017 106 svineregnskaber fra LMO, LandboSyd, SAGRO & LandboNord. Sohold 7 kg & 30 kg Slagtesvin

Læs mere

Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter. Slagtesvineproduktionen i Danmark halter bagefter. Ingen reel effektivitetsforbedring de seneste

Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter. Slagtesvineproduktionen i Danmark halter bagefter. Ingen reel effektivitetsforbedring de seneste Sådan gør de dygtige slagtesvineproducenter De dygtigste slagtesvineproducenter sørger omhyggeligt for alle de vigtige detaljer, fra indsættelse af smågrisene til levering af de slagteklare svin. Tema

Læs mere