Dansk Cardiologisk Selskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Cardiologisk Selskab"

Transkript

1 Dansk Cardiologisk Selskab I samarbejde med Dansk Pædiatrisk Selskab og Dansk Thoraxkirurgisk Selskab Håndtering af takyarytmi hos patienter med kongenit hjertesygdom et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab DCS holdningspapir Nr. 3 Håndtering af takyarytmi hos patienter med kongenit hjertesygdom 1 DCS holdningspapir, maj 2013

2 Håndtering af takyarytmi hos patienter med kongenit hjertesygdom et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab DCS holdningspapir 2013 Nr. 3 Udgivet maj 2013 af: Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab Hauser Plads København K Copyright : Dansk Cardiologisk Selskab. Indholdet af denne vejledning må anvendes, herunder kopieres i forsknings, undervisnings, planlægningsog informationsøjemed. Dette forudsætter, at Dansk Cardiologisk Selskab, Dansk Pædiatrisk Selskab & Dansk Thoraxkirurgisk Selskab nævnes som kilde, samt at der ikke i forbindelse med brugen tages afgifter eller gebyrer. Anden mangfoldiggørelse, herunder specielt anvendelse af vejledningens tekst og data i markedsføringsøjemed samt kopiering eller elektronisk mangfoldiggørelse, kræver forudgående skriftlig tilladelse fra selskaberne. Layout: Birger Gregers mdd, Frederiksberg Håndtering af takyarytmi hos patienter med kongenit hjertesygdom 2 DCS holdningspapir, maj 2013

3 Håndtering af takyarytmi hos patienter med kongenit hjertesygdom Kommissorium Antallet af patienter, der lever med medfødt strukturel hjertesygdom, er stigende. Hos mange af disse patienter, optræder arytmi som et stort klinisk problem, og typisk år efter den første hjerteoperation. Særlige hensyn skal tages i udredningen og behandlingen heraf. Holdningspapiret har til formål at anvise, hvordan udredning og behandling af akut og kronisk takyarytmi bør foretages hos patienter med medfødt hjertesygdom. Behandling med pacemaker og implanterbar defibrillator medtages ikke i detaljer i holdningspapiret. Der henvises til DCS-rapporten om device-behandling. Skrivegruppe Dansk Cardiologisk Selskab Betina Nørager, Rigshospitalet Jens Cosedis Nielsen, Aarhus Universitetshospital, Skejby (formand) Niels Holmark Andersen, Aarhus Universitetshospital, Skejby Steen Pehrson, Rigshospitalet Dansk Thoraxkirurgisk Selskab Vibeke Hjortdal, Aarhus Universitetshospital, Skejby Dansk Pædiatrisk Selskab Jesper Reimers, Rigshospitalet Indledning I Danmark lever mere end personer med medfødt hjertesygdom. Arytmi optræder som et alvorligt problem hos en stor andel af disse patienter. Anslåede hyppigheder af arytmi ses i Tabel 1. Arytmi kan debutere tidligt, med relation til den underliggende hjertesygdom, eller senere efter kirurgi, og da oftest relateret til ar-områder, implantater eller hæmodynamiske ændringer. Ofte debuterer arytmi mange år efter kirurgi. Nogle patienter tolererer arytmi dårligt på grund af et i forvejen skrøbeligt kredsløb, og selv supraventrikulære arytmier, der normalt giver tolerable symptomer hos patienter med strukturelt normalt hjerte, kan have alvorlig hæmodynamisk betydning eller endda fatale konsekvenser (1). Særlig agtpågivenhed skal derfor udvises i sådanne tilfælde (Tabel 2), både med hensyn til den akutte håndtering af arytmi og den efterfølgende udredning og behandling heraf. Dette holdningspapir beskriver de hyppigst forekommende arytmi-problemer ved medfødt hjertesygdom og giver en anbefaling til håndteringen heraf i Danmark. Arytmityper Det hyppigste takyarytmi-problem hos patienter med kongenit hjertesygdom udgøres af såkaldt makro-re-entry takykardi i højre atrium, oftest i form af typisk peritrikuspid atrieflagren. Mindre hyppigt ses en incisional atrial re-entry-takykardi (kaldes også»atypisk atrieflagren«) med substrat omkring eller igennem arvævsområder efter kirurgisk incision i atriet (med eller uden isat patch-materiale) (2). Sådanne makro-reentry takykardier ses særligt hos patienter, hvor der er foretaget kirurgiske indgreb med adgang via atriet såsom ASD-opererede, patienter med Mustard/Senning kredsløb eller Fontan/TCPC kredsløb (her oftest hos patienter med atrio-pulmonal anastomose) samt Fallot opererede. Atrieflagren ses desuden hyppigt hos patienter med Ebsteins anomali. Under incisional atrial re-entry takykardi er hjertefrekvensen ofte lavere end ved klassisk atrieflagren, typisk per minut i atriet, og kan derfor ved 2:1 eller 3:1 atrioventrikulær overledning fejlagtigt forveksles med sinusrytme. Vagale manøvrer eller adenosin-indgift kan anvendes til at demaskere arytmien i sådanne tilfælde. Takykardi som involverer accessoriske ledningsbaner (herunder WPW syndrom) ses langt hyppigere hos patienter med Ebsteins anomali samt hos patienter med kongenit korrigeret transposition (cctga). Specielt for patienter med heterotaxi-anomali skal man være opmærksom på dobbeltanlæg af atrioventrikulærknuden og sinusknuden ved højresidig atrial isomerisme og muligheden for atrioventrikulær re-entry takykardi over disse to AV knuder (såkaldt twin-av-node takykardi). Ventrikulær takykardi ses hyppigst hos voksne patienter efter operation for Fallot s tetralogi, og da typisk med arytmi-substratet i udløbsdelen af højre ventrikel associeret til arvævsområder og eller en indsat transannulær patch. Ligeledes ses ventrikulær takykardi hos patienter med Ebsteins anomali og ved tilstande hvor højre ventrikel er systemventrikel. Andre arytmityper, såsom atrioventrikulær nodal re-entry takykardi (AVNRT) og fokal atrial takykardi kan også forekomme hos patienter med kongenit hjertesygdom. Særlige forhold ved patienter med kongenit hjertesygdom Kongenit hjertesygdom dækker et bredt spektrum af forskelligartede lidelser, som strækker sig fra patienter med normal hæmodynamik, såsom ASD- eller VSD-opererede, til patienter med meget skrøbelige kredsløb, hvor normal hjerterytme er fundamental (eksempelvis TCPC eller nedsat systemventrikelfunktion). Imellem disse er en bred mellemgruppe, hvor arytmi hos nogle patienter kan være uden væsentlig betydning, til tilstande, hvor selv langsom supraventrikulær takykardi kan bringe patienten i en hæmodynamisk meget ufordelagtig situation. Fælles for gruppen af patienter med kongenit hjertesygdom er, at nyopstået arytmi kan afspejle kompromitteret hæmodynamik, hvor arytmien er tegn på, at der er sket en betydende forværring af den kardiale tilstand. Hos nogle af disse patienter vil afhjælpning af det hæmodynamiske problem være tilstrækkelig behandling også for arytmien. Derfor bør en lang række patienter evalueres grundigt og konfereres med eller henvises til GUCH specialister, børnekardiologer og dedikerede elektrofysiologer inden stillingstagen til arytmiens behandling. Til hjælp præsenteres de hyppigste medfødte hjertesygdomme i tabelform (Tabel 2). Den røde kategori omfatter patienter, der vil være i potentiel livsfare ved arytmisygdom. Her bør patienten stabiliseres akut, og arytmien brydes (se nedenfor). Disse patienter bør, uden undtagelse, konfereres med et GUCH/børnekardiologisk center. Patienterne i den gule kategori er en mellemgruppe, hvor arytmi ofte tåles. Dog kan der være opstået ændringer i patientens sygdom, som kræver intervention. Den grønne kategori omfatter patienter, der kan Håndtering af takyarytmi hos patienter med kongenit hjertesygdom 3 DCS holdningspapir, maj 2013

4 behandles på lige fod med patienter, der ikke har kongenit hjertesygdom. Medicinsk antiarytmisk behandling Hos patienter med kongenit hjertesygdom er effekten af kronisk medikamentel antiarytmisk behandling hyppigt skuffende. Der ses oftere bradykardi-relaterede uønskede virkninger, da der ved flere tilstande kan være samtidig sinusknude- eller AV-knude dysfunktion. Der er ligeledes meget få undersøgelser, som belyser effekten af antiarytmika ved kongenit hjertesygdom.: DC konvertering har en vigtig plads til restitution af normal rytme. Digoxin kan anvendes som supplerende behandling med henblik på frekvensregulering. Fordelen ved digoxin er primært stoffets neutrale eller beskedent positivt inotrope effekt. Ulemper er et snævert terapeutisk interval og interaktion med mange medikamina. Betablokkere anvendes primært til frekvensregulation og som førstevalgsbehandling som recidivprofylakse ved både supraventrikulære og ventrikulære takykardier. Behandlingen af patienter med nedsat systemventrikelfunktion, singleventrikel eller kongenit korrigeret transposition er en specialistopgave. Calciumantagonister bør ikke anvendes ved tilstande med nedsat funktion af systemventrikel. Klasse Ic antiarytmika bør kun anvendes efter grundig overvejelse. Skønt stofferne (flecainid og propafenon) har visse teoretiske fordele er ulemperne deres negative inotrope effekter, risikoen for ventrikulær proarytmi (hurtig monomorf VT), samt risikoen for, at en farmakologisk betinget frekvensreduktion af en hurtig atrial takykardi kan medføre en paradoks øgning af ventrikelfrekvensen, såfremt en 2:1 overledning ændres til 1:1. Disse antiarytmika bør derfor altid kombineres med betablokker eller digoxin for at reducere overledningsevnen i AV-knuden. Klasse III antiarytmika omfatter amiodaron, sotalol og dronedaron. Amiodaron har en fremtrædende plads, da det er relativt effektivt, inotropi-neutralt og kun sjældent forårsager proarytmi (trods QT forlængelse). Ulemperne er langtidsbivirkningerne, som reelt medfører at stoffet kun kan betragtes som en forbigående behandling. Sotalol har en beskeden plads, og kun hos patienter med god funktion af systemventrikel. Der er ingen erfaring med dronedaron ved behandling af patienter med kongenit hjertesygdom. Der er ingen erfaring med anvendelsen af vernakalant til konvertering af atrieflimren hos denne patientgruppe. For akut håndtering af arytmi henvises til faktaboksen. Ablation Som hovedregel bør alle patienter med arytmi og medfødt hjertesygdom vurderes med henblik på muligheden for behandling af arytmien ved perkutan ablationsbehandling (radiofrekvensablation). Ved et sådant indgreb identificeres arytmiens udgangspunkt i hjertet, og radiofrekvensenergi leveres kateterbaseret medførende destruktion af det arytmogene område (3). Selve ablationsindgrebet gennemføres oftest ved anvendelse af et tredimensionelt mappingsystem (CARTO, NaVx). Ablationsbehandling er effektivt hos flertallet af patienter med makro-reentry takykardi i højre atrium med succesrater omkring % (4,5). Specielt ved Mustard/Senning kredsløb kan ablation være vanskelig, da man her oftest må i»begge«atrier, ligesom adgangsforholdene kan være problematiske efter Fontan/TCPC. Hos Ebstein-patienterne er de accessoriske ledningsbaner typisk lokaliseret omkring tricuspidalannulus og multiple accessoriske baner forekommer med øget hyppighed; ikke sjældent må patienterne igennem mere end én ablationsprocedure for at opnå et vellykket resultat (6). Twin-AV-node takykardi med atrioventrikulær re-entry over to AV knuder er tilgængelig for ablationsbehandling. Ablation af VT hos patienter med Fallot er oftest muligt, om end succesraten er langt fra 100 %, og re-procedurer ikke er sjældne. Kirurgisk arytmibehandling Arytmi-kirurgi foretages på samme indikationer som ved perkutane ablationer. Profylaktisk arytmi-kirurgi kan indtil videre ikke anbefales pga. risikoen for udvikling af proarytmi (7). Arytmi-kirurgi anbefales, når patienten samtidig undergår hjertekirurgi eller ved arytmi-foci, som er meget vanskeligt tilgængelige for kateterbaseret ablationsbehandling og er medicinsk intraktable. Ved arytmi-kirurgi angribes de punkter og linjer, der er fokus for arytmien efter samme principper som beskrevet for ablation. Arytmi-kirurgi kan foregå som cut-and-sew teknik eller med apparatur, der udsender bølgeenergi (radiofrekvens og ultralyd) eller termisk energi, oftest kulde (cryo). Cut-and-sew er den mest effektive, men også den mest risikable teknik pga. blødning. Bølge og termisk energi sikrer % effekt afhængigt af substrat. En multidisciplinær opgave Håndtering af arytmi hos patienter med kongenit hjertesygdom er en multidisciplinær opgave. Kateterablation og arytmikirurgi gennemføres på landets to centre for GUCH-behandling og børnekardiologi, Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital, Skejby. Ved indlæggelse på hospitaler uden denne ekspertise bør patienterne som hovedregel konfereres med et af hospitalerne med centerfunktion (Tabel 2). Ved patienter, hvor arytmi vil have forudsigelig indvirkning på hæmodynamikken (svarende til patienter uden medfødt hjertesygdom), kan udredning og behandling, inklusiv perkutan radiofrekvensablation af supraventrikulær takykardi, foregå på centre uden børnekardiologisk/guch ekspertise. Forud for den enkelte patients elektive arytmibehandling (medikamentel antiarytmisk behandling, kateterbaseret ablation eller arytmi-kirurgi), vurderer man ved ekkokardiografi og eventuelt kateterisation, hvorvidt der foreligger behandlingskrævende problemer af hæmodynamisk karakter, og som kan afgive indikation for kateterbaseret eller kirurgisk intervention. Billeddannelse med avanceret ekkokardiografi, CT scanning og/eller MRI samt beskrivelser af tidligere gennemførte kirurgiske eller inter- Håndtering af takyarytmi hos patienter med kongenit hjertesygdom 4 DCS holdningspapir, maj 2013

5 ventionelle indgreb øger forståelsen af den enkelte patients anatomi og arytmiproblem. Patienter med medfødt hjertesygdom med aktuel eller tidligere arytmi eller substrat herfor (f. eks. præexcitation i EKG et) bør altid drøftes med dedikerede elektrofysiologer, inden man gennemfører kirurgisk eller kateterbaseret intervention med henblik på planlægning af behandlingen af arytmien og timingen heraf. For eksempel kan det være hensigtsmæssigt at gennemføre perkutan kateter-ablation af et venstre atrialt substrat inden man lukker en ASD, og det kan være af afgørende betydning at gennemføre ablation for arytmi inden man kompletterer et TCPC kredsløb. Planlægning af behandlingen bør ske efter drøftelse af patienten i et forum med deltagelse af kardiologer med speciale i henholdsvis medfødt hjertesygdom og arytmi, thoraxkirurg med erfaring i medfødte hjertesygdomme samt børnekardiolog (når det drejer sig om børn). Det vil ofte være relevant at drøfte patienterne med særligt uddannet anæstesilæge inden planlægning af indgreb i generel anæstesi, da anæstesien i sig selv er forbundet med en højere risiko for nogle af disse patientgrupper og derfor er en specialistopgave. Generelt frarådes generel anæstesi (og derfor også DC konvertering) af patienter med Eisenmenger fysiologi uden for GUCHcenter regi, da den perifere dilatation induceret under generel anæstesi vil kunne medføre øget højre-venstre shunting, cyanose og potentiel cirkulatorisk kollaps. Tabel 1 Hjertesygdom Arytmi Arytmi-incidens langtidsopfølgning ASD SVT % Fallot SVT 30 % VT 5-7 % Ebsteins anomali SVT 40 % Mustard/Senning SVT % Fontan/TCPC SVT % Faktaboks Akut håndtering af arytmi ved kongenit hjertesygdom Diagnostik 12-afledningers EKG under anfald er diagnostisk. Oesophagus-EKG kan være nyttigt. Hos ny-opererede patienter med epikardielle pace elektroder registreres et»atrie-afledt«elektrogram. Sammenligning med tidligere optaget EKG under sinusrytme kan være gavnligt. Behandling Cirkulatorisk stabil patient med supraventrikulær takykardi 1. Vagale manøvrer. Hos børn < 1 år kan forsøges ispose over ansigtet i sek. 2. Adenosin (Husk EKG optagelse under adenosin-indgift). 3. Amiodaron. Cirkulatorisk ustabil patient (hypotension og/eller påvirket bevidsthed) eller/og ventrikulær takykardi 1. Synkroniseret DC-konvertering i generel anæstesi (cave anæstesi ved patienter med Eisenmenger fysiologi). 2. Eventuelt intravenøs amiodaron. 3. Gentag 12-aflednings EKG umiddelbart efter konvertering. Tabel 2 Tilstande hvor arytmi kan være livstruende, bør altid vurderes i samarbejde med et center, eller overflyttes Alle tilstande, som manifesterer sig med Hjertesvigt. Patienter med pacemaker/icd/crt Eisenmenger fysiologi Pulmonal hypertension Cyanotiske hjertesygdomme Univentrikulære kredsløb (Fontan/TCPC) Højre ventrikel som systemventrikel (Mustard/ccTGA) Ebsteins anomali Fallot (særlig opmærksomhed ved QRS bredde over 180 msek og/eller fri pulmonal insufficiens) Pulmonal atresi Tilstande hvor arytmi kræver særlig agtpågivenhed. Kan evt. vurderes i samarbejde med et center, eller overflyttes Truncus arteriosus /DORV Rastelli opererede Coarctatio aortae Transposition, opereret med arteriel switch Asymptomatisk kongenit klapsygdom Tilstande hvor arytmi kan håndteres på niveau med patienter, der ikke har medfødt hjertesygdom ASD / ASD opereret Restriktiv VSD /VSD opereret AVSD (opereret) Redirigerede lungevener. Let pulmonal stenose Håndtering af takyarytmi hos patienter med kongenit hjertesygdom 5 DCS holdningspapir, maj 2013

