Notat ALLE UNGE I UDDANNELSE OG JOB

Transkript

1 Notat ALLE UNGE I UDDANNELSE OG JOB INDHOLD A. Baggrund og hvorfor? B. Hvad er udfordringen? C. Beskrivelse af proces D. Lovpligtigt indhold og rammer E. Beskrivelse af de nuværende tilbud F. Forslag til fremtidige tilbud G. Økonomiske konsekvenser INDLEDNING Notatet er resultatet af et længevarende arbejde, der har haft fokus på løse den udfordring, der omhandler, at uddannelsesparate unge ikke får den fornødne vejledning i forhold til uddannelse og job. Målgruppen for forslagene er specifikt rettet mod de 80 % unge i folkeskolen, der pt. ikke får en særlig indsats omkring Uddannelse og Job. Målgruppen er derfor ikke tiltænkt de ikke-uddannelsesparate, særligt udsatte og drop-outs, da disse elever får en særlig indsats. De foreslåede tilbud skal styrke vejledningen og kendskabet i forhold til arbejdsmarkedet, så sammenhængen mellem folkeskole, ungdoms- og videregående uddannelser og job styrkes. A. BAGGRUND OG HVORFOR? Ungdomsuddannelser er adgangsbilletten til videre uddannelse og job for Ballerups børn og unge. Det er positivt, at andelen af unge, der forlader folkeskolen med minimum 2 i dansk og matematik og derfor opfylder adgangskravet til ungdomsuddannelse, er stigende.

2 Det er vigtigt, at de unge vælger den ungdomsuddannelse, der er rigtig for dem, så de ikke falder fra undervejs og mister vigtige muligheder i livet. Det er også vigtigt, at flere unge vælger erhvervsuddannelse, for det er der, der er en stor efterspørgsel efter arbejdskraft i fremtiden. Men ungdomsuddannelsesmarkedet er broget og uoverskueligt, og med den seneste nationale vejledningsreform fra 2016 er det kun de ikke-udddannelsesparate, der får vejledning. Den store gruppe svarende til ca. 80 % af en årgang får kollektiv vejledning og forventes selv at kunne finde de ønskede oplysninger via e-vejledning og Uddannelsesguiden, på Undervisningsministeriets hjemmeside. Forældre har sammen med deres børn en opgave, som de selv forventes at kunne løse. Ballerup Kommune vil både styrke vejledningen af de unge og sammenhængen mellem folkeskole, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og job. Visionen Ballerup som uddannelsesby handler om, at der indenfor kommunens grænser findes næsten alle ungdomsuddannelsesmuligheder, DTU og et stort antal virksomheder med lyst til at påtage sig en opgave i uddannelsen af vores unge. Unge, der vokser op i Ballerup Kommune, skal stå stærkt, når de skal vælge uddannelse og jobs. Af de unge der i 2013 forlod 9. eller 10. klasse i Ballerup Kommune var kun 71 % i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at de afsluttede 9. eller 10. klasse. For årgang 2014 var tallet 77 %. Hertil kommer, at nogle falder fra uddannelsen inden de bliver færdige. Formålet med at løfte opgaven omkring Alle unge i uddannelse og job er således at sikre alle unge vejledning og lade alle elever stifte bekendtskab med ungdomsuddannelser i særligt tilrettelagt læringsforløb. B. HVAD ER UDFORDRINGEN? - 80 % får ingen eller kun i mindre grad vejledning, fordi de er uddannelsesparate - Der er behov for at styrke de unges motivation og interesse for uddannelse og fremtidige job - Kompetente voksne, der kan vejlede, savnes tæt på de unge - Virksomheder har brug for dygtige unge - Der findes rigtig gode indsatser, fx adoptionsordninger, men det kommer kun ganske få elever til gode På baggrund af disse udfordringer har arbejdet haft to mål a) At finde en løsning på udfordringen omkring vejledning af de 80 % af en årgang b) At finde en måde at sikre alle elever en motiverende introduktion til uddannelses- og jobmuligheder 2

