Whiplash forskningen. rykker markant. Fagligheden var i top. Der er ingen tvivl om, at forskerne tager området dybt alvorligt.

Transkript

1 22 Whiplash forskningen rykker markant Fagligheden var i top. Der er ingen tvivl om, at forskerne tager området dybt alvorligt.

2 # Flere og flere forskere fokuserer nu på vævsskader og andre fysiske skader for at finde forklaringer på de smerter og andre gener, der plager AF Dorte Schmidt, journalist FOTO PTU, Colourbox Bedre billeder af skaderne Færre indlæg om psykosociale forklaringer på whiplashskadedes symptomer og masser af nye forskningsresultater, der koncentrerer sig om at finde de rent fysiske forklaringer på symptomer som smerter, svimmelhed, koncentrationsbesvær og træthed, der invaliderer mange whiplashramte. tionale kongres fra Lars Uhrenholt, der er praktiserende kiropraktor, ph.d. og lektor ved Retsmedicinsk Institut på Århus Universitet. Han forsker selv i skader efter whiplashulykker og holdt derfor også oplæg om sine egne fund på trafikdræbte. Det viser sig nemlig, at trafikofre har skader, der ikke kan ses med en almindelig scanning. HØJT FAGLIGT NIVEAU Det faglige niveau var markant højere end på de tidligere konferencer. Og selv om det helt store gennembrud i forskningen endnu ikke er kommet, fik vi rigtig mange nye og meget brugbare brikker til det samlede billede. Dermed er vi også nået et skridt længere, når det gælder om at finde egnede behandlinger til patienterne, siger han. Fagligheden var i top. Der er ingen tvivl om, at forskerne tager området dybt alvorligt. Og der var flere vigtige resultater, som tegner rigtig godt for fremtiden, siger hun. Livtag har bedt de to eksperter om at vælge de vigtigste nyheder fra kongressen ud og give dem et par ord med på vejen. Med nye former for scanninger finder flere og flere forskere små fysiske skader eller forandringer, der kan være årsagen til whiplashramtes gener. Vi kommer med andre ord tættere og tættere på en situation, hvor alle må sige, at patienterne måske alligevel har skader i brusk og væv, når man udsættes for en voldsom whiplashbevægelse, forklarer Lars Uhrenholt, der glæder sig over opgøret med det gamle mantra: Når du ikke kan se skader på en scanning, er der heller ikke nogen. Nu begynder vi at se flere og flere billeder af de skader, som whiplashpatienter har talt om i årevis. Dermed er vi også kommet tættere på at kunne besvare spørgsmål som: Hvorfor har jeg så ondt? Hvorfor husker jeg så dårligt? Hvorfor har jeg så svært ved at orientere mig i trafikken? de patienter, de rent faktisk er. For de har jo ret i, at noget er galt, understreger han. Skaderne er der Nogle af de nye metoder handler ganske enkelt om at scanne på en anden måde, end man plejer. I Danmark scanner man for eksempel ikke rutinemæssigt overgangen fra ryggen og til kraniet. Men med en ny scanningsteknik, hvor man scanner den øverste del af nakken fra flere vinkler, finder man skader i ledbånd og muskler. Også scanninger af patienter, der står eller sidder op i stedet for at ligge ned, viser nye billeder af nakkens tilstand. Resultatet kan du læse på de følgende sider.

