Mig og Fanden - en fortælling om et eventyr af Bent Haller Målgruppe klasse

Transkript

1 Handling I Mig og Fanden bliver drengen Benne fristet af djævlen, og han bliver dermed indirekte skyld i sin mormors død. Benne skammer sig frygteligt og drager ud i verden for at befri mormorens sjæl fra Djævlen. Maria - en meget mærkelig pige med usædvanlige evner - møder han undervejs, og hun hjælper ham, især da Benne forelsker sig i en prinsesse. Prinsessen er i Fandens magt og får henrettet sine bejlere på stribe ved at stille dem umulige spørgsmål. Det lykkes Benne at bestå prøverne, men dermed er kampen langt fra slut. For nu skal Benne først befri Marias sjæl fra Djævlen, og på vejen mister han vist sin uskyld og bliver voksen. Det er ikke til at sige helt præcist, for Hallers historie er en slags nedskreven drøm. En mærkelig historie, der kredser om kærligheden og fantasien, og som famler sig frem i en verden uden indlysende valg. Indledning Jeg vil gerne fortælle om noget sært, der hændte mig, dengang jeg var barn for mere end halvtreds år siden. Jeg boede alene sammen med min mormor i et lille husmandssted langt ude på landet i det allernordligste Jylland, dér hvor træerne aldrig bliver mere end godt halvanden meter i højden. Vi havde tre køer og fem grise, en håndfuld høns og en kat, der altid bare gik sine egne vegne. Denne indledning giver anledning til at udfordre genreforventninger i forhold til bogens titel. Er det en erindring? Slutning Jeg kiggede ned i bogen og skrev videre, jeg skrev og skrev, og på et tidspunkt mærkede jeg, at der var nogen, der så på mig. Da jeg kiggede op, stod han ved kirkegårdslågen, drengen med strithåret. Han var ikke sådan at slippe af med. Men nu var det mig, der ikke ville snakke med ham, jeg havde ikke tid, jeg var ved at skrive en historie. Inspiration til lærerens læsning Hallers bog lægger op til det, man/jeg kunne kalde labyrintisk litteraturarbejde (det er der vist ikke noget, der hedder), men der lægges mange hints og spor ud undervejs i fortællingen noget, der tilsammen skaber en fortælling om hovedpersonens fysiske og psykiske rejse. Side 1 af 6

2 Det kan derfor være både givtigt og nødvendigt at vende tilbage til forskellige afsnit og episoder, når man ved, hvordan bogen ender. Vende tilbage med det formål at undersøge, om man har været en opmærksom læser. Man skal nemlig være opmærksom, når man læser Haller. Han udfordrer og giver mulighed for at blive den avancerede læser. Sporene har betydning for lagene i historien og dermed mulige fortolkningsperspektiver. Tekstarbejdet består netop i at finde de steder i teksten, der får historiens sammenhængskraft til at træde frem i lagene, når man tolker og perspektiverer. Eksempler: Rejsen starter med, at Benne skal hente medicin til sin mormor. Tankerne associerer til Den lille rødhætte, der nu bevæger sig ud på sin farefulde færd. Benne møder ikke ulven, men en heks, og associationerne går til fyrtøjet side 9. Der kan sammenlignes til den reale verden. Heksen slikmutter. Side 17 - hvor den voksne fortæller, skinner tydeligt igennem. Drengens sociale behov er årsagen til, at han fristes af gadedrengen. Det ved Benne næppe på det tidspunkt. Kapitel 7 er et mestereksempel på, hvordan Haller kan skrive, så læseren tænker med og engageres i hovedpersonens projekt. Læseren (den avancerede) får mulighed for at være en smule mere årvågen end hovedpersonen. De voksne lokker også her drengen (barnet) i en fælde. Side 24 kan betragtes som point of no return. Mormoderen dør. Fanden træder frem og fortæller drengen, at han har slået mormoreren ihjel. Barnets skyldfølelse kan associere til Historien om en moder, da drengen gerne vil have hende tilbage - blot er det her den omvendte problemstilling. Den lille pige med svovlstikkerne side 26. Haller kan sin H.C. Andersen. Benne møder ikke hunde, men hundegravrøvere og må selv af med penge for at redde pigens dødsro og ret til at blive begravet i kristen jord. Benne bliver således den forløsende for at kunne rumme det anderledes. En sigøjnertøs som gennem hele drømmen nu bliver hans skæbne. Han møder sig selv og udfordres. Side 28 er et tydeligt eksempel på, at også sproget er inspireret af H.C. Andersen - Han går ud af landevejen. Benne lokkes på en ret så snedig måde af gadedrengen. Kapitel 6 beskriver de voksnes kyniske syn på børn. Benne får ikke rabat og kan derfor ikke få medicinen til mormor. I kapitel 12 går Benne sammen med Maria ind i skoven, og tankerne ledes hen på Hans og Grethe. De eventyr, som mormoreren har fortalt Benne, fornægter sig ikke. Men også det religiøse. Maria er både en bebuder, forløser og hjælper på Bennes livsrejse. Eksempler på tomme pladser til læseren side 36 og 37. Side 2 af 6

