Tinghuse Å med angivelse af restaureringsstrækningerne indsats-220, 227 og 229(markeret med ring).

Transkript

1 Restaureringsforslag til Tinghuse Å, Indsats-220, 227 og 229 Vandplan 1 Tinghuse Å er et tilløb til Pøle Å og dermed en del af Arresø Systemet. Tinghuse Å udspringer i Harager Hegn, tæt ved byen Mårum i kanten af det nordvestlige hjørne af Gribskov. Tinghuse Å er omkring Mårum udpeget i Vandplan 1 til at skulle restaureres på tre strækninger -i Vandplanen kaldet indsats 220, 227 og 229 (se detailkort). Indsatserne er omfattet af Gribskov Kommunes Vandhandleplan, vedtaget af byrådet d. 22. juni Tinghuse Å med angivelse af restaureringsstrækningerne indsats-220, 227 og 229(markeret med ring). Målsætningen for vandløbet og hensigten med restaureringsforslaget Indsatserne 220, 227 og 229 er målsat til god økologisk tilstand med krav om DVFI (Dansk Vandløbs Fauna Indeks) klasse 5.

2 Forundersøgelser, der danner grundlag for projektet Niras A/S har for Gribskov Kommune udarbejdet en forundersøgelse forud for udarbejdelsen af restaureringsforslaget. Forundersøgelsen er sammenfattet i en rapport. Forundersøgelsen lever op til kriterierne for bekendtgørelse nr. 954 af 27. juni 2016 om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering. Rapporten kan rekvireres hos kommunen. Projektforslag St. 161 til 250 Der udplantes elletræer enkeltstående og i grupper. Træer/trægrupper udplantes med meters mellemrum, enten på kronekant eller halvt nede af brinken. Træerne vil beskygge vandløbet og dermed begrænse grødevæksten og samtidigt køle vandet. Desuden vil elletræernes rødder stabilisere brinkerne. Der udplantes træer af min. størrelsesklasse 1-1,4 meters højde, for at mindske risikoen for at træerne går ud, og for hurtigere at få en skyggende effekt. Der udlægges dødt ved i form af stød og grene der presses ind i brinken. St. 250 til 337 Der udlægges store sten som strømkoncentratorer og der udgraves høller - et høl pr. ca meter. St. 377 til 437 Fra st. 377 til 437 udlægges sten spredt i profilet og der udlægges to stryg af gydegrus af ca meters længde og en tykkelse af ca. 0,2 meter. Gruset udlægges i fuld bundbredde. Derudover udlægges strømkoncentratorer af grus forskudt i profilet og der udgraves 2 høller på strækningen. Høller udgraves som skålformede fordybninger til 0,5 meter under den generelle bundlinje St. 535 til 669 Der udlægges sten spredt i profilet og der udlægges fire stryg af gydegrus af ca meters længde og en tykkelse af ca. 0,2 meter. Gruset udlægges i fuld bundbredde. Der udgraves desuden seks høller på strækningen. St. 669 til 755 Der udlægges store sten og udgraves høller, i en afstand af et høl per meter. Høller udgraves som skålformede fordybninger til 0,5 meter under den generelle bundlinje. Der udlægges strømkoncentratorer af groft grus forskudt i profilet for at skabe en slynget

3 strømrende. I svinget omkring st. 755 udføres brinksikring ved udlægning af store marksten i ydersiden af svinget. Stenene lejres i brinken til 1 meter over vandløbsbund. St. 755 til 930 Der udlægges sten spredt i profilet og der udlægges seks stryg af gydegrus af ca meters længde og en tykkelse af ca. 0,2 meter. Gruset udlægges i fuld bundbredde. Der udgraves høller i forbindelse med strygene. St. 930 til Der udplantes elletræer enkeltstående og i grupper. Træer/trægrupper udplantes enten på kronekant eller halvt nede af brinken med meters mellemrum. Der udplantes træer af min. størrelsesklasse 1-1,4 meters højde, for at mindske risikoen for at træerne går ud, og for hurtigere at opnå en skyggende effekt. Der udlægges dødt ved i form af stød og grene, der presses ind i brinken. Høller udgraves som skålformede fordybninger til 0,5 meter under den generelle bundlinje Tinghuse Å st Der udlægges et stryg af gydegrus pr meter. Strygene udlægges over 6-10 meters længde og en tykkelse af ca. 0,2 meter. Gruset udlægges i fuld bund-bredde. Der udlægges store sten spredt i profilet og udgraves høller på stræk-ningen, et pr. ca meter. Høller udgraves som skålformede fordybninger til 0,5 meter under den generelle bundlinje Der udplantes elletræer enkeltstående og i grupper. Træer/trægrupper udplantes med meters mellemrum. Træerne udplantes enten på kronekant eller halvt nede af brinken. Der udplantes træer af min. størrelsesklasse 1-1,4 meters højde, for at mindske risikoen for at træerne går ud, og for hurtigere at få en skyggende effekt. St til Der udplantes elletræer enkeltstående og i grupper. Træer/trægrupper udplantes med meters mellemrum. Træerne udplantes enten på kronekant eller halvt nede af brinken. Der udplantes træer af min. størrelsesklasse 1-1,4 meters højde, for at mindske risikoen for at træerne går ud, og for hurtigere at få en skyggende effekt. Der udlægges dødt ved i form af stød og grene der presses ind i brinken. Tinghuse Å st til Der udlægges store sten og udgraves høller, i et antal af et høl per meter. Høller udgraves som skålformede fordybninger til 0,5 meter under den generelle bundlinje. Der udlægges strømkoncentratorer af grus forskudt i profilet for at skabe en slynget strømrende.

4 Tinghuse Å st til Der udplantes elletræer enkeltstående og i grupper, hvor der ikke allerede er bevoksning langs vandløbet. Træer/trægrupper udplantes med meters mellemrum. Træerne udplantes enten på kronekant eller halvt nede af brinken. Der udplantes træer af min. størrelsesklasse 1-1,4 meters højde, for at mindske risikoen for at træerne går ud, og for hurtigere at få en skyggende effekt. Der udlægges dødt ved i form af stød og grene der presses ind i brinken. Tinghuse Å st til Der udlægges store sten og udgraves høller, et høl per meter. Høller udgraves som skålformede fordybninger til 0,5 meter under den generelle bundlin-je. Der udlægges strømkoncentratorer af grus forskudt i profilet for at skabe en slynget strømrende. Konsekvensvurdering De regulativmæssige bundkoter opretholdes ved restaureringsindsatserne. Det vurderes at der er mulighed for, via udlægning af sten, at skabe variation i strømhastigheden således at kortere strækninger kan blive holdt fri for slam. Udplantning af elletræer vil desuden skabe skygge i vandløbet, hvilket reducerer temperaturen i vandløbet og forhindrer kraftig grødevækst. Udgravning af høller vil skabe refugier for faunaen ved små afstrømninger og virke som skjul for fisk. Udlægning af dødt ved og større sten i vandløbskanten, vil bidrage til øget strømhastighed og levesteder for smådyr. De steder i vandløbet hvor faldet er ringe forventes effekten af indsatserne at være begrænset således at en opnåelse af faunaklasse 5 bliver vanskelig at opnå. Dog forventes det at faunaklasse 4 kan opnås eller fastholdes. Afvanding De påtænkte tiltag skal udføres så der ikke sker nævneværdig ændring i afvandingsforholdene i Tinghuse Å. Fredninger Der er ingen fredninger af betydning for en evt. gennemførelse af projektet. Beskyttet natur efter Naturbeskyttelseslovens 3 De fysiske tiltag med udlægning af sten, grus og dødt ved, samt udplantning af elletræer

5 vil ændre tilstanden af den aktuelle strækning. En forbedret vandkvalitet og fauna/flora på den restaurerede strækning vil desuden betyde en ændring i tilstanden. Restaureringen forventes ikke at have indvirkning på øvrige områder. Natura 2000 og artsbeskyttelse Da der ikke er kendte observationer af arter på Naturbeskyttelseslovens bilag 3 og 5, kan der ikke forventes påvirkning af disse arter. Det samme gælder snæbel og laks. Tinghuse Å løber igennem Natura 2000-område nr. 133 Gribskov, Esrum Sø og Snævret Skov og har via Pøle Å udløb i Natura 2000 område nr. 118 Arresø, Ellemose og Ll. Lyngby Mose. Tinghuse Å er således en korridor mellem to Natura 2000 områder. Udplantning af Elletræer kan forøge Tinghuse Å s virk-ning som spredningskorridor for plante og dyrearter mellem de to Natura2000 områder. Landskabelige og rekreative konsekvenser Der ændres ikke ved det landskabelige udtryk, ud over at vandløbets forløb vil blive markeret tydeligere i terrænet ved udplantning af elletræer. De rekreative værdier ved vandløbet vil forsat være begrænsede. Tilladelser og myndighedsbehandling Det vurderes, at der skal søges dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til ændring af tilstanden i vandløbet.

6 Detailkort

7

8

9 Tidsplan for arbejdets udførelse Anlægsarbejdet i forbindelse med restaureringsindsatsen er vurderet til ca. 3 uger. Arbejdet iværksættes efter endt klagefrist og efter eventuel behandling af klager. Økonomi Restaureringsindsatser som er udpeget i Statens Vandplaner er 100 % finansieret af tilskud fra NaturErhvervstyrelsens tilskudsordning. Høring Restaureringsforslaget sendes i offentlig høring i 8 uger. Samtidig sendes forslaget til berørte myndigheder, som ligeledes har 8 uger til at afgive høringssvar. Restaureringsforslaget er sendt direkte til berørte bredejere, Gribskov Vandløbslaug, Helsinge og Omegns Sportsfiskerforening, Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund. Eventuelle indsigelser og ændringsforslag kan indgives til vandløbsmyndigheden inden høringsfristen d. 13. februar 2017 via mail: tms@gribskov.dk eller via brev til: Gribskov Kommune, Rådhusvej 3, 3200 Helsinge. Både mail og brev skal stiles til Vandløbsmyndigheden. Spørgsmål i forbindelse med restaureringsforslaget kan rettes til mail: basoe@gribskov.dk eller telefon: Herefter vil vandløbsmyndigheden gennemgå eventuelle indkomne høringssvar, og i det omfang det findes relevant, indarbejde rettelser eller ændringer i forslaget forud for afgørelsen.