Narrative fortællinger
|
|
- Benjamin Johansen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Narrative fortællinger i arbejdet med børns identitetsdannelse n - september 2011 Eksamensspørgsmål 4: Identitetsdannelse i samspil med institutionelle rammer Navn: Studienummer: GEN08618 Årgang: 08O (Pædagoguddannelsen København) Vejleder: Jens Willer Sider: 10 anslag: I henhold til bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr af , 19 stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med underskrift, at besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp jf. stk 1 og 2 Underskrift:
2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode/disposition Teori Identitet Narrativ pædagogik Det narrative selv og den narrative fortælling Grundlag for analyse og vurdering Det narrative i institutionelle rammer Pædagogens rolle Afslutning Litteratur Identitetsdannelse i samspil med institutionelle rammer Side 2 af 10
3 1 Indledning Identitet er et komplekst begreb. Hvad er identitet hvad er min identitet? Hvordan skabes identitet og hvad er den rette identitet? Identitet handler om, hvem vi er som mennesker det handler om vores selvforståelse. Som pædagoger arbejder vi med mennesker med det hele menneske med alt, hvad det indeholder. Vi arbejder med relationer, vi arbejder med den enkelte og vi arbejder med fællesskabet. Børn i dagens Danmark er præget af en masse skift (fx mellem institution og hjem) og de har meget at skulle forholde sig til. I takt med samfundets udvikling er det blevet mere vanskeligt at finde frem sin egen identitet. Børn opholder sig meget i institution og vi pædagoger tager derfor stor plads i deres hverdag. Som pædagoger har vi et samfundsmæssigt ansvar at leve op til. Vi skal bidrage til at fremme børns læring og udvikling af kompetencer. Vi skal skabe institutioner, hvor det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø er i centrum. Vi skal bidrage med omsorg for det enkelte barn og understøtte dets alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst 1. Dette skal gøres gennem det at indgå i professionelle relationer med børn (..) som tager hensyn til den enkeltes identitet 2. Vi er gennem undervisningen stødt på begrebet Narrative fortællinger. Jeg ved kun ganske lidt om begrebet, men er meget nysgerrig på, hvordan det kan bruges pædagogisk i arbejdet med børns identitetsdannelse. 1.1 Problemformulering I forhold til temaet Identitetsdannelse i samspil med institutionelle rammer, er jeg ud fra ovenstående problemstilling, nået frem til følgende problemformulering: Hvordan kan narrative fortællinger bidrage til børns identitetsdannelse? - Hvordan kan de benyttes som redskab i det pædagogiske arbejde og hvilken rolle spiller jeg som pædagog? - Hvilke muligheder og udfordringer vil jeg møde i arbejdet med narrative fortællinger? 1 Retsinformation, 2011, Dagtilbudsloven, 7 stk Undervisningsministeriet, 2004, s. 8 Identitetsdannelse i samspil med institutionelle rammer Side 3 af 10
4 1.2 Afgrænsning Arbejdet med det narrative findes indenfor mange områder af såvel pædagogiske som psykologiske arbejdsfelter. Jeg har i denne opgave valgt at fokusere på det narrative i arbejdet med børnehavebørn i alderen 3-5 år indenfor normalområdet. 1.3 Metode/disposition Jeg vil starte min behandling af problemstillingen med et teoriafsnit, hvor jeg vil præsentere begrebet identitet. Herefter følger en indføring i begrebet narrativ pædagogik. Jeg vil her se nærmere på det narrative selv samt den narrative fortælling. Denne udvalgte teori vil være central i den videre bearbejdning af problemstillingen både i opgaven og mit mundtlige fremlæg. Herefter følger afsnittet Grundlag for analyse og vurdering. Her vil jeg åbne op for min analyse og vurdering af min udvalgte teori med det formål, at undersøge brugen af teorien i pædagogisk praksis med udgangspunkt i min problemstilling. Jeg vil se nærmere på det narrative i institutionelle rammer samt pædagogens rolle i dette arbejde. 2 Teori 2.1 Identitet Identitet betyder den man er eller bevidstheden om hvem man er, og at man er noget for sig selv 3. I nutidens postmoderne samfund er identitet en bevidsthed, som det er op til det enkelte individ at skabe det enkelte skal skabe sig selv. Postmodernismen gjorde op med modernismens syn på identitet, hvor denne primært var præget af traditioner fx slægt og klassetilhørsforhold. I dag betragtes individet og elementerne i det (fx identitet) som en fortælling eller en socialkonstruktion, som kun eksisterer i de sproglige udsagn, der konstrueres om det enkelte menneske og anvendes som betegnelse for de gentagne mønstre i en persons måde at interagere med omverdenen på. Individet ses derfor i dag som noget, der skabes, forhandles, forandres eller reproduceres fra kontekst til kontekst identitet er altså ikke længere noget, der er forudbestemt 4. Som barn i det postmoderne samfund ændrer konteksten sig konstant. Mange børn faktisk hele 97,3 % af 3-5-årige 5 er tilknyttet daginstitution. Daginstitutionen er bare en af disse kontekster 3 Andersen; Høimark; Neergaard-Dibbern, 2003, s Jørgensen, 2007, s BUPL, 2011 Identitetsdannelse i samspil med institutionelle rammer Side 4 af 10
5 også kaldet sociale arenaer som børn skifter i mellem i løbet af en dag 6. Ud fra ovenstående citat er identitet en foranderlig størrelse, som også har noget at gøre med den kontekst, vi befinder os i. Herom skriver Thomas Gregersen 7 : Et barn har altså mange sociale identiteter, som skifter løbende i hverdagen (..) Det moderne barn skal sammenflette sine sociale identiteter og forandringerne over tid til en fortælling om sig selv som en livshistorie 8. Med dette citat kommer vi til essensen af begrebet identitet set ud fra det narrative, som er det centrale begreb i denne opgave. Ud fra det narrative synspunkt defineres identitet på følgende måde: Om personens relationelle selvforståelse og fortælling om sig selv (det narrative selv) Narrativ pædagogik Med begrebet identitet på plads, skal vi nu se nærmere på den narrative pædagogik ordet narrativ er græsk og betyder fortælling 10. Jeg vil her lægge ud med en definition fundet i Pædagogisk psykologisk ordbog. Her står følgende skrevet: Pædagogik, der bygger på fortællinger og historier som udgangspunkt for erfarings- og meningsdannelse 11. Til den videre præsentation af begrebet vil jeg, gennem Tue Sanderhage 12 og Per Øhrgaard 13/14, gøre brug af den amerikanske psykolog Jerome S. Bruner 15, hvis udgangspunkt er socialkonstruktivismen, hvor mennesket er særligt, derved at det konstruerer sig selv, og at dette sker i udveksling med andre mennesker. Centralt i Bruners teori er begrebet mening: At producerer mening tilhører menneskets natur, og den kultur, barnet tilhører, har særlig betydning for, hvordan denne mening formes og udfolder sig. Mening skabes og forhandles mellem mennesker, idet mennesker aktivt søger ind i kulturelle fællesskaber og skaber mening sammen og individuelt. Barnet søger mening for at fortolke sig selv og andre i den pågældende kontekst og er optaget af at forbinde sin egen forståelse af 6 Af andre arenaer kan fx nævnes familie eller fritidsinteresser 7 Seminarielekor i psykologi 8 Gregersen, 2007, s Hansen; Thomsen; Varming, 2008, s Høyer, 2008, s Hansen; Thomsen; Varming, 2008, s Cand. mag i pædagogik og kommunikation 13 Cand. mag i psykologi og socialvidenskab 14 Afsnit 2.2 og er, hvis ikke andet er opgivet, baseret på: Sanderhage; Øhrgaard, 2008, s f Identitetsdannelse i samspil med institutionelle rammer Side 5 af 10
6 virkeligheden med andre børn og voksne. Den producerede mening er ikke uforanderlig. Tidligere erfaringer danner rammen for fortolkning af det nye og herigennem kan en ny mening dannes. Når barnet er i daginstitution, er det daginstitutionens kulturelle fællesskab, barnet skal finde mening i og blive en del af. Det at indfinde sig i en kultur, er ligesom ved mening, en del af mennesket natur: Barnet er optaget af at forstå kulturens spilleregler og forsøger at give sine handlinger en mening, der kan forbindes til dets omverden. Det er Bruners opfattelse, at det er kulturen, der virker styrende, formende og giver mening til handlinger ved at forbinde bevidstheder med hinanden i et meningsgivende fælles fortolkningssystem. Som vi lærte i gennemgangen begrebet identitet, så begår nutidens mennesker sig i mange forskellige sociale arenaer og kulturer og dermed stilles der krav til, at det enkelte individ kan begå sig mellem disse forskellige kulturelle fællesskaber. I pædagogisk sammenhæng må pædagogen hjælpe barnet på vej mod en konstruktion af mening. Her taler Bruner om menneskets narrativitet Det narrative selv og den narrative fortælling Ved det narrative selv forstås: fortælling(er) om sig selv, fortalt med egne ord for at skabe mening og sammenhæng 16. Bruner peger på at disse narrative fortællinger også kaldet livsfortællinger kan hjælpe barnet til at konstruere og strukturere sine oplevelser og erfaringer for at opnå mening og her igennem skabe identitet. I denne proces skabes der sammenhæng mellem barnets egen biografi og den kultur, det skal være en del af. Barnets narrative fortælling er fortalt med egne ord og derfor er evne til det narrative tæt forbundet med barnets sproglige udvikling. Desuden kan fortællingerne afhænge af andres, især forældres og pædagogers, fortællinger om oplevelserne. De narrative fortællinger kan ændres gennem livet og er ikke nødvendigvis sande de afspejler blot barnets egen opfattelse af sin historie Jerlang; Jerlang (2001/2006), s Jerlang; Jerlang (2001/2006), s. 166 Identitetsdannelse i samspil med institutionelle rammer Side 6 af 10
7 Den narrative fortælling er faktisk bygget op med en struktur, der minder om den klassiske fortællestruktur, idet den indeholder en begyndelse, en midte og en slutning 18. Fortællingen udfolder sig tematisk og giver samtidig et tidshistorisk perspektiv, idet der er en fortid, en nutid og en fremtid, og endelig giver livshistorien et indblik i den fortællendes opfattelse af sit liv og sin verden. Det at fortælle sin historie kan øves og udvikles og dette sker netop i det at fortælle herved udvikles den narrative kompetence Grundlag for analyse og vurdering I dette afsnit vil jeg med afsæt i min udvalgte teori analysere og vurdere arbejdet med narrative fortællinger i praksis. Jeg vil også se nærmere på pædagogens rolle i dette arbejde med børns identitetsdannelse. 3.1 Det narrative i institutionelle rammer Som nævnt tidligere så lægger samfundet i dag op til, at det enkelte individ skaber sin egen identitet og idet børn opholder sig meget i institution, så skabes deres identitet også igennem den mening, de tillægger deres oplevelser og erfaringer i daginstitutionen. Det jeg fandt meget centralt, i gennemgangen af det narrative i teoriafsnittet, var dels at barnet gennem narrative fortællinger skaber mening i sin tilværelse for at nærme sig sin egen identitet, men særligt at dette faktisk sker i samspil med både kulturen, konteksten og fællesskabet. Når det handler om at arbejde med de narrative fortællinger virker det derfor oplagt at benytte sig af den institutionelle kontekst, hvor netop de kulturelle fællesskaber er fundamentale. Om netop fællesskabets betydning skriver Sanderhage og Øhrgaard: I fællesskaber øges barnets indsigt i sig selv, og det, barnet lærer, bliver mere nuanceret, fordi der i kollektivet er repræsenteret flere perspektiver, end det enkelte barn kan etablere 20. Det er klart, at barnets hjemmemiljø også bidrager til barnets identitetsdannelse gennem de fortællinger, som fortælles i familien. Dog er der forskel, for i familien kender alle parter hinanden godt og her er det mere selvfølgeligt, at barnet møder støtte og opmuntring til sin fortælling. I daginstitutionen er det ikke en selvfølge, at barnet mødes på denne måde, for her er det del af et 18 Siersted, 2008, s Jerlang; Jerlang (2001/2006), s Sanderhage; Øhrgaard, 2008, s. 135 Identitetsdannelse i samspil med institutionelle rammer Side 7 af 10
8 meget større socialt og kulturelt fællesskab, hvor kendskabet til hinanden er mindre og hvor opmærksomheden skal deles med andre 21. Alligevel er der, som overstående citat belyser, meget at hente for barnets identitetsdannelse i institutionens fællesskab, idet barnets perspektiv udfordres. Videre om fællesskabets betydning skriver Sanderhage og Øhrgaard: Det sociale fællesskab indeholder simpelthen mulighed for at udvide og udvikle personligheden, fordi barnet lærer at være i og forholde sig til forskellige positioner. Disse forskellige positioner skaber identitet og styrker barnets alsidige personlighedsdannelse 22. De institutionelle rammer rummer altså mulighed for at barnet gennem narrative fortællinger og gennem de andre børn og voksne får en større forståelse af sig selv, sin personlighed og sin identitet præcis som Bruner lærte os i teoriafsnittet. 3.2 Pædagogens rolle Nu vil jeg så rette fokus på min egen rolle, når det kommer til at arbejde pædagogisk med narrative fortællinger. I min indledning fortalte jeg om, at pædagoger har et samfundsmæssigt ansvar at løfte, samt at vi skal indgå professionelt i relationer med børn, hvor vi tager hensyn til den enkeltes identitet. Vi er gennem synopsen blevet præsenteret for synspunkter, der taler for, at de narrative fortællinger har indflydelse på børns identitetsdannelse. Derfor er det også aktuelt at klarlægge pædagogens rolle i dette. Sanderhage og Øhrgaard skriver følgende om den voksnes rolle: For at barnet kan udvikle sig til historiefortæller, kræver det nogle voksne, der lytter og anerkender barnet som fortæller. Voksne har en særlig betydning som historieforløsere og kan gennem anerkendelse af barnets egne oplevelser hjælpe barnet til større erkendelse. Barnet er i rivende udvikling, og de mange indtryk og oplevelser kan bearbejdes i et narrativ, der organiserer, konstruerer og genopbygger barnets identitet 23. Den voksne pædagogen skal altså skabe rum for narrative fortællinger samt støtte barnet i at sammensætte og konstruere sin egen fortælling. Pædagogen indtager en lyttende og spørgende rolle, hvor anerkendelse af barnets oplevelser er central og hvor der gives plads til barnets egne refleksioner og fortolkninger. Barnet vil i en rummelig hverdag, hvor der er plads til 21 Gjems, 2009, s Sanderhage; Øhrgaard, 2008, s Sanderhage; Øhrgaard, 2008, s Identitetsdannelse i samspil med institutionelle rammer Side 8 af 10
9 barnets egne fortolkninger (..) lære af det, der fungerer, og det, der ikke fungerer, og begynde og reflektere over sig selv i forhold til andre (..) Barnet vil opleve, at det er muligt at integrere forskellige erfaringer til meningsfulde sammenhænge 24. Barnets opbygning af identitet er desuden afhængig af, at deres selvopfattelse spejles, hvilket pædagogen også kan bidrage med. Desuden kan det også være nødvendigt, at pædagogen hjælper barnet til at ændre sin selvforestilling, hvis det har fået sammensat en fortælling, der ikke er hensigtsmæssig for barnet selv. 4 Afslutning Jeg har gennem synopsen præsenteret min udvalgte teori og er påbegyndt en analyse og vurdering af denne set i forhold til min problemstilling. I mit mundtlige oplæg vil jeg med afsæt heri, folde min analyse og vurdering yderligere ud med det formål, at kunne besvare min problemformulering. Her vil jeg kigge på, hvilken betydning pædagogens egen narrative fortælling har på arbejdet med det narrative i praksis. Jeg vil desuden komme med ideer og pædagogiske tiltag som kan støtte arbejdet med identitetsdannelsen gennem det narrative med børn i børnehaven. Jeg vil afslutningsvis svare opsamlende på min problemformulering. 24 Sanderhage; Øhrgaard, 2008, s. 135 Identitetsdannelse i samspil med institutionelle rammer Side 9 af 10
10 5 Litteratur Bøger: Andersen, Kirsten Nauja; Høimark, Marianne; Neergaard-Dibbern, Pernille (2003): Politikkens Retskrivnings og Betydningsordbog, Politikkens Forlag, 4. udgave, 1. oplag Gjems, Liv (2009): Kapitel 1: Indledning I: Hvad lærer børn, når de fortæller?, Dafolo, 1. udgave, 1. oplag. Gregersen, Thomas (2007): At være eller blive? Se det er spørgsmålet! I: Mikkelsen, Peter; Holm-Larsen, Signe (2007): Pædagogik og pædagoger, Krogs Forlag. Hansen, Mogens; Thomsen, Poul; Varming, Ole (2008): Psykologisk-pædagogisk ordbog, Hans Reitzels Forlag, 16. udgave, 1. oplag. Høyer, Bodil (2008): Livsfortællinger i det pædagogiske arbejde I: Høyer, Bodil: Hamre, Bjørn (2008): Pædagoguddannelsen på tværs, Frydenlund. Jerlang, Espen; Jerlang, Jesper (2001/2006): Pædagogisk psykologisk opslagsbog, Hans Reitzels Forlag, 2. udgave, 1. oplag. Jørgensen, Bent Aage (2007): Det besværlige subjekt og de mange psykologier I: Andersen, Peter Østergaard; Ellegaard, Tomas; Muschinsky, Lars Jakob (2007): Klassisk og moderne pædagogisk teori, Hans Reitzels Forlag, 1. udgave, 1. oplag. Sanderhage, Tue; Øhrgaard, Per (2008): Kan pædagogen se barnet? når børnesyn og børneadfærd kolliderer I: Pædagogik læring, udvikling og forandring, Hans Reitzels Forlag, 1. udgave, 1. oplag. Siersted, Mette (2008): Fortællinger og æstetisk gods I: Høyer, Bodil: Hamre, Bjørn (2008): Pædagoguddannelsen på tværs, Frydenlund. Elektroniske kilder: BUPL (2011): Indskrevne børn i procent, Danmarks Statistik. Hentet 7. september 2011, kl : Retsinformation (2011): Dagtilbudsloven. Hentet 11. september 2011, kl : Undervisningsministeriet (2004): Pædagogers kompetenceprofil. Hentet 7. september 2011, kl. 9.21: Forsidebillede hentet gennem Office Online: mt:2 Identitetsdannelse i samspil med institutionelle rammer Side 10 af 10
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs mereSynops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs merePsykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereDen gode overgang. fra børnehave til skole/sfo. Brønderslev Kommune Version
Den gode overgang fra børnehave til skole/sfo Brønderslev Kommune 2019 Version 040319 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i skole/sfo. Skolestarten er for nogle børn ny
Læs mereSkal vi lege? Vi vil undersøge, hvordan vi gennem børneperspektivet kan udvikle legemiljøet i. Børnehus Syd.
Skal vi lege? Vi vil undersøge, hvordan vi gennem børneperspektivet kan udvikle legemiljøet i Børnehus Syd. Udarbejdet af Anette, Lis & Jeanett Børnehus Syd 2018 Skal vi lege? Legen er en stærk udtryksform
Læs mereIndholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.
Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs merePrøvenr: januar 2009
Intern 4 timers skriftlig prøve Prøvefag: Pædagogik Hold: S06C Prøvenr.: 262 Disposition: Indledning Analyse/diskussion Handling Æstetik og dannelse i det pædagogiske felt Prøvedato: d. Side 1 af 5 Indledning:
Læs mereUdviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse
Udviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse Indledning...2 Kapitel 1...3 Metodevalg...3 Kapitel 2...3 Teoridelen...3 Kapitel 3...5 Analyse og metodedel...5 Kapitel 4...6 Konklusion/perspektivering...6
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereDet gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning...side 1. Problemformulering... side 1. Metode... side 1. Beskrivelse af institutionen..side 1
Indholdsfortegnelse Indledning.....side 1 Problemformulering... side 1 Metode... side 1 Beskrivelse af institutionen..side 1 Hvad er selvforvaltning.....side 2 Dannelse....side 2 Del konklusion..... side
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs merePædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereUnni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen
Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag
Læs merehvad gør pædagogen så?
Når kulturer mødes hvad gør pædagogen så? Ekstern mundtlig prøve i Dansk, kultur og kommunikation September 2010 Tema 3: Navn: Årgang: 08O (Pædagoguddannelsen København) Vejleder: Erik Møgelhøj Sider:
Læs mereICDP in a nutshell. Professionel relationskompetence. Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder. Fredag d. 16.juni 2017
ICDP in a nutshell Professionel relationskompetence Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder Fredag d. 16.juni 2017 www.danskcenterfor-icdp.dk Rutter 1997 Pædagogisk selvfølgelighed Det har positive
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereIndledning Pædagogiske overvejelser:
Børnegårdens læreplan 2016 Indledning Børnegården har valgt at aldersopdele børnegruppen. Således at vi har et hus med vuggestue, et hus med mellemgruppe børn 3- ca. 4,5 år, samt et hus for de ældste børn
Læs mereNarrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark
Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark `Problemer har der været nok af i mit liv, men de fleste af dem blev ikke til noget`. Mark Twain Livshistorie kan skabe forståelse
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mereStig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner
Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereNOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereIndledning valg af opgave og begrundelse af dette valg. side 2
Indholdsfortegnelse/Disposition Indledning valg af opgave og begrundelse af dette valg. side 2 Problemformulering side 2 Metode/afgrænsning side 3 Samfunds perspektiv side 3-4 Sterns udvikling side 4-5
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs mereDEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole
DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle
Læs mereCharlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven
Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer
Læs mereIndledning...2. Begrebsafklaring...3. Afgrænsning...3. Metode...3. Teori...4. Empiri...5. Diskussion og analyse...6. Konklusion og handleforslag...
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Problemformulering...3 Begrebsafklaring...3 Afgrænsning...3 Metode...3 Teori...4 Empiri...5 Diskussion og analyse...6 Konklusion og handleforslag...7
Læs mereGod kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Arbejdsseminar den 18. september 2008
God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Arbejdsseminar den 18. september 2008 Formiddagens program Kl. 9.00 9.30 Ankomst og kaffe Kl. 9.30 9.45 Velkomst og formål med dagen Kl. 9.45 10.30 Oplæg v. Kurt
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til
Læs mereSprogkuffertens ABC - for tosprogede børn
Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Navn: Mette Kaas Sørensen Vejleder:Christa Berner Moe Censor: Kim Jerg Eksamensperiode: Efterår 2009 Anslag: 11.583 Uddannelsessted:University College Lillebælt,
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereForebyggelse af negativ social arv - hos børn i alderen 3-6 år
Indholdsfortegnelse: Indledning...2 Problemformulering...2 Afgrænsning...2 Metodebeskrivelse...2 Redegørelse...3 Definition af begrebet social arv...3 Definition af begrebet mønsterbrydere...4 Definition
Læs mereIndledning. Problemstilling. Emneafgrænsning og metodeovervejelse
Indledning Samfund har forandret sig og er altid i forandring. Men der har altid været forskellige sociale grupper af familier. Især familier med store sociale belastninger har svært at fokusere på børns
Læs mereDagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008
Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereLivshistorie arbejde med anbragte børn og unge
Livshistorie arbejde med anbragte børn og unge Inde i hvert eneste barn er der en historie der bør fortælles en historie, som ingen har haft tid til at lytte til - Kari Killén B a c h e l o r A n s l a
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereFortæl din livshistorie på en kreativ måde
Fortæl din livshistorie på en kreativ måde Projekt udarbejdet af Isak Pedersen og Miriam Primdahl Diakonhøjskolen 6. semester Afleveret den. 12. oktober Vejleder Kirsten Kühne Anslag 14.997 Fortæl din
Læs merePrøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013
Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereFra børnehavebarn til skolebarn
Fra børnehavebarn til skolebarn - Mål og principper for den gode overgang fra dagtilbud til skole Et skriv til dig, der er med til at sende børnehavebørn afsted i skole og dig, der tager imod nye skolebørn
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser
Læs merePrøvefag: Psykologi _
Intern 24 timers skriftlig prøve Prøvefag: Psykologi _ Hold: V06A Prøvenr. 314 _ Disposition: Indledning:... 1 Hvad er selvforvaltning:... 1 Maslows behovspyramide:... 2 Daniel Stern:... 2 Maslows og Sterns
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs mereWorkshop: Talepædagogisk rapportskrivning
Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereUge 7 10 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-5
Uge 7 10 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-5 Læringsmål: Mål for læringsudbytte i pædagogik 1. semester: Den pædagogiske relation med fokus på det personlige vs. det professionelle Målene for dit læringsudbytte
Læs mereherunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?
Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,
Læs mereDu og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen
Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard
Læs mereBørn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.
Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet
Læs mereRefleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:
Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion
Læs mereProfessionel relationskompetence. og børns livsduelighed
Professionel relationskompetence Reciprok altruisme og børns livsduelighed Psykolog og forfatter Anne Linder The Obvious but Invisible Bente Jensen, 2010 Dansk forskning Det handler om at skabe læringsmiljøer,
Læs mereAARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.
FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs mereBørnehaven Skolen Morsø kommune
Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs merePsykolog Anne Linder
Psykolog Anne Linder Positiv psykologis to fædre Martin Seligman Michael Csikszentmihalyi Rundt om de gode relationer 1.Del Dine karakterstyrker 2.Del Den gode atmosfære og Livsduelighed Hildebrandt,
Læs mereBeklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:
De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede
Læs mereÅrsmøde PU 2018: V/ SEKTORPROJEKTGRUPPEN I UCC ANDERS SKRIVER JENSEN, HENRIETTE JÆGER, MIKKEL BOJE SCHMIDT, STEN VESTERGAARD OG METTE LYKKE GRAVGAARD
Årsmøde PU 2018: Workshop 2: Faglig ledelse og organisering af pædagogiske læringsmiljøer (med fokus på at sikre, lede og udvikle pædagogisk praksis i dagtilbuddet) V/ SEKTORPROJEKTGRUPPEN I UCC ANDERS
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs mereVelkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.
Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med
Læs mere