Dansk Lungemedicinsk Selskab. Pleuraeffusion
|
|
- Arnold Holger Brodersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk Lungemedicinsk Selskab Pleuraeffusion Udarbejdet af: Markus Fally, Simon B Reuter, Karin Ambruster, Uffe Bødtger Dato: juli 2017 Revision: juli 2019 Retningslinje nummer: Sider: 5 1. Definition Med pleuraeffusion forstås en fri væskeansamling i pleurahulen udover den normale fysiologiske. Den normale fysiologiske væskemængde i hver pleurahule er ml. Hos raske personer vil pleuravæsken have en ph på ca. 7,6, leukocytter < 1,0 x 10 9 /L, protein g/l, glukose = serum glukose, og LDH < 0,5 af serum LDH [1,2,3]. 2. Ætiologi og patogenese Pleuraeffusion er et hyppigt forekommende problem med flere end 50 forskellige potentielle årsager. Årsagen kan både være øget væskeproduktion og/eller nedsat resorption ifm. sygdomme relateret til pleura, lunge, andre organsystemer, systemiske sygdomme og medicinindtag [1]. 3. Udredning Figur 1 viser vores forslag til en udredningsalgoritme Anamnese, objektiv undersøgelse, og serologi Anamnese Der lægges vægt på varigheden af pleuraeffusionen, mulige udløsende grundsygdomme, gennemgang af organsystemer, samt ekspositioner inkl. medicinanamnese (Tabel 1) [1]. Methotrexat Amiodaron Phenytoin Nitrofurantoin Betablokkere Tabel 1. Udvalgte præparater der kan give pleuraeffusion jf. pneumotox.com [1] Objektiv undersøgelse Åndenød og hoste er klassiske symptomer. Afhængigt af årsagen til pleuraeffusionen kan der opstå andre symptomer, f.eks. smerter og feber ved pleuraempyem, eller symptomer fra organsvigt der medfører væskeretention (f.eks. hjerte-, lever- og nyresvigt). Ved stetoskopi findes nedsat eller ophævet respirationslyd Serologi Det anbefales at man tager serum LDH mhp. nøjere klassificering af pleuraeffusionen (se også 3.3.1). Afhængigt af anamnesen kan der herudover suppleres med infektions-, nyre- og levertal, Pro-BNP, D-dimer, TSH, screening for bindevævssygdomme, m.m Billeddiagnostik Ultralydsundersøgelse (UL) af pleura er den mest sensitive undersøgelse til vurdering af en pleuraeffusion og de pleurale forhold (septae, pleurale fortykkelser, væskens ekkogenicitet og evt. tumores) [1]. De fleste pleuraeffusioner bliver opdaget ved røntgen af thorax. Mængden af pleuravæske skal overstige 200 ml for at væsken kan ses på frontaloptagelsen. Mindre mængder ned til 50 ml kan ses i lateraloptagelsen [1]. Undersøgelsen skal således helst udføres stående og i to planer. Computertomografi (CT) af thorax kan ligesom UL pleura afsløre mindre frie væskeansamlinger og herudover andre thorakale patologier [4]. Ved behov for mere detaljeret bedømmelse af de pleurale forhold anbefales undersøgelsen udført med kontrast [1]. Positron emissions tomografi i kombination med CT thorax (PET-CT). Anbefales ikke som rutine men ved særlige problemstillinger, f.eks. begrundet mistanke om malignitet herunder særligt malignt mesotheliom [5] Pleuracentese (thorakocentese) Pleuracentese er central ved udredning af pleuraeffusion. Anbefales som udgangspunkt ikke hvis væskebrammen ved UL pleura er < 1 cm, eller hvis der findes bilateral pleuravæske som tilskrives en oplagt årsag f.eks. hjertesvigt [1,6]. Det anbefales at pleuracentese udføres UL vejledt, idet komplikationsraten mindskes og succesraten øges, især ved mindre pleurale ansamlinger [1]. Ifm. pleuracentese bestemmes pleuravæskens udseende og lugt, og der bestilles biokemiske undersøgelser. Væskens udseende kan i nogle tilfælde give mistanke om udløsende årsag (Tabel 2). Strågul, serøs Parapneumonisk effusion, malignitet, transsudat, reumatoid effusion Roséfarvet Malignitet, asbestose, lungeemboli Blodigt Hæmothorax, malignitet Pus Empyem Mælket, chyløs Se tabel 6 Fødeemner Øsofagusruptur Tabel 2. Mulige sygdomme ud fra væskens udseende [1,7].
