NOTAT. 1. Baggrund for notat. 2. Rumopvarmning

Transkript

1 NOTAT Projekt Stevns Rådhus Kunde Stevns kommune Notat nr. 1 Dato Til Flemming Andersen, Stevns kommune Fra Rune Meier Sørensen, Projektleder Rambøll Kopi til - 1. Baggrund for notat Udfordringer med opvarmning i kontorer har medført en henvendelse fra Flemming Andersen, Stevns Kommune om udarbejdelse af økonomi vedr. ændring af varmeanlægget, for at komme disse udfordringer til livs. Der ud over var der et ønske om et oplæg til en ændring af den nuværende varmeproduktion, i form af supplement eller udskiftning af den nuværende gaskedel til et grønnere og mere økonomisk alternativ. Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N T F Rumopvarmning For at løse de nuværende udfordringer med rumopvarmning anbefales det at etablere et traditionelt radiatoranlæg, hvilket vil medføre et lavere luftskifte og dermed lavere lufthastigheder, der vil mindske trækgenerne. Nuværende varme-/ventilationsanlæg Det er på den korte tid ikke lykkedes at få verificeret følgende anlægsbeskrivelse hos Ventek, som etablerede anlægget. Følgende beskrivelse er derfor med et vist forbehold. Opvarmning af bygningen foregår i dag med ventilation. Der er i tagrum etableret 4 stk. ventilationsaggregater i hver deres teknikrum. De 3 stk. fungerer som ventilationsanlæg for kontorer samt birum og det sidste anlæg betjener køkken i stue etage. Ventilationsanlæggene er opbygget således, at der i teknikrum i tagrum er monteret varmeflader, som opvarmer indblæsningstemperaturen til gr. Herefter er der i hvert kontor/rum etableret zone-varmeflader over nedhængt loft, som regulerer indblæsningstemperaturen til rummet via en termostat på væg. Varmefladerne er forsynet fra blandekreds i teknikrum, stueplan. Rambøll Danmark A/S CVR NR /5 Medlem af FRI

2 Fordelingsledninger til zonevarmeflader er ført over nedhængt loft i gangareal på henholdsvis stue- samt 1. sals plan. Før hver varmeflade i kontorer er der monteret 1 stk. motorventil med forindstilling. Motorventilen reguleres af termosat på væg, hvilken er koblet op på CTS. Birum som toiletter, rengøringsrum osv. er opvarmet med radiatorer forsynet fra samme varmekreds. Oplæg til fremtidig varme-/ventilationsanlæg Varmeanlæg: Rumopvarmning ved ventilation anbefales udskiftet til radiatorvarme. Ved at frakoble de eksisterende varmeflade i ventilationsanlægget kan forsyningsledninger i rummene anvendes til radiatorer i stedet. Radiatorer monteres på ydervæg og rør føres fra over nedhængt loft synligt på væg til radiatorer. Der er taget udgangspunkt i, at der monteres en radiator under hvert vindue. I følgende prisoverslag er der taget udgangspunkt i, at radiatorer er reguleret via traditionel radiatorventil. Dog kan det være en mulighed at bibeholde den nuværende rumtermostat og motorventil ved varmefladen, og så lade det regulere varmen i rummet. Der kan ligge en lille økonomisk besparelse her, men det bevirker også, at de rum hvor der er placeret flere radiatorer, reguleres disse samlet. Ventilationsanlæg: Ventilationsanlægget ændres til at sikre luftskiftet i kontorerne via CO2. Den eksisterende varmeflade i anlæggene i teknikrum bør kunne sikre tilstrækkelig indblæsningstemperatur. Zone varmeflader i kontorer demonteres og frakobles. Ventilationsanlæg i køkken bibeholdes som det er nu også med opvarmning via ventilation. Prisoverslag Udskiftning af opvarmning fra ventilation til radiator: Anslået kost pris: ,- ekskl. moms. Indeholdt: Radiator, ventil, rør og fittings Demontering af eksist. varme Installation og indregulering El arbejde Maler og tømrer små reparationer 75 stk. 2/5

3 3. Varme produktion Nuværende varmeproduktion: I 2014 i forbindelse med etableringen af rådhuset, blev der installeret en ny modulerende gaskedel fra Viessmann på 115 kw. Ældre gaskedler af den størrelse anses generelt for værende store energisyndere, da det traditionelt er en stor kedel der startes op, selvom behovet måske ikke er så stort. Men med ny teknologi er det lykkedes producenter at lave modulerende gaskedler, der ikke har det samme tab, da de ikke starte op for fuld kraft. Den installerede kedel er modulerende, hvilket vil sige, at den automatisk tilpasser sig behovet og ikke kun kører 100% effekt, hvilket vil sige, at det alt i alt er en rigtig fornuftig installation man har i dag. Efter jeg har været i dialog med Viessmann, der har leveret gaskedlen, men som også er rigtig stærke indenfor varmepumper, er det undersøgt hvilke muligheder der er for at konvertere noget af forbruget til grønnere energi. Det har ført til følgende muligheder: A. Luft til vand, varmepumpe: supplering til gaskedel B. Luft til vand, varmepumpe: erstatning for gaskedel C. Vand til vand, jordvarme: erstatning for gaskedel Forudsætninger: Energibehov normal år iht. gas forbrug: kwh Energi i 1 m3 naturgas: 11 kwh Gas pris: 8 kr. / m3 El pris 1,56 kr. / kwh A. Luft til vand, varmepumpe: supplering til gaskedel Installation af 3 stk. Varmepumper til supplering af den eksisterende gaskedel. Varmepumperne vil som udgangspunkt opfylde varmebehovet ved grundydelse. Når varmebehovet nærmer sig varmepumpernes spidsbelastning, så vil gaskedlen starte op. Endelig styringsmetode iht. producent. Anslåede anlægsudgifter: ,- Tilskud energibesparelse: ,- Investering: ,- Årlig besparelse: ,- 4 år B. Luft til vand, varmepumpe: erstatning for gaskedel Det vil også være muligt at udskifte gaskedlen helt og erstatte den med et komplet luft til vand anlæg. Dette er dog ikke en optimal løsning, da varmepumpen har den bedste virkningsgrad, når man ikke kommer for tæt på deres spidsbelastning. Udskifter man gaskedlen helt, så skal man forvente at have 7-9 varmepumper sat op i kaskade for at opfylde kw behovet. Anlægget forventes at have en gennemsnitlig COP på 3 og et årligt el forbrug på kwh. 3/5

4 Anslåede anlægsudgifter: ,- Tilskud energibesparelse: ,- Investering: ,- Årlig besparelse: ,- 9,6 år I ovenstående er der ikke medregnet udgifter til demontering af eksisterende gaskedel. C. Vand til vand, jordvarme: erstatning for gaskedel Det er også en mulighed at udskifte hele gaskedlen til et jordvarme anlæg. Jordvarme-anlægget vil skulle bestå af 3 varmepumper på hver 42 kw. Der er flere udfordringer ved denne løsning. Der skal nedlægges i omegnen af 10 km. Slanger, som anslås at fylde m2. Et sådant anlæg vil have en COP på 4 og et ca. el forbrug årligt på kwh. Anslåede anlægsudgifter: ,- Anslåede udgifter ledninger i terræn: ,- Jordvarmeanlægget ,- Tilskud energibesparelse: ,- Investering: ,- Årlig besparelse: ,- 14,8 år I ovenstående er der ikke medregnet udgifter til demontering af eksisterende gaskedel. Supplerende tiltag og forbehold I alle 3 løsninger er der ikke taget højde for plads til varmepumper/jordvarme-anlæg. Der kan også være visse udgifter i forbindelse med det bygningsmæssig i en eventuel etablering. Forbehold / uafklarede punkter - Afskrivning på gaskedlen ikke medregnet - Eventuelle indtægter på et salg af gaskedlen ikke indregnet - Eventuel kontrakt på gas - Service på de forskellige anlæg - Eventuel besparelse ved reduceret drift af ventilationsanlæg - Teknikrum / plads til installationerne 4/5

5 4. Konklusion For at løse de nuværende udfordringer med trækgener, så anbefales det at konvertere den nuværende opvarmningsform via ventilation til et traditionelt vandbåren radiatoranlæg, hvor driften på ventilationsanlægget omstilles til at sikre luftskiftet i rummene. Konvertering fra ventilation til radiatoranlæg er umiddelbar ganske simpel at foretage og kan udføres uden de store gener for den daglige drift på rådhuset. Konvertering til radiatoranlæg anslået: ,- Der kunne meget vel være en fornuftig besparelse og tilbagebetalingstid ved at supplere den eksisterende gaskedel med et luft til vand varmepumpe-anlæg løsning A. Løsning B og C virker ikke realistisk, da det er væsentlig mere krævende rent fysisk og en noget højere tilbagebetalingstid. Der er derfor en række udfordringer ved disse løsninger, og kan umiddelbart ikke anbefales. Supplering med varmepumpe, løsningsforslag a: ,- Samlet anslået investering: ,- Skulle man vælge at gå videre med denne løsning, kunne man eventuelt overveje at supplere med et solcelle anlæg, hvis lokalplanen tillader det. Det vil give god mening med driften af varmepumpe anlægget in mente, samtidig med at der må formodes at være et forholdsvist højt el forbrug i dagtimerne på rådhuset, når solen skinner mest. EFTERSKRIFT Det har desværre vist sig, at det oplyste gas forbrug, der lægger til baggrund for notatet, har været for det eksisterende rådhus og altså ikke den nye del, som der er tale om i notatet. Derfor er beregningerne ikke retvisende og der bør laves en ny beregning, når det korrekte energiforbrug er til veje bragt. Dog kan man på baggrund af notatet konkludere, at der formentlig vil være en energibesparelse i at supplere med en alternativ energiform til varmeanlægget. 5/5