Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation.

Transkript

1 27. februar 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: Resumé: HJEMME-PC-ORDNINGEN Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation. Folketinget vedtog i 1997, at der skulle være skattefrihed for den private brug af arbejdsgiverbetalt computer med tilbehør. En derpå følgende - utilsigtet - praksis med, at det blev arbejdstageren, der gennem en nedgang i bruttolønnen kom til at betale for hjemme-pcordningen, blev stoppet med indførelse af en værnsregel i december Værnsreglen opretholdes, men samtidig foreslås indført et ligningsmæssigt fradrag for de udgifter, arbejdstageren selv afholder til hjemme-pcordningen, dog højst kr. årligt. Betingelsen herfor er, at arbejdsgiveren afholder minimum 25 procent af udgifterne. Endvidere foreslås indført skattefrihed for arbejdsgiverbetalt datakommunikation via en dataforbindelse tilsluttet arbejdstagers computer, når denne har adgang til arbejdsstedets netværk. AE stiller sig kritisk overfor forslaget, jf. vedlagte høringssvar, idet forslaget i praksis udelukker en række lønmodtagergrupper fra ordningen, ligesom ordningen tegner til at blive forholdsvis kostbar, idet der udover de direkte anførte udgifter på ca. 165 mill.kr. kommer afledte udgifter på ca. 235 mill.kr., ved at provenuet fra beskatning af fri telefon på sigt bortfalder, altså i alt ca. 400 mill.kr. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2002\hjemme-pc doc

2 2 HJEMME-PC-ORDNINGEN Regeringen har fremlagt lovforslag om ændring af ligningsloven. (Hjemmepc-ordningen samt skattefrihed for arbejdsgiverbetalt datakommunikation). AE stiller sig kritisk til ovennævnte forslag, jf. vedlagte høringssvar til Skatteministeriet. Baggrund I 1997 vedtog et bredt flertal i Folketinget skattefrihed for den private brug af en computer med tilbehør betalt af en arbejdsgiver. Det var ikke hensigten, at det skulle være en medarbejderopgave at medfinansiere computeren mere eller mindre ved en nedgang i bruttolønnen. Det var intentionen, at arbejdsgiverne skulle kunne tage et ansvar for medarbejdernes IT-udvikling, uden at det medførte beskatning af de ansatte, når arbejdsgiveren betalte udgifterne ved at stille en computer til rådighed. I praksis viste det sig, at arbejdsgivere og ansatte ofte brugte bestemmelsen til at konvertere skattepligtig løn til en skattefri computer m.v. ved at aftale, at den ansatte skulle gå ned i løn, mod at arbejdsgiveren stillede en computer m.v. til rådighed. For den ansatte betød det, at vedkommende opnåede, hvad der svarede til et fradrag i bruttoindkomsten for udgiften til erhvervelse af rådigheden over en computer med tilbehør Samtidig var dette udtryk for, at den økonomiske byrde ved de ansattes IT-udvikling flyttedes over på medarbejdersiden. Ligningsrådet blev bedt om at tage stilling til en lang række anmodninger om bindende forhåndsbesked vedrørende den skattemæssige behandling af en computer m.v., som var stillet til rådighed af en arbejdsgiver for de ansatte mod, at de ansatte gik ned i løn. Disse sager pegede i retning af, at ligningslovens bestemmelser i vidt omfang anvendes til at konvertere skattepligtig løn til et skattefrit personalegode. Derfor blev der i december 2000 indført en værnsregel i ligningsloven for at dæmme op for den virksomhedspraksis, der havde udviklet sig. Værnsreglen består i en bestemmelse om, at skattefriheden for computer med tilbehør stillet til rådighed ikke gælder, hvis den skattepligtige ved reduktion i sin bruttoløn har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få stillet

3 3 udstyret til rådighed. Hvis den skattepligtige har kompenseret arbejdsgiveren ved at gå ned i bruttoløn, medregnes et beløb svarende til 50 procent af udstyrets nypris ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Har udstyret kun været til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori udstyret ikke har været til rådighed. Værnsreglen er ikke til hinder for, at arbejdstageren betaler en del af udgifterne ved at få stillet en hjemme-pc til rådighed, når dette sker ved træk i lønnen efter skat. Værnsreglen fjernede det skattemæssige incitament for arbejdstageren til økonomisk at bidrage til en hjemme-pc-ordning. Lovforslagets indhold Lovforslaget vedrører dels hjemme-pc-ordning, dels arbejdsgiverbetalt datakommunikation. A. Hjemme-pc-ordning Værnsreglen opretholdes, men det foreslås, at arbejdstageren i sin skattepligtige indkomst kan fradrage de udgifter, som arbejdstageren eventuelt betaler til arbejdsgiveren i forbindelse med, at arbejdstageren får en computer med tilbehør stillet til rådighed, dog højst med kr.pr. år. Fradraget er blot betinget af, at arbejdsgiveren afholder minimum 25 procent af udgiften ved at stille en hjemme-pc til rådighed. Ved at indføre en ordning med adgang til et ligningsmæssigt fradrag i stedet for de tidligere benyttede bruttotræksordninger genetableres "incitamentet" for arbejdstagerne til at deltage i finansieringen af hjemme-pc-ordningen. Ligesom det tilskynder arbejdsgiveren til at vælte en stor del af betalingen ved ordningen over på arbejdstageren. Samtidig får samfundet et provenutab. Efter forslaget fastsættes der ikke et egentligt maksimumbeløb for hvor meget den computer med tilbehør, der stilles til rådighed for arbejdstageren, må koste. Målsætningen om pc-basisudstyr af rimelig kapacitet og kvalitet søges i stedet nået ved den foreslåede maksimering af arbejdstagerens ligningsmæssige fradrag til kr. pr. år. Det er en forudsætning for anvendelsen af den foreslåede ordning, at der er tale om en computer med tilbehør. Arbejdstageren kan således f.eks. ikke deltage i en ordning, hvorefter arbejdstageren blot får computertilbehør stillet til rådighed.

4 4 Kriteriet om, at computer med tilbehør skal være stillet til rådighed for arbejdstageren af arbejdsgiveren til brug ved arbejdet, opretholdes i overensstemmelses med de nugældende regler og praksis. Forslaget indebærer ingen ændring i forhold til de nugældende regler, hvorefter der er skattefrihed for arbejdstageren af den private brug, vedkommende gør af en computer med tilbehør, der i sin helhed er finansieret og stillet til rådighed af arbejdsgiveren til brug ved arbejdet. Ved opgørelsen af, hvorvidt arbejdsgiveren afholder minimum 25 procent af udgifterne til ordningen, kan efter forslaget medtages arbejdsgiverens direkte omkostninger til erhvervelse eller leje af det hard- og software, der er stillet tilrådighed for den enkelte medarbejder, arbejdsgiverens engangsudgift til etablering af en højhastigheds- eller bredbåndsadgang for medarbejderen samt de udgifter, arbejdsgiveren afholder til pc-uddannelse m.v. for den enkelte medarbejder, der deltager i ordningen. Det er hensigten at etablere indberetningspligt for arbejdsgiveren for så vidt angår arbejdstagerens egenbetaling, således at der ved skatteansættelsen automatisk kan tages højde for arbejdstagerens fradrag. Der foreslås ikke ændringer i forhold til arbejdsgiverens adgang til fradrag for de udgifter, der er forbundet med at stille computer til rådighed for medarbejderne. B. Arbejdsgiverbetalt datakommunikation Det foreslås, at der indføres skattefrihed for arbejdsgiverbetalt datakommunikation via en dataforbindelse tilsluttet en ansats computer i hjemmet, når denne har adgang til arbejdsstedets netværk. Det er uden betydning, hvem der ejer den computer, der anvendes i den ansattes hjem, når blot computeren fra den ansattes hjem har adgang til arbejdsstedets netværk. Er betingelsen for skattefrihed om tilslutning til arbejdsstedets netværk opfyldt, omfatter skattefriheden såvel abonnementsudgiften som løbende datakommunikationsudgifter. Hvis dataforbindelsen anvendes til telefoni, vil

