Notat Dato: 24. august 2006

Transkript

1 VIBORG STORKOMMUNE Notat Dato: 24. august 2006 Journalnr.: 2006/18442 Sagsbehandler: LMR/HL Demografisk udvikling på ældreområdet med særlig fokus på perioden Indledning Dette notat beskriver demografiske forhold, der såvel på kort som langt sigt har indflydelse på udgifts- og/eller serviceniveauet på ældreområdet. Udviklingen i Viborg Storkommune sammenlignes i notatet med udviklingen på landsplan. Der beskrives også en række usikkerheder med hensyn til service- og udgiftspresset de kommende år på ældreområdet. Demografiske udfordringer på ældreområdet langt sigt Den demografiske udvikling for de årige samt de 80-årige og derover præsenteres i det følgende på baggrund af befolkningsprognosen for Viborg Storkommune. I forhold til det langsigtede perspektiv er udgangspunktet Dog er de faktiske tal i perioden fra også vist. De årige Antal Side 1 af 10

2 I perioden 2006 til 2021 forudsættes antallet af årige at stige fra til svarende til en stigning på 37,6 %. På trods af den markante stigning i antallet af personer mellem år ligger Viborg Storkommune væsentligt under stigningen for landet som helhed. På landsplan forudsættes antallet af årige i årene at stige med 47,0 %. De 80-årige og derover Antal I samme periode forudsættes også en væsentlig stigning i antallet af personer på 80 år eller derover. For Viborg Storkommune viser befolkningsprognosen en stigning fra i 2006 til i Det svarer til en stigning på 13,1 %. Også her er den procentvise stigning i Viborg mindre end i landet som helhed. På landsplan forudsættes for gruppen på 80 år og derover en stigning på hele 32,6 %. Økonomiske konsekvenser på langt sigt Alene de demografiske ændringer vil antageligt medføre en øget efterspørgsel af serviceydelser på ældreområdet, som vil få økonomiske konsekvenser på langt såvel som på kort sigt. Efterspørgslen forventes, på langt såvel som på kort sigt, yderligere at stige som følge af en række strukturelle ændringer, som vil lægge et pres på hjemmeplejen, herunder: Generel effektivisering af behandlingsformerne på sygehusene Det stigende antal indlæggelser på sygehusene Det stigende antal ambulante behandlinger med efterfølgende plejebehov Side 2 af 10

3 Sygehusenes praksis med at udskrive stadig behandlingskrævende patienter; herunder terminalpatienter og opererede med efterfølgende plejebehov Bedre behandlinger og teknologiske fremskridt medfører et stigende antal leveår Ifølge den nye sundhedslov skal kommunerne være med til at finansiere udgifterne til sygehusvæsnet. Udgiftsniveauet for ældreområdet antages at stige for følge af kommunens andel i betalingen for sygehusudgifterne. Det stigende antal ældre i Viborg Kommune vil alt andet lige betyde øgede kommunale udgifter på ældreområdet. Som skitseret ovenfor er det dog langt fra alene en udfordring for Viborg Storkommune. Sammenhængen mellem det stigende antal ældre og udgiftsudviklingen på ældreområdet afhænger derudover af en lang række faktorer, blandt andet: Forventninger og nye krav om service hos de kommende generationer af ældre. Landspolitisk: Velfærdspolitiske ændringer og deraf følgende ændrede lokale rammebetingelser på ældreområdet. Generelle ændringer i de ældres funktionsniveau og dermed ændringer i det gennemsnitlige behov for service. Fremtidig lokal prioritering, organisering, effektivisering m.v. Demografiske udfordringer på ældreområdet kort sigt De demokratiske udfordringer på ældreområdet i perioden er beskrevet i det følgende (budgetår 2007 og overslagsårene sammenlignet med det faktiske tal fra 2006). De årige Antal Side 3 af 10

4 Antallet af personer mellem år forudsættes at stige fra i 2006 til i Det svarer til en stigning på 8,6 %. Stigningen i aldersgruppen er også på kort sigt lavere end i landet som helhed, hvor antallet af personer mellem år forudsættes at stige med 12,4 %. De 80-årige og derover Antal Antallet af ældre på 80 år eller derover forudsættes i Viborg Storkommunes befolkningsprognose at stige fra i 2006 til i Det svarer til en stigning på 5,4 %, hvilket er lidt over landsgennemsnittet: For landet som helhed forudsættes inden for denne gruppe en stigning på 3,8 %. Samlet stigning i antal ældre på kort sigt Den samlede stigning i antallet af ældre (65 år og derover) på landsplan forudsættes at blive 10,0 % fra 2006 til I Viborg Storkommune er stigningen mindre: 7,7 % (fra i 2006 til i 2010). Økonomiske konsekvenser på kort sigt Den samlede stigning i antallet af ældre (65 år og derover) på 7,7 % vil alt andet lige medføre større efterspørgsel efter service på ældreområdet inden for den kommende budgetperiode Når man ser på stigningen delt op på de to grupper; de 8,6 % stigning i gruppen af årige og de 5,4 % for gruppen af 80+-årige, er det endvidere centralt at se på at denne stigning sker i både den yngre og mindst plejekrævende gruppen såvel som i den ældste og mest plejekrævende gruppe. Ser man endvidere på andelen af hhv. gruppen Side 4 af 10

5 af årige og gruppen af 80+-årige, som har brug for hjælp, fremgår det at en langt større andel af de 80+-årige er visiterede til personlig pleje og praktisk hjælp, end det, som gør sig gældende for andelen af de årige. Andel af hhv årige og 80+-årige, der er visiterede til personlig pleje og praktisk bistand m.v.* i Viborg Storkommune**: Tabel 1 Andel i % Andel i tal Aldersgruppe Alle % årige årige 11,6 % Alle 80+årige 100 % årige 52,7 % * Ovenstående vedrører alle modtagere af hjælp, bortset fra demente og borgere på midlertidig plads. ** Tallene tager udgangspunkt i andelen af ældre i de to aldersgrupper, der er visiterede til personlig pleje og praktisk bistand m.v. i den nuværende Viborg Kommune i 2006 og forudsætter at denne andel er uændret i Viborg Storkommune. Se bilag 2. Det er bemærkelsesværdigt at andelen af 80+-årige er væsentligt større end andelen af de årige, som er visiterede til personlig pleje hjælp og praktisk bistand, både når man ser på den procentmæssige andel, der visiteres, samt på antallet af ældre af hver af de to aldersgrupper. På trods af at de årige antalsmæssigt er en langt større gruppe end de 80+-årige, så er der flere af de 80+-årige, der har brug for hjælp. Det må dog bemærkes at stigningen i antallet af ældre i begge aldersgrupper peger på at der samlet set vil være øgede udgifter til begge aldersgrupper i perioden Når der samtidig tages højde for at de faktorer, som har med kortere indlægningstid på sygehusene, det øgede antal ambulante behandlinger, samt et stigende antal leveår, må det antages at de samlede udgifter til vil stige fra Budgetregulering For årene er der i forslag til driftsbudget indregnet de procentvise reduktioner, Økonomiudvalget udmeldte 22. maj Det drejer sig om: Generelle driftsreduktioner, Reduktioner som følge af stordriftsfordele Reduktioner som følge af besparelser på indkøbsområdet samt Side 5 af 10

6 Reduktioner som følge af samdriftsfordele vedr. amtslige og kommunale opgaver. Med disse reduktioner udgør budgettet for hvert af de 4 år kr. (2007- priser). Hvis budgettet på ældreområdet fremskrives med samme procentsats som stigningen i antallet af personer på 65 år og derover, har det følgende økonomiske konsekvenser: Tabel 2 (1.000 kr., 2007-priser) Budget uden mængderegulering Procentvis stigning i antal personer i forhold 1,0 % 3,0 % 5,1 % 7,7 % til 2006 Konsekvens ved fremskrivning med procentvis stigning i aldersgruppen Fremskrevet budget Forventet udvikling inden for ældreområdet når der tages højde for udviklingen i de to aldersgrupper En uddybende bearbejdning af problemstillingerne viser, som også nævnt i det ovenstående, at den største vækst af ældre frem til 2010 sker i gruppen af årige. Denne gruppe har et lavere forbrug af ydelser på ældreområdet end det er tilfældet for borgere over 80 år. Når det korrigeres herfor får det konsekvenser for det fremskrevne budget for I det nedenstående er lavet et regneeksempel, hvor der korrigeres for den forskellige udvikling i de to aldersgrupper. Der er i regneeksemplet set bort fra de strukturelle ændringer, der som omtalt ovenfor forventes at give et øget udgiftspres, men som beløbsmæssigt er meget vanskelige at give et skøn for. I regneeksemplet bruges erfaringstal mht. fordeling af antal visiterede timer til personlig pleje og praktisk bistand mv. i den nuværende Viborg Kommune. Tabel 3 Gennemsnit for alle borgere år Antal visiterede timer pr. uge* Antal visiterede timer i % af alle visiterede timer Antal borgere i aldersgruppen Årlige antal timer pr. borger ,2 % ,0 * Antal visiterede timer pr. uge er beregnet på baggrund af antal årlige timer jf. bilag 2 Side 6 af 10

7 Tabel 4 Gennemsnit for alle borgere på 80 år og derover Antal visiterede timer pr. uge* Antal visiterede timer i % af alle visiterede timer Antal borgere i aldersgruppen Årlige antal timer pr. borger ,8 % ,0 * Antal visiterede timer pr. uge er beregnet på baggrund af antal årlige timer jf. bilag 2 Udviklingen frem til 2010 i visiterede timer Tabel 5 Udvikling i årlige antal visiterede timer i forhold til det skønnede forbrug i 2007 (bilag 2) årige Antal visiterede timer Stigning i % 0,9 % 3,0 % 5,1 % 8,6 % 80 og derover Antal visiterede timer Stigning i % 1,2 % 3,2 % 5,1 % 5,4 % Samlet stigning for de to grupper af ældre i forhold til det skønnede forbrug i ,1 % 3,1 % 5,1 % 6,4 % Fremskrives budgettet på ældreområdet med disse procentsatser for den forventede stigning i antal visiterede timer har det følgende økonomiske konsekvenser: Tabel 6 (1.000 kr., 2007-priser) Budget uden mængderegulering Procentvis stigning i antal visiterede timer 1,1 % 3,1 % 5,1 % 6,4 % Konsekvens ved fremskrivning med procentvis stigning i aldersgruppen Fremskrevet budget som følge af demografi (vægtet i forhold til de to aldersgrupper) Som det fremgår af skemaet betyder en fremskrivning af budgettet, hvori en vægtning af udviklingen i de to aldersgrupper et øget ressourcebehov i i forhold til en Side 7 af 10

8 fremskrivning, hvor udviklingen ikke vægtes. Derimod er ressourcebehovet i 2010 mindre end beregnet ved den uvægtede fremskrivning. Den vægtede fremskrivning medfører en stigning på 6,4 % svarende til 39,3 mio. kr., hvorimod en ikke-vægtet fremskrivning medfører en stigning på 7,7 % svarende til 47,6 mio. kr., som det fremgår af tabel 2. Konklusion Plan- og Udviklingssekretariatet og Social- og Sundhedsforvaltningen er enige om, at det er mere korrekt at vægte udviklingen i ældrebefolkningen, som det er sket i det ovenstående, når den forventede udvikling i behovet for personlig pleje og praktisk bistand skal budgetteres. Henrik Laursen, Plan- og Udviklingssekretariatet Laila Møller-Rasmussen, Social- og Sundhedsforvaltningen Karen Berthelsen, Social- og Sundhedsforvaltningen Side 8 af 10

9 Bilag 1 ændring i antal personer - 1 års-intervaller Ændring Alder (antal) I alt Ændring i alt: Heraf 70 eller derunder: 729 Side 9 af 10

10 Bilag 2 - Antal visiterede timer til personlig pleje og praktisk bistand for borgere over 65 år Viborg Kommune 2006* Et skøn baseret på timeforbruget i de to grupper i Viborg Kommune viser at hvor de årige har et årligt timeforbrug på omtrent 248,6 timer, så er det tilsvarende tal for de 80+-årige 335,92 timer årligt. Tallene er baseret på en skønsmæssig beregning af timeforbruget pr. borger med udgangspunkt i nedenstående beregning. Total antal borgere år = 4900 Antal modtagere af pleje og praktisk bistand år = 571 Visiterede timer år = 2732 timer pr. uge Gennemsnit pr. modtager = 4,78 timer pr. uge Skønsmæssigt gennemsnit pr. modtager, årligt (52 gange 4,78 timer) = 248,6 timer pr. år Total antal borgere 80+ = 1689 Antal modtagere af pleje og praktisk bistand 80 + = 890 Visiterede timer 80 + = 5748 timer pr. uge Gennemsnit pr. modtager = 6,46 timer pr. uge Skønsmæssigt gennemsnit pr. modtager, årligt (52 gange 6,46 timer) = 335,92 timer pr. år *Ovenstående vedrører alle modtagere af hjælp, bortset fra demente og borgere på midlertidig plads. Side 10 af 10