3 C. BESKRIVELSE AF PROCES I forsøget på at finde de bedste løsninger på de mange udfordringer har der været en involverende proces, som har inddraget mange forskellige aktører. Her er de mange fora kort oplistet. Hvornår November 2016 Januar 2017 Februar 2017 Marts 2017 April 2017 Maj 2017 Hvem Uddannelsesforum Workshop, hvor der tages hul på udfordringen Der blev nedsat en konceptgruppe bestående af medlemmer af Uddannelsesforum og Det Rådgivende erhvervspanel. Konceptgruppe Workshop, hvor der blev arbejdet med flere mulige scenarier. Der blev nedsat en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppe Arbejdsgruppen kom med bud på tre konkrete forslag til indskoling, mellemtrin og udskoling. Konceptgruppe Konkretisering af de tre konkrete forslag. Pædagogiske ledere af udskolingen Drøftelse af fremtidige muligheder. Uddannelsesforum, Det Erhvervsrådgivende Panel og politikere Workshop om to konkrete forslag, LAB for mellemtrin og Virkelighedsuge for udskoling. D. LOVPLIGTIGT INDHOLD OG RAMMER Uddannelse og Job* Uddannelse og Job er et timeløst fag. Et timeløst fag er et obligatorisk emne, der skal indgå i undervisningen. Emnet har ikke et selvstændigt timeantal, men indgår i undervisningen i de obligatoriske fag. Tænkningen er, at de forskellige fagområder bidrager til emnets indhold. I emnet Uddannelse og Job skal eleverne opnå viden om de alsidige muligheder, som uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet giver. Samtidig skal undervisningen i uddannelse og job medvirke til at styrke elevernes bevidsthed om alsidigheden i deres egne muligheder og forudsætninger. Det er centralt, at eleverne bibringes en mangfoldighed af viden og indtryk fra uddannelses-, arbejds- og voksenverdenen sammen med refleksioner om egne ønsker og mål for fremtidens karriereveje. Uddannelse og Job er kendetegnet af temaer og aktiviteter, hvor eleverne og undervisningen sammenføres med det omgivende samfund. Det gælder i de færdigheds- og vidensområder, som er indeholdt i Uddannelse og Job. Det gælder endvidere, når eleverne i fællesskab eller individuelt oplever og erfarer ved det personli- 3

4 ge møde med uddannelsessteder, virksomheder og mennesker i uddannelse og på arbejdsmarkedet. * Læringsmål* klasse Personlige valg: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job. Fra uddannelse til job: Eleven kan beskrive sammenhæng mellem uddannelser og job. Arbejdsliv: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem job, arbejdsliv og fritidsliv klasse Personlige valg: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger. Arbejdsliv: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere. Fra uddannelse til job: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder. * E. BESKRIVELSE AF DE NUVÆRENDE TILBUD I bilag 1 er en samlet oversigt over eksisterende tilbud. I Ballerup har vi allerede nogle gode og velfungerende tilbud, som rigtig mange elever har glæde af. De er kort oplistet her: Introduktionskurser Introduktionskurser i 8. klasse er vejlednings- og undervisningsforløb, der skal bidrage til, at den unge bliver afklaret og motiveret for at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Introduktionskurserne har en samlet varighed på 5 skoledage for elever i folkeskolen. Eleverne skal introduceres til mindst en erhvervsuddannelse eller erhvervsgymnasial uddannelse. Eleverne kan derudover introduceres til almengymnasiale uddannelser. Skills Skills Stafetten er en konkurrence, hvor grundskoleelever dyster mod hinanden i opgaver, der kræver et praktisk håndelag. Skills består både af en konkurrence for erhvervsskoleelever og en for grundskoleelever Skills Stafetten. Skills Stafetten giver grundskoleeleverne mulighed for at konkurrere mod hinanden i opgaver, der gennem leg, læring og konkurrence introducerer dem til håndværksfagene. Skills Stafetten er en del af 8. klassernes introduktionskursus til ungdomsuddannelserne. 4