5 5 arbejdsgiverens betaling heraf også være omfattet af skattefritagelsen, da dette er en integreret del af kommunikationsforbindelsen. Beskatningen af fri almindelig fastnet- eller mobiltelefon opretholdes. Beskatningen af dataforbindelser uden adgang til arbejdsstedets netværk efter reglerne for fri telefon opretholdes ligeledes. Arbejdsgiverens adgang til fradrag for udgifterne til betalt datakommunikation for medarbejderne ændres ikke. Provenumæssige konsekvenser Provenuskønnene for lovforslagets elementer er forbundet med stor usikkerhed. For så vidt angår forslaget om hjemme-pc-ordninger er provenuskønnet baseret på, at en oprettelse af ordninger vil medføre et årligt provenutab på ca. 150 mill.kr. Som følge af indfasning af ordningerne skønnes provenutabet i indkomståret 2002 at udgøre ca. 75 mill.kr. Med hensyn til forslaget om skattefritagelse for arbejdsgiverbetalt datakommunikation antages, at der i 2002 vil være personer, der alene får stillet en dataforbindelse til rådighed med adgang til arbejdsgiverens netværk og har egne udgifter til telefoni på gennemsnitligt kr. Det umiddelbare årlige provenutab ved den foreslåede ordning skønnes til i størrelsesordenen ca mill.kr. Det samlede provenutab er herefter angivet til årligt ca. 165 mill.kr. Det fremgår imidlertid af bemærkningerne til lovforslaget, at der hertil kan komme et afledt tab som følge af, at almindelige telefonforbindelser ændres til dataforbindelser med adgang til arbejdsgiverens netværk. Denne effekt skønnes på sigt at kunne medføre, at dele af eller hele det resterende provenu fra fri telefon på skønnet mill.kr. årligt bortfalder. Kommentarer Vedr. IT-kompetence m.v. har der hidtil været en betydelig skævhed til fordel for de højtlønnede og de i forvejen bedre uddannede. Lovforslaget vil yderligere forstærke denne skævhed, idet det er udformet således, at det foreslåede skattefradrag samt skattefrihed for arbejdsgiverbe-

6 6 talt datakommunikation kun omfatter arbejdstagere med adgang til arbejdsstedets netværk. Dette vil i praksis udelukke en række grupper - typisk almindelige lønmodtagere samt personer uden direkte eller kun løsere tilknytning til arbejdsmarkedet - fra ordningen. Desuden tilskynder forslaget til - gennem skattefradrag - at vælte en stor del af betalingen vedr. hjemme-pc-ordningen over på arbejdstageren. Herudover tegner ordningen til at blive forholdsvis kostbar for samfundet, idet der udover de anførte provenutab på årligt 165 mill. kr. kommer et afledt tab - jf. bemærkningerne til lovforslaget - som følge af, at almindelige telefonforbindelser ændres til dataforbindelser med adgang til arbejdsgiverens netværk. Denne effekt skønnes på sigt at kunne medføre, at dele af eller hele det resterende provenu fra fri telefon på skønnet ca mill.kr. bortfalder. De samlede provenumæssige konsekvenser af lovforslaget bliver således omkring 400 mill.kr.

7 7 BILAG Skatteministeriet Departementet Vedr. forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Hjemme-pc-ordning samt skattefrihed for arbejdsgiverbetalt datakommunikation) AE har følgende bemærkninger til ovennævnte forslag: AE finder det vigtigt, at der fortsat sker en generel opgradering vedr. ITkompetence og at dette omfatter alle. Hidtil har der været en betydelig skævhed til fordel for de højtlønnede og de i forvejen bedre uddannede. AE finder, at lovforslaget yderligere vil forstærke denne skævhed, idet det er udformet således, at det foreslåede skattefradrag samt skattefrihed for arbejdsgiverbetalt datakommunikation kun omfatter arbejdstagere med adgang til arbejdsstedets netværk. Dette vil i praksis udelukke en række grupper - typisk almindelige lønmodtagere samt personer uden direkte eller kun løsere tilknytning til arbejdsmarkedet - fra ordningen. Herudover tegner ordningen til at blive forholdsvis kostbar for samfundet, idet der udover de anførte provenutab på årligt 165 mill. kr. kommer et afledt tab - jf. bemærkningerne til lovforslaget - som følge af, at almindelige telefonforbindelser ændres til dataforbindelser med adgang til arbejdsgiverens netværk. Denne effekt skønnes på sigt at kunne medføre, at dele af eller hele det resterende provenu fra fri telefon på skønnet ca mill.kr. bortfalder. Med venlig hilsen Frithiof Hagen Direkte telefon: