Rygestop. Hvordan håndterer vi det før og efter operation - i ambulatoriet i forbindelse med forberedelse til operation - i sengeafsnittet?

Transkript

1 Rygestop Hvordan håndterer vi det før og efter operation - i ambulatoriet i forbindelse med forberedelse til operation - i sengeafsnittet?

2 FORMÅL - WHO projekt - tiltag i forhold til prolaps og dekompression - at patienter oplever sammenhæng omkring tiltag i forhold til rygning - aktuel viden - redskaber

3 Lidt facts om rygning og sårkomplikationer Def.: Forsinket sårheling, infektion og bristning af sår, hud nekrose, hernie ved såret, væskeansamling og hæmatom - Forøget risiko for komplikationer ved sårheling - blødning? - Risiko for komplikationer stiger signifikant ved et kumuleret tobaksforbrug på mere end 6 pakkeår.

4 Indsats og tidsfaktor Højintensiv intervention min. 6 uger før og 4 uger efter operation mindsker generelt risiko for komplikationer op til 50%. Ingen signifikant forskel i forhold til komplikationer ved kortvarig intervention mindre end 4-5 uger før indgreb - betyder dog ikke at der ikke kan være positiv effekt. Behov for mere viden

5 Støtte til rygestop hvem/hvad virker? Virker: Rådgivning som engangssession af min varighed i kort tid før operation øger rygestop på kort sigt, efter 12 mdr. mere usikkert Gruppeterapi eller individuelt: Lægen Intensiv intervention ved uddannet rygestoprådgiver Telefonrådgivning fra rygestoprådgiver/sygeplejerske Skriftlige materialer til selvhjælp - måske, såfremt at det tager hensyn til den enkeltes individuelle behov Kold tyrker - for de få. Medicin: Antidepressive midler som Zyban og Champix samt Nikotin substitution Alternativ hjælp noget mere usikkert: Hypnose : Ingen selvstændig effekt. Akupunktur: En smule større effekt end ingen behandling efter 3 mdr., men ingen efter 6 mdr.. Ingen evidens for at laserterapi, trykakupunktur eller TENS er en effektiv metode til rygestop. Kan have en vis effekt på abstinenser. Virker ikke : Fysisk træning alene Gradvis afvænning E-cigaret

6 Indholdsstoffer i tobak Nikotin, et afhængigheds skabende stof Kulilte binder sig til røde blod de legemer. Nedsætter ilt transport til vævet Medvirkende til hjerte karlidelser Tjære menes at forårsage lungecancer Tilsætningsstoffer: Mere end 4000, b.l.a. irriterende partikler som kan forårsage KOL og Emphysem.

7 Nikotin Øger udskillelse af transmitterstoffer, b.l.a. Dopamin og Noradrenalin og endorfiner Påvirker humøret Øger koncentrationsevnen og opmærksomhed. Udvikling af tolerance og abstinenssymptomer Hæmmer sultfornemmelse ved at accelerere metabolisme Påvirker dannelse af Kollagen

8 Afhængighed Rygning er en sanselig handling som giver nydelse og tryghed taler til den emotionelle højre hjernehalvdel. Argumenter for at blive røgfri er overvejende rationelle. 1. Vanen (socialt og adfærdsbetinget) Ritualer hånd til mund Socialt - hygge, identitet 2. Fysisk ( nikotin) Udvikling af tolerans overfor nikotin effekten (Fra inhalation til påvirkning af centralnervesystemet går der ca 10 sek. væsentlig faktor i forhold til udvikling af afhængighed) Ringe tolerans udvikling af den stimulerende effekt

9 Abstinenser Abstinenser er en blanding af fysiske og psykiske gener. Ud over rygetrang og tobakshunger: Nedsat hjertefrekvens Koncentrationsbesvær Nervøsitet Hovedpine Øget madlyst, vægtøgning Søvnløshed Irritabilitet Frustration eller vrede Rastløshed (Frygten for abstinenser kan være et væsentligt problem)

10 Fordele ved rygestop Færre komplikationer efter kirurgiske indgreb Mindre risiko for at dø tidligt Færre sygedage Mindre risiko for at blive invalide Evt. hoste og åndenød aftager over tid Mindre risiko for at få alvorlige sygdomme som kræft, blodprop i hjertet eller hjernen og/eller KOL Særligt for yngre personer: Mindre risiko for in fertilitet, for komplikationer under graviditet, føde for tidligt eller spontan abort Mindre risiko for vuggedød

11 andre fordele Bedre økonomi Forbedret livskvalitet Slippe af med afhængigheden Slippe for angst og dårlig samvittighed Være et godt eksempel for børn og unge Bedre kondition Bedre søvn Slippe for dårlig lugt fra sig selv og i nære omgivelser Pænere hud Pænere tænder og mindre paradentose

12 Rygestop - en læreproces

13 Kort intervention Spørg om rygning. Registrer status. Anbefal rygestop! Gør helbredsskaden personlig og relevant, spørg evt. om der er givet information fra kirurgen vedr. aktuelle risikofaktorer? Undersøg motivation. Tilbyd støtte. Bekræft at evt. tidligere tilbagefald kan være nyttig i forhold nyt forsøg. Rådgivning tilpasses motivation - støtte gives ud fra muligheder på stedet f.eks. STOPLINJEN, hjælp i hjemkommunen. Evt. aftale stopdato. Registrer hvad der er aftalt. Grundlæggende er at undgå konflikt og vise empati. Rygeren kan opleve at rygning er det mindste problem nu.

14 Rådgivning til patient der er holdt op med at ryge 1. Spørg ind til rygevaner nu -> stadig røgfri, hvor længe? 2. Rådgiv: Ex-rygeren opfordres kraftigt til fortsat rygestop og advares kraftigt mod at eksperimentere med rygning * 3. Vurder hvilke problemer der er ved rygestoppet. Rygetrang nu? Hvornår er det særligt svært at holde fast i røgfrihed? Evt. abstinenser? 4. Ros og opmuntring. Fokus på de positive forandringer (hvad er du selv gladest for ved at være holdt op med at ryge? Mulighed for støtte og opmuntring? 5. Arranger opfølgning telefonisk eller face to face?. Tidpunkt afhænger af hvor store problemer ex- rygeren har eller plan (Brug de muligheder der er til rådighed) 6. Registrering?

15 Rygestoprådgivning til den ikke-motiverede ryger Forsøg at få rygeren til selv at reflektere over hvorfor et rygestop kunne være personlig relevant. Inddrag rygerens eget helbred eller livssituation korriger fejlopfattelser Find guleroden! Forsøg at få rygeren til selv af formulere, hvorfor et rygestop kunne have fordele. Oplys evt. flere fordele Barrierer: Sæt ord på det der gør det svært for rygeren at tage en beslutning om rygstop det kunne være bekymringer for abstinenser, miste selvrespekt afsavn mm Opfølgning: Forbered rygeren på at samtalen om rygning fortsætter ( Er det i orden at jeg vender tilbage til det næste gang vi mødes? )

16 Særlige problemstillinger Abstinenser: Øget motion? Identificer hvornår abstinenserne er værst og om der evt. kan ændres i ex-rygenerens liv, så disse højrisiko situationer kan undgås. Abstinenser længere tid end forventet: Bør være klinget noget af efter 2-4 uger. Nedtrykthed og søvnløshed kan vare længere. Forlænget tid med rygestopmedicin kan vurderes i samarbejde med egen læge. Manglende støtte: Hvis der ikke er støtte i omgivelserne, bør klinikken selv træde til eller henvise til andre. Vægtøgning: Vægten kan blive et problem. Nogle rygere med normalt BMI skal lære at acceptere at de ikke længere kan spise alt uden at tage på i vægt. Øge fysisk aktivitet Gennemgang af kosten og aftale hvor ex-rygeren kan spare på kalorierne. Evt. henvise til diætist. Søvnproblemer: Søvnrytmen kan live forstyrret men normaliseres normalt indenfor nogle uger. Nedtrykthed eller depression: Mange ex-rygere vil opleve tristhed eller nedtrykthed, da rygning påvirker udskillelse af endorfiner. Det vil normalt aftage efter nogle uger. Ryger enkelt cigaret engang imellem: Totalt rygestop må være målet. Små rygning medfører med sikkerhed stor risiko for tilbagefald. Få rygeren til at finde årsagen til at det er så svært at give slip på den sidste cigaret. Bare 1 sug øger risiko for tilbagefald Samlever ryger: Om muligt inddrage samlever så der bliver lavet aftaler. Der bør ikke ryges indenfor eller ligge cigaretter fremme.

17 Stoplinien Indgang til STOPlinjen

18 Hjælp til rygestop HJÆLP HJÆLP TIL RYGESTOP: TIL RYGESTOP: - Egen - læge Egen læge - Tjek kommunens - Tjek kommunens tilbud tilbud om hjælp om hjælp til rygestop til rygestop på kommunens på kommunens hjemmeside hjemmeside eller pt eller telefon pt telefon ( Obs. særligt ( Obs. tilbud særligt til tilbud de som til er de sygedagpengemodtager, som er sygedagpengemodtager, kontanthjælpsmodtager, kontanthjælpsmodtager, i flexjob, er i fortidspensionist flexjob, fortidspensionist eller gravid eller i Kolding gravid i Kommune. Kolding For at få tilbuddet Kommune. skal man bo For i Kolding at få tilbuddet Kommune. skal man Henvises bo i Kolding af egen Kommune. læge eller sygeplejepersonale Henvises af egen læge på Middelfart eller sygeplejepersonale Sygehus på sundhedsfremme@kolding.dk på Middelfart Sygehus på eller tlf ) sundhedsfremme@kolding.dk eller tlf ) - Apoteket - Apoteket har ofte har tilbud ofte tilbud om hjælp om til hjælp rygestop til rygestop - STOPLINIEN: - STOPLINIEN: Telefonrådgivning Telefonrådgivning på nr på nr med professionelle med professionelle rådgivere rådgivere send SMS send og SMS du vil og blive du vil kontaktet. blive Andre tiltag: kontaktet. Netadgang Andre til hjælp tiltag: i din Netadgang kommune, til Skriv hjælp til i din en rådgiver, kommune, Stopforum Skriv til en og rådgiver, gratis APP. Stopforum og gratis APP. - E-kvit: - E-kvit: Elektronisk Elektronisk rådgivning rådgivning hvor programmet hvor programmet skræddersys skræddersys til dit behov. til dit behov. , , SMS samt SMS netadgang samt netadgang til hjælp til i din kommune. hjælp Gratis i din kommune. APP. Gratis APP

19 Pjecer, bøger m.m Sundhedsstyrelsens Rygestopguide. Light udgave på arabisk, engelsk, somalisk, tyrkisk og urdu (alle pjecer kan enten downloades eller bestilles på Stoplinjen telefon ) Bedst sælgende selvhjælpsbøger : - Endelig ikke ryger af Allen Carr - Den lette vej til rygestop af Jan Geurtz

20 Simpel motivationstest Hvor motiveret er du for at stoppe med at ryge på en skala fra 1-10? >7 -> topmotiveret og klar til kamp <7 -> ikke 100 % motiveret. Vil evt. gerne eksperimenter og af prøve muligheder.

21 Simpel test for afhængighed Hvor lang tid går der fra du vågner til den første cigaret? Jo tidligere efter opvågnen rygeren ryger, desto mere nikotin afhængig er han/hun. - En ryger er svært fysisk afhængig hvis han hun ryger indenfor de første 5 min efter opvågnen - En ryger er fysisk afhængig hvis han hun ryger indenfor de første 30 min efter opvågnen

22 Støttende og praktisk rådgivning til den motiverede ryger. 1. Nedskriv personlige grunde til at holde med at ryge. Hvad vil det give at holde med at ryge - gerne skriftligt. Udfordringer undervejs hvad kan støtte? Hvornår/hvordan vil du stoppe? 3. Hold fast i de 3 vigtigste grunde til at holde op. Find en stopklods en omvej til at falde i igen. Find et projekt, aflednings manøvrer. Accepter lidt modgang. Rygetrangen kommer i bølger 2. Brug for hjælp? Det hjælper at forpligte sig sige det højt Tro på at det kan lykkes. Tidligere erfaringer kan være en fordel. Bryd mønstre. Abstinenser går over - er ikke farlige. 4. Pas på ved fester, ferie mm. Lav en kontrakt i forhold til vægten. Husk dine grunde til at holde op.

23 De 3 3ere Rygetrang varer ca. 3 min Den værste dag efter rygestop er 3. dag Afkodning af vaner varer ca. 3 mdr.

24 Fordele og støtte Hvad kan styrke dig i beslutningen om at blive røgfri? Hvilke udfordringer kan der være undervejs inden du når målet om at blive røgfri? - Hvilke fordele ser du ved at blive røgfri hvad vil det give dig at blive røgfri? Hvad kan støtte dig undervejs i processen?

25 Tiltag WHO projektet omkring rygning Læger informerer pt. ved forundersøgelser Spl. i ryg. Amb følger op Posters i Ryg. Amb. + sengeafsnit, visitkort til STOPlinjen Undervisning af personalet efter behov/introduktion til STOP linjen Pjecer Opfølgning i sengeafsnit

26 Opfølgning i sengeafsnit Inden udskrivelse : - spørge ind til hvordan det går - hvad er godt/svært - ROS og støtte - anbefal fortsat rygestop - registrer i USA