Lolland Kommune Vandløbsmyndigheden Jernbanegade Maribo

Transkript

1 Lolland Kommune Vandløbsmyndigheden Jernbanegade Maribo Dispensation fra naturbeskyttelsesloven til vandløbsregulering af del af Strognæsbækken. Matr.nr. 1d Bremersvold hgd., Errindlev og 1b Kærstrup hgd, Fuglse Lolland Kommunes vandløbsmyndighed har udarbejdet et reguleringsprojekt for Strognæsbækken fra st Reguleringen udføres i forbindelse med en vandløbsrestaurering af 930 meter af strækningen fra station I tilknytning til restaureringsprojektet reguleres bundkoten på yderligere 470 meter af strækningen opstrøms og nedstrøms for restaureringen, for at opnå et mere jævnt længdefald på den samlede strækning fra st april 2017 Brevid: Sagsnr.: Lolland Kommune Teknik- og Miljømyndighed Postadresse Jernbanegade Maribo Tlf.: Fax: lolland@lolland.dk Kontaktperson Kim Nymand Hansen Natur og Miljø Tlf.: knha@lolland.dk Projektet har til formål at forbedre vandløbets miljøtilstand ved restaurering med sten og grus, hvorved der skabes mere varierede strømforhold og flere levesteder for vandløbsfaunaen og gydepladser for ørred. Restaureringen foretages ved udskiftning af vandløbsbunden med sten- og grusmaterialer og er en af de indsatser, der er udpeget i statens vandplan for oplandet til Østersøen. Figur 1: Oversigtskort med angivelse af projektområde. Side 1/6

2 Vandløbet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det betyder, at man som udgangspunkt ikke må ændre tilstanden i den beskyttede naturtype. Kommunen kan i særlige tilfælde dispensere fra beskyttelsen, f.eks. hvis indgrebet har en naturforbedrende funktion. Beskrivelse Strognæsbækken er kommunevandløb med startpunkt i skellet mellem matr.nr. 1i Bremersvold hgd., Errindlev; 1a Kærstrup hgd., Fuglse og 14b Torslunde By,Torslunde, og forløb frem til udløbet i Østersøen nord for Errindlev Havn, hvor det udmunder via en højvandssluse. Projektstrækningen fra station forløber hovedsageligt gennem skov langs ejendomsskellet mellem Kærstrup og Bremersvold. Strækningen har regulativbundkote i kote 3,78 DNN ved begyndelsen af projektstrækningen (st. 700) og ved slutningen af projektstrækningen (st. 2100) i kote 2,68. Strækningen har dermed et samlet fald på gennemsnitligt 0,8 promille. Den regulativmæssige bundbredde er 1,00 m. Faldforholdene er varierende på strækningen og strømhastigheden veksler mellem svag, jævn og god alt efter faldforholdene. Bundmaterialet varierer efter strømforholdene og er visse steder blød og slammet eller sandet, andre steder mere fast og gruset og få steder findes enkelte større sten. Generelt er den fysiske variation beskeden og på visse strækninger er bundbredden større end den regulativfastsatte, hvilket, sammen med ringe fald, nedsætter strømhastigheden og giver anledning til aflejringer. Vandløbsbunden ligger 1,5 2 meter under terræn. Figur 2: Oversigtskort over projektstrækning i Strognæsbækken. Blå streg (åbne vandløb), stiplet streg (projektstrækning), røde tal angiver nuværende stationering fra regulativ for Strognæsbækken. (copyright baggrundskort: Geodatastyrelsen). Side 2/6

3 Strognæsbækken er i vandplan for hovedvandoplandet til Østersøen tildelt målsætningen God økologisk tilstand med Faunaklasse 5. Tilstanden er i 2014 bedømt til faunaklasse 4, moderat økologisk tilstand. Der er ved seneste fiskeundersøgelse i 2010 konstateret aborre og hundestejle i vandløbssystemet, men ingen ørred. Ved en tidligere undersøgelse er der fundet en lille bækørredbestand. Strognæsbækken februar Projektbeskrivelse Restaureringen af de 930 meter af Strognæsbækken fra st foretages ved udlægning af sten og grusmaterialer. For ikke at forringe afvandingen af de tilstødende jorder, foretages en forudgående afgravning af vandløbsbunden, således at udlægningen af sten og grus ikke kommer over den hidtidige regulativmæssige bundkote. Der udlægges: - 9 gydebanker for ørred af ca. 4 meters længde og 20 cm i højden. Grusblandingen består af 75 % nøddesten mm og 25 % singles mm., i alt ca. 6 m3. - Små sten Ø cm pr. meter, i alt ca. 27 m3. - Store sten Ø 50 cm. indpresses stedvist i brinken, hvor vandløbet har overbredde i forhold til regulativmæssig bredde. Det vil fungere både som brinksikring og samtidigt hæve strømhastigheden så aflejring nedsættes. Ca. 186 sten, i alt ca. 11 m3. - Restaureringen suppleres med en regulering af bundkoten på yderligere 470 meter af strækningen opstrøms og nedstrøms restaureringen, for at opnå et mere jævnt længdefald på den samlede strækning fra st Der anlægges desuden et sandfang i station 1000 for at begrænse sand og aflejringer på den restaurerede strækning. Side 3/6