6 Referencer Ordforklaring 1. Koyak Z, Harris L, de Groot JR, Silversides CK, Oechslin EN, Bouma BJ, Budts W, Zwinderman AH, Van Gelder IC, Mulder BJ. Sudden cardiac death in adult congenital heart disease. Circulation Oct 16;126: Lukac P, Pedersen AK, Mortensen PT, Jensen HK, Hjortdal V, Hansen PS. Ablation of atrial tachycardia after surgery for congenital and acquired heart disease using an electroanatomic mapping system: Which circuits to expect in which substrate? Heart Rhythm 2005;2: Kanter RJ, Pearls for ablation in congenital heart disease. J Cardiovasc Electrophysiol 2010; 21: de Groot NM, Lukac P, Blom NA, van Kuijk JP, Pedersen AK, Hansen PS, Delacretaz E, Schalij MJ. Long-term outcome of ablative therapy of postoperative supraventricular tachycardias in patients with univentricular heart: a European multicenter study. Circ Arrhythm Electrophysiol Jun;2: de Groot NM, Lukac P, Schalij MJ, Makowski K, Szili-Torok T, Jordaens L, Nielsen JC, Jensen HK, Gerdes JC, Delacretaz E. Long-term outcome of ablative therapy of post-operative atrial tachyarrhythmias in patients with tetralogy of Fallot: a European multi-centre study. Europace. 2012;14: Roten L, Lukac P, DE Groot N, Nielsen JC, Szili- Torok T, Jensen HK, Zimmermann M, Delacrétaz E. Catheter ablation of arrhythmias in ebstein s anomaly: a multicenter study. J Cardiovasc Electrophysiol. 2011;22: Lukac P, Hjortdal VE, Pedersen AK, Mortensen PT, Jensen HK, Hansen PS. Prevention of atrial flutter with cryoablation may be proarrhythmogenic. Ann Thorac Surg. 2007;83: Baron DJ, Jones TJ, Brawn WJ The Senning Procedure as part of the double-switch operations for congenitally corrected transposition of the great arteries. Semin Thorac Cardiovasc Surg Pediatr Card Surg Ann 2011; 14: ASD AVSD cctga CRT DORV GUCH Heterotaxi Homograft ICD Fontan Mustard Atrieseptumdefekt Atrioventrikulær septumdefekt Kongenit korrigeret transposition. Højre og venstre ventrikel er byttet om, hvorved højre ventrikel bliver systemventrikel Cardiac resynchronisation therapy. Biventrikulær pacemaker Dobbelt outlet right ventricle. Begge arterier afgår fra højre ventrikel Grown-up congenital heart disease. Almen brugt europæisk betegnelse for voksne med medfødt hjertesygdom. I USA bruges betegnelsen ACHD (Adult congenital heart disease) Lateraliseringsdefekt. Abnorm organplacering, som inkluderer situs inversus, situs ambiguus samt venstre og højresidig isomerisme Kargraft taget fra et andet menneske Implantable cardioverter-defibrillator Pallierende operation, hvor det venøse blod omdirigeres til pulmonalkredsløbet ved brug af højre atrium som konduite. Operationstypen bruges stort set ikke mere, og der er kun få danskere med et klassisk Fontan kredsløb. Betegnelse for den kirurgiske behandling af transposition, som blev anvendt fra 60 erne til 90 erne. Her blev det venøse blod ledt gennem atrierne med en tunnel (baffle) til den venstre ventrikel, som er placeret under pulmonal arterien. Det iltede blod krydser ligeledes atrierne, for at ende i højre ventrikel, som er systemventrikel. Rastelli Senning Rastellioperatione bliver traditionel foretaget på patienter med transposition, ventrikelseptum defekt og pulmonalstenose. Ved operationen, laves en passage fra venstre ventrikel via septumdefekten, til den højreliggende aorta. Den forsnævrede pulmonalklap/ arterie, ofres og erstattes af en konduite fra højre ventrikel til pulmonalkredsløbet. Dette er oftest en homograft. Betegnelse for den først udviklede kirurgiske behandling af transposition. Her blev der etableret en intraatrial venøs passage til venstre ventrikel, via vidtrækkende incisioner og sammensyninger i atrierne, samt brug af en mindre baffle. Senning operationen var teknisk vanskeligt, og blev hurtigt overtaget af Mustards teknik (8). Der er ganske få patienter i Danmark, som er opereret med Senning teknik Systemventrikel Ventriklen, som pumper blod til aorta. TCPC VSD WPW Total cavopulmonalt kredsløb. Palliativ operation, hvor det venøse blod ledes direkte til lungekredsløbet udenom hjertet. Benævnes of som et univentrikulært kredsløb. Ventrikelseptum defekt Wolf-Parkinson-White syndrom Håndtering af takyarytmi hos patienter med kongenit hjertesygdom 6 DCS holdningspapir, maj 2013

Årsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk)

Årsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk) Årsberetning 2012 for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk) Beretningen er udarbejdet af: Peter Karl Jacobsen (Rigshospitalet), Stig Djurhuus (Odense Universitetshospital),

Læs mere

GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 VENTRIKULÆR ARYTMI OG PLUDSELIG DØD

GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 VENTRIKULÆR ARYTMI OG PLUDSELIG DØD Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 VENTRIKULÆR ARYTMI OG PLUDSELIG DØD Jim Hansen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til selvstudium.

Læs mere

Årsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk)

Årsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk) Årsberetning 2016 for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk) Beretningen er udarbejdet af: Peter Karl Jacobsen (Rigshospitalet), Stig Djurhuus (Odense Universitetshospital),

Læs mere

EKG i praksis PRAKSISDAG D

EKG i praksis PRAKSISDAG D EKG i praksis BESKED FRA TOMAS: TAK FOR ET PAR GODE TIMER MED MEGEN SPØRGELYST OG ENGAGEMENT. EFTER AFTALE MED KARL-MARTIN HER DE SLIDES JEG BENYTTEDE. EKG ERNE ER KLIPPET UD DA EN PERSON MED LIDT IT-

Læs mere

Jesper Reimers Speciallæge i Pædiatri Subspeciale i Børnekardiologi Overlæge Børneafdelingen Rigshospitalet

Jesper Reimers Speciallæge i Pædiatri Subspeciale i Børnekardiologi Overlæge Børneafdelingen Rigshospitalet Jesper Reimers Speciallæge i Pædiatri Subspeciale i Børnekardiologi Overlæge Børneafdelingen Rigshospitalet Hjertesygdom hos børn er typisk medfødte misdannelser Steno-Fallots Tetralogi beskrives første

Læs mere

ESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST

ESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST Danske kommentarer til : 2012 focused update of the for the management of atrial fibrillation HØRINGSUDKAST Skrivegruppen består af følgende i alfabetisk rækkefølge: Axel Brandes, Ole Dyg Pedersen, Christian

Læs mere

EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk

EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk Ved en ekg-optagelse registreres? (1 kryds) Hjertes pumpefunktionen Hjertes elektriske aktivitet Hjertes størrelse 1 Et normalt ekg kompleks indeholder bl.a? (flere kryds)

Læs mere

Tolkning af EKG. Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH

Tolkning af EKG. Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH Tolkning af EKG Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH Disposition EKG ets takker og intervaller EKG læsning EKG er fra hverdagen EKG ets takker og intervaller R P T 0,12 < PQ < 0,22 s Q S QT

Læs mere

ESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST

ESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST Danske kommentarer til : 2013 on cardiac pacing and cardiac resynchronization therapy HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: Jens Cosedis Nielsen, Helen Høgh Petersen, Finn Michael Karlsen, Lene

Læs mere

Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved

Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. Guidelines om atrieflimren Medicinsk og elektrofysiologisk

Læs mere

Årsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk)

Årsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk) Årsberetning 2014 for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk) Beretningen er udarbejdet af: Peter Karl Jacobsen (Rigshospitalet), Stig Djurhuus (Odense Universitetshospital),

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Ekg tolkning i almen praksis.

Ekg tolkning i almen praksis. Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Kontrolniveau ved behandling med flecainid et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab DCS holdningspapir 2015. Nr. 3 Kardiogent shock 1 DCS holdningspapir,

Læs mere

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer

Læs mere

EKG i teori og praksis

EKG i teori og praksis EKG i teori og praksis 5. september 2015, Hotel Comwell Middelfart Kasper Pryds, læge, ph.d.- studerende Hjertemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Skejby Hjertet - anatomi 2 forkamre (Atrier)

Læs mere

Livet med atrieflimmer Ann Dorthe Zwisler, REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet

Livet med atrieflimmer Ann Dorthe Zwisler, REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet Lejre Lokalkomité Livet med atrieflimmer Ann Dorthe Zwisler, REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet Hvorfor har vi sammen sat atrieflimmer

Læs mere

GUCH fra medicinsk til kirurgisk og tilbage igen

GUCH fra medicinsk til kirurgisk og tilbage igen GUCH fra medicinsk til kirurgisk og tilbage igen Susanne Christensen Integreret undervisning i kongenit kardiologi 2017 GUCH-sygeplejersker 8523/3143/4 Hvad arbejder vi med i GUCH-funktionen og i teamet

Læs mere

Atrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby

Atrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby Atrieflimren Hjerteforeningens Sundhedskonference 12. oktober 2016 Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby Agenda Hvad er atrieflimren egentligt og hvor hyppigt er det? Er det

Læs mere

ESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines:

ESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: Danske kommentarer til : 2015 for the management of patients with ventricular arrhythmias and the prevention of sudden cardiac death HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: På vegne af arbejdsgruppen

Læs mere

Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018

Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018 Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018 Ilan Raymond, overlæge, Hjertemedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Hjertesvigt Kan man leve med det?????

Læs mere

Hjertearytmi. Akut lungeemboli Pulmonal hypertension

Hjertearytmi. Akut lungeemboli Pulmonal hypertension Hjertearytmi Hjerteblok (bradykardi) og pacemakerbehandling Bradykardi =

Læs mere

Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved

Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. N 1820 LVEF 0.30 QRS 130ms NYHA II (I)

Læs mere

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6937/16 ADD 1 TRANS 72 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 7. marts 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

Antiarytmika -kliniske aspekter

Antiarytmika -kliniske aspekter Antiarytmika -kliniske aspekter Farmakologi 7. semester Christian Gerdes Hjertemedicinsk afdeling B Århus Universitetshospital Skejby Mål for antiarytmisk behandling At afbryde en akut arytmi At moderere

Læs mere

»Behandling af atrieflimren og atrieflagren«

»Behandling af atrieflimren og atrieflagren« »Behandling af atrieflimren og atrieflagren«dansk Cardiologisk Selskab (DCS) nedsatte i foråret 2002 en rapportgruppe med det formål at redegøre for atrieflimren og atrieflagren med henblik på: a) kvantitering

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab ESC/EACTS GUIDELINES FOR THE MANAGEMENT OF VALVULAR HEART DISEASE Sabine Gill og Ulrik Mortensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes

Læs mere

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation

Læs mere

Ekg e-learning på Absalon

Ekg e-learning på Absalon HJERTECENTRET, RIGSHOSPITALET Ekg e-learning på Absalon Jesper Hastrup Svendsen JESPER HASTRUP SVENDSEN Dias 1 Hjertet og hjerterytmen Hjertets primære funktion er at pumpe iltet blod rundt i kroppen.

Læs mere

5 Hjerte- og karsygdomme (D)

5 Hjerte- og karsygdomme (D) 5 Hjerte- og karsygdomme (D) 5.1 Hjertesygdomme 5.1.1 Generelle forhold Dette kapitel gælder fra den 1. januar 2018. Hvis en fører af motorkøretøj har en sygdom i hjerte- eller kredsløbssystemet, er det

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: kardiologi

Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst

Læs mere

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG.

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Udarbejdet af Stud.Med Mohamed Ebrahim Københavns Universitet Juli 2014 Forord: Da jeg læste kardiologi på 8 semester, erfarede jeg

Læs mere

Når hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med

Når hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med Når hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med arytmi, og udfordringen for den praktiserende dyrlæge

Læs mere

fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient

fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient AI fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient Overlæge, professor Rasmus Møgelvang Leder af Cardiac Imaging, Hjertecenteret, Rigshospitalet Hvorfor? Hvorfor?

Læs mere

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt

Læs mere

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan

Læs mere

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

depolarisationer, og som en konsekvens heraf, ophævet mekanisk atrial funktion.

depolarisationer, og som en konsekvens heraf, ophævet mekanisk atrial funktion. Atrieflimren Jan Bech, Overlæge Phd Hjertemedicinsk Afdeling Gentofte Hospital jbech@dadlnet.dk AFLI er ætiologisk ansvarlig for op til 25% af alle tilfælde med iskæmisk apopleksi, er ofte fatal, og de

Læs mere

Hjertekursus Januar Endeligt program Hjertesygdomme. Auditorium B Palle Juul - Jensens Boulevard

Hjertekursus Januar Endeligt program Hjertesygdomme. Auditorium B Palle Juul - Jensens Boulevard Hjertekursus 2018 22. - 25. Januar Endeligt program Aarhus Universitetshospital Auditorium B Palle Juul - Jensens Boulevard Velkommen til Hjertekursus Aarhus Universitetshospital Januar 2018 Program for

Læs mere

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør

Læs mere

PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER

PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER Anæstesiologisk afdeling R Nr: PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER AN 2 Udarbejdet af: Målgruppe: Tom Pedersen Lægerne Godkendt af: Kvalitetsudvalget Ansvar for kvalitetskontrol: Sidst ajourført

Læs mere

EKG SATS - S TLA 2011

EKG SATS - S TLA 2011 EKG SATS - S TLA 2011 Thomas Lynge Andersen Paramediciner Redder siden 1992 Lægeassistent / akutredder Supervisor Vikar hos Roskilde Brandvæsen Præhospital kursuskoordinator på DIMS Ambulancebehandleruddannelsen

Læs mere

Kommentar til EKG cases Forkortelser finds til sidst i dokumentet

Kommentar til EKG cases Forkortelser finds til sidst i dokumentet Kommentar til EKG cases Forkortelser finds til sidst i dokumentet Case 1 EKG SR 70, PR 190, smalt QRS, dybe inverterede T- takker i forvæggen. Anamnese tyder på neurologisk sygdom hovedpine og NRS. ST-

Læs mere

Pacemakere, ICD er og andre avancerede pacemakersystemer

Pacemakere, ICD er og andre avancerede pacemakersystemer Pacemakere, ICD er og andre avancerede pacemakersystemer 2014 Pacemakere, ICD er og andre avancerede pacemakersystemer Rapport fra arbejdsgruppe vedr. den fremtidige tilrettelæggelse af pacemakere, ICD

Læs mere

Status på hjerteområdet i Region Midtjylland

Status på hjerteområdet i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Tlf. 7841 0000 Status på hjerteområdet i Region Midtjylland Mange mennesker i Danmark rammes hvert år af en hjerterelateret sygdom. Hjertekarsygdomme

Læs mere

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Atrieflimmer Forkammer-flimren Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Hvad er atrieflimren? Atrieflimren er en af de hyppigste former for hjerterytmeforstyrrelser. Ved atrieflimren

Læs mere

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han

Læs mere

Regionshospital Randers, Medicinsk afdeling, 490b

Regionshospital Randers, Medicinsk afdeling, 490b Region/privathospital og dato: Region Midt 25.5.09 Regionshospital Randers, Medicinsk afdeling, 490b Afdelingens SKS-kode (matrikel-entydig 6 eller 7 cifferkode) 700505 Ønskes varetaget på afdelingen?