5 Brobygning Brobygning er et vejlednings- og undervisningsforløb på en institution, der udbyder ungdomsuddannelse. Brobygning udbydes af og gennemføres på de institutioner, der udbyder de nedenfor nævnte uddannelser. Der kan brobygges til: 1) erhvervsuddannelsernes grundforløb, 2) de indledende dele af uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx), 3) de indledende dele af uddannelsen til højere handelseksamen (hhx), 4) de indledende dele af uddannelsen til studentereksamen (stx) og 5) de indledende dele af uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf). Praktikforløb Elever kan komme i praktikforløb på en arbejdsplads. Eleven skal selv finde sin praktikplads. Speeddating Ung til Ung formidling og et alternativ til den traditionelle uddannelsesvejledning. Elever fra folkeskolen får indblik i ungdomsuddannelser i Ballerup Kommune. 8. klasserne vil møde unge i uddannelse. 8. klasserne vil høre om uddannelsesmuligheder i Ballerup Kommune. De unge vil fortælle om, hvorfor de har valgt netop den uddannelse, hvad der kræves, og hvad er godt og hvad er svært. Eleverne fra 8. klasse vil høre om alle uddannelser med 8 minutters speeddating ved hver uddannelse, heraf navnet speeddating. Agentforløb Agentforløb er et samarbejde mellem en folkeskoleklasse og en gymnasieklasse på Borupgaard Gymnasium. Det er frivillige tilbud, som skolerne kan tage imod. Formålet med agentforløbet er at give elever mulighed for at samarbejde med elever på en ungdomsuddannelse. Virksomhedsadoption En virksomhed adopterer en skoleklasse i en årrække, fx 7. til 9. klasse Adoptionsaftaler har til formål at være inspirerende og idéskabende til glæde og gavn for begge parter og samtidig være brobygning mellem erhvervsliv og skole. Det er ganske få klasser, der har mulighed for at deltage i dette forløb. LAB LAB er i dag et frivilligt tilbud til klasse Hensigten er at eleverne får større viden om erhvervslivet og inspiration til senere uddannelsesvalg og jobmuligheder: få kendskab til erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og andre aktører at vise eleverne, at den faglighed, vi arbejder med i skolen, anvendes i virkeligheden at præsentere eleverne for innovative arbejdsmetoder -tænke ud af bok- sen, bruge al deres viden på tværs af faggrænser og hverdags viden det lokale erhvervsliv, lokale uddannelsesinstitutioner og lokale aktører får præsenteret løsninger og nye ideer Udgangspunktet for konceptet er, at eleverne skal løse en udfordring, som virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre aktører stiller. Eleverne arbejder på skolen med den kreative idégenerering, idéudvikling og produktudvikling. 5

6 Eleverne arbejder frem mod en løsning på udfordringen, løsningen skal fremlægges foran et dommerpanel, bestående af blandt andet udfordringsstilleren. Som en del af forløbet kan en klasse komme på besøg hos dem, som stiller udfordringen få det lokale erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og andre lokale aktører ud og fortælle om organisationen på skolen selv søge information på baggrund af enten besøg eller oplæg Omfang svarende til en almindelig uge, ca. 25 timer. Eksempler på LAB udfordringer: 1. VIRKSOMHED: GoAppified Kom med jeres bud på fremtidens teknologi indenfor Beacon og mobilbetaling. 2. VIRKSOMHED: Conopor Vi vil gerne at vores "lille" virksomhed liver mere synlig og sælger mere. Hvordan kan vi være bedre til at komme ud (være synlige) overfor voksne i alderen år (chefer, ledere og HR)? Hvordan bliver man set og samtidigt husket, når man er ude mellem alle mulige andre. Altså hvordan skiller man sig ud? 3. HJEMMEPLEJEN Hvordan kan man motivere medarbejderne i hjemmeplejen til at droppe bilen og i stedet tage cyklen i arbejdstiden? 4. CENTER FOR BY, ERHVERVOG MILJØ Vi udfordrer jer til at finde nye, sjove og brugbare aktiviteter på den nye Banegårdsplads i Ballerup. 5. VIRKSOMHED: Tryg Hvordan får vi flere børn og unge til at bruge cykelhjelm? 6