3 24 Det siger næsten sig selv, at når man står eller sidder, får man billeder af, hvordan rygsøjle, bruskskiver og hjernestamme se ud, når der også er vægt på. Det er der jo ikke, når man ligger ned, forklarer Lars. Andre scanninger har afsløret, at strukturen i hals- og nakkemusklerne hos kroniske whiplashpatienter ændrer sig, så muskelvævet ændrer form og infiltreres af fedt. En af årsagerne er, at musklerne som følge af smerter ikke længere bruges, som de skal. Billeder af smerterne Både Lars Uhrenholt og Natalia Nielsen peger på de nye forskningsresultater fra Uppsala Universitets Hospital, som noget af det mest spændende, der blev præsenteret på kongressen. Her er det nemlig lykkedes forskere at visualisere muskelsmerter. Når stoffet deprenyl sprøjtes ind i kroppen, samler det sig i det væv, hvor der er inflammationer, som kan gøre ondt. Derefter kan man ved hjælp af scanning se præcis, hvor smerterne opstår. På længere sigt vil metoden kunne afsløre, om patienter med kroniske smerter efter whiplash har inflammationer i nakkens muskler og led. Ifølge Lars Uhrenholt falder de svenske forskeres billeder af whiplashramtes smerter helt i tråd med hans egen forskning. Mine resultater viser, at skaderne først og fremmest sker i nakkens facetled i de samme områder, hvor svenskerne nu kan påvise, at der er en inflammation og dermed måske også smerter, siger han. Forskningsforsøg fra Lund Universitet viser, at smerter i halsmusklerne får både muskler og nerver til at opføre sig underligt. Forskerne har fremkaldt smerterne kunstigt ved at give en indsprøjtning med saltvand og derefter målt muskler og nervers aktivitet ved hjælp af elektromyo- på aktiviteten i den smertende halsmuskel og i den normale muskel på den anden side af halsen. Ikke alene er den smertende muskel længere om at komme i gang. Den tager også betydelig længere tid om at slappe af igen. I stedet bliver den ved med at trække sig sammen. Det kan være forklaringen på, at whiplashpatienter med kroniske smerter ofte også har problemer med balancen og har svært ved at koordinere bevægelser og orientere sig. For selv om patienten forsøger at slappe helt af i halsmusklerne, kan det ganske enkelt ikke lade sig gøre. Nerverne bliver ved med at sende signaler ud, som ikke kan kontrolleres. Andre forskningsforsøg viser, at whiplashramte ofte lider af såkaldt central hypersensitivitet. Lidelsen opstår typisk efter en fysisk skade. Den kan nemlig udvikle sig til en slags overfølsomhed i nervesystemet, som betyder, at man kan få smerter alle mulige andre selv den mindste smertepåvirkning og bliver typisk også ekstremt overfølsom over for kulde og trykpåvirkning. Det er en sejlivet myte, at whiplashramte bliver mere syge, hvis de også får økonomisk kompensation i form af erstatning for deres skader. Men i følge en analyse fra University of Queensland i Australien, er der ingen beviser for, at whiplashpatienter bliver mere syge, hvis de lægger sag an eller i det hele taget bruger retssystemet til at få erstatning for deres skader.

4 # Et skridt på vej mod en egentlig diagnose Både whiplashramte og behandlere har længe været trætte af det 16 år gamle WAD-system, der inddeler whiplashramte i forskellige grupper. Og flere og flere forskere har samme holdning. WAD-systemet duer ikke. Men nu er der håb forude. På Århus Universitetshospital arbejder forskerne nemlig med et nyt og langt bedre system. Allerede under åbningen af den internationale whiplashkongres fastslog en af de videnskabelige formænd, amerikane- Assosiated Disorder, bør skrottes. Et nyt system vil også fjerne den mistænkeliggørelse, som mange whiplashpatienter mødes med overalt i systemerne. Udviklingen af systemet blev i sin tid udviklet af en gruppe forskere, der ikke havde ret meget erfaring med skader efter whiplash. Deres arbejde fik økonomisk støtte af forsikringsselskaberne og er siden blevet kritiseret af både forskere og patienter. ge i kritikken og ser det derfor som et stort skridt i den rigtige retning, at forskere fra Århus Universitetshospital med neuro- Vigtigt at få en prognose Jeg er begejstret ved udsigten til et nyt risikovurderings- syg. Derfor kan det hverken bruges til at finde ud af, hvordan du eventuelt kan behandles, eller hvordan dine chancer er for at få det bedre med tiden. Det kan det nye system forhåbentlig, hvis det bliver en realitet, siger Natalia, og understreger, at det er en stor fordel for patienterne at få en prognose. Det vil betyde, at patienten bedre kan planlægge sin munen et redskab, så der kan lægges en realistisk plan. Det samme gør behandlerne i sundhedsvæsenet, siger hun og understreger, at et nyt system også vil fjerne den mistænkeliggørelse, som mange whiplashpatienter mødes med overalt i systemerne. Hvis man har papir på sine skader og en prognose, er det et stort skridt i den rigtige retning, siger hun. Bedre diagnoser Også Lars ser med glæde frem til et nyt system, der bygger på kliniske vurdering er af forskellige risikofaktorer. For selv om ingen patienter går fra min konsultation uden en diagnose, som bygger på undersøgelser af for eksempel bevægelighed, følsomhed og andre objektive fund, så er det stadig meget svært at sige noget om, hvordan det vil gå patienten i fremtiden, siger han. Det nye gradueringssystem, der har fået navnet Risk stadig kun en skitse. Det bygger på en række forskningsresultater, der viser, at man ved at foretage bestemte under- 25 I hvert fald kan man lige så godt vælge den mere logiske forklaring. Nemlig at det netop er på grund af det dårlige helbred, at patienterne søger kompensation. undersøgelse. Den viser, at selv om whiplashramte får erstatning for deres skader, er deres indtjening betydelig lavere end den, de ville have haft, hvis de ikke var blevet helt eller delvist uarbejdsdygtige efter en whiplashulykke. 10% af de whiplashskadede i Danmark oplever erhvervsevnetab.

5 26 søgelser af patienterne kort tid efter ulykken kan få en prognose for, hvordan helbredet sandsynligvis vil være et år efter ulykken. Patienten skal blandt andet undersøges for bevægelighed i nakken, styrke i nakken smerteintensitet, følsomhed over for kulde og følsomhed over for smertepåvirkning. Alt afhængig af resultaterne af undersøgelserne får patienten en bestemt risikoscore, der giver et billede af, hvordan det sandsynligvis kommer til at gå dem i fremtiden. Meningen er, at systemet kan bruges i whiplashforskningen og i behandlingssystemet for eksempel på skadestuer og sygehuse samt hos praktiserende læger, kiropraktorer og fysioterapeuter. Når det gælder smertebehandling, er kognitiv terapi en udbredt behandlingsform. Formålet er blandt andet at ændre negative tankemønstre i positiv retning. Desværre får det mange til at føle skyld over deres negative tanker. De føler, at det er deres egen skyld, hvis de har det dårligt. Nu har psykologerne videreudviklet terapiformen til accepterende og engagerende terapi, som går ud på at hjælpe patienten til at acceptere tingenes tilstand. kan hjælpe dem at bruge den meditationsform, som handler om at acceptere at det er, som det er og ikke lade sig styre af tankerne. Efter hendes mening lægger accepterende og engagerende terapi sig op ad det sammen. Jeg forstår det sådan, at man både har en mindfulness del, hvor man lærer fuld opmærksomhed, og hvor man ser på sine tanker uden at lade dem styre sig, og en indsigtsdel, hvor man arbejder med sig selv. Man accepterer det, der er, og lader sig i mindre grad påvirke af, om oplevelser er positive eller negative de er bare. It is as it is. Eller sagt på en anden måde: Det handler om at besøge sig selv, se hvad der foregår og derefter arbejde med de monstre, der plager en, forklarer hun, der ser terapiformen som lovende. Hvis man skal slippe fri for sine sorger og frustrationer, er det jo rigtigt, at man skal acceptere de ting, der ikke står til at ændre, siger hun. DSB Handicapservice Du har på de forgående sider fået et meget lille indblik i de mange forskningsresultater, der blev præsenteret på den internationale whiplash kongres. Er du interesseret, finder du en gennemgang af alle Issue 50. Artiklerne er på et højt fagligt niveau og meget svære at læse og forstå for almindelige mennesker. Du finder bladet her: Er du handicappet og har legitimationskort til DSBs ledsagerordning, kan du bestille hjælp til dine togrejser. Du skal blot ringe til DSB Handicapservice på telefon (tast 6). Starter eller slutter din rejse med bus, skal du kontakte din egen region. I brochuren, Handicapservice, kan du læse mere om ordningen - brochuren finder du på dsb.dk/brochurer