2 De hyppigst anvendte biokemiske undersøgelser er: - Protein - Laktatdehydrogenase (LDH) - Glukose - Differentialtælling - Cytologisk undersøgelse (patologi) - Mikrobiologi - Ved mistanke om parapneumonisk effusion kan der suppleres med ph - Hvis det skønnes indiceret ud fra anamnesen kan der suppleres med andre undersøgelser, se Der er variationer mellem de forskellige klinisk biokemiske afdelinger hvad angår de prøvetagningsrør der bruges til nogle af undersøgelserne. Der henvises derfor til lokale instrukser Protein og LDH: transsudat vs. ekssudat Pleuravæsken skal klassificeres som et transsudat eller ekssudat. Her anbefales anvendelse af Light kriterierne. Hvis et eller flere af disse kriterier er opfyldt, er der tale om et ekssudat [9]: 1. Pleura LDH/serum LDH > 0,60 2. Pleura LDH > 2/3 af øvre normal grænse 3. Pleura protein/serum protein > 0,50 Selvom Light kriterierne har stor sensitivitet hvad angår korrekt identificering af ekssudater, kan nogle transsudater blive misklassificeret, især hos patienter med hjertesvigt. Her kan anvendelsen af albumin gradienten (serum albumin minus pleura albumin 12 g/l ved ekssudat) være relevant, som ser ud til at være mere specifik end Light kriterierne, især hos disse patienter [10]. Tabel 3 og 4 viser udvalgte årsager til ekssudater og transsudater. Årsager til ekssudative pleuraeffusioner Hyppigt Malignitet Parapneumonisk effusion Mindre hyppigt Lungeemboli Reumatoid artrit Autoimmun pleurit Pleurale plaques sekundært til asbest Pankreatit Post-myokardieinfarkt Efter bypass (CABG) Sjældent Lymfangioleiomyomatose Medicin udløst Svampeinfektioner Yellow nail syndrome Tabel 3. Udvalgte årsager til ekssudat [1]. Årsager til transsudative pleuraeffusioner Hyppigt Mindre hyppigt Sjældent Hjertesvigt Levercirrhose Atelektase Hypoalbuminæmi Hypothyreoidisme Mitralstenose Nefrotisk syndrom Peritoneal dialyse Konstriktiv perikardit Urinothorax Meig s syndrom Tabel 4. Udvalgte årsager til transsudat [1] Glukose Prøvetagning skal forgå ved hjælp af Fluoridoxalat rør, for at undgå at glukose værdien bliver falsk lav. Pleuravæske glukose værdier < 3,4 mmol/l ses ofte ved parapneumoniske effusioner, empyem, malignitet, pleuraeffusion ved bindevævs-sygdomme, tuberkulose og øsofagusruptur. Ved malignitet er lavere glukoseværdier forbundet med dårligere overlevelse og mindre sandsynlighed for succes ved pleurodese [1]. Ved reumatoide pleuraeffusioner og empyem ses ofte glukose værdier < 1,6 mmol/l [1] Differentialtælling Klinisk biokemiske afdelinger måler som regel total leukocyttal i pleuravæsken. Nogle laboratorier udfører herefter differentiering i mononukleære (overvejende lymfocytter) og polynukleære celler (neutrofile), mens nogle laboratorier bestemmer samtlige leukocyttyper (neutrofile, lymfocytter, monocytter, eosinofilocytter, basofilocytter). Tabel 5 viser mulige diagnoser ud fra differentialtællingen. Lymfocytter > 50% Neutrofili Eosinofile > 10% Lymfom Anden malignitet Kronisk reumatoid effusion Sarkoidose Efter bypass (CABG) Hjertesvigt Chylothorax Uræmisk pleurit Yellow nail syndrome Parapneumonisk effusion Lungeemboli Asbestose Luft eller blod i pleurahulen Ellers ikke særlig specifik, kan ses ved næsten alle ovenfor nævnte sygdomme og grundet medicin Tabel 5. Differentialtælling og mulige diagnoser [1].
