»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil.
|
|
- Astrid Rasmussen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 »Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil. Under den franske revolution lå en mand allerede med hovedet i guillotinen da der kom et meddelelse på en lap papir fra Nationalkonventet med ordene: Henret ikke benådet. Da der ikke var sat komma, kunne man ikke vide om det betød: Henret ikke, benådet! eller Henret, ikke benådet! Det kan således være et spørgsmål om liv og død at man sætter de rigtige kommaer. Men hvilke kommaer? Torben Brostrøm begrunder (Information januar 2000) hvorfor To så heftige organer som Den Store Danske Encyklopædi og Information holder fast ved den gamle tradition..., nemlig ved traditionelt eller grammatisk komma. Han skriver: Da er den formelle kommasætning en håndsrækning til overblik og synlig sammenhæng. Man slipper for fejllæsninger af syntaktiske forbindelser, overordnede og underordnede sætninger. Det lille tegn standser jo ikke vore ivrige fremdrift, det både forbinder og skiller med stor anskuelighed. Men han rammer ved siden af. Det nye komma er lige så formelt som det traditionelle komma. Forskellen på de to kommaer er ikke hvad de skal bruges til, men hvordan de bruges. Nye kommaer sættes der hvor man i talen holder pauser, og hvor der er indholdsmæssige skel, mens halvdelen af de grammatiske kommaer sættes på steder hvor de hæmmer læsningen og forståelsen af sammenhængen. Udgangspunktet for en diskussion om komma må være at 90% af alle sprogbrugere tror at de sætter grammatisk komma, og at kun et meget lille antal af dem sætter kommaer der er hensigtsmæssige eller i overensstemmelse med Retskrivningsordbogens regler. Problemet er således ikke det nye komma, men det traditionelle komma, for det virker ganske simpelt ikke efter hensigten. I en dansk studentereksamensstil er der fx sjældent under 30 kommafejl, også hos dem der får høje karakterer. Problemet ved de grammatiske kommaer er at fire-fem generationer af dansklærere ved tommelfingerreglen om kryds og bolle har nedbrudt enhver forståelse hos eleverne af sætningsgrammatik. Som et eksempel blandt mange på denne pædagogik kan jeg citere fra en kronik i Politiken af Peter Lykke-Olesen 16. december 1999 om kommaet. Han skriver: Det grammatiske (komma) er ) i al sin idioti, vil nogle mene ) mekanisk: Kommaet bruges grundlæggende til at adskille sætninger fra hinanden. Det er en fundamental misforståelse; det er nemlig ikke det der står i Retskrivningsordbogen om det grammatiske komma; der står ( 55): Efter (...) traditionelt komma bruges komma først og fremmest til at afgrænse ledsætninger. Det vil sige at der ud over komma efter ledsætninger (...) også sættes komma før ledsætninger. Der er forskel på»at adskille sætninger«og»at afgrænse ledsætninger«. Lykke-Olesens formulering af kommareglen er et typisk eksempel på det man kunne