7 F. FORSLAG TIL FREMTIDIGE TILBUD Den involverende proces har affødt nogle meget forskellige ideer, som langsomt i processen er spidset til og til slut udmøntes i 4 konkrete forslag. Alle forslag indeholder opgaver til en central konsulent, der får til opgave at understøtte, udvikle og sikre de forskellige indsatser. Den centrale uddannelseskonsulent har en helt særlig rolle i at få de nye indsatser til at fungere. Et bredt kendskab til virksomheder og uddannelsesinstitutioner vil være nødvendigt, ligesom et tæt netværk af gode kontakter er essentielt. 1. LAB til klasse Obligatorisk deltagelse i løbet af klasse. 2. Særligt tilrettelagte undervisningsdage på ungdomsuddannelser - som tilkøb. 3. Kompetenceløft af lærere til uddannelsesvejledning. 4. Faste forløb i udskolingslinjerne 1. LAB OBLIGATORISKE FORLØB I KLASSE klasser løser udfordringer fra virksomheder, uddannelsesinstitutioner, museer, kommunen m.v. Hensigten er at eleverne får større viden om erhvervslivet og inspiration til senere uddannelsesvalg og jobmuligheder: få kendskab til erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og andre aktører at vise eleverne, at den faglighed, vi arbejder med i skolen, anvendes i virkeligheden at præsentere eleverne for innovative arbejdsmetoder -tænke ud af bok- sen, bruge al deres viden på tværs af faggrænser og hverdags viden det lokale erhvervsliv, lokale uddannelsesinstitutioner og lokale aktører får præsenteret løsninger og nye ideer Udgangspunktet for konceptet er, at eleverne skal løse en udfordring, som virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre aktører stiller. Eleverne arbejder på skolen med den kreative idégenerering, idéudvikling og produktudvikling. Eleverne arbejder frem mod en løsning på udfordringen, løsningen skal fremlægges foran et dommerpanel, bestående af blandt andet udfordringsstilleren. Som en del af forløbet kan en klasse komme på besøg hos dem, som stiller udfordringen få det lokale erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og andre lokale aktører ud og fortælle om organisationen på skolen selv søge information på baggrund af enten besøg eller oplæg Omfang svarende til en almindelig uge, ca. 25 timer. Eksempler på LAB udfordringer: 7

