OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A.

Transkript

1 OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende

2 JANUSCENTRETS FORMÅL Vidensformidling om børn og unge med bekymrende seksualitet At forebygge seksuelle overgreb og (videre) udvikling af seksuelt grænseoverskriende adfærd Opsporing af seksuelle krænkelser Behandling af børn og unge med seksuelt krænkende adfærd for at fremme sund udvikling

3 HVORFOR ER DET RELEVANT FOR JER? Større viden bedre forståelse Større opmærksomhed på de unges udsathed Mulighed for at korrigere deres holdninger til seksualitet Give viden omkring grænser Mulighed for at hjælpe unge, der er blevet udsat for overgreb Vigtigheden af at være en god rollemodel

4 DAGENS PROGRAM Karakteristik af børn med seksuelt bekymrende adfærd Børnenes seksuelle udvikling Særligt udsatte unge Almen vs. bekymrende seksualitet Grænsesætning Arbejde med cases

5 MICHELLE Michelle er 15 år og bor siden 2 år på et opholdssted. Michelle blev udsat for seksuelle overgreb af sin mors kæreste, da hun var 8-11 år gammel. Pædagogerne på opholdsstedet er bekymrede for Michelle, da hun går udfordrende klædt, fortæller andre unge om sine seksuelle erfaringer og skriver med mænd på internettet. Michelle vil gerne få en ungdomsuddannelse men er kommet bagud fagligt. Pædagogerne overvejer at finde en mentor, som kan hjælpe Michelle til en bedre afslutning af folkeskolen.

6 SIMON Simon på 10 år bor hos en plejefamilie siden han var 7 år gammel. Han er blevet anbragt, da hans hjemmemiljø var præget af massive konflikter. Simon var flere gange vidne til, at hans far var voldelig overfor hans mor, samt grænseoverskridende seksuelt. Simons mor havde svært ved at finde ressourcer til at give ham den omsorg og støtte han havde behov for. Simon har tidligere været voldelig overfor andre børn og er på det seneste begyndt at igangsætte uhensigtsmæssige seksuelle lege. Simons lærere og plejeforældre er bekymrede for hans faglige og sociale udikling. De vil gerne finde en mentor, som kan hjælpe ham med det faglige og de vil tale med hans sagsbehandler, om hvordan de kan hjælpe med hans adfærd.

7 ANBRAGTE BØRN MED SBA HVAD VED VI? Særlige opmærksomhedspunkter Anbringelsessteder repræsenterer et miljø, hvor der både eksisterer højere forekomst af seksualiserende adfærd og et øget behov for at identificere og behandle denne type adfærd end i hjemmemiljøer Der er forskel på, hvordan voksne (forældre, omsorgspersoner, professionelle) reagerer på seksuelle episoder blandt børn, der er anbragt uden for hjemmet. Dette peger på øget behov for uddannelse af professionelle voksne i bekymrende samt normativ seksuel adfærd hos børn og unge (Baker et al., 2008)

8 ANBRAGTE BØRN OG SEKSUELT BEKYMRENDE ADFÆRD 71 % af de anbragte børn/unge, der har krænket et eller flere børn, har derudover udvist seksuelt bekymrende adfærd, typisk gennem flere år, forud for henvisningen til JanusCentret Det betyder, at den bekymrende adfærd har været observerbar for omgivelserne gennem en længerevarende periode

9 SEKSUELT BEKYMRENDE ADFÆRD Socialt uacceptabelt Ikke alderssvarende

10 INFANTIL SEKSUALITET VOKSEN SEKSUALITET Nysgerrig Usamlet Manglende forståelse af lyst Målrettet Kønslig Genital

11 SEKSUEL UDVIKLING

12 BØRNS SEKSUALITET Medfødt Erfaringer Normer

13 SEKSUALITET UDVIKLES GENNEM TILKNYTNING Berøring Omsorg Glæde

14 UDSATTE UNGE

15 HVEM ER KLIENTERNE Flest drenge Begyndende pubertet Diagnoser (autisme, ADHD) Indlæringsvanskeligheder Udsat for omsorgssvigt

16 MULIGE RESULTATER AF OMSORGSSVIGT Tvingende seksualitet Søskendeincest Manglende disclosure

17 BARNETS PROFIL OG SEKSUELLE UDVIKLING Seksualiteten påvirkes af barnets: Intellektuelle forudsætninger Sociale kompetencer Følelsesmæssige udviklingsniveau

18 SÅRBARHEDSFAKTORER HOS UDSATTE BØRN OG UNGE? Usikkerhed omkring grænser Dårlig evne til aflæsning Dårlig evne til impulskontrol Omsorgssvigt (fysisk/psykisk vold, seksuelle overgreb, følelsesmæssigt)

19 OVERBLIK OVER RISIKOFAKTORER Offer for seksuelle overgreb, vold eller omsorgssvigt Usikker tilknytning og nedsat affektregulering Udløsende faktorer: Begyndende pubertet Krise Pornografi Neuropsykiatriske forstyrrelser Seksuelt krænkende adfærd

20 NORMATIV VERSUS BEKYMRENDE ADFÆRD

21 BEKYMRINGSBAROMETER

22 BEKYMRINGSBAROMETER Normativ adfærd Bekymrende adfærd Grænseoverskridende adfærd

23 DE 3 TRIN PÅ BEKYMRINGSBAROMETERET Trin 1: Normativ adfærd, som ikke vækker bekymring Alderssvarende optagethed af seksualitet Alderssvarende seksuelt prægede lege med jævnaldrende Seksuelle lege mellem børn, som er præget af ligeværdighed, jævnbyrdighed, gensidighed og nysgerrighed

24 /Normativ adfærd /Normativ adfærd

25 DE 3 TRIN PÅ BEKYMRINGSBAROMETERET Trin 2:Adfærd som kræver skærpet opmærksomhed og indgriben Overdreven optagethed af seksuelle aktiviteter Seksuelt grænseoverskridende adfærd er den foretrukne frem for andre mere alderssvarende lege Seksuel adfærd som adskiller sig fra andre børns naturlige nysgerrighed Ikke alderssvarende viden om seksualitet Forsøg på tilrettevisning virker ikke

26 Eksempler på adfærd, der kræver skærpet opmærksomhed og indgriben 2-5 år Udviser ikke-alderssvarende viden om seksualitet, fx påfaldende, fremmelig eller voksenagtig viden om sex 6-10 år Indgår i seksuelle aktiviteter, hvor der er betydelig forskel i alder, modenhed og intellekt mellem de børn, som indgår år Bestikker, truer eller tvinger andre børn for at få dem til at deltage i seksuelle aktiviteter

27 DE 3 TRIN PÅ BEKYMRINGSBAROMETERET Trin 3:Adfærd som kræver øjeblikkelig indgriben Stor aldersforskel (f.eks. 14 årig dreng udviser seksuel adfærd overfor en 6 årig) Hvis offer fortæller om overgreb f.eks. i form af orale, anale eller vaginale penetrationer eller anden intimiderende krænkelse Er udsat for trusler, vold og hemmeligholdelse

28

29 BEKYMRINGER Er barnet/den unge i en bekymrende udvikling? Er barnet/den unge blevet udsat for overgreb?

30 OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Aflæsningsevne Fysisk grænse Socialt netværk Udtalelser

31 EKSEMPLER PÅ BEKYMRENDE UDSAGN FRA BØRN Voksne og børn kan godt være kærester Spørgsmål til politi/fængsel eller børnehjem i forbindelse med samtale med et barn / en ung hvor der er bekymring for overgreb Du skal bare gøre det rigtigt mange gange så gør det ikke ondt mere

32 FORNUFTIGE MÅDER AT NÆRME SIG BARNET Spørg hvis du undrer dig over adfærd, udtalelser, sprog, følelser mv. hos et barn/en ung! Du skal ikke udpege den skyldige men beskrive barnets/den unges udtalelser, adfærd som er bekymrende (ifm. Underretninger) Stil nysgerrige spørgsmål: Hvordan kan det være, at du spørger mig om det?

33 DEN VOKSNES ANSVAR

34 DEN VOKSNES ANSVAR Alderstilpasset viden Omsorg vs. Overgreb Grænser

35 DEN VOKSNES ANSVAR Ansvar for at opretholde en passende grænse mellem sig selv og barnet/den unge Ansvar for at korrigere barnets adfærd Indflydelse på barnets fremtidige udvikling

36 GRÆNSESÆTNING Naturlig Tydelig Alders/funktionstilpasset

37 GRÆNSESÆTNING BETYDNING Betydning for barnets/den unges forståelse af grænser Betydning for barnets/den unges seksuelle udvikling Betydning for barnets/den unges adfærd med andre

38 DINE GRÆNSER Tøj Fysisk kontakt Seksualiserende sprog Personlige spørgsmål

39 ARBEJDE MED CASES

40 CASE 1 Jonas har været mentor for Maja på 9 år i 2 måneder. Mens de laver lektier sammen spørger Maja om Jonas har en kæreste og om de skal være kærester. Maja siger, at børn godt må være kærester med voksne.

41 CASE 2 Lone er mentor for Markus på 15 år. De sidder en aften og laver lektier. Markus fortæller, at han har fået en kæreste på 14. Han fortæller, at hun er en flot pige med en flot krop og at hun vil gøre alt for ham.

42 CASE 3 Peter er mentor for Mathias på 12 år. Mathias har været udsat for massivt omsorgssvigt. Han har svært ved at følge fagligt med i skolen og følelsesmæssigt virker han som en lille dreng. Mathias kan godt lide at være fysisk tæt på og elsker at blive nusset i håret. Mens de laver lektier prøver Mathias at kravle op på skødet hos Peter.

43 HVIS JEG ER I TVIVL Ring til Børns Vilkår Se Mentorhåndbogen ndbogen

44 HUSK JanusCentret kan altid kontaktes, hvis man har behov for sparring Henvisning til udredning/behandling sker via barnets/den unges sagsbehandler Kommuner, institutioner, skoler og andre kan henvende sig med ønsker om rådgivning, supervision og undervisning For mere information se eller telefon

45 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN