9/3/2009. Det førindustrielle Danmark, ca Om mig. Om kurset

Transkript

1 Det førindustrielle Danmark, ca Danmarks Økonomiske Historie Forelæsning 3/ Paul Sharp, Om mig Cand.Polit og ph.d. i økonomi Afhandling om international økonomisk historie Historisk globalisering Førindustrielle vækst For nyligt er jeg begyndt at forske i Danmarks økonomiske historie Kursets hjemmeside er I kan skrive til mig på paul.sharp@econ.ku.dk I kan besøge mig på mit kontor ( ) om torsdagen mellem eller efter aftale Om kurset Pensum er forelæsningsnoter, som bliver lagt ud på Absalon Målet: Forstå økonomiske udviklinger siden 1700-tallet Relatere til økonomisk teori Analyse af historiske datamaterialer Analyse af historiske datamaterialer Faget er nu slået sammen med Europe in the World Economy Eksamen: individuel 32 timers tag-hjem eksamen 1

2 Hvorfor økonomisk historie? Hvorfor Danmark? Økonomisk historie er vigtigt, hvis I vil forstå, hvordan og hvorfor man er nået til verdenen i dag En forståelse for historie er tit hjælpsom, hvis man vil forstå ting, der sker nu Jeg synes, at historiske problemstillinger bare er mere spændende! Det er jo vigtigt for danskerne Men Danmark viser sig også at være en ret interessant case på mange punkter Hvorfor er Danmark speciel? Hvorfor er Danmark rig? Geografisk placeret i Vesteuropa (se Europe in the World Economy) Tæt på Holland og England Stabile politisk forhold (fravær af krige) M å hi t i k BNP t l d Men pas på historiske BNP tal moderne nationalregnskaber findes kun fra 1940 erne 2

3 Måske er Danmark lidt kedelig ;-) Danmark omkring indbyggere i 1730 Over 1 million i 1820 Omkring 80% boede på landet 60% arbejdede i landbruget Landet for det meste ejedes af godsejere 90% af landet dyrkede af fæstere 10% hovedgårdsjord dyrket direkte under godset af hoveriarbejdere, senere lønarbejdere Landets styreform : enevælde Meget magt til godsejerne Præindustriel vækst Forudsætning: Forholdsvis sikre private og kollektive ejendomsrettigheder Adam Smith: Afhænger af den samlede produktion (dvs. BNP) Vækst kommer fra arbejdsdeling Øger produktionshastigheden Tiden spares Bidrager til den teknologiske udvikling Arbejdsdeling kommer fra markedets udstrækning Hvorfor var vækst lav i 1700-tallet? Mange ting, der forhindrede arbejdsdeling! Transportomkostninger Institutionelle barrierer 3

4 Institutionelle barrierer for vækst Begrænset pengeøkonomi kun 15% af transaktioner i 1750 i penge Varemarkedet hæmmet af laugene og købstadspriviligier Arbejdskraftmarkedet hæmmet: Mandlige arbejdskraft i landbruget stavnsbunden mellem Dyrkning af hovedgårdsjorden med hoveriarbejde Markedet for jord hæmmet: Forbudt eller svært at sælge ud af jord Kapitalmarkedet hæmmet: Regler om maksimalrente Resultat: allokeringsmæssigt tab (1. velfærdsteorem) og effektivitetstab Senmerkantilismen ca Ville styrke den centrale statsmagt og finansiere krige Merkantilister ville maksimere landets beholdning af guld og sølv i landet ved at maksimere overskuddet i udenrigshandelen Gav monopolrettigheder til at handle med kolonier Brugte importforbud og tariffer Hume i 1750 erne indså fejlen med denne politik (pricespecie-flow mekanismen) Smith og Ricardo var også imod merkantilisme Fra 1780 erne gik væk fra merkantilisme, især pga. Englands fremgang Andre årsager til begrænset vækst: Malthus Malthus: mængden af jord begrænser vækst pga. arbejdskraftens faldende marginalprodukt Befolkningsvæksten afhæng af indkomst Den traditionelle forståelse af grunden til begrænset præindustrielle vækst Befolkningen voksede efter 1750 med ca 0 6% om året Befolkningen voksede efter 1750 med ca. 0,6% om året Var det pga. stigende indkomster? 4

5 Simpel Malthus-test Hvorfor sammenhæng mellem indkomst og befolkningsvækst? Der var teknologisk fremskridt i landbruget Bønderne øgede deres arbejdsudbud (måske pga. stigende priser) Mest sandsynligt: eksogene forhold Svingninger i i dødeligheden d pga. især epidemiske i sygdomme Altså ikke Malthusiansk, da indkomst så steg fordi befolkningsstørrelsen steg Smith igen! Virkninger af befolkningsstigningen Bandede vej for reformer, der fjernede barrierer for vækst Stavnsbåndets ophævelse i 1788 Hoveriet frivilligt afløst med en afgift i penge Der var frivillige nok til arbejdet! Opløsningen af det middelalderlige landbyfællesskab omkring 1800: udskiftning i 5

6 En gård i 1768 Tragedy of the Commons En gård i

7 Stigningen i landbrugspriser Befolkningsvæksten Større krige (kun i udlandet indtil 1807) Virkningerne af prisstigninger Salg af fæstegårde til selveje fra Øgede incitamenter, især til investeringer Men var frivilligt: godsejernes afgifter og hoveri afløst med penge, men uden inflationssikring Fæsterne var også meget godt stillede som købere Salg af gårde 7

8 Pengeøkonomien Fra slutningen af 1700-tallet betaltes en stigende del af skatter, afgifter, lønninger og varekøb mv. i penge Vækst og social fordeling Hvem vandt og hvem tabte i 1700-tallet? Befolkningen på landet blev bedre stillet Men ikke dem, der netto var købere af fødevarer Næste gang Vi fortsætter med note 1, og starter på note 2 men se hjemmesiden! 8