3 Starten af kapitel 15 er en reference til Hans og Grete meget tydeligt. Det vil børn også kunne se. Der skabes en forventningshorisont, som brydes og derfor stiller krav til læseren. Side 44 nederst projektet er intet mindre end at finde lykke og kærligheden. På side 45 sker noget afgørende for hovedpersonen, der begynder at gå sine egne veje går imod Maria starter sin frigørelsesproces. Benne møder prinsessen og skal igennem de tre traditionelle prøver i eventyret. Gætter prinsessens tanker. Klods Hans og gys og gru blandes, og eventyret tager virkelig fart. Maria løser gåderne. Reference til Pinocchio, da Maria gør dukkerne levende. Side 93 er reference til Jeppe på bjerget, som er en intertekstuel reference til den voksnes læser, men måske kender nogle børn historien. Benne får prinsessen, men vil ikke have hende, da han er blevet klogere på drømmerejsen. Han vælger den døde Maria. Han vælger sin indsigt i livet i kærligheden og lykken. Om projektet lykkes er op til læseren. Forfatteren trækker på grundfortællinger med en afklaret slutning, hvilket i perspektiveringen giver anledning til håb om og tro på, at Bennes projekt også vil lykkes. I kapitel 29 forlader Benne Maria. Hvorfor gør han det? Hvorfor kan/vil Benne ikke se Maria i øjnene? På mange måder er vejen til undersøgelse og tolkning i denne historie lige så meget måden, den er skrevet på, som fortællingens handling. Haller har komponeret en erindringshistorie om et tab, der starter en personlig rejse ind i en livsindsigt, der skal gennemleves for, at dette tab kan bæres. Der er ingen lette genveje. De voksne er ikke tilforladelige og bliver i højere grad en hindring frem for en hjælp for processen. Kun gennem egen kampgejst og indsigt sker en form for afklaring for hovedpersonen. Ideer til litteraturarbejde: Før bogen læses H.C. Andersen Rejsekammeraten læses eller fortælles inden læsningen af bogen. Forforståelse Snak med eleverne om hvilke eventyr, de kender rigtig godt. Det har betydning for genkendelsen af de eventyrelementer, der trækkes på i fortællingen. Ind i værket Læs indledning grundigt og analyser tid sted og personer. Snak om hvilken genreforventninger, indledningen skaber. Side 3 af 6

4 Jeg fortælling, tid sted og personer. Starter som en realistisk fortælling, men i slutningen af første afsnit står: Begyndte mine drømme at blive mere og mere uhyggelige. Den voksne mand skriver en erindring om sine drømme oplevelser og tanker, da hans bedstemor lå i sengen og senere døde. Sørg for, at alle elever får læst hele bogen enten ved lærerens oplæsning eller selvstændig læsning. Stop eventuelt efter kapitel 47, og lad eleverne digte slutningen. Vil eleverne digte videre i Bent Hallers form, eller skriver de i den traditionelle eventyrform? Disse slutninger kan give stof til en del snak om fortællingens stil, og hvorfor forfatteren skriver på den måde. Det gode og det onde. Hvilke personer repræsenterer de to værdier? Lav en handlingslinje. Hvad finder Benne ud af undervejs i historien? Det er meget vigtigt, at eleverne får overblik over fortællingens handling og de episoder, der er med til at præge Bennes handlinger og dermed hans udvikling. Benne møder Maria. Hvordan møder han hende? Hvad sker der med Benne? Der lægges spor ud i beskrivelsen af cirkusmiljøet. Drengen tør ikke kigge i krystalkuglen. Hvorfor mon ikke? Lad forskellige elever skygge Maria og Benne i det videre forløb i fortællingen. Sammenlign de to personers relationer til hinanden. Eksempel på øjenåbner i forhold til tekstens univers: Kapitel 3 er godt at læse op i forbindelse med opgave om miljøbeskrivelse og meddigtning. Det viser dels et tidsbillede af fortællerens barndom, dels eventyrlige passager i måden at skrive på. Associerer til Fyrtøjet af H.C. Andersen. Dialogen side 10 er meget scenisk og realistisk fremstillet. Læseren indlever sig, men der lurer en usikkerhed: men faktisk var det som om, jeg slet ikke kunne glæde mig over det. En tom plads, hvor læseren kan tænke med. Hvad er der på spil her i Bennes tanker? Symboler i historien? Flagermus. Nøgle. Æble (til Maria!) Side 4 af 6

5 Elevopgave Læg mærke til, om du kan genkende nogle eventyr, når du læser Mig og Fanden? Eleverne kan ikke altid se hvilken betydning, det har for læsningen og perspektiveringen. Snak om, hvad det, vi har med i vores kulturelle opdragelse, betyder dels for vores måde at tænke på og dels for vores måde at vurdere løsningsmuligheder på. Betyder det overhovedet noget det for den måde, vi har lært og forsøger at klare udfordringer på? Hvad betyder det, at historien er En fortælling om et eventyr? -hænger sammen med foregående kommentar. Hvad sker der med Benne undervejs? Hvorfor vil han ikke have prinsessen til sidst? Hvilken udvikling gennemgår han? Hvad er det for en indsigt, der får ham til at vælge prinsessen fra? - et åbent spørgsmål, der kan perspektiveres til hvilke forventninger, eleverne har til egne muligheder. Sproglige vendinger Find eksempler og snak om hvilken betydning, de har. Så kan du få både i pose og i sæk. Den der har grisen bestemmer prisen Gode råd koster ingenting Bare man kan lægge to og to sammen så kan man altid regne den ud. Han skal få kærligheden at føle. Vælg tekststykker ud og snak med eleverne om, hvordan de læser og forstår disse sekvenser - eksempelvis kap. 29. Hvorfor forlader Maria Benne? Eleverne kan også skrive ca. 10 linjer om det. Læreren læser forslagene og lader det være udgangspunkt for en fælles drøftelse. Hvorfor kan/vil Benne ikke se Maria i øjnene? Gå efter læsningen tilbage til kapitel 19 og læs det igen. Maria og Benne kommer her tæt på hinanden. Der lægges spor ud i dette kapitel, som måske har betydning for slutningen. Side 5 af 6

6 Vælg steder med dialog og læs op. Hvordan virker dialogen som tekst (det bliver mere levende, og læseren reflekterer med på de emner, der tales om)? Læs betragtninger set fra drengens synsvinkel i kapitel 8. Hvordan virker det? Kan det overhovedet undskyldes, at han reagerer, som han gør? Læs miljøbeskrivelser - eksempelvis den gamle kone side 48. Side 51 er der beskrivelse af byen. Opgaven kan være at skygge miljøbeskrivelserne. Drøft hvordan disse miljøbeskrivelser virker i forhold til fortællingens univers, som skifter mellem realisme og eventyrlige beskrivelser. Hvilken effekt har det? Hvad betyder det for læseren? Mange steder digter Haller mod de forestillinger, vi har i forvejen - eksempelvis kongens udseende og væremåde og dronningen, der skræller kartofler. Hvilken virkning giver det? Perspektivering Hvilken situation får Benne til at handle? Hvilke typer situationer har særlig betydning, når vi tvinges ud i handlinger, som vi måske ikke kan overskue? Hvad erfarer Benne gennem fortællingen, og hvad betyder det for hans beslutninger? Betyder de erfaringer, vi får, noget for vores handlemåder fremover? Eventyret bruges som ramme om fortællingen. Hvilken betydning har eventyret? Hvilken forskel ville det gøre, hvis det var skrevet som en realistisk historie? Side 6 af 6