8 VIRKSOMHED: GoAppified Kom med jeres bud på fremtidens teknologi indenfor Beacon og mobilbetaling. VIRKSOMHED: Conopor Vi vil gerne at vores "lille" virksomhed liver mere synlig og sælger mere. Hvordan kan vi være bedre til at komme ud (være synlige) overfor voksne i alderen år (chefer, ledere og HR)? Hvordan bliver man set og samtidigt husket, når man er ude mellem alle mulige andre. Altså hvordan skiller man sig ud? HJEMMEPLEJEN Hvordan kan man motivere medarbejderne i hjemmeplejen til at droppe bilen og i stedet tage cyklen i arbejdstiden? CENTER FOR BY, ERHVERVOG MILJØ Vi udfordrer jer til at finde nye, sjove og brugbare aktiviteter på den nye Banegårdsplads i Ballerup. VIRKSOMHED: Tryg Hvordan får vi flere børn og unge til at bruge cykelhjelm? En central uddannelseskonsulent opsøger virksomheder, uddannelsesinstitutioner, museer m.fl. med henblik på at skabe de projekter, som alle klasserne skal løse. Det vil kræve ca. 25 LAB forløb om året for at kunne sikre alle klasser mellem 4. og 7.klasse forløb to gange i deres i skoleforløb. 2. SÆRLIGT TILRETTELAGTE UNDERVISNINGSDAGE PÅ UNGDOMSUDDANNELSER Tilkøb af særlige forløb på ungdomsuddannelser, med inspiration fra de eksisterende agentforløb og fra de særligt tilrettelagte undervisningsforløb udbudt af TEC. Den centrale uddannelseskonsulent udformer en række pakker (undervisnings- og oplevelses forløb) i tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne. Pakkerne kan tilkøbes af skolerne og eventuelt tilrettelægges i samarbejde med en klasses lærerteam. Særligt tilrettelagte undervisningsdage kan være særlige pakkeforløb, der udvikles af kommunal uddannelseskonsulent i samarbejde med ungdomsuddannelsen. Særligt tilrettelagte undervisningsdage kan også være forløb, der kan blive planlagt af de deltagende folkeskolelærere i samarbejde med undervisere fra ungdomsuddannelser, således at indholdet tager udgangspunkt i fælles mål for både udskolingen og ungdomsuddannelsen. Skolerne skal tilkøbe og selv vælge netop de uddannelsesforløb og introduktioner, som stemmer overens med de planlagte aktiviteter i klassen. De tilkøbte forløb på ungdomsuddannelserne har til formål at sikre målrettede introduktioner til de forskellige uddannelsesmuligheder. Skolerne tildeles økonomi til at købe de særligt tilrettelagte undervisnings og oplevelses dage, og det skal være obligatorisk for samtlige 8. og 9. klasser at deltage i disse særligt tilrettelagte uddannelsespakker. Derforuden er der fortsat de eksisterende introforløb og brobygningsmuligheder, som skolerne fortsat kan gøre brug af, hvis det er relevant. (Se afsnittet om eksisterende tilbud) Den centrale konsulent har til opgave at forme uddannelsespakker, og samskabe forløb med både folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner 8

9 3. KOMPETENCELØFT AF LÆRERE Uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning Vejledning i de mange ungdomsuddannelser og jobmuligheder for unge kræver særlige kompetencer. Kompetencerne er samlet i UU-centrene og har været det i en årrække. Det betyder, at lærere ikke besidder denne særlige viden. Center for Skoler, Institutioner og Kultur anbefaler, at det bliver en reel kompetenceforøgelse i form af uddannelse. På nuværende tidspunkt er vejlederuddannelsen på Professionshøjskolerne. Uddannelsen består af 3 moduler. De nyuddannede vejledere skal tilknyttes skolernes Pædagogiske Læringscentre (PLC). Her er skolens øvrige vejledere samlet i opgave- og fagfællesskaber. Vi har i Ballerup Kommune rigtige gode erfaringer fra It-mentor projektet og Samspal, hvor dygtige mentorer indgår i forløb i klasserne. På den måde får både lærere og elever en viden om emnet her Uddannelse og Job. En vejleder skal således både kunne undervise og være en fast del af emnedage med fokus på Uddannelse og Job og samtidig kunne vejlede enkelt elever, der har særlige ønsker eller spørgsmål. På den måde tilgodeses både den kollektive vejledning, undervisning i Uddannelse og Job, og eleverne får en mulighed for tæt vejledning. Den centrale konsulent understøtter og sikrer vejlederne i deres efter-videreuddannelsesforløb. Efter endt uddannelse er opgave at sikre løbende opdatering af viden hos vejlederne og sikre videndeling blandt dem. 4. FASTE FORLØB I UDDANNELSE OG JOB Udskolingslinjer er en realitet fra 1.august I disse linjer er undervisningen tonet i særlige retninger, og eleverne kan vælge netop den retning, som motiverer dem bedst. I samtlige linjer indgår det timeløse emne Uddannelse og Job og ved hjælp af de nyuddannede vejledere bliver det muligt at tilbyde faste forløb til samtlige linjer. Hver Uddannelsesvejleder har 400 årlige timer til at kunne tilbyde faste undervisningsforløb, deltage i særlige emner og tilbyde individuel vejledning, hvor det skønnes nødvendigt. Det er udskolingsteamet, der beder om de faste forløb på det tidspunkt, hvor det passer ind i en årsplan. Mindst 2 forløb skal årligt være en del af undervisningen i og 9. klasse. Vejlederen planlægger, gennemfører og evaluerer forløbet med udskolingsteamet. 9

