Opgave 1. Sommereksamen 29. maj Spørgsmål 1.1: Sommereksamen 29. maj Dette sæt indeholder løsningsforslag til:

Transkript

1 Soereksaen 9. aj 00 Dette sæt indeholder løsningsforslag til: Soereksaen 9. aj 00 Det skal her understreges, at der er tale o et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der skal findes fre til et bestet tal. I disse situationer skal der helst være enighed o resultaterne. Mange af opgaverne er problebaserede opgaver, hvor løsningen i høj grad vil være afhængig af den arguentation, der bruges i opstillingen af løsningen. I disse situationer vil der kunne opnås andre løsninger, der er lige så tilfredsstillende so dette løsningsforslag eller ere tilfredsstillende, hvis vægten lægges på andre paraetre end de her anvendte. Opgave Spørgsål.: Beste den optiale pris og ængde for en gennesnitsspand. Først bestees prisafsætningsfunktionen: p 5 p = a + b = + b = + b = + b Her indsættes den afdækkede pris på 35 kr. ved en ængde på = + b 00 b = 60 p = Herefter kan der udføres en noral sipel optiering p = og So0loes.doc Side af

2 Soereksaen 9. aj 00 GROMS = GROMK 00 = + 60 = svarende til 0 tier kapacitetsforbrug p = + 60 = kr. 00 Spørgsål. Illustrer den optiale pris/ængde kobination i et diagra, beregn priselasticiteten ved optialprisen, dokuenter ved hjælp af onopolprisforlen at den beregnede pris er optial og beregn hvilken indflydelse arkedsføring af produktet å forodes at få på virksohedens optiale resultat p kr. GROMK = 0 P=-0, p p b 60 Optiu: (4.000;) e p = = = GROMS=-0, Figur Ved hjælp af onopolprisforlen, der gælder i optialsituationen påvises det, at den beregnede pris er optial: e p p = GROMK * = 0* = kr. e p Osætning * = Variable okostninger * 0 = Dækningsbidrag So0loes.doc Side af

3 Soereksaen 9. aj 00 Da dækningsbidraget øges ed kr forøges årets resultat alt andet lige også ed kr Spørgsål.3 Beregn, hvorledes Fjogh A/S nu handler optialt ed hensyn til pris- og ængdefastsættelsen af spandene til de to arkeder og kapacitetsdisponeringen på spandeproduktionen og den oprindelige ordreproduktion. Beregn ligeledes det økonoiske resultat ved den nye saensætning. p = = 00GROMS = ,9 p =.000 GROMS =.00GROMS reg = =.000GROMS kr. kr. kr Prisafsætningsfunktion 50 GROMS-fælles GROMK - VE+istet DB 0 0 Prisafsætningsfunktion GROMS GROMS reg GROMS 0 0 GROMK -egen VE Det fregår af grafen, at den optiale afsætning på de to arkeder tilsaen udgør ((50,9-0)*.00=) spande. Dette kræver en kapacitet på (34.000/0=) 3.0 tier. Da der kun er en ledig kapacitet på.000 tier har vi en situation ed knap kapacitet. So0loes.doc Side 3 af

4 Soereksaen 9. aj 00 I en situation ed knap kapacitet skal produktet for at fortrænge et andet produkt kunne betale såvel egne variable okostninger so dækningsbidrag på det produkt, der fortrænges. Kunde C har dårligst dækningsbidrag pr. tie. Da dette dækningsbidrag er konstant 90 kr. pr. tie svarer dette til, at hver spand skal kunne dække egne VE (0) og et tabt DB på (90/0=) 9 kr., eller 9 kr. i alt: GROMS = GROMK( + tabt DB) = 9 =.00GROMS =.00* = = 00GROMS = 00* = 3.00 p = + 60 = 44,50 kr =.000GROMS =.000* =.000 p = + 60 = 49,50 kr..000 Herved fås følgende kapacitetsforbrug og dækningsbidrag: Kunde/produkt Tier Dækningsbidrag pr. tie Salet dækningsbidrag A B Diverse Spande. 0, C I alt For en god ordens skyld opgøres dækningsbidrag i alt også her, hvor det økonoiske resultat beregnes: Osætning spande: Hjeearkedet 3.00 * 44,50 = Globale arked.000 * 49,50 = Variable okostninger Materialer og løn 4.00 * 0,00 = Provision.000 * 0,00 = Dækningsbidrag spande Dækningsbidrag A Dækningsbidrag B Dækningsbidrag C Dækningsbidrag Diverse Dækningsbidrag i alt Kontante kapacitetsokostninger Indtjeningsbidrag Afskrivninger på inventar og askiner Overskud før renter Renteokostninger Overskud (årets budgetterede resultat) Denne opgave kunne også løses ved en prioritering af kapacitet efter grænsedækningsbidrag pr. tie. Dette er vist i bilag. So0loes.doc Side 4 af

5 Soereksaen 9. aj 00 Spørgsål.4: Beregn hvorledes an nu handler optialt, og hvorledes det økonoiske resultat påvirkes: Den ulige ordre er på.000 lysestager svarende til.000 tiers kapacitetsforbrug. Dækningsbidraget på ordren udgør (.000*=) kr Dette giver et dækningsbidrag pr. tie på 80 kr., hvilket vil sige, at vi skal acceptere ordren, da den giver et bedre dækningsbidrag pr. tie end vores dårligste dækningsbidragsyder. Lejen af det ekstra lokale skal kunne betales af den arginalt dårligste dækningsbidragsgiver. Det vil igen her være kunde C, der giver et dækningsbidrag på 90 kr./tie eller (90*.000=) for.000 tier. Kunde C kan so arginalt dårligste dækningsbidragsgiver ikke betale den krævede leje og kapacitetsforbruget til kunde C reduceres derfor i stedet ed.000 tier. Det økonoiske resultat bliver så: Dækningsbidrag lysestager Tabt DB på kunde C: Merdækningsbidrag ved at acceptere ordren kr kr kr. Det økonoiske resultat forbedres ligeledes ed kr So0loes.doc Side 5 af

6 Soereksaen 9. aj 00 Opgave Spørgsål.: Beregn kapitaltjenesten for det nye anlæg Kapitaltjenesten kan beregnes so: * α = kr. 0 0% Til denne kapitaltjeneste skal lægges de årlige okostninger til reparation og vedligeholdelse på kr./år, så den salede årlige gennesnitsokostning bliver kr Spørgsål.: Hvornår vil det være optialt at udskifte det gale anlæg efter en hovedreparation? t/år Reparation og vedligeholdelse = GROMK Nyt anlæg gennesnitsokostninger Forskel (besparelse ved gl. anlæg) Hovedreparation < < < > > =Σ t 0 ( + 0,0) t = Det ses af tabellen, at det gale anlæg bør udskiftes efter år 3, da grænseokostningerne ved at beholde anlægget her overstiger det nye anlægs gennesnitsokostninger. For en god ordens skyld beærkes det, at investeringen i hovedreparation giver en positiv kapitalværdi på kr Spørgsål.3: Beregn hvad Fjogh A/S indst skal have for det gale anlæg, såfret det skal udskiftes ogående. Da kapitalværdien af investeringen i en hovedreparation ovenfor er beregnet til kr., så er det dette beløb vi ister ved at udskifte anlægget straks. Dette beløb å således være undergrænsen for hvad Fjogh A/S skal have for det gale anlæg for at skifte straks. So0loes.doc Side 6 af

7 Soereksaen 9. aj 00 Opgave 3: Spørgsål 3.: Beregn den optiale indkøbsængde. * D* S * 0.000*.500 Q = = C * H 00*0,0 svarende til 4 indkøb pr. år. 0 = plader pr. gang For en god ordens skyld beregnes den totale årlige logistikokostning: D Q T(5.000) = * S + * C * H = * *00*0,0 = = kr. Q D Q T(.500) = * S + * C * H = * *00*0,0 = = kr. Q.500 Den optiale indkøbsængde er således ad gangen. Spørgsål 3.: Beregn o det vil være fordelagtigt at acceptere rabattilbudet. Først beregnes den totale årlige logistikokostning ved en indkøbsængde på ed en rabat på ½%. D Q T(0.000) = * S + * C *( rabat)* H = * *00*( 0,005)*0,0 Q = = kr. Da der ved indkøbsængden enheder gives rabat på varen, å de variable okostninger inddrages i saenligningen. Indkøbsængde Variable okostninger/vareforbrug Logistikokostninger Okostninger i alt Det ses således, at logistikokostningen stiger ere end der kan spares i de variable okostninger. Indkøbsængden fastholdes derfor til ad gangen. So0loes.doc Side 7 af

8 Soereksaen 9. aj 00 Opgave 4: Spørgsål 4.: Beregn kapitalbehovet til driften. Mængde Enhedspris/- okostning Antal dage Salet Råvarelager: 000 * 0 * 5 = Varer under frestilling 000 * (0+4)/ * = 00 Færdigvarelager 000 * 4 * 0 = 000 Lagre i alt 00 Kunder 000 * 4 * 45 = Kapitalbehov før leverandørgæld 8400 Leverandørgæld 000 * 0 * 45 = Kapitalbehov netto til drift 3900 Spørgsål 4.: Beregn den effektive rente, an opnår ved at udnytte rabattilbuddet Tid - dage Betaling - kr. (eller procentpoint) = 00( + R) R = 9,94% eller: 0,0 + 0, = 0,994 eller = 0,994 Den effektive rente af leverandørens rabattilbud er 9,94%, hvorfor vi ved at investere 98 kr. o 5 dage får en forrentning på 9,94%. Det kan således betale sig at udnytte rabatten. So0loes.doc Side 8 af

9 Soereksaen 9. aj 00 Spørgsål 4.3: Beregn den effektive rente i hvert af de to lånetilbud. A: Annuitetslån: Y = * α Provenue indsættes i balanceligning : * 0,90 = = * α R ter in = 4,99% pr. halvår R = (+ 0,0499) 3,5% = kr. = 0,0857 = 8,57% p.a. Rter in B: Stående lån Ydelsen består af rentebetaling: ( *0,075=) kr pr. kvartal. Provenuet ( *0,9=) indsættes i balanceligningen: = * α *( + R ) R ter in =,979% pr. kvartal R = (+ 0,0979) 4 60 Rter in = 0,085 = 8,5% p.a. ter in Spørgsål 4.4: Giv en vurdering af de forhold, ud over den effektive rente, der bør indgå i finansieringsovervejelserne. Okostningsvurdering: Det stående lån er lidt billigere i effektiv rente Likviditetsvurdering Likviditeten er bedst i det stående lån o kr. ere udbetalt so provenu o Den årlige ydelse er kr. lavere i de første 5 år Efter de 5 år skal der bruges likviditet til at indløse det stående lån. o Kan investeringen genfinansieres på dette tidspunkt? o Er overskudslikviditeten fra de første 5 år til rådighed til indløsning So0loes.doc Side 9 af

10 Soereksaen 9. aj 00 Risikovurdering Det er bygninger og anlæg, der finansieres ed et stående lån. Bygningerne kan opretholde værdien i lånets løbetid. Det å forodes, at askinerne ister værdien i perioden. Der skal således gees en del af likviditetsoverskuddet i lånets løbetid til indløsning. Fleksibilitet o.s.v. i øvrigt individuel besvarelse So0loes.doc Side 0 af

11 Soereksaen 9. aj 00 Bilag Spørgsål.3 løst ud fra faldende grænsedækningsbidrag/tie Hjeearkedet: p = GRDB GRDB Prioritering i forhold til 0 tie = = 0* GRDB + 0 = = 3.00 p = 44, = 00 + = + 0 eller t dårligste grænsedækningsbidragsyder (C) og for det globale arked: p = GROMS GRDB GRDB Prioritering i forhold til 00 tie reg =.000 = = 0* GRDB = =.000 p = 49, =.000 eller eller + 30 t + 0 = 90 t = 30 = eller 00 0 dårligste dækningsbidragsyder (C) eller eller t t = 90 0 t = 00 So0loes.doc Side af