Krone 1 s evaluering af pejlemærket SPROGINDSATSEN muligheder gennem sprog

Transkript

1 Krone 1 s evaluering af pejlemærket SPROGINDSATSEN muligheder gennem sprog

2 Hver morgen holder vi morgensamling på stuen. Ved morgensamlingen taler vi om, hvem der er kommet i dag, hvem der kommer senere, hvem der måske slet ikke kommer i dag og hvorfor de ikke kommer. Vi taler om hvem vi sidder ved siden af, og øver hinandens navne. Alle børnenes forbogstaver og billede hænger på væggen, og dem kigger vi på og nævner navnene på alle. Vi synger sange, ofte med fagter. Børnene vælger tit de sange som de gerne vil synge, og det er tydeligt at selv de mindste finder stor glæde ved dette. Vi har bl.a. en sangkuffert, der indeholder ting der repræsenterer en bestemt sang - f.eks. repræsenterer elefanten sangen: "En elefant kom marcherende " Vi læser bøger, hvor vi inspireret af metoden Dialogisk læsning dramatiserer historien ved eksempelvis at bruge effekter og bruge stemmen til at gøre fortællingen levende. Vi taler om ordene, om hvad de kan huske, hvilke farver, former, dyr osv. der er med i historien. Spændende ord som børnene måske ikke lige kender "smager" vi på og fortæller hvad det betyder. Dette er efterhånden blevet en metode at læse bøger på som vi stort set bruger hver gang. Når morgensamlingen er slut, begynder børnene at lege. Der kan hurtigt opstå konflikter i den frie leg, og her er vi meget opmærksomme på at øve børnene i at løse disse konflikter ved hjælp af sproget. Vi forsøger at lære dem at sige "stop!" og holde hånden op foran sig, i stedet for fx at slå. At sige "skal vi lege?" i stedet for at tage hinandens ting eller at barnet kan tilbyde et andet stykke legetøj til det barn, som har det ønskede legetøj. Vi taler med børnene om hvordan man er gode venner (de ældste), og hvordan man fx kan hjælpe hinanden. Vi gør i det hele taget meget ud af at sætte ord på følelser og handlinger i løbet af dagen. At sige " du blev ked af det", " du ser glad ud"," du tog lige bilen fra Sara".. I den planlagte og strukturerede aktivitet, er vi også meget bevidste om hvordan vi bruger sproget. Vi sætter ord på hvad det er vi skal, benævner materialer hvis vi anvender nogle, taler fx om hvis tur det er næste gang. Vi sætter også ord på os selv: "jeg går lige ud og henter...", " jeg kan godt lide at røre ved...", "jeg elsker at...", sådan at børnene kan mærke at vi også er en del af aktiviteten. Når vi skal spise frokost, taler vi om hvem der skal sidde hvor. Vi taler om madvarerne, om farver og smag. Vi kan tale om maden er sød, sur, stærk. Om noget er blødt, hårdt, knasende. Vi taler også om hvad børnene har lavet inden frokost. Har de været på legepladsen? Hvad legede de? Hvem legede de med? Børnene vil gerne fortælle, og bliver tydeligt inspirerede af hinanden til at fortælle om det de har oplevet. Når vi har spist taler vi om at de skal have tøjet af, have rene bleer på, skal rede senge og sove. De ældste børn sidder i et andet rum med en voksen for at skabe ro til frokost og her læser vi, når de er færdig med at spise både for at fylde flere ord på og i den lille gruppe kan vi bedre, løbende vurdere det enkelte barns sproglige udvikling. Vi har minimum 2 temauger om året. Her fordyber vi os i forskellige emner. Det kan være farver, kroppen, årstiden osv. Det er ikke altid at en uge rækker, så nogle af disse temauger bliver i stedet til temaperioder. Vores seneste temauge handlede om sprog, med udgangspunkt i bondegårdsdyr:

3 Temaugenyhedsbrev for Krone 1 Sprog via bondegårdsdyr Som forberedelse tog vi alt legetøjet ud på depotet, og ind kom bondegårdsdyrene, store som små. Bøger, puslespil og sangkort med dyr. Vi stillede det op i børnehøjde, da vi som et af målene, havde et punkt om børns medbestemmelse, som vi ser som et vigtigt punkt for at skabe børns lyst og derved lysten til læring. Medbestemmelse er yderligere et lovkrav fra dagtilbudsloven, heraf ser vi vigtigheden af dette. Mandag formiddag talte vi sammen om at alle dyrene stod fremme og det andet legetøj var væk. Vi talte også om hvorfor. De kom bagefter ned og legede med dyrene, og fik mulighed, hvis de havde lyst, til at blive malet i hovedet som et bondegårdsdyr. De fleste valgte at være tigere, deraf har vi nu på stuen et nyt ord: bondegårdstiger. Tirsdag, til formiddagssamlingen, sang vi dyresange. Alle børn og voksne var med til at bage griseboller. Dejen klistrede meget, og hang fast i fingrene, og vi havde mel ud over det hele. Om eftermiddagen ville børnene males igen, også enkelte fra nabostuen. Nu ville de males som Grisling. Når vi evaluerer på dette, er vores tese at børnene valgte at blive malet som grise, da vi havde bagt boller om formiddagen, der skulle ligne grise. Dette handler også om medbestemmelse og om at følge børnenes spor.

4 Onsdag, til morgensamling, læste vi bøger om dyr og sang dyresange. Bagefter fandt vi ipaden frem og hørte forskellige dyrelyde. Derefter satte vi de store dyr op på bordet, tog tuscher og papir frem, og tegnede heste, grise, køer og får. Torsdag, til formiddagssamlingen, læste vi om koen Lotte. Bagefter ville børnene gerne males i ansigterne som køer. Derefter gik vi alle sammen rundt og sagde muuh. Fredag var der rytmik.

5 Læringsforudsætninger: Alle i børnegruppen skal uanset alder kunne deltage. Rammefaktorer: Fjerne alt legetøj på stuen, så kun husdyr og bøger om emnet er fremme. Tur i Zoologisk Have Tur til Karens Minde Mål: Aktiviteter der kan rumme alle. Lære at dyrelydene hører til et specifikt dyr, f.eks. at grisen siger øf. Lyst til læring og medbestemmelse. Indhold: Tale, læse og synge om dyr Sprogkuffert med dyr. Lege dyr, tegne dyr og klippe dyr. Ansigtsmaling. Læreprocessen: Situeret læring - børn lærer af voksne, børn lærer af børn. Deltagende. Oplevelsesorienterende. Samlet evaluering af temauge ift. sprog. Vi valgte temaet bondegårdsdyr, da vi mente at alle børn, uanset alder ville få udbytte af det. Vores tilgang til emnet var at vi, ved at synge, læse og tale om dyr, ville give børnene et større kendskab til bondegårdsdyr, og derved også et større ordforråd om dem. Vi valgte nogle bøger der handler om bondegårdsdyr, nogle med en historie, andre kun med billeder. De var særligt glade for en bog med magnetbrikker, hvor man skulle sætte de rigtige billeder på de rigtige steder. Vi talte meget om hvad dyrene hedder, og hvilken lyd de siger. Derudover havde vi valgt nogle sange ud, som vi sang, især ved formiddagssamlingen. Vi sang bl.a. Jens Petersens ko, Jens Hansen har en bondegård og Mæh sir det lille lam. Vi brugte også vores ipad til at finde apps med dyr og dyrelyde. Det var tydeligt for os, at børnene på hver deres måde, fik noget ud af temaugen. De store fik sat mere end dyrelyden på dyrene fx gris i stedet for øf, ko i stedet for muh osv. De små blev derimod gode til netop dyrelydene, og til at forbinde de rigtige lyde til de rigtige dyr. Det var også interessant at se hvordan de var med på at lege med sproget. Dette at der nu findes et begreb som bondegårdstiger, synes vi er sjovt. Med et blik tilbage på temaugen, kan vi konstatere, at det har været en god og lærerig uge. Vi havde forberedt ugen ud fra en model (Hiim og Hippes), vi opnåede det vi gerne ville, men vi nåede ikke alt det vi havde planlagt. Derimod fulgte vi i mange henseender børnene, og det de inspirerede til. Det var egentlig ikke planen at de skulle ansigtsmales mere end den ene dag, men det var tydeligvis noget som de virkelig synes var sjovt. Dette afledte nogle lege som de sandsynligvis ikke ville have leget ellers. Derudover kunne man også mærke på dem at de ved formiddagssamlingen gerne ville bruge meget tid på både bøgerne og sangene. De vil stadigvæk gerne kigge i bøgerne og tale om dem, selvom temaugen er forbi.

6 I vores samarbejde med forældrene er vi naturligvis også meget bevidste om hvordan vi bruger sproget. Det er vigtigt at alle forældre føler sig velkomne, og at de føler sig set og hørt. Det er vigtigt at vi er i stand til at gøre os forståelige og kan formulere os på en tydelig måde, uanset hvilken forældre vi taler med. Vi er meget bevidste om at hilse når barn og forældre kommer ind i vuggestuen om morgenen. Vi spørger ind til hvordan barnet har det, og sørger for at der er en god stemning omkring afleveringssituationen. Hvis barnet er ked af det, så sætter vi ord på: " Du bliver ked af det, når far går, så kan jeg trøste dig og du skal have det sjovt her i vuggestuen sammen med os." Hvis vi kan høre at et barn har brug for ekstra sprogstimulering, inddrager vi forældrene ved fx at tilbyde dem redskaber til at styrke barnets sprog, også i hjemmet. Vi spørger ind til "læsevaner", anbefaler bøger som vi har gode erfaringer med, opfordrer til samtaler med barnet osv. Hvis barnet har flere sprog, spørger vi ind til, hvilket sprog der tales hjemme, og om barnet er alderssvarende på det sprog. Vi oplyser ligeledes om "Sprogpakken". Vores arbejde med børnene består i høj grad af sprog. Vi bruger det i næsten alle situationer i løbet af dagen. Men vores bevidsthed omkring hvordan vi taler, hvordan vi giver børnene de bedste udviklingsmuligheder og hvordan vi kan gøre børnene nysgerrige på livet og verdenen gennem sproget, er skærpet gennem de sidste år. Det er med til at gøre vores arbejde spændende og meningsfuldt. Vi er opmærksomme på at sproglige mangler og vanskeligheder påvirker barnets udvikling hele vejen rundt, så derfor er vi meget opmærksomme på at børnene hele tiden udvikler deres sproglige kompetencer.