10 G. ØKONOMISKE KONSEKVENSER LAB TIL KLASSE LAB forløb i klasse koster primært arbejdstid for Uddannelseskonsulenten. Derudover skal der afsættes en fælles konto til dækning af mindre materialeudgifter i virksomhederne. Materialemidler til ca. 25 årlige forløb Hertil skal lægges en central konsulent kr. SÆRLIGT TILRETTELAGTE UNDERVISNINGSDAGE PÅ UNGDOMSUDDANNELSER Undervisningsdage koster enten en pris pr. time eller pr. dag afhængigt af de aftaler, der indgås. I økonomioversigten er der taget udgangspunkt i den takst, som i øjeblikket gælder, hvis man tilkøber særligt tilrettelagte forløb på fx TEC. Skolerne skal tilkøbe og selv vælge netop de uddannelsesforløb og introduktioner, som stemmer overens med de planlagte aktiviteter i klassen. Midlerne tilføres derfor skolerne. PR. TIME 3. DAGE Kr. 3 dage /klasse/6 timer dage for en 8. klasse årgang/ 22 klasser dage for klasse for to årgang/ 44 klasser Central konsulent KOMPETENCELØFT AF LÆRERE TIL UDDANNELSESVEJLEDNING Tre moduler på diplomuddannelsen koster kr. pr. deltager. Dertil skal lægges frikøb jfr. uddannelsesaftalen, hvilket udgør en udgift på kr. pr. deltager Kr. 3 moduler kursusafgift Frikøb 12 x 3 dage Omkostning pr. lærer til uddannelse 8 lærere kr 8 Vejleder tillæg (2000-niveau) kr. Central konsulent 10

11 FASTE FORLØB I UDDANNELSE OG JOB Hvis vejlederne skal have en mulighed for at udøve deres hverv, så vil det kræve et frikøb. Et skøn vil være ca. 400 årlige timer til hver af vejlederne svarende til to samlede årsværk i skolevæsenet, hvis der er 8 vejledere. Dette udgør i alt kr. ANSÆTTELSE AF EN CENTRAL UDDANNELSESKONSULENT Ansættelse af en konsulent i Center for Skoler, Institutioner og Kultur vil udgøre en årlig lønudgift på kr. SAMLEDE OMKOSTNINGER FOR FORSLAGENE De samlede årlige omkostninger afhænger af ambitionsniveauet for projektet. Der er således i det følgende truffet valg omkring omfanget af indsatserne, jf. nedenstående tabel. Der vil derfor være mulighed for enten at skrue op eller ned for omkostningerne og hermed indsatsniveauet, jf. ovenstående. Det bemærkes, at omkostningsniveauet for de enkelte indsatser er indbyrdes afhængige. Således vil fx omkostninger til LAB stige, såfremt der ikke ansættes en central uddannelseskonsulent. SAMLET ØKONOMIOVERSIGT Kr. LAB materialemidler Særligt tilrettelagte undervisningsdage (her valgt med 3 dage for 8. og 9. klasser) Kompetenceløft af lærere x 8 (engangsudgift) årlige timer til vejledere x Faste årlige tillæg til vejledere Uddannelseskonsulent (bemærk alle indsatser holdes sammen af en konsulent) I alt