Læs mere

Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi

Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi Dragana Rujic 1, Jens Sundbøll 2, Bawer Jalal Tofig 2, Jens Cosedis Nielsen 2 & Manan Pareek 2, 3 KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL 1) Medicinsk

Læs mere

Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi

Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi Dragana Rujic 1, Jens Sundbøll 2, Bawer Jalal Tofig 2, Jens Cosedis Nielsen 2 & Manan Pareek 2, 3 KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL 1) Medicinsk

Læs mere

Det Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner:

Det Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner: Fagområde Pædiatrisk Pulmonologi I lighed med anerkendelse af subspecialet pædiatrisk pulmonologi i USA har man indenfor EU, under ledelse af Paediatric Section of the European Union of Medical Specialists

Læs mere

Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Thoraxkirurgi Dato: 28. maj 2009

Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Thoraxkirurgi Dato: 28. maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Thoraxkirurgi Dato: 28. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedrørende specialet thoraxkirurgi 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj

Læs mere

PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE

PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE Dansk Cardiologisk Selskab PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE PATIENTER MED MISTÆNKT HJERTESYGDOM Gro Egholm / Jacob Thorsted Sørensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde

Læs mere

EKG-2. Fortolkning af EKG og diagnosticering af sygdom

EKG-2. Fortolkning af EKG og diagnosticering af sygdom EKG-2 Fortolkning af EKG og diagnosticering af sygdom Finn Lund Henriksen: finn.l.henriksen@rsyd.dk Jesper Farup Revsholm: jesper.farup.revsholm@rsyd.dk Anatomi Fysiologi Én cyklus Diastole Systole Fysiologi

Læs mere

Lægedage 2015 8. november 2015

Lægedage 2015 8. november 2015 Atrieflimren i almen praksis Lægedage 2015 8. november 2015 Steen Pehrson Hjertecentret, RH Interessekonflikter (seneste 2 år) BMS-Pfizer Foredrag, atrieflimren Eli Lilly Foredrag, lægemiddelinduceret

Læs mere

Vejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-kar-sygdom

Vejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-kar-sygdom Nr. 9 2001 KLARINGSRAPPORT Vejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-kar-sygdom Betænkning af udvalg nedsat af Dansk Cardiologisk Selskab på foranledning af Sundhedsstyrelsen ISSN:

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

ENHEDEN FOR MEDFØDTE HJERTESYGDOMME. For patienter med medfødt hjertesygdom gennem hele livet

ENHEDEN FOR MEDFØDTE HJERTESYGDOMME. For patienter med medfødt hjertesygdom gennem hele livet ENHEDEN FOR MEDFØDTE HJERTESYGDOMME For patienter med medfødt hjertesygdom gennem hele livet 2 MEDFØDT HJERTESYGDOM gennem hele livet I Danmark fødes årligt ca. 500 børn med en hjertesygdom. For mange

Læs mere

Uddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva

Uddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,

Læs mere

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 111 Offentligt 16. december 2010 Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Ventelisteundersøgelse

Læs mere

Ulighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark

Ulighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark Hjertemedicinsk klinik Ulighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark Hjertestarterkonference 2017 23. November 2017 Matilde Winther-Jensen, cand.scient, phd-studerende 1 Disposition Hvad mener

Læs mere

Kan min hjertepatient tåle at rejse i højderne?

Kan min hjertepatient tåle at rejse i højderne? Kan min hjertepatient tåle at rejse i højderne? Risikovurdering - individuel Hvad er status for patientens hjertesygdom? Stigning til hvilken højde? >1500 m I hvor lang tid, skal patienten være i højde?

Læs mere

Når hjertet flimrer. Overlæge Elsebeth Friis Kardiologisk afdeling SVS Esbjerg

Når hjertet flimrer. Overlæge Elsebeth Friis Kardiologisk afdeling SVS Esbjerg Når hjertet flimrer Overlæge Elsebeth Friis Kardiologisk afdeling SVS Esbjerg Lægedage Syd 24.10.2012 Interessekonflikt: Medlem af advisory board vedr. atrieflimren i region Syd AGENDA Nyeste retningslinier

Læs mere

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning

Læs mere

Palliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling. - eksempler fra Vejle

Palliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling. - eksempler fra Vejle Palliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling - eksempler fra Vejle Vibeke Brogaard Hansen, overlæge PhD vibeke.brogaard.hansen@rsyd.dk Elin Fredsted Petersen, specialeansvarlig sygeplejerske Elin.fredsted.petersen@rsyd.dk

Læs mere

Delmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi

Delmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi Delmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi På møde i moderniseringsudvalget den 21. marts 2012 blev truffet beslutning om at delmodernisere specialet Intern Medicin, Kardiologi. Kardiologernes

Læs mere

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Cardiologisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen

Læs mere

Kardiologisk screening i håndbold

Kardiologisk screening i håndbold Kardiologisk screening i håndbold Hvorfor, hvordan og har det egentlig relevans? Læge, ph.d.-studerende Susanne Glasius Tischer Sportskardiologisk klinik Hjerteafdelingen Bispebjerg Hospital Håndboldsymposium

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for hjerteklapsygdom og hjertesvigt Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet

Læs mere

DCS arbejdsgruppe for ekkokardiografi

DCS arbejdsgruppe for ekkokardiografi H O L D N I N G S P A P I R Anbefalinger for standardiseret minimumskrav til transthorakal ekkokardiografi hos voksne Dansk Cardiologisk Selskab DCS arbejdsgruppe for ekkokardiografi Jacob Eifer Møller

Læs mere

FORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE

FORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE FAGLIGT Forskning på KU Sund FORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE til gavn for både heste og mennesker HESTENS HJERTE Op til 6 kg i hest på 500 kg Hvilepuls: 28-40 slag pr. minut Maksimal puls: 200-240

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Kredsløb. Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet

Kredsløb. Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet Kredsløb Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet Under dette foredrag skal du være klar til at gå online på din mobiltelefon, alternativt kan du anvende sms. Hotellets net hedder Munkebjerg

Læs mere

$ % $'!!%( Århus Universitetshospital, Skejby varetager desuden enkelte højtspecialiserede funktioner, se afsnit 4.

$ % $'!!%( Århus Universitetshospital, Skejby varetager desuden enkelte højtspecialiserede funktioner, se afsnit 4. !""# $ % $!&% Der vil fortsat kun være én afdeling i Region Midtjylland, som varetager såvel højtspecialiserede funktioner som regions- og hovedfunktioner inden for plastikkirurgien. Afdelingen er placeret

Læs mere

Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre?

Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre? Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre? Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg

Læs mere

!!"!# $ !" # $% #... 1... 2

!!!# $ ! # $% #... 1... 2 !!"!# $ %&'"( )( & (!'*+&-"' )$ %&./' (+ 0!" #... 1... 2 &"'"#... 2 (... 3 #... 4 #... 4 )... 5 * # +-*./... 5 0 '"# #... 5 "1" #... 5 2"1... 7 &... 8 %##... 8 (%#... 8 3$%#%... 9 4 %... 10 ##$... 12 3

Læs mere

ESC Guidelines. ESC guidelines for the management of atrial fibrillation (AF) developed in collaboration with EACTS HØRINGSUDKAST

ESC Guidelines. ESC guidelines for the management of atrial fibrillation (AF) developed in collaboration with EACTS HØRINGSUDKAST Danske kommentarer til : ESC guidelines for the management of atrial fibrillation (AF) developed in collaboration with EACTS HØRINGSUDKAST Udarbejdet af DCS arbejdsgruppe vedrørende arytmi, pacemaker og

Læs mere

Hjertesygdomme - perspektiver med personlig medicin. Henning Bundgaard Professor

Hjertesygdomme - perspektiver med personlig medicin. Henning Bundgaard Professor Hjertesygdomme - perspektiver med personlig medicin Henning Bundgaard Professor Personalised medicine (precision) Personalised medicine s mål er a) at stratificere og b) at time - diagnostik og behandling

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: kardiologi

Specialevejledning for intern medicin: kardiologi j.nr. 7-203-01-90/16 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige

Læs mere

VENTRIKEL- & ATRIE-SEPTUMDEFEKT

VENTRIKEL- & ATRIE-SEPTUMDEFEKT Hjertesygdomme hos Mindre Husdyr VENTRIKEL- & ATRIE-SEPTUMDEFEKT Hvad betyder navnet? Ventrikelseptum defekt (VSD) betyder hul i hjerteskillevæggen mellem venstre og højre hjertekammer (ventrikel = hjertekammer,

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Mulig kardiovaskulær risiko hos børn, unge og voksne ved medicinsk behandling af ADHD et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab DCS holdningspapir 2017.

Læs mere

Undersøgelse for åreforkalkning

Undersøgelse for åreforkalkning TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående

Læs mere

22q11 deletions-syndrom

22q11 deletions-syndrom 22q11 deletions-syndrom Stense Farholt overlæge, ph.d. Center for Sjældne Sygdomme BørneUngeKlinikken Rigshospitalet - og lidt på Aarhus Universitetshospital Juni 2018 Sjældne-landskabet To landdelscentre

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: kardiologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: kardiologi (version til ansøgning) 01-06-2015 Revideret specialevejledning for intern medicin: kardiologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

50 Specialevejledning for intern medicin: kardiologi

50 Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialebeskrivelse Intern medicin: kardiologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter med medfødte og

Læs mere

Indsættelse af hjertestøder (ICD Implantation)

Indsættelse af hjertestøder (ICD Implantation) Indsættelse af hjertestøder (ICD Implantation) (Implantérbar Cardioverter Defibrillator) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til HjerteCenteret på Privathospitalet Mølholm og informere

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT)

Patientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT) Patientvejledning Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT) Ventrikulære ekstrasystoler (VES) og ventrikulær takykardi (VT)

Læs mere

Kardiologisk uddannelse

Kardiologisk uddannelse Sygehus Sønderjylland, Aabenraa MODUL 1 Tirsdag den 20. oktober 2015 Kl 08.30 09.00 Kl 09.00 15.30. Mødelokale1. 08.30 09.00 Præsentation og introduktion v/ Klinikleder Anette N. Sørensen. Overlæge Peter

Læs mere

Datasætsbeskrivelse for KIR (CABG og klapoperationer)

Datasætsbeskrivelse for KIR (CABG og klapoperationer) Datasætsbeskrivelse for KIR ( og klapoperationer) Variabelnavn Udfald Antal 1 Hospitalsregion (Kode) Regionskode for hospital Hospitalsregion (Navn) Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for ustabil angina pectoris og akut myokardieinfakt uden ST-elevation Denne vejledning indeholder,

Læs mere

mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus

mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning af

Læs mere

EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK HJÆLP TIL PATIENTER MED SJÆLDNE ELLER KOMPLEKSE SYGDOMME

EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK HJÆLP TIL PATIENTER MED SJÆLDNE ELLER KOMPLEKSE SYGDOMME EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK HJÆLP TIL PATIENTER MED SJÆLDNE ELLER KOMPLEKSE SYGDOMME Share. Care. Cure. Sundhed HVAD ER EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK? De europæiske reference netværk (ERN er) samler læger

Læs mere

EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK HJÆLP TIL PATIENTER MED SJÆLDNE ELLER KOMPLEKSE SYGDOMME

EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK HJÆLP TIL PATIENTER MED SJÆLDNE ELLER KOMPLEKSE SYGDOMME EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK HJÆLP TIL PATIENTER MED SJÆLDNE ELLER KOMPLEKSE SYGDOMME Share. Care. Cure. Sundhed HVAD ER EUROPÆISKE REFERENCE NETVÆRK? De europæiske reference netværk (ERN er) samler læger

Læs mere