Foreningen i Skolen. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
|
|
- Lilian Lorenzen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Foreningen i Skolen Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 44
2 Indhold 1. Introduktion Projektets aktiviteter Projektets resultater Projektets virkning Læring og inspiration fra projektet Introduktion Projektet Foreningen i Skolen blev gennemført i Aabenraa Kommune i et tæt samarbejde med flere af kommunens folkeskoler og idrætsforeninger. DGI og Dansk Skoleidræt har også været samarbejdspartnere. Baggrunden for projektet var den nye folkeskolereforms krav om mere idræt og bevægelse i løbet af skoledagen. Aabenraa Kommune kørte i skoleåret 2012/13 og første halvår af 2013 et projekt på fire skoler, hvor idrætsforeningerne var forsøgt koblet på projektet. Denne del af projektet ønskede kommunen at intensivere, og desuden at udvide det oprindelige projekts målgruppe og tilføje flere nye elementer, der kunne styrke og sikre forankringen af projektet. Formålet med projektet var at skabe mere idræt og bevægelse i løbet af skoledagen på de syv deltagende folkeskoler. Projektet havde fire hovedmål: At få flere idrætsuvante børn til at dyrke mere idræt og bevægelse i løbet af og i forlængelse af skoledagen At give en stor gruppe klasses elever et kompetencemæssigt løft gennem en junioridrætsuddannelse, så de kunne udgøre en ressource både i skolen og i idrætsforeningerne At etablere et solidt samarbejde mellem lokale skoler og idrætsforeninger i lokalområdet, der kunne sikre implementeringen af folkeskolereformens krav om 45 minutters daglig aktivitet At etablere en platform for udviklingen af den åbne skole, idræt og bevægelse På et mere konkret niveau havde projektet syv mål: At syv folkeskoler ud af 20 udbød junioridrætslederuddannelsen ved udgangen af 2016 At syv folkeskoler ud af 20 udbød Skolesport for SFO-børn i 1. og 2. klasse ved udgangen af 2016 At alle junioridrætslederelever gennemgik praktik i en idrætsforening 45
3 At de unge, der fik en uddannelse i forbindelse med Foreningen i Skolen oplevede, at de havde fået flere kompetencer At samarbejdspartnerne i form af idrætsforeninger og skoler oplevede, at Foreningen i Skolen tilførte dem ekstra ressourcer At minimum 20 partnerskabsaftaler indgik i forbindelse med den åbne skole, idræt og bevægelse inden udgangen af 2016 At 10 skoler benyttede sig af tilbuddene i den åbne skole, idræt og bevægelse 2. Projektets aktiviteter Projektet planlagde at gennemføre en række aktiviteter: Optakt til junioridrætsledervalgfaget Kursusdag for eleverne i opstart af junioridrætsledervalgfaget Netværksmøde med undervisere Brobygning mellem forening og skole SkoleOL og atletikklubsamarbejde Håndboldens dag Skolegårdskort og kompetenceudvikling af lærere Opbygning af aftaler med foreninger Formidling af åben skole-tilbud ind i skolen 3. Projektets resultater Projektet gennemførte i høj grad de planlagte aktiviteter og lykkedes i nogen grad med de konkrete resultater, der var sat som mål. Dette er begrundet i følgende: Optakt til junioridrætsledervalgfaget blev gennemført Kursusdag for eleverne i opstart af junioridrætsledervalgfaget blev gennemført Netværksmøde med undervisere blev gennemført Brobygning mellem forening og skole blev gennemført SkoleOL og atletikklubsamarbejde blev gennemført Håndboldens dag blev i mindre grad gennemført Skolegårdskort og kompetenceudvikling af lærere blev gennemført Opbygning af aftaler med foreninger blev gennemført Formidling af åben skole-tilbud ind i skolen Fire ud af de planlagte syv folkeskoler udbød junioridrætslederuddannelsen. Selvom kun fire skoler var involveret i projektet, var aktiviteterne mellem disse skoler og samarbejdsforeningerne en succes De samme fire folkeskoler udbød Skolesport for SFO-børn i 1. og 2. klasse 46