2 2 kalde lokomotivpædagogik; efter den beskrives forskellen på en hovedsætning og en bisætning som forskellen på et lokomotiv og en bivogn som er koblet sammen, således at kommaet er bufferen mellem dem: hovedsætningen kan køre alene, det kan bisætningen ikke, men man kan både have den ene og den anden forrest. Det er lige så forkert at sige sådan, som det er at sige at solen kører rundt om jorden. For helsætninger og ledsætninger er ikke ting der kan stå før og efter hinanden. En helsætning er en grammatisk enhed (med grundled og udsagnsled) der tæller som et udsagn der kan være sandt eller falsk, bydende eller spørgende. En ledsætning er en grammatisk enhed (med grundled og udsagnsled) der ikke er et udsagn, men er del af et udsagn. Forholdet mellem en ledsætning og en helsætning er som forholdet mellem en arm og en person, eller mellem en kupe og en togvogn, og ikke som mellem et lokomotiv og en bivogn: At sige at ledsætningen står efter helsætningen, er meningsløst på samme måde som det er meningsløst at sige at armen sidder til venstre for personen, eller at kupeen kommer kørende før vognen. Lokomotivpædagogikken resulterer i at grammatik bliver ubegribeligt for skolebørnene. I den foregående sætning vil lokomotivpædagogen mene at Lokomotivpædagogikken resulterer i er»hovedsætningen«, og adskille den fra»bisætningen«med et komma; men det er det ikke, for det er slet ikke nogen sætning, det mangler sit genstandsled, og sådan en torso har ikke noget grammatisk navn. Derimod er at grammatik bliver ubegribeligt for skolebørnene en ledsætning, men den har som sådan ikke nogen sandhedsværdi, og er ikke noget udsagn. Hvad der er et udsagn med sandhedsværdi, ved alle mennesker, og det er meget let pædagogisk at illustrere begrebet. Man spørger til sandhedsværdien af det med et ja-nej-spørgsmål. Det første ord i dette spørgsmål henviser da til udsagnets udsagnsled, det andet til dets grundled: Lokomotivpædagogikken resulterer i at
3 3 grammatik bliver ubegribeligt for skolebørnene. ) Gør den det? Ordet Gør henviser til resulterer, som er udsagnets udsagnsled ( markeret med en måne ); den henviser til Lokomotivprædagogikken, som er udsagnets grundled (markeret med en stjerne ). Hvis der er andre grundled og udsagnsled i udsagnet (markeret med X og O), fx grammatikken og bliver, har de ikke noget med udsagnets sandhedsværdi at gøre; det er nemlig udsagnsord i en ledsætning (markeret med kantet parentes) uden sandhedsværdi. Læg mærke til at grammatikken og bliver ikke kommer frem ved janej-spørgsmålet: Lokomotivpædagogikken resulterer i [at grammatik bliver ubegribeligt for skolebørnene]. Gør den det? [ X O ] [Skønt man siger [at kommaet er grammatisk]], er det så ulogisk[at det hæmmer læsningen]. Er det det? [ X O [x o ]] [X O] Ledene markeret med måne og stjerne giver helsætningen sandhedsværdi som et udsagn, dem med kryds og bolle er grundled og udsagnsled i ledsætninger uden sandhedsværdi. Læg mærke til at at kommaet er grammatisk er ledsætning i en ledsætning, dvs. af anden grad. I kommadebatten synes mange at mene at kommaernes kvalitet afhænger af om eleverne kan lære dem. Det er en helt absurd tankegang. Kommaernes kvalitet afhænger alene af om de letter læsningen; vi sætter nemlig kommaer for læsernes skyld, for at lette læsningen, og nye kommaer er lettere at læse end traditionelle kommaer; det findes der faktisk en enkelt undersøgelse der viser. I Vibeke Appel og Carsten Elbro: Kommaet og læseren. Hvilket kommasystem er bedst? i Mål & Mæle, 15. årgang nr , rapporteres en undersøgelse, hvor 36 forsøgspersoner læste tekster på en fjernsynsskærm på tid, og resultatet blev følgende: Ved lette tekster læstes tekster med pausekomma og nyt komma hurtigere end tekster med traditionelt komma. Ved svære tekster læstes tekster med nyt komma hurtigst, og tekster med pausekomma langsomst.
4 4 Interpunktionstegn ( punktum, kolon, semikolon og komma) har ikke betydningsadskillende funktion som bogstaver, og har ikke stabil betydning lige som ord; interpunktionstegn er som trafikskilte for læsere på vej hen gennem en tekst. Punktum signalerer til læserne: Nu er du færdig med et udsagn, tag stilling til sandheden af det, før du går over til det næste. Kommaet kan signalere to forskellige ting: enten <parentetisk information og <sammenfatning. Parenteskommaet som sættes før og efter en parentetisk relativsætning, signalerer: den information som står mellem de to kommaer, er ikke nødvendig for forståelsen af udsagnet og dets sandhedsværdi; man kan derfor udelade den helt, og resten af udsagnet fungerer alligevel. Man kan også altid i parentetiske indskud indsætte i øvrigt. I eksemplet: Det nye komma, der i øvrigt er næsten ligesom det norske, er meget let at hitte ud af for de fleste mennesker, kan relativsætningen udskydes, for sætningen giver mening uden. Hvis der havde stået Det komma som er lige som det norske, er meget let at hitte ud af, kan relativsætningen ikke skydes ud, for så ville man ikke vide hvilket komma der er tale om. Relativsætningen er derfor ikke parentetisk, men bestemmende, og der skal ikke noget nyt komma foran den. Reglen er enkel, og alle kan let finde ud af at bruge den. Det kan nu ikke længere skjules at der findes er par hemmelige regler, som er grundlaget for al kommatering, men som Dansk Sprognævn aldrig har røbet. Hvis vi strikte bruger Retskrivningsordbogens grammatiske regel, skal der i eksemplet ovenfor komma før og efter hver af de tre ledsætninger at kommaet er grammatisk,
5 5 Skønt man siger at kommaet er grammatisk og at det hæmmer læsningen. Resultatet ville blive:,skønt man siger,at kommaet er grammatisk,, er det så ulogisk,at det hæmmer læsningen,. Men det ser jo dumt ud, og derfor tilføjer den første hemmelige regel: komma før og efter ledsætninger ) dog ikke hvis der står et tegn i forvejen: Skønt man siger,at kommaet er grammatisk, er det så ulogisk,at det hæmmer læsningen. Den anden hemmelige regel siger at blanktegnet altid står efter kommaet, selv om kommaet står før den efterfølgende sætning, og ikke efter det foregående. Det grammatiske komma mellem siger og at skal sættes før at-sætningen, og ikke efter Skønt-sætningen, for den slutter først efter grammatisk. Sammenfatningskomma, som kun sættes efter en ledsætning, signalerer: nu er du færdig med en meningsmæssig helhed, sammenfat den før du gå over til den næste meningsmæssige helhed på samme niveau! Man sætter komma efter ledsætningen: Skønt man siger at kommaet er grammatisk for at sammenfatte dette led, inden man går over til udsagnets næste led: udsagnsledet er det så ulogisk... Foran ordet at er det hverken nødvendigt eller muligt at sammenfatte, for vi er midt inde i en helhed og mangler stadig genstandsledet for siger før vi kan sammenfatte. Det hæmmer direkte læsningen hvis der står et komma foran at, for det signalerer til læserne at de skal sammenfatte på et sted hvor de netop skal fortsætte ufortrødent til helhedens slutning efter genstandsledet. Man skal altså ikke sætte komma foran en ledsætning, for det hæmmer læsningen. Tommelfingerreglen for nyt komma, især af hensyn til traditionelle kommatister, må derfor blive: Aldrig komma foran at (men i nogle tilfælde komma efter en ledsætning der står foran at). Læg fx mærke til det nye komma efter ulogisk: Jeg hævder at traditionelt komma er ulogisk, at det hæmmer læsningen, og at det skal afskaffes så hurtigt som muligt. Det nye komma markerer i modsætning til det traditionelle sammenfatning og parentesinformation, og alle kan lære de simple, men væsentlige grammatiske begreber <ledsætning og <parentetisk ledsætning i løbet af en kroniks tid. Der gives en god tommelfingerregel for nyt komma: Aldrig komma foran at, men altid komma efter en ledsætning (hvis der ikke står et tegn i forvejen). Det eneste der hindrer at forholdene bliver bedre, er lokomotivpædagogerne.
1. Komma det nye og det traditionelle,
5 Sådan sætter du tegn 1. Komma det nye og det traditionelle, Kommaet er det tegn, vi bruger allermest. Men det er også det tegn, der volder flest problemer på dansk. Derfor har vi valgt at bruge en del
Læs mereIndholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie?
SPROGTIP 2005 Indholdsfortegnelse Punktum punktum komma? streg 4 Sproglinks på nettet 6 At eller ikke at? 8 Sin eller hans? 10 Akvarium eller akvarie? 12 Kompetence eller kompetance? 14 Orddeling ved linjeskift
Læs mereFordele ved ikke at sætte startkomma dvs. ved ikke at sætte komma før ledsætninger
Komma - kom an Kommaet er måske det mindst vigtige og alligevel det mest diskuterede tegn. Det har professor og tidligere formand for Dansk Sprognævn Erik Hansen i hvert fald engang sagt. Og faktum er
Læs mereNyt fra Sprognævnet. Indhold. Tema: Nyt komma. 2001/2 juni
Nyt fra Sprognævnet 2001/2 juni Indhold Tema: Nyt komma Tidens tegn Kommaer på vægten Fejlene der blev væk Nyt komma - kort Kend dine ledsætninger Misforståelser og fakta Prøv selv! En tillægsgevinst Et
Læs mereKOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION
AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: KOMMASÆTNING OG ANDEN INTERPUNKTION version opd/prt 2011-11-30 Kommaet i teori og praksis et essay af Hans Götzsche
Læs mereHvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.
Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der
Læs mereRegler for kommatering fra 2004
fra 2004 Hvor der er parentes om kommaet, betyder det(,) at kommaet afhænger af(,) om man vælger den ene eller anden variant(,) der er beskrevet i regel 2a. 1. Helsætningskomma Der skal altid sættes komma
Læs mere"Kommakursus", forår 2012. Facitliste
Niels Erik Wille Lektor (emeritus), cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet "Kommakursus", forår 2012. Facitliste Tegnforklaring (grundled/subjekt);
Læs mereAbstract! b) another! version! where! the! commas! are! placed! according! to! the! current! rules! of!
Institutnavn: InstitutforNordiskeStudierogSprogvidenskab Nameofdepartment: DepartmentofNordicStudiesandLinguistics Forfatter: SaraCamillaLønskovKohl Titelogundertitel: Kommer det an på et komma? Et empirisk
Læs mereTegnsætning 1: Kommaer på dansk
Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Eksempler med øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde
Læs mereSprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik)
Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder
Læs mereGrammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf
Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,
Læs mereTegnsætning 1: Kommaer på dansk
Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet 2012 Ophavsret
Læs mereSprogtest til optagelsesprøven
Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.
Læs mereSætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning
Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning Sproglig (skrive)stil er ikke noget luftigt og uhåndgribeligt, men et resultat af mere eller mindre bevidste valg af sproglige hjælpemidler. Ordvalget er
Læs mereSPROGNOTER for mindrebemidlede
AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST
Læs mere1. Komma det nye og det traditionelle,
5 Sådan sætter du tegn 1. Komma det nye og det traditionelle, Kommaet er det tegn, vi bruger allermest. Men det er også det tegn, der volder flest problemer på dansk. Derfor har vi valgt at bruge en del
Læs mereKOMMAKURSUS. At kunne sætte kommaet rigtigt er livsvigtigt!
KOMMAKURSUS At kunne sætte kommaet rigtigt er livsvigtigt! Vi skal spise mormor! Vi skal spise, mormor! Hænges, ikke benådes. Hænges ikke, benådes. I det følgende skal du lære, hvordan du sætter kommaer
Læs mereDette kursus hjælper dig til at strukturere og effektivisere dine sætninger, så du får styr på kommaerne og alle de andre tegn én gang for alle!
Dette kursus hjælper dig til at strukturere og effektivisere dine sætninger, så du får styr på kommaerne og alle de andre tegn én gang for alle! Det er helt utroligt, hvordan alle AROS undervisere formår
Læs mereSammendrag af censorrapporter Dansk D sproglig prøve maj 2016 Opgavesættet består af 8 opgaver, som inddrager en række kernestofområder:
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750 Sammendrag af censorrapporter Dansk D sproglig
Læs mereI dette forløb arbejder eleverne med helsætninger og ledsætninger. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:
Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt
Læs mereDIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.
DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV FORSTÅELIGE NYHEDER TOMMELFINGERREGLER TIL ET BEDRE SPROG Intern
Læs mereSproglige rettelser (udkast)
Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen
Læs mereHjælp til kommatering
Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker
Læs mereAT-KOMMA eller ikke AT-KOMMA?
AT-KOMMA eller ikke AT-KOMMA? FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne elevernes evne til at finde ud af, hvilken rolle ordet at spiller i sætningen. Brug af grammatisk komma. - Sætninger med at i
Læs mereRetskrivning og tegnsætning
Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder
Læs mereAktivitetsplaner 5.a (Dansk, kristendom, N/T og Historie) Dansk
Aktivitetsplaner 5.a (Dansk, kristendom, N/T og Historie) Dansk "Skal vi kigge lidt i spejlet?" -om personkarakteristik "I faklernes skær" - om miljø "I et glimt trådte næsen frem" - om komposition "Vil
Læs mereDette kursus er for dig, der en gang for alle vil mestre grammatikken og have styr på de sproglige faldgruber.
Dette kursus er for dig, der en gang for alle vil mestre grammatikken og have styr på de sproglige faldgruber. Det er helt utroligt, hvordan alle AROS undervisere formår at sætte sig ind i andre virksomheder
Læs mereSkriv rigtigt - vejledning i at skrive korrekt
Skriv rigtigt - vejledning i at skrive korrekt Denne skrivevejledning handler om at skrive rigtigt og sikre, at vores skriftlige kommunikation overholder Dansk Sprognævns regler for skriftsproget. Vejledningen
Læs mere10 typiske skrivefejl Sådan undgår du dem!
10 typiske skrivefejl Sådan undgår du dem! Følgende tekst gennemgår de 10 mest almindelige skrivefejl. 1) Nutids-r Manglende nutids-r er en meget udbredt fejl. Eksempel: Hun referere til indholdet i teksten.
Læs mereSpr g p litik. Ballerup Kommune
Spr g p litik Ballerup Kommune Sprogpolitik Ballerup Kommune Indhold Husk det gode sprog... 2 Hvem er modtageren?... 3 Start med det vigtigste... 3 Overskrift giver overblik... 3 Brug punktopstillinger...
Læs mereOrdliste over anvendt fagterminologi
Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og
Læs mereDagsorden. Dansk grammatik på 0 komma 5 De 10 kommaråd Kommatering in action Nogle specielle tilfælde
Dagsorden Dansk grammatik på 0 komma 5 De 10 kommaråd Kommatering in action Nogle specielle tilfælde Dansk grammatik på 0 komma 5 Grundled/Subjekt: Jeg spiser et æble På deres bryllupsdag giver manden
Læs mereReplikgengivelse en gennemgang af 59
Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj
Læs mereSprogguide. Sådan skriver vi i Holbæk Kommune. Tips og gode råd
Sprogguide Sådan skriver vi i Holbæk Kommune Tips og gode råd Februar 2009 Indhold Formål... 3 Retningslinjer for den gode tekst... 4 Skriv klart og præcist...5 Skriv konkret...6 Skriv kort...7 Skriv i
Læs mereDansk som andetsprog G
Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,
Læs mereDansk som andetsprog G
Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereHanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico
Hanne Wacher og Kim Kjærgaard Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik Forlaget Andrico Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik 3. udgave, 3. oplag, 2012 Forlaget Andrico og forfatterne
Læs mereOpgave A og opgave B: De stillede opgaver tager udgangspunkt i læsning og forståelse af teksten A Black man on the Kitchen Table.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750 Sammendrag af censorrapporter Engelsk D skriftlig
Læs mereGrammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører:
Grammatiktræning Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning Dette hæfte tilhører: http://dansk3-6.gyldendal.dk/ Når du får noget for, skriver du datoen det skal laves til i den første kolonne Lektie.
Læs mereBaggrundsnote om logiske operatorer
Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første
Læs mereFind Selv Fejlen. fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj. Vejledning til app og hæfte. klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Find Selv Fejlen fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj
Læs mereandens hund). AD = langs med, hen over eller gennem noget AF = væk fra noget, om en årsag eller en anledning Nogle af eleverne skulle have hjælp
ENKELT el. DOBBELT KONSONANT: Mange ord staves med dobbeltkonsonant f.eks. lægge, skulle, fødder, lomme. Vokalen foran dobbeltkonsonanten er kort. Nogle af ordene findes også, hvor vokalen er lang, men
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereGode råd om at skrive
Gode råd om at skrive Kapitel 3 (s. 13-16) fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA): Skrivehåndbogen, ca. 2007 (udgivelsesår er ikke angivet i bogen). Håndbogen er oprindelig henvendt til instituttets medarbejdere
Læs mere24. årgang, november 2001. Krydsogtværs. Bagsiden. Det nye komma. Så så!
24. årgang, november 2001 Krydsogtværs Krydsord er en leg med sproget, og krydsordene har deres eget sproglige univers, siger en erfaren krydsordkonstruktør, som også beretter om krydsordets egentlig ret
Læs mere21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)
21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller
Læs mereFagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:
Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en
Læs mereSprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik)
Sprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder
Læs mereI,. Grammatik. Indholdsfortegnelse. .nd-
**-.nd- Grammatik Indholdsfortegnelse I,. \ b i:' F F 3 Udsagnsord 10 Navneord 14 Egennavne 15 Tillegsord 17 Forholdsord og biord 18 Udsagnsled og grundled 19 Genstandsled 20 Hensynsled 2I Omsagnsled til
Læs mereDe 10 bud. God skriftlig kommunikation til vore kunder
De 10 bud God skriftlig kommunikation til vore kunder Kundeområdet Marked Marketing 2 1. Skab relationer mellem dig og kunden En af vores værdier i PenSam er nærhed til kunden. Det betyder, at vi skal
Læs mereAndengradsligninger. Frank Nasser. 11. juli 2011
Andengradsligninger Frank Nasser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereDette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.
LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at
Læs mereElementær Matematik. Mængder og udsagn
Elementær Matematik Mængder og udsagn Ole Witt-Hansen 2011 Indhold 1. Mængder...1 1.1 Intervaller...4 2. Matematisk Logik. Udsagnslogik...5 3. Åbne udsagn...9 Mængder og Udsagn 1 1. Mængder En mængde er
Læs mereTemaaften om status og udvikling
Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling
Læs mereAndengradsligninger. Frank Nasser. 12. april 2011
Andengradsligninger Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Elevark
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Elevark Dato September 2018 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet
Læs meredansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK
dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK Træning dansk.gyldendal.dk 1. udgave, 1. oplag 2017 Gyldendal A/S, København Redaktion: Karen Agnild Efter idé af Mads Dyrmose Omslag og
Læs mereEn indsats for indskolingselever 0.-3.kl.?
En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.? Hvornår sættes der ind? Hvordan sættes der ind? Eksempler på it-støttede indsatser Eksempler på forældresamarbejde Hvorfor tidlig indsats? Michael Rosholm, leder
Læs merePå egne veje og vegne
På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.
