Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Afsnit for Kvindesygdomme og Barslende Kvindesygdomme og Fødsler Regionshospitalet Viborg Hospitalsenhed Midt Juni 2017

2 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 1 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Kvindesygdomme og Barslende Kvindesygdomme og Barslende er en del af Kvindesygdomme og Fødsler på Regionshospitalet Viborg, som hører under Hospitalsenhed Midt. Kvindesygdomme og Fødsler omfatter: Kvindesygdomme og Barslende (Patienthotellet) Kvindeklinikken Fertilitetsklinikken (Beliggende på Regionshospital Skive) Klinik for vandladningsproblemer Fødeafsnittet Jordmorklinikken (konsultation) Klinik for graviditeteskvalme Kvindesygdomme og Fødsler omfatter et sengeafsnit, beliggende på patienthotellet med tilhørende ambulatorier og klinikker. Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af afdelingssygeplejersken. Afdelingsledelsen består af en oversygeplejerske, ledende jordmor og en ledende overlæge. Hospitalsenhed Midt ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefagligdirektør, lægefagligdirektør og en hospitalsdirektør. For øvrig information se 1 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier På Afsnit for Kvindesygdomme og Barslende tilbydes alle 1. gangsfødende 48 timers indlæggelse. Endvidere indlægges mor og barn, når graviditet eller fødsel har haft et patologisk forløb, dvs. der er særlig behov for observation, behandling og pleje af enten mor eller barn, eller begge. Desuden indlægges mor/far og barn til observation for forældreevne, hvis de sociale myndigheder kræver dette. I alle tilfælde opfordres faderen til at være med, da vi støtter op om hele familien. Vi vejleder familien som helhed om de normale fysiske og psykiske forandringer i barselsperioden. 2

3 Vi vejleder og informerer familien omkring særlige opmærksomhedspunkter i forhold til både mor og barn i nyfødthedsperioden. Familien udskrives efter ca. 48 timer, og den primære opgave er at gøre dem klar til at komme hjem med et spædbarn. Vi hjælper forældrene til at lære at tolke barnets signaler samt barnets behov for omsorg og pleje i nyfødthedsperioden. Desuden sørger vi for at behandle specifikke problemer, som mor/barn kan have. Hvis et barn overflyttes til Afsnit for Tidligt Fødte og Syge Nyfødte, indlægges moderen ligeledes på Afsnit for Kvindesygdomme og Barslende, hvis hun har komplikationer. Hvis der er behov for opfølgning på barnets vægt eller ammeetablering, indkaldes familien til en ambulant kontrol efter udskrivelse indtil sundhedsplejersken har aflagt første besøg. Det betyder, at vi har en del ambulante besøg i hverdagen. De hyppigst forekommende patientkategorier er: Alle 1. gangsfødende Mødre indlagt efter elektiv eller akut sectio Mødre med større fødselslæsioner Mødre med blødning mere end ca ml. eller hvis mødrenes almene tilstand er påvirket Mødre med præeklampsi Mødre med tvillinger Mødre med kroniske sygdomme (f.eks. epilepsi, Mb Chrohn og stofskiftesygdomme) Mødre med mastitis Mødre med endometritis Mødre med for tidligt fødte børn ned til uge 35 Mødre til børn med lav fødselsvægt Mødre eller børn til observation for infektion Mødre med psykiske lidelser Mødre med børn til observation pga. at mor har fået speciel medicin f.eks. epilepsimedicin eller antidepressiva Meget unge mødre (under 18 år) Mødre i belastede sociale forhold Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På dette semester kommer du til at arbejde med selvstændig sygeplejevirksomhed i et helhedsperspektiv herunder samarbejde tværprofessionelt og tværsektorielt. Der arbejdes med klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen samt prioritering og ansvar. Der fokuseres på metoder til kvalitetssikring, kvalitetsudvikling og teknologiske løsninger samt metoder til innovation, udvikling og forskning for at kunne reflektere over sygepleje. Kliniske problemstillinger ift. familer med behov for etablering af mor/far barn kontakt: Pædagogiske handlinger mhp. at forældre lærer deres barns behov (fysiske og psykiske) at kende Mødre med behov for hjælp til barnets ernæringsbehov: ammeetablering flaskeernæring sondeernæring af det nyfødte barn Familier som har fået et præmaturt barn Familier med behov for støtte/hjælp til deres barn som er i lysbehandling Mødre som har fået lavet sectio, præ og postoperativ sygepleje mobilisering smertelindring blødning 3

4 Vandladning Observation af cicatrisen Mødre med smerter Mødre med blødning post partum Mødre med præeklampsi Mødre med sygdomme som ikke er graviditetsrelaterede Barnet hvor mor f.eks. har fået medicin eller har haft gestationel diabetes Unge mødre/par og/eller socialt belastede mødre/familier med behov for ekstra støtte og vejledning Familier med anden etnisk baggrund Særlige områder indefor afsnittes patientkatogorier: Patienter med behov for information/vejledning af andre fagprofesionelle Når du arbejder med de kliniske problemstillinger anvender og arbejder du samtidig med: sundhedsteknologier medicinhåndtering innovation tværprofessionelt tværsektoriel sundhedsfremme/ forbyggelse/ behandling/ rehabilitering eller pallierende hygiejniske principper egenomsorg ergonomiske principper dokumentation situationsbestemt kommunikation mestringsstrategier udvikling af sygepleje kliniske retningslinjer og standarder patientinvolvering kvalitetssikring kvalitetesudvikling praksis-, udviklings- og forsknings viden Se læringsudbytte i semesterbeskrivelsen. Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening og smertevurdering hos både mor og barn Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient, mikroorganismer og miljø Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Didaktisk metode, herunder vurdering af patienters/borgeres læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger Implementeringsstrategier 4

5 3 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i PraktikportalenVed afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den klinisk vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå.. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point dvs sider. På 6. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Dvs. det kliniske undervisningssted opgiver sider pr. 10 uger og den studerende sider. HR Uddannelse udarbejder en liste på sider, som den studerende skal læse, derudover er det kliniske vejleder, der udarbejder afsnitsspecifikt litteraturliste. 5

6 Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 6