4 Størstedelen af junioridrætsledereleverne gennemførte praktik i en idrætsforening. De unge, der tog uddannelsen, angav i interviews at de fik nye kompetencer og relationer. Eleverne havde gode oplevelser ved f.eks. at agere dommer og medhjælper til atletikstævner Hos nogle foreninger udgjorde junioridrætslederne en vigtig ressource, når foreningerne deltog i events i dagtimerne, hvor foreningerne kan mangle frivillige. De fire skoler, der deltog i projektet, kunne se mulighederne i at bruge projektet som et led i kravet om 45- minutters daglig motion og bevægelse. Der blev indgået 12 ud de 20 planlagte partnerskabsaftaler i forbindelse med den åbne skole, idræt og bevægelse Flere end de planlagte 10 skoler benyttede sig af tilbuddene i den åbne skole, idræt og bevægelse Projektet resulterede i, at der blev etableret et samarbejde mellem de fire skoler i lokalområdet og en række foreninger i forhold til praktik for valgfaget og brug af de åben skole tilbud, som foreningerne tilbød. Disse erfaringer har skabt et solidt fundament for kommunens videre arbejde med åben skole, idræt og bevægelse. De fire skoler har været meget tilfredse med at tilbyde valgfaget til deres elever, og junioridrætslederne blev brugt i forbindelse med afviklingen af events som f.eks. skole-ol 4. Projektets virkning På grund af mangel på data er det uvist, om projektet er lykkedes med det overordnede formål om at skabe mere idræt og bevægelse i løbet af skoledagen på de syv deltagende folkeskoler. Målet med det kompetencemæssige løft til junioridrætslederne var, at de kunne udgøre en ressource både i skolen og i idrætsforeningerne. Kommunen har oplyst, at junioridrætsledernes uddannelse ikke har givet dem de rette kompetencer til at undervise motorisk svage og idrætsuvante børn, og at junioridrætslederne hovedsageligt blev brugt til afvikling af events. I forhold til at junioridrætslederne kunne udgøre en ressource i idrætsforeningerne, har kommunen oplyst, at det var begrænset, hvor mange junioridrætsledere, der blev tilknyttet en praktikforening, hvis de ikke allerede havde fodfæste i foreningen og tog valgfaget for at styrke den rolle. De fire samarbejder mellem skoler og idrætsforeninger i lokalområdet var tætte både i forhold til praktik for junioridrætslederne i foreningerne og skolernes brug af de etablerede åben skoletilbud. Kommunen finder, at udvikling af foreningsaftaler kom godt på vej i projektet, men der er behov for mere modningstid i forhold til at udbrede modellen til andre skoler og foreninger i lokalområdet. Projektets virkning skal derfor mere ses i forhold til at have etableret en platform for udviklingen af den åbne skole, idræt og bevægelse. 47
5 Erfaringerne fra projektet vil blive forankret i et stort femårigt skoleprojekt SundSkole , som kommunen har iværksat for kommunens 20 folkeskoler. Åben skole tiltagene og junioridrætsledereuddannelsen vil blive videreført med de vigtige erfaringer, som er indhentet i Foreningen i Skolen. Projektet realiseres på tværs af tre politik- og forvaltningsområder: Børn & Skole, Kultur, Miljø & Erhverv, Social & Sundhed og er finansieret af en fondsbevilling. I forhold til det overordnede formål med Idræt for Alle er der følgende virkninger: Flere aktive borgere Der foreligger ikke data, som kan belyse, i hvilket omfang projektet er lykkedes med at få idrætsuvante børn til at dyrke idræt i fritiden. Som nævnt ovenfor oplyser kommunen, at junioridrætsledernes uddannelse ikke har givet dem de rette kompetencer til at undervise motorisk svage og idrætsuvante børn. Dette ville kræve en faguddannet lærer, og junioridrætslederne kunne så indgå som hjælpeinstruktør el. lign. Det er derfor usikkert om projektet har haft en effekt på, at flere borgere er blevet aktive. Kommunen angiver selv, at målet skal ses i forhold til en længere tidshorisont, hvor SundSkole2020 er et nyt tiltag som på sigt vil fremme idrætsdeltagelsen. Nytænkning Projektet bidrog ikke med nytænkning på landsplan. Konceptet er udviklet af Dansk Skoleidræt, som tilbyder det til andre kommuner, og en række andre kommuner har i perioden arbejdet med projekter, der har fokus på åben skole, idræt og bevægelse i et samarbejde mellem skole og lokale foreninger. Projektet har i en lokal sammenhæng tænkt nyt ved at bygge bro mellem skoler og foreninger ved at udbyde valgfag i samarbejde med lokale foreninger. 5. Læring og inspiration fra projektet Flere af de deltagende foreninger har efterspurgt en mere gensidig proces i samarbejdet med skolerne. Set fra foreningernes perspektiv så har fokus i projektet været på, at få foreningen ind i skolen, men i mindre grad på at få skolen ind i foreningen. Foreningerne betonede det vigtige i, at aktiviteterne skulle foregå i foreningens vante rammer. Det er derfor vigtigt, at foreningerne meget tidligt inddrages i planlægningen af åben skole-aktiviteter for at skabe ejerskab til projektet hos foreningerne
6 Rekrutteringen af folkeskoler til projektet var udfordret af, at skolerne på grund af folkeskolereformens vedtagelse fik tilbud om åben skole fra en række organisationer, der ønskede at samarbejde med skolerne. Skolerne var derfor nødsaget til at prioritere mellem de mange tilbud. Folkeskolereformen var herved på samme tid både fremmende (på grund af kravet om åben skole, idræt og bevægelse) og hæmmende for skolernes deltagelse, da mange af skolerne ikke ønskede eller havde de fornødne ressourcer til at deltage i projektet. I en sådan situation, hvor mange organisationer bejler til de lokale skoler, er det vigtigt med en meget klar formidling af indholdet i det åben skole-tilbud, som præsenteres for skolerne. Desuden vil en klar synliggørelse af de gode erfaringer fra deltagende skoler til de øvrige skoler i kommunen kunne fremme interessen hos de endnu ikke deltagende skoler. Disse to punkter er særlig vigtige, hvis tilbuddet ikke kanaliseres ud til skolerne gennem kommunens skoleforvaltning. Kontaktinformation vedr. yderligere information om projektet: Lea Kølby Damgaard lkd@aabenraa.dk 49
Breddeidrætskommune. Aabenraa Kommune Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune
Breddeidrætskommune Aabenraa Kommune 2013-2016 Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune På linje med Breddeidræt Formål med projektet At få eleverne til
Læs mereAktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Aktiv Ferie Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 8 Indhold 1. Introduktion...... 9 2. Projektets aktiviteter....... 10 3. Projektets resultater..... 10 4. Projektets virkning.......... 11 5. Læring
Læs mereAabenraa i Bevægelse. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Aabenraa i Bevægelse Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 2 Indhold 1. Introduktion........ 3 2. Projektets aktiviteter........ 4 3. Projektets resultater....... 4 4. Projektets virkning.........
Læs mereInklusion af fysisk og psykisk Handicappede. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Inklusion af fysisk og psykisk Handicappede Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 61 Indhold 1. Introduktion....... 62 2. Projektets aktiviteter......... 63 3. Projektets resultater..... 63 4. Projektets
Læs mereLokal Motion. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Lokal Motion Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 67 Indhold 1. Introduktion....... 68 2. Projektets aktiviteter......... 68 3. Projektets resultater..... 69 4. Projektets virkning.......... 70 5.
Læs mereFitness i det Fri. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Fitness i det Fri Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 33 Indhold 1. Introduktion....... 34 2. Projektets aktiviteter......... 35 3. Projektets resultater..... 35 4. Projektets virkning......... 36
Læs mereForeningerne ind i Folkeskolen. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Foreningerne ind i Folkeskolen Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 39 Indhold 1. Introduktion......... 40 2. Projektets aktiviteter............ 40 3. Projektets resultater....... 41 4. Projektets
Læs mereSkolesports Netværksdag 5. februar Tænk SMART - ikke mindst når du sætter dine mål
Skolesports Netværksdag 5. februar 2014 Tænk SMART - ikke mindst når du sætter dine mål Program Hvorfor arbejder vi med mål? Mål i en større sammenhæng Værktøj til fastsættelse og formulering af mål Praktisk
Læs mereEtniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Etniske Piger Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 27 Indhold 1. Introduktion...... 28 2. Projektets aktiviteter......... 29 3. Projektets resultater.... 29 4. Projektets virkning........ 31 5. Læring
Læs mereAftale mellem Årupskolen og Skolesport
Nyborg d. 2. september 2013 Journ.nr. 13-156u/lj Aftale mellem Årupskolen og Skolesport Skole/SFO Årupskolen Adresse Møllebakken 31 5560 Aarup Skolesportsleder Hver skole har en skolesportsleder (en lærer/sfo-pædagog),
Læs mereInspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune
Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Skolereformen & Den Åbne Skole Med den nye skolereform er der taget hul på en ny æra
Læs mereHVORFOR EN FORENINGS SFO?
FORENINGS SFO PIXIE EN FORENINGS SFO ER ET BUD PÅ EN HELHEDSHVERDAG FOR BØRNENE SOM BÅDE VIL KUNNE SPILLE SAMMEN MED DEN NYE SKOLEREFORM, OG SOM KAN LAVES UAFHÆNGIGT. HVORFOR EN FORENINGS SFO? Fordi en
Læs mereGribskov Ruller. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Gribskov Ruller Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 55 Indhold 1. Introduktion...... 56 2. Projektets aktiviteter......... 56 3. Projektets resultater.... 57 4. Projektets virkning......... 58 5.
Læs merePartnerskaber mellem foreninger og folkeskolen
Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen - Idrætsforeningernes muligheder med den nye reform Idrætsforum Brøndby 2014 Den åbne skole Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur-
Læs mereNotat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne
Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne Baggrund Ifølge Sundhedsstyrelsen skal børn være fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet.
Læs mereSamarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform
Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver
Læs mereSamarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration
Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mereEvalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé
Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.
Læs mereHvilke kendetegn har et godt breddeidrætsprojekt? Evalueringens hovedresultater Jørgen Hansen Brian Landbo 11. juni 2012
Hvilke kendetegn har et godt breddeidrætsprojekt? Evalueringens hovedresultater Jørgen Hansen Brian Landbo 11. juni 2012 Den samlede evaluering 3 evalueringsrapporter 5 ERFA-møder 2 konferencer Hovedformål
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der
Læs mereHåndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport
Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereIdrætsområdet. 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2. Idrætsstrategi a. Gennemførte og igangsatte tiltag b. Handleplansforslag
Idrætsområdet 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2. Idrætsstrategi a. Gennemførte og igangsatte tiltag b. Handleplansforslag 2017 3. Effektmåling 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2015-2016 Idrætsprojekter
Læs mereSundSkole læring med kroppen forrest
SundSkole 2020 - læring med kroppen forrest Sammen skaber vi en sund skole Projekt SundSkole 2020 skal være med til at øge læringen blandt alle kommunens 6.300 folkeskoleelever gennem fokus på trivsel,
Læs mereDIF, uddannelse og Elitekommuner
DIF, uddannelse og Elitekommuner Østerbro stadion, 17/11 2011 Indledning Hvad kan trænere bruge uddannelse til? Hvad kan I opnå ved hjælp af uddannelse? DIF og uddannelse 1,7mill udøvere Ca. 12.000 klubber
Læs mereÅrets idrætsforening i Viborg kommune
Årets idrætsforening i Viborg kommune Rødkærsbro Idrætsforening er en flerstrenget idrætsforening med 1270 aktivitetsmedlemmer. Vi har 9 afdelinger under RIF: håndbold, fodbold, gymnastik, badminton, motionscenter,
Læs mereVisionskommune. Introduktion til arbejdet med visionskommuner.
Visionskommune Introduktion til arbejdet med visionskommuner. VISIONSKOMMUNE Målsætninger En visionskommune er en kommune, der bevidst i hele kommunens virke arbejder for at få flest mulige borgere til
Læs mereBjørn Friis Neerfeldt, Generalsekretær Dansk Skoleidræt
Skolen er den eneste arena, hvor man med udgangspunkt i trygge fællesskaber og under ledelse af pædagogisk og didaktisk fagpersonale kan arbejde med at skabe livslang bevægelsesglæde for alle børn. Bjørn
Læs mereSkolesport. Mod til bevægelse
Skolesport Mod til bevægelse Skolesport giver mod til bevægelse Aktiviteterne i Skolesport består dels af et målrettet motorikforløb samt et særligt bevægelseskoncept for de idrætsusikre børn. Her får
Læs mereBreddeidrætskommune Roskilde og Høje Taastrup Kommune. Kasper Pedersen Chris.an Moos Aundal Morten Naumann
Breddeidrætskommune Roskilde og Høje Taastrup Kommune Kasper Pedersen Chris.an Moos Aundal Morten Naumann Velkommen )l Workshop - foreningsliv og folkeskole Program Kort om projekterne Effekter Parternes
Læs mereVidereudvikling af Hal-hjernerne. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Videreudvikling af Hal-hjernerne Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 78 Indhold 1. Introduktion...... 79 2. Projektets aktiviteter......... 80 3. Projektets resultater.... 80 4. Projektets virkning........
Læs mereSundhedsidræt. Børn 0-6 år. lg mere aktiv kommune
lg mere aktiv kommune Sundhedsidræt Den danske sundhedsprofil viser, at 29 pct. af voksne er mindst moderat fysisk aktive i fritiden. Potentialet for at styrke befolkningens sundhed gennem øget motions-
Læs mereIndeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Læs mereSPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen
SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.
Læs mereHåndbog for Skolesportsledere. Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport.
Håndbog for Skolesportsledere Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport. Håndbog for Skolesportsledere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere Rikke Lindskov Simonsen Lise Sohl
Læs mereSundSkole Folkeskolen i bevægelse mod læring, sundhed og trivsel
SundSkole 2020 Folkeskolen i bevægelse mod læring, sundhed og trivsel SUndskole 2020 - Projektprogrammets vigtighed Aabenraa Kommune har besluttet at igangsætte projektprogrammet SundSkole 2020. Folkeskolerne
Læs mereOM Playmakerordningen. Skolerne og de professionelle i foreningerne
OM Playmakerordningen Skolerne og de professionelle i foreningerne Hvilke potentialer rummer den nye folkeskolereform? OG Hvad gør vi i Aalborg for at understøtte effektueringen? OG Hvilken rolle kan foreninger
Læs mereNævn eksempler på tiltag hvor din forvaltning har været involveret i implementering af mere bevægelse i skolen.
Nævn eksempler på tiltag hvor din forvaltning har været involveret i implementering af mere bevægelse i skolen. Alle post-it er blevet anbragt i øverste højre hjørne: STOR INDSATS FRA KOMMUNENS SIDE- STOR
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereNETVÆRKSMØDE FOR IDRÆTSRÅD
NETVÆRKSMØDE FOR IDRÆTSRÅD Region Sjælland Den 30. marts 2016 DAGSORDEN Kl. 17.00 Velkommen ved DIF-bestyrelsesmedlem Tine Teilmann Kl. 17.05 Siden sidst ved Jørn C. Nielsen Kl. 17.30 Siden sidst ved Tine
Læs mereBilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller
Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse
Læs mereProces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Læs mereSvendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )
PARTNERSKABSAFTALE Indgået mellem Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby (følgende benævnt DIF ) og Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg (følgende benævnt Kommunen
Læs mereAnsøgning - Basketball til alle byens børn
Ansøgning - Basketball til alle byens børn BørneBasket i Hørsholm 79ers nyskabende idrætsaktivitet skal bringe sport og foreningskulturen ud til børnene med et opfølgende tilbud i skolernes SFO 1. Resumé
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereSkolesport. Mod til bevægelse
Skolesport Mod til bevægelse Skolesport giver mod til bevægelse Trivsel og bevægelsesglæde er nøgleord i projekt Skolesport. Målet er at fremme bevægelseskompetencer og give mod til mere bevægelse hos
Læs mereOpstart af DGI Trænerspireforløb Nørre Alslev- og Eskilstrup Skole 6. februar 2017
Opstart af DGI Trænerspireforløb Nørre Alslev- og Eskilstrup Skole 6. februar 2017 Maja Damgaard 1. Velkommen og opvarmning 2. Status fra foregående møder 3. Hvorfor vælger man valgfaget og hvad lærer
Læs mereROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner
ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Skoler og kulturinstitutioner Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvordan samarbejde? 6 Eksempler på aktivitetstyper 7 Hvad med
Læs mereROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet
ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?
Læs mereProjekt Sund i Naturen lige nu
Projekt Sund i Naturen lige nu Aktiviteter Faser FASE 1 vidensindsamling og partnerskaber Kortlægning og analyse af eksisterende indsatser Indsamling af viden om brobygningsmodeller Indledende workshops
Læs mereProjektbeskrivelse Forankringen af Multisport i UKC
Projektbeskrivelse Forankringen af Multisport i UKC Denne projektbeskrivelse er et supplement til den oprindelige projektbeskrivelse for projekt Multisport, og har til formål at beskrive projektets forankring
Læs mereEr der virksomheder i skolens lokalsamfund, som kunne bruge skolen som samarbejdspartner? Hvad kan eleverne på skolen hjælpe andre med?
Nævn 3 anledninger i løbet af skoleåret, hvor eleverne kan være medansvarlige og tage ejerskab. Hvad ville det kræve af lærerne på skolen? Hvad ville være anderledes end i dag? Er der virksomheder i skolens
Læs mereSkolesport. Leg, Liv og Læring. Nye idrætsoplevelser for børn og unge med indlæringsvanskeligheder
Skolesport Leg, Liv og Læring Nye idrætsoplevelser for børn og unge med indlæringsvanskeligheder Hun var så glad for at svømme, at hun hele ugen snakkede om at hun skulle svømme. Det første hun gjorde
Læs mereÅben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015
Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles
Læs mereAfdeling Muligheder Udfordringer Playmakerfunktion der skaber bånd
Afdeling Muligheder Udfordringer Playmakerfunktion der skaber bånd Halinspektørerne er ikke positive over øget brug Profilskoleforløb via DGI rne har andet at tænke på end foreningerne Samarbejde mellem
Læs mereKommunikationsplan. Aarhus som breddeidrætskommune. Notat. Notat til Nordea-fonden v. Tine Wickers. 23. januar 2014.
Notat 23. januar 2014 Kommunikationsplan Aarhus som breddeidrætskommune Aarhus Kommune Kultur og Borgerservice Notat til Nordea-fonden v. Tine Wickers Indledning Kulturstyrelsen har i forbindelse med sit
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereForberedelse Fællesmøder
Læringsreformen Idræt, motion og bevægelse skal sikres kvalitet i den nye læringsreform ved at sikre bevidsthed om hvilke kvaliteter forskellige aktører kan bidrage med. Den nye folkeskolereform lægger
Læs mereF R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d
F R B M Å L S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d Forord I foråret 2010 udviklede Kultur- og Fritidsudvalget sammen med aktive borgere, foreninger og andre aktører 9 fælles mål for kultur-
Læs mereÅben Skole. Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2018/19
Åben Skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2018/19 1 Indhold Baggrund... 3 Formål...3 Organisering af Åben Skole Rudersdal...4 Finansierings- og betalingsmodel... 4 Kulturområdet... 4 Åben Skole tovholdere...
Læs mereFolkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Læs mereSamarbejdsaftale om afvikling af valgfag i folkeskolen
Formålet med aftalen er at afklare og afstemme forventninger i forhold til samarbejdsrelationer, økonomi, styring og evaluering i aftaleperioden. Aftalen indgås mellem Brørupskolen og Vejen Ungdomsskole.
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereFORENINGSLIVET IND I FOLKESKOLEN - Foreningsaktiviteter på skoleskemaet. Projektleder Kasper Pedersen
FORENINGSLIVET IND I FOLKESKOLEN - Foreningsaktiviteter på skoleskemaet Projektleder Kasper Pedersen Breddeidrætskommune BREDDEIDRÆTSKOMMUNE 2014-16 Foreningslivet ind i folkeskolen 3 PROJEKTER Bevægelse
Læs mereDen åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs merePARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:
NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereBueskydning Danmarks Frivillighedsstrategi
Bueskydning Danmarks Frivillighedsstrategi Indhold Baggrund Organisationen Udvikling og mål Hvordan Baggrund Organisationen Bueskydning Danmark bygger på frivillighed, og organisationen er afhængig af
Læs merePOLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet
POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet Fysiske rammer Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids- og
Læs mereHvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres?
Gør tanke til handling VIA University College Hvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres? Anders Halling Innovationslaboratoriet for Pædagogik og Bevægelse, VIA Hvad skal der til...
Læs mereKROP OG KOMPETENCER DEN ÅBNE SKOLE
KROP OG KOMPETENCER DEN ÅBNE SKOLE VIA University College 2 SÆT DIN SPORT PÅ SKOLESKEMAET 3 Med den seneste reform af folkeskolen er bevægelse, idræt og fysisk aktivitet for alvor kommet på skoleskemaet.
Læs mereKrop & Kompetencer Information om kompetenceløftet
Krop & Kompetencer Information om kompetenceløftet Krop & Kompetencer Krop & Kompetencer er et tilbud om kompetenceløft primært til lærere og pædagoger. Kompetenceløftet bidrager til at styrke børns læring,
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - december 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereTalent, bevægelse og samarbejde
Talent, bevægelse og samarbejde Skoler og lokale idrætsforeninger går sammen om at styrke børnenes udvikling og trivsel Baggrund Idrætsskolerne skal gøre det sjovt, sundt, udfordrende og lærerigt at bevæge
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereIRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG
IRH-konference 20. november 2015 Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG john@sxrensen.dk 20. november 2015 Erfaringer Facilitetsanalyse - Gladsaxe Baggrund for analysen Processen
Læs mereAnsøgningsskema. Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse. Idrætshøjskolen Århus
Ansøgningsskema 1 Projektets titel Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse 2 Højskolen Navn: Idrætshøjskolen Århus 4 Baggrund fyldig beskrivelse påkrævet Idrætshøjskolen
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs merePOLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER
POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT 1 FYSISKE RAMMER Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids-
Læs mereEvaluering af breddeidrætsinitiativet Idræt for Alle
Evaluering af breddeidrætsinitiativet Idræt for Alle Delrapport 1 April 2017 Indhold Resumé... 3 1. Indledning... 5 1.1 Baggrund... 5 1.3 Metode... 7 1.4 Evalueringens indhold og læsevejledning... 10 2.
Læs mereDet gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen
Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,
Læs mereProjektets indhold. Målet er at afdække hvordan, på hvilke måder og med hvilken type af læseinspiration, folkebibliotekerne kan være tilstede på Aula.
Projektbeskrivelse for Aula ny kanal for læseinspiration Beskrivelsen må samlet fylde højst 4 sider. Beskrivelsen skal vedhæftes den digitale ansøgningsblanket. Ansøger: Herning Bibliotekerne Projektets
Læs mereHusk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag
Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mere15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder
15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder 15.1 - Bilag: Reviderede procesplaner for Fritidsrådets indsatsområder DokumentID: 4123664 Procesplaner for prioriterede indsatsområder: Indsatsområde
Læs mereEvaluering af Sund Uddannelse
Evaluering af Sund Uddannelse Martin Sandberg Buch, Projektchef, VIVE Temamøde om bevægelse i Folkeskolen onsdag d. 6.september Formål og datagrundlag Er interventionen implementeret som planlagt? Hvilke
Læs mereNOTAT. Bilag 1. Center for Dagtilbud og Skoler
NOTAT Bilag 1 Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsbeh. Morten Colsted Udviklingskonsulent Tlf. 49 28 27 79 mobil: 25 31 27 79 mco37@helsingor.dk
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs merePrincip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole
Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte
Læs mereUdvalg for skole og ungdomsuddannelse Den 4. december Løft af elever, der har svært ved indlæring
Udvalg for skole og ungdomsuddannelse Den 4. december 2018 Afrapportering på byrådets arbejdsprogram. Løft af elever, der har svært ved indlæring Kontekst og baggrund for indsatsområdet: Arbejdet med byrådets
Læs mere