4 Strækningen får et jævnt fald på 0,6 promille fra st. 700 til st.1430 og 1,0 promille fra st.1430 og frem st. 2100, men der kan godt være mindre strækninger hvor der er høller og stryg/gydebanker under regulativbundkoten. Forud for afgravningen afsættes fixpunkt for fastlægning af entreprenørens styring af gravedybden. Det opgravede materiale fordeles langs vandløbet og grovplaneres. Efter udlægning af sten og grus udføres kontrolopmåling, så det sikres, at regulativdimensionerne er overholdt og at de fremtidige afvandingsforhold ikke bliver dårligere som følge af restaureringen. Erfaringer fra andre restaureringsprojekter viser, at der efter en årrække kan være behov for at justere gruset på plads fordi fiskenes gydeaktivitet og store afstrømninger kan få gruset til at flytte sig med strømmen ned ad vandløbet. Dette vil blive udført i fornødent omfang. De regulativmæssige dimensioner før og efter reguleringen fremgår nedenstående: Station m. Betegnelse Nuværende bundkote m DNN* Bundbredde m. Anlæg 700 3,78 3,78 Fremtidig bundkote m DNN* Fald o/oo 1,00 1 0, ,64 3,52 1,00 1 0, ,60 3,45 1,00 1 0, ,41 3, Bro Kærstrupvej 1,00 1 1,0 1,00 1 1, ,73 2,72 1,00 1 1, ,68 2,68 *Koteangivelsen er opgivet i DNN for at have samme angivelse som i gældende regulativ. Ved omregning til koteangivelse i DVR trækkes 8 cm fra. Side 4/6

5 Afgørelse Lolland Kommune giver dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til regulering af Strognæsbækken fra st som beskrevet. Afgørelsen er truffet efter naturbeskyttelseslovens 65 stk. 3. Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år, jf. 66. Vurdering Kommunen har i sin afgørelse vurderet at projektet vil forbedre vandløbets økologiske tilstand. Det vurderes endvidere at projektet ikke vil påvirke særligt beskyttede arter på habitatdirektivets bilag IV. Vandløbsstrækningen ligger ikke i Natura 2000-område, men har længere nedstrøms udløb i Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand. Projektet vurderes ikke at medføre påvirkning på udpegede arter og naturtyper i Natura 2000-området. Offentliggørelse og klagevejledning Afgørelsen bliver bekendtgjort på Lolland Kommunes hjemmeside mandag den 24. april Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageberettigede er: 1. adressaten for afgørelsen, 2. ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 3. offentlige myndigheder, 4. lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, 5. landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og 6. landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Klagen skal indsendes via Klageportalen, som findes på Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Når klagen er indgivet via Klageportalen, vurderer Lolland Kommune om klagen giver anledning til at ændre afgørelsen. Hvis Lolland Kommune fastholder afgørelsen, sender vi relevante oplysninger i sagen videre til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det er en forudsætning for at få behandlet klagen, at der indbetales et gebyr på 900 kr. for privatpersoner og 1800 kr. for virksomheder og organisationer til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen. Hvis klageren får helt eller delvist medhold, refunderer Miljø- og Fødevareklagenævnet gebyret. Side 5/6

6 Hvis du mener, du er berettiget til at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du kontakte Lolland Kommune. Om du fritages, er Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelse. Søgsmålsfrist Ønskes afgørelsen afgjort ved domstolene, skal retssagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Med venlig hilsen Kim Nymand Hansen Jordbrugsteknolog Afgørelsen er sendt i kopi til: Marie-Pierre Boel Andresen, Kærstrup Gods Ole Jørgen Hald, Bremersvold Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening Lolland, dnlolland-sager@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening (DOF), natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening (DOF) lokal forening, lolland@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk Friluftsrådet fr@friluftsraadet.dk Miljøstyrelsen, mst@mst.dk Miljøstyrelsen Storstrøm, sto@mst.dk Museum Lolland-Falster, post@museumlollandfalster.dk Side 6/6