Læs mereUndervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse
Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten
Læs mereINTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces
INTERVENTIONSDESIGNET Formål, mål og proces FORMÅL Forskning Udvikling UDVIKLINGSFORMÅL At understøtte lærerens planlægning af målstyret undervisning og de aktiviteter, der støtter målstyret undervisning
Læs mereFokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen
Fokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen I efterskolen har vi tradition for at arbejde med fagligheden, men vi
Læs mereSTUDIEMATERIALE. Af Eugène Ionesco FOTOGRAF: ROBIN SKJOLDBORG
STUDIEMATERIALE DeN skaldede sangerinde Af Eugène Ionesco FOTOGRAF: ROBIN SKJOLDBORG 1 TeATReT VeD sorte HesT SPILLEPERIODE: 27. jan. - 11. mar. 2017 MAN. FRE. KL. 20, LØR. KL. 17. BILLETBESTILLING TELEFON
Læs mereVersion
1 af 20 Indholdsfortegnelse Skyggelærer, dobbeltlærer, lærerkandidat og samlæsning... 2 Om at bruge 0 i positionsfeltet for lærere, fag og/eller blokke... 8 Lange lærerinitialer, lokalenavne og holdbetegnelser...
Læs mereTræningsopgaver på Dansk3-6
Træningsopgaver på Dansk3-6 Lyde og bogstaver Hvordan lyder bogstaverne? Vokaler Hvordan lyder e? * Hvordan lyder i? * Hvordan lyder u? * Hvordan lyder y? * Konsonanter Hvordan lyder p? * Hvordan lyder
Læs mereWords and Sentences Træn engelsk! LäraMera Program AB og Leripa AB Kristina Grundström Erik Truedsson
Words and Sentences Træn engelsk! LäraMera Program AB og Leripa AB Grafik Kristina Grundström Musik Erik Truedsson Stemme Helen Melhuish 1 INDHOLDSFORTEGNELSE WORDS AND SENTENCES 1 Words and Sentences
Læs mereOrdbog over Symboler
Ordbog over Symboler Frank Nasser 20. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette
Læs meregladsaxe.dk godt sprog - Sådan skriver vi i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk godt sprog - Sådan skriver vi i Gladsaxe Kommune i d e Gladsaxe Kommune 2006 Grafik & Idé: Katja Moikjær, Lisbeth Wamsler Jensen og Rasmus Hald Oplag 1.500 Tekst: Katja Moikjær Tryk: Grafia
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereSådan kommunikerer vi! Sprog-, e-mail- og telefonpolitik for Danmarks Akkrediteringsinstitution
Sprog-, e-mail- og telefonpolitik for Danmarks Akkrediteringsinstitution Side 2 Side 3 Indholdsfortegnelse Om kommunikationspolitikken 5 Hvem skriver du til? 6 Tekstens struktur 7 Korrektur 8 Faldgruber
Læs mereMan kan også vælge blot at springe feltet over, men det giver et mindre rent udtryk i det færdige produkt hvilket kan forstyrre nogle elever.
Refleksion Obligatoriske og valgfrie skuffer De mørkeblå felter er obligatoriske de lyseblå felter kan bruges når de giver mening. Ønsker man at fjerne en række, sætter man markøren på rækken - højreklikker
Læs mereGør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius
GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde
Læs mereSprogtest til optagelsesprøven
Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik, semantik og andre beslægtede emner. Du får 15 spørgsmål i alt. 1. Hvilke af følgende sætninger
Læs mereNoter til Perspektiver i Matematikken
Noter til Perspektiver i Matematikken Henrik Stetkær 25. august 2003 1 Indledning I dette kursus (Perspektiver i Matematikken) skal vi studere de hele tal og deres egenskaber. Vi lader Z betegne mængden
Læs mereSprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma
Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.
Læs mereKøbenhavns Universitet. Tegnsætning med mening Elbro, Carsten; Farø, Ken Joensen. Published in: Mål og mæle. Publication date: 2013
university of copenhagen Københavns Universitet Tegnsætning med mening Elbro, Carsten; Farø, Ken Joensen Published in: Mål og mæle Publication date: 2013 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)
Læs mereDe rigtige reelle tal
De rigtige reelle tal Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 1. ORDBOGSVÆRKTØJET I VÆRKTØJSLINJEN... 3 2. ORDBOGEN... 3
Ordbogsværktøjet 1.0 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 1. ORDBOGSVÆRKTØJET I VÆRKTØJSLINJEN... 3 2. ORDBOGEN... 3 MINIMER OG LUK... 3 SØGEFELT... 4 SØGERESULTAT... 4 Resultater...
Læs mereLæseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole
Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)
Læs mereI det følgende gives en vejledning af brug af orddiktaten. Først som lærer. Derefter kort om elevernes brug af orddiktaten.
Orddiktaten Orddiktaten er en online diktatsamling, som kan bruges til almindelig stavetræning. Lærere har mulighed for at oprette egne diktater eller tilføje andres diktater. Da alle informationer gemmes
Læs mereDet er klart at ledsætninger har da ledsætningsordstilling eller har de?
2014/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple
Læs mereLÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd
LÆRERVEJLEDNINGER LÆSEROLLEMETODEN 1. TEKSTSAMTALE HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd 1. Introduktion af første strategi: Forudsige Vis 2-3 fagbøger.
Læs mereAnja Qvist GANG I. grammatik. med CL. Cooperative Learning. Dansk 5. klasse Elevhæfte
Anja Qvist GANG I grammatik med CL 5 Cooperative Learning Dansk 5. klasse Elevhæfte Indhold Komma, basisregler...side 3 Udsagnsords bøjning 2... side 12 fat om fejlen R-problemer, nutids-r... side 20 Navneords
Læs mereDoros nemme guide til: Sms-beskeder. En begynderguide til at skrive, sende og læse sms-beskeder
Doros nemme guide til: Sms-beskeder En begynderguide til at skrive, sende og læse sms-beskeder Introduktion Velkommen til Doros nemme guide til at skrive sms-beskeder. Det er en let basisguide til dig,
Læs mereBrugervejledning om søgning, der blev idriftsat sommer 2009
Brugervejledning om søgning, der blev idriftsat sommer 2009 Søgeord s.2 Varighed s.2 Søg i s.3 Søg efter s.4 Søg på vilkårlige begyndelser s.4 Søg på vilkårlige endelser s.5 Søg efter alle ord s.5 Søg
Læs mereArbejdsark til navneord, udsagnsord og tillægsord. Spøgelser. 1. De fleste af os kan godt lide at høre spøgelseshistorier.
Spøgelseshistorie De fleste af os kan godt lide at høre spøgelseshistorier. Det er især spændende, når man sidder i en hyggelig stue, og man kan høre stormen ruske i træerne og regnen piske mod ruden.
Læs mereTRÆNING DANSK3-6.GYLDENDAL.DK
DANSK TRÆNING DANSK3-6.GYLDENDAL.DK DANSK TRÆNING DANSK3-6.GYLDENDAL.DK Træning dansk3-6.gyldendal.dk 1. udgave, 1. oplag 2017 Gyldendal AS, København Redaktion: Karen Agnild Efter idé af Mads Dyrmose
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereÅrsplan for dansk i 5. P 2016/17
Årsplan for dansk i 5. P 2016/17 Ret til ændringer forbeholdes (Tallene under mål refererer til målene i Undervisningsminiseriets forenklede fælles mål) periode forløb 1 Faglitteratur Personkarakteristik
Læs mereLæseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk
Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Automatiseret afkodning eksostevenderen betydning buklere lyd Ortografisk
Læs mereFra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.
Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,
Læs meresubstantiver/navneord
appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,
Læs mereÅrsplan for 3.klasse i dansk
Årsplan for 3.klasse i dansk 2011-2012 Formålet i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk
Læs mereI dette forløb arbejder eleverne med perioder og periodelængde. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære,
Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt
Læs mereSafari Europa Ræv Safari Europa Hugorm Safari Europa Pindsvin
Du skal se tre film o o o Safari Europa Ræv Safari Europa Hugorm Safari Europa Pindsvin Du skal lære o o o o o At tale på dansk om ting og dyr i naturen. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene.
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mere