3 Cytologisk undersøgelse (patologi) Mere end halvdelen af patienter med malign sygdom i pleura har tumorceller i pleuravæsken. Sensitiviteten ved første prøve er ca. 60%, og øges ved gentaget punktur og cytologi [1,2]. Flere end to cytologiske undersøgelser er som udgangspunkt ikke indiceret. Sandsynligheden for at finde maligne celler i pleuravæsken er højere for adenocarcinom end for mesotheliom, planocellolært carcinom, lymfom og sarkom. Især ved mistanke om mesotheliom bør der oftest suppleres med pleurabiopsi [1] Mikrobiologiske undersøgelser Som udgangspunkt skal der sendes ca. 5 ml i spidsglas til mikroskopi og dyrkning. Ved oplagt mistanke om infektion anbefales supplerende 5-10 ml pleuravæske sendt i både aerob og anaerob bloddyrkningskolbe, hvilket øger sensitiviteten [1] Surhedsgrad (ph) Surhedsgraden bestemmes ved mistanke om parapneumonisk effusion mhp. klassifikation og stillingtagen til drænbehandling (der henvises til særskilt empyem instruks). Lav ph ses ikke kun ved parapneumoniske effusioner og empyem, men ved same sygdomme som nævnt under ved glukose < 3,4 mmol/l [1] Supplerende parakliniske prøver Undersøgelse for tuberkulose (TB). Ved anamnestisk og klinisk mistanke bestilles mikroskopi og dyrkning for mykobakterier. Eventuelt suppleres med PCR for mykobakterier, som øger sensitiviteten. Ved pleura TB kan det pga. lav bakteriekoncentration være nødvendigt at tage pleurabiopsier til mikroskopi, dyrkning og histologi [1]. I 2016 blev der konstateret 11 tilfælde af pleura TB i Danmark. Antinukleære antistoffer (ANA). Pleuritis og pleuraeffusion kan være debutsymptom ved systemisk lupus erythematosus (SLE). Ved klinisk mistanke anbefales bestemmelse af ANA i serum, som svarer til ANA i pleuravæsken [1]. Reumafaktor (RF). Cirka 5% af patienter med reumatoid artrit får pleuraeffusion. Måling af RF i pleuravæsken er dog sjældent relevant, idet serum koncentrationen afspejler koncentrationen i pleura [1]. Amylase. Forhøjet amylase (højere end øvre grænse for serum amylase) i pleuravæsken kan ses ved akut og kronisk pankreatit, øsofagusruptur og pankreas pseudocyster [1]. Hæmatokrit (Erytrocytter vol.fr.). Ved mistanke om hæmothorax (tilstedeværelse af blod i pleurahulen) bestemmes hæmatokrit. Hvis pleura hæmatokrit er > 0,5 x blod hæmatokrit er diagnosen sikret. Ses oftest ved traumer inkl. kirurgiske indgreb. Den non-traumatiske hæmothorax skyldes oftest metastatisk sygdom og komplikation til AK-behandling. Sjældnere årsager er blødningsforstyrrelser (f.eks. trombocytopeni), eller ruptur af et blodkar (f.eks. aortaaneurisme) [1]. Triglycerider og kolesterol. Ved mistanke om chylothorax (produktion af mælkehvid væske grundet læsion af ductus thoracicus) undersøges for triglycerider og kolesterol. Triglycerider er oftest > 110 mg/dl (1,24 mmol/l) ved chylothorax. Kolesterol > 200 mg/dl (5,2 mmol/l) indikerer pseudochylothorax (Tabel 6) [1]. Chylothorax Pseudochylothorax Malignt lymfom Dissemineret cancer Efter thorakale operationer Lymfangioleiomyomatose Levercirrose Central veneobstruktion Idiopatisk Reumatoid artrit Tabel 6. Årsager til chylo- og pseudochylothorax [1]. Kreatinin. Ved mistanke om urinothorax kan der tages pleura kreatinin. Mistanken understøttes hvis kreatinin i pleura er højere end serum kreatinin i et transsudat med lav ph [1] Pleurabiopsi og thorakoskopi Bør overvejes hos patienter hvor udløsende årsag ikke findes på trods af nævnte udredning inkl. to pleuracenteser. Kan laves UL- eller CTvejledt. Den diagnostiske nøjagtighed er dog bedre ved medicinsk thorakoskopi (lungemedicinsk afdeling) eller video-assisteret thorakoskopi (VATS, thoraxkirurgisk afd.) [1]. 4. Behandling 4.1. Primær behandling Behandlingen retter sig primært mod den tilgrundliggende sygdom. Herudover kan symptomer ifm. pleuraeffusion afhjælpes ved hjælp af (evt. gentagen) pleuracentese [1].
4 Nedenstående kan overvejes hos patienter med recidiverende pleuraeffusion, som ikke kan kontrolleres ved behandling af grundsygdom [1]: 4.2. Pleurodese Ved pleurodese installeres et irritant (talkum eller doxycyclin) i pleurahulen via dræn eller thorakoskop. Dette resulterer i en kemisk pleurit der bevirker en sammenlimning af pleura parietale og viscerale. Forudsætning for succes er, at pleurahinderne kan komme i kontakt med hinanden. Pleurodese er forbeholdt få afdelinger med regionsfunktion indenfor området (Bispebjerg Hospital, Gentofte Hospital, Sjællands Universitetshospital Roskilde, Næstved Sygehus, Sygehus Lillebælt Vejle, Aarhus Universitetshospital, Regionshospital Holstebro, Aalborg Universitetshospital, Regionshospital Viborg) Permanent dræn Permanent pleuradrænage ved hjælp af tunnelerede dræn kan være en mulig behandlingsstrategi for udvalgte patienter med recidiverende, symptomgivende pleuraeffusioner, især på malign baggrund. Der er manglende evidens hvad angår anvendelse af permanente dræn ved ikke-malign baggrund, især ved transsudater. Spontan pleurodese efter drænanlæggelse forekommer hos gennemsnitlig ca. 45% af patienter med maligne pleuraeffusioner. Permanente dræn er forbundet med en lille risiko for infektion, så oplæring af patienten og hjemmeplejen i korrekt håndtering af drænet og tegn på infektion eller andre komplikationer er en vigtig forudsætning [1,11,12]. Behandlingen er forbeholdt få afdelinger med regionsfunktion indenfor området Pleurektomi Udføres yderst sjældent, og kun hvis de andre nævnte behandlingstiltag ikke fører til succes [12]. Kræver konferencebeslutning med thoraxkirurgisk afdeling. 5. Recidiverende pleuraeffusion uden kendt årsag På trods af relevant udredning inklusive pleurabiopsi, vil der være en del patienter hvor der ikke findes en årsag til pleuraeffusion. Andelen er ca % [13]. Langt de fleste har en god prognose, men ca. 10% af disse patienter vil med tiden udvikle malign sygdom [13]. Det anbefales derfor at følge patienter med recidiverende pleuraeffusion uden kendt årsag i mindst 2 år og behandle symptomatisk iht. afsnit 4. Den optimale opfølgningsvarighed er ikke undersøgt, og bør individualiseres til den enkelte patient [13]. 6. Referencer 1. British Thoracic Society Pleural Disease Guideline Group. British Thoracic Society Pleural Disease Guideline Thorax Aug;65 Suppl 2:ii Noppen M, De Waele M, Li R et al. Volume and cellular content of normal pleural fluid in humans examined by pleural lavage. Am J Resp Crit Care Med 2000; 162: Zocchi L. Physiology and pathophysiology of pleural fluid turnover. European Respiratory Journal 2002; 20: Colins JD, Burwell D, Furmanski S et al. Minimal detectable pleural effusions. A roentgen pathology model. Radiology 1972; 105: Orki A, Akin O, Tasci AE, et al. The role of positron emission tomography/computed tomography in the diagnosis of pleural diseases. Thorac Cardiovasc Surg 2009; 57: Lomas DJ, Padley SG, Flower CD. The sonographic appearances of pleural fluid. Br J Radiol 1993;66:619e Sahn S, Huggins J, San Jose E, et al. The Art of Pleural Fluid Analysis. Clinical Pulmonary Medicine: March Volume 20 - Issue 2 - p Romero-Candeira S, Fernández C, Martín C, et al. Influence of diuretics on the concentration of proteins and other components of pleural transudates in patients with heart failure. Am J Med 2001; 110: Light RW, Macgregor MI, Luchsinger PC, Ball WC. Pleural effusions: the diagnostic separation of transudates and exudates. Ann Intern Med 1972; 77: Roth BJ, O'Meara TF, Cragun WH. The Serum- Effusion Albumin Gradient in the Evaluation of Pleural Effusions. Chest Sep;98(3): Chee A, Tremblay A. The use of tunneled pleural catheters in the treatment of pleural effusions. Current Opinion in Pulmonary Medicine 2011,17: Bintcliffe OJ, Lee GY, Rahman NM, Maskell NA. The management of benign noninfective pleural effusions. Eur Respir Rev Sep;25(141): doi: / Wrightson JM, Davies HE. Outcome of patients with nonspecific pleuritis at thoracoscopy. Curr Opin Pulm Med Jul;17(4):242-6.
5 Figur 1. Udredningsalgoritme.
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to
Læs mereDansk Lungemedicinsk Selskab
Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Pleuraeffusion - udredning og behandling Udarbejdet af: Torben Riis Rasmussen, Paul Clementsen, Christian Laursen, Karin Armbruster Dato: 1.03.2013 Revision: 1.3.2015
Læs mereSerøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat.
Serøse væsker Serøse væsker Fra pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis Serøse væsker Ekssudat højt protein indhold cellerig ofte fibrin kan være hæmoragisk Inflammationer Malignitet
Læs mereBruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital
Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i utredning av uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom Er
Læs mereDansk Lungemedicinsk Selskab. Målgrupper og anvendelsesområde. Fremgangsmåde
Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Avanceret behandling af malign pleura effusion Udarbejdet af: Karin Armbruster, Uffe Christian Heitmann Bødtger, Søren Helbo Skaarup, Christian B Laursen, Henrik Kirstein
Læs mereLær HemoCue WBC DIFF at kende
Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for
Læs mereFaglige Opdateringer
Faglige Opdateringer Opdateret vejledning vedr incidentale pulmonale noduli Ny TNM fra 1. Januar 2018 Mediastinoskopi før operation ved negativ EUS/EBUS hos patienter med patologiske mediastinale eller
Læs mereUltralydsscanning af Lunger
Ultralydsscanning af Lunger Ultralydsscanning af lunger Personlig baggrund Ultralydsscanning af lunger - baggrund Pneumothorax Interstitielt syndrom Perspektiv Ultralydsscanning af lunger - baggrund Ultrasound
Læs mereMålepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,
Læs mere$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser.
! ""# $ % $ &'% Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser. Med Hospitalsplan for Region Midtjylland er det besluttet, at der
Læs mereCEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI
Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?
Læs mereLÆR HemoCue WBC DIFF AT KENDE
LÆR HemoCue WBC DIFF AT KENDE UDFORDRINGEN At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for
Læs mereSenfølger efter lungecancer
Senfølger efter lungecancer kirurgi Jesper Ravn Thoraxkirurgisk afdeling RT Senfølger efter lungecancer kirurgi Definition: Komplikation opstået efter udskrivelse Komplikation opstået efter 30 dage Ved
Læs mereKLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE
CASE 3 Side 1 af 8 En 49-årig brandmand indlægges for første gang på hospitalet, pga. tiltagende svaghed, vægttab og udspilen af maven gennem 6 måneder. SYGEHISTORIE Patienten har været aktiv på sit job
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereEBUS-TBNA: MARIANNE SCHOU MARTINY Cytologisk Årsmøde 3. marts Aarhus Universitetshospital Dansk cytologi forening
EBUS-TBNA: CYTOBIOANALYTIKERNES DELTAGELSE VED ROSE OG PRESCREENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE MARIANNE SCHOU MARTINY Cytologisk Årsmøde 3. marts 2017 Aarhus Universitetshospital Dansk cytologi forening INTRODUKTION
Læs mereCT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere
Læs mereBilleddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH
Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Formålet med en billeddiagnostisk strategi Sikre en hurtig og fuldstændig
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: lungesygdomme
Specialevejledning for intern medicin: lungesygdomme Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet.
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: lungesygdomme Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereUDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014
UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd
Læs mereUdredning af ukendt primær tumor generelt
Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen
Læs mereLungecancer Diagnostik og Pakkeforløb
Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb Torben Riis Rasmussen overlæge, klinisk lektor, ph.d. Lungemedicinsk afd., Aarhus Universitetshospital 1 Eks. på Gammeldags Diagnostisk Pakke LEUKÆMI, DIAGNOSE Bestil:
Læs merePATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2
PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...
Læs mereSænkningsreaktion i almen praksis. LKO-dag 9/ Anne-Sofie Faarvang Reservelæge, hov.udd. i klinisk biokemi
Sænkningsreaktion i almen praksis LKO-dag 9/2-2016 Anne-Sofie Faarvang Reservelæge, hov.udd. i klinisk biokemi Sænkningsreaktion Hvad bruger vi denne prøve til? Er den fortsat relevant? Giver den nyttig
Læs mereNyretransplantation i Danmark
Nyretransplantation i Danmark Udredning og efterbehandling Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital Formålet med nyretransplantation Bedre livskvalitet velvære og frihed
Læs mereSteen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital
Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver
Læs mereInformationer fra røntgenafdelingen mv.
Informationer fra røntgenafdelingen mv. Åbningstider Åben ambulatorium kl. 9-14. Max. 2 undersøgelser pr. patient. Patienter skal være selvhjulpne og ingen børn. (grænse 12 år) Akutte patienter alle matrikler.
Læs mereKursusmanual for specialespecifikt kursus i intern medicin: lungemedicin 1
Kursusmanual for specialespecifikt kursus i intern medicin: lungemedicin Kursets betegnelse Kursus i infiltratudredning inkl. pleuraeffusioner, mesotheliom og hæmoptyse Senest opdateret December 2018.
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereKLINISKE UNDERSØGELSER
CASE 2 Side 1 af 9 En 5-årig pige indlægges pga. tiltagende bleghed, appetitløshed og usædvanlig mange blå mærker. SYGEHISTORIE Barnet udviklede sig normalt og var sund og rask indtil for 3 uger siden,
Læs mereOvervejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen
Overvejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen Outcome/event/udfald Den sygdomstilstand vi ønsker at undersøge I et kohortestudie:
Læs mereNordjysk Praksisdag 2014
Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen
Læs mereFinnålsdiagnostik i hoved-hals. Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet
Finnålsdiagnostik i hoved-hals Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet Dansk Cytologiforening, temadag og årsmøde 2015 Hoved-hals Cytologi på Rigshospitalet = fra
Læs mereLungefunktionsundersøgelse. LKO-kursus 6/ Helle Dall Madsen og Bettina Dalsgaard lungemedicinsk afd. J. OUH.
Lungefunktionsundersøgelse LKO-kursus 6/2 2018 Helle Dall Madsen og Bettina Dalsgaard lungemedicinsk afd. J. OUH. Hvorfor LFU Vigtig ved udredning af pt. med dyspnø. Kan bruges som led i differential diagnostisk
Læs mereHvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes.
Spørgsmål: Alle spørgsmål skal besvares Ad 1.: Dato for modtagelse af ekstern henvisning. Vedrørende udredende afdeling, skal her vælges /anføres den afdeling, der oprindeligt har varetaget patientens
Læs mereBILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL
BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 41 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE CABERGOLIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende
Læs mereRelevante vejledninger
Relevante vejledninger Titel Type akut astma akut iltbehandling af voksne Alfa-1 antitrypsin-mangel allergisk alveolitis allergisk bronkopulmonal aspergillose Anlæggelse af pleuradræn Arbejdsbetinget KOL
Læs mereMistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )
Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Ulrich Fredberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Regionhospitalet Silkeborg www.regionmidtjylland.dk Regionshospitalet Silkeborg Center of Excellence Akutplanen
Læs mereVidencenter For Sårheling. Dermatologisk-Venerologisk Afdeling Og Videncenter For Sårheling Bispebjerg Hospital 2009
Videncenter For Sårheling Dermatologisk-Venerologisk Afdeling Og Videncenter For Sårheling Bispebjerg Hospital 2009 Susan Nørregaard Videncenter For Lymfødem BBH 2009 Oprettede 2007 Intern Lymfødem/Kompressionsklinik
Læs mereTroels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev
Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev SLE 1.500-2.000 har sygdommen i Danmark 10 x hyppigere hos kvinder end hos mænd Debuterer ofte i 20-30 års alderen Forløb Meget forskelligt
Læs mereDiagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde
Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax
Læs mere1 Poul Henning Madsen
Poul Henning Madsen 1 2 Hvad håndterer vi i Lungemedicin SLB? Uafklarede lungeinfiltrater og stadieinddeling af malign sygdom i thorax Uafklarede radiologiske fund (eksempelvis mediastinal adenopati) Uafklarede
Læs mereEffekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen
Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940
Læs mereLeucocyt-forstyrrelser
Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0
Læs mereMålepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Undersøgelser af børn (0-12 år) 1.1. Det blev undersøgt, om børn (0-12 år) med skelen eller brillekorrigeret
Læs mereRegion udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Thoraxkirurgi Dato: 28. maj 2009
Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Thoraxkirurgi Dato: 28. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedrørende specialet thoraxkirurgi 1 1 Generelle overvejelser
Læs mereKaren Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital
Serøse væskerv Cytologisk årsmøde 2010 Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Serøse væskerv Pleura Peritoneum Perikardium Pleura Peritoneum Perikardium Pleura: tynd hinde
Læs mereHar patienten modtaget neo-adjuverende behandling. Hvis Ja - udfyld venligst formularen Supplerende udredning.
Kirurgi CPR: Fornavn: Mellemnavn: Efternavn: 1. Henvisning: Angiv dag/md/år 2. 3. 4. 5. 6. 7. Udredende afdeling: Indlæggelse: Neo-adjuverende behandling: Diagnostiske indgreb: Øget ventetid: Terapeutiske
Læs mereKomorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb
Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret
Læs mereForløbsbeskrivelse. Skærpet mistanke om cancer thyreoidea forud for operation. Sygehusene i Vejle, Fredericia og Kolding
Forløbsbeskrivelse Skærpet mistanke om cancer thyreoidea forud for operation Sygehusene i Vejle, Fredericia og Kolding 1. Rammer 1.1. Aktører Endokrinologisk ambulatorium, Vejle (ovl Cramer Christensen),
Læs merePERIFER OSTEOMYELIT / ARTRIT
PERIFER OSTEOMYELIT / ARTRIT Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereBilleddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH
Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Formålet med en billeddiagnostisk strategi Sikre en hurtig og fuldstændig
Læs mereHjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018
Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018 Ilan Raymond, overlæge, Hjertemedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Hjertesvigt Kan man leve med det?????
Læs mereRevideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning)
1. juni 2015 Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens
Læs merePERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI / ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit
PERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske
Læs mereundersøgelsesbatteri Nuklearmedicinernes
Nuklearmedicinernes undersøgelsesbatteri Hvad er relevant i almen praksis? d. 24.01.2019 Trine B. Andersen Speciale ansvarlig overlæge Nuklearmedicinsk Afdeling Den gode henvisning Generelt får vi relevante
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs merePERIFER OSTEOMYELITIS/ARTHRITIS PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI/ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit
PERIFER OSTEOMYELITIS/ARTHRITIS Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske
Læs mereDansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR
Dansk Lunge Cancer Register Årsmøde 2018 Erik Jakobsen, Leder Tak til Tak til Og tak til Og tak til 2017 66.212 patienter med lungekræft 52 % mænd, 48 % kvinder Medianalder 71 år (steget fra 68 år) Periode
Læs mereIndlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper
Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det
Læs mereTips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet
Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af
Læs merePatientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse
Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.
Læs mereNordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed
Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver
Læs mereDansk Lungemedicinsk Selskab
Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Malignt pleura mesotheliom (MPM) Dato: 19.9.2009 Retningslinje nummer: Udarbejdet af: Birgitte Volkersen, Niels Bjerring, Henrik Kirstein, Poul Clemmensen Revision: 19.9.2011
Læs mereProtokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve.
Protokolresume: Forsøgets titel: Perfusion skanning af nyretumorer Forsøgsansvarlige: Overlæge Nessn H. Azawi, Urologisk afdeling D, Roskilde Sygehus. Formål: At forbedre diagnostikken mhp. at undgå dels
Læs mereSARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet
SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn
Læs mereKursus i venøs tromboemboli oktober 2018 Dag 1
Kursus i venøs tromboemboli 10.-12. oktober 2018 Dag 1 10.00 10.15 Velkomst med præsentation af kursister, undervisere og læringsmål 10.15 11.30 Venøs tromboemboli (VTE) introduktion Epidemiologi o Incidens
Læs mereUdredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015
Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):
Læs mereMinimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik
Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINJER
KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende
Læs mereTRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.
TRIATHLON og overbelastningsskader Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.11 DISPOSITION Introduktion Triathlon skader Træningsmængde og overbelastning
Læs mereved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital
18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18
Læs mereBiopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet
Biopsi Søren Schou Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Definition Biopsi: Bios (gr.): Liv Opsis (gr.): Syn Vævsprøve taget fra en levende organisme m.h.p.
Læs mereFaldgruber og Fif. Prøver fra Ålborg, Randers, Næstved, Århus, Odense, Herlev
Faldgruber og Fif Prøver fra Ålborg, Randers, Næstved, Århus, Odense, Herlev 48 årig kvinde kryobehandlet i 1987 pga moderat dysplasi. Kontrolleret med normale celler i 1987, 2 x 1989, 1991,
Læs mereUdredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel. -uden synlig blødning
Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel -uden synlig blødning Forløb i primærsektoren og overgang til gastroenterologiske specialafdelinger Sygehus Lillebælt Januar 2019 Referencer:
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 01.02.2013 Kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereBilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM
Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Indholdsfortegnelse: Side 1: Forklaring til tabellerne Side 3: Region Midtjylland samlet Side 7: Regionshospitalet Horsens Side 9: Hospitalsenhed
Læs mereDriftsrapportering for 2015
Driftsrapportering for 2015 Indledning Driftsrapporteringen dækker den landsdækkende akutlægehelikopters første hele driftsår. Rapporten vil beskrive udviklingen i aktivitet, flyvningernes fordeling i
Læs mereSundhedsproblemer ved støvudsættelse
Sundhedsproblemer ved støvudsættelse, Læge Harald Meyer, Overlæge Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling 1 Dagsorden Hvem er vi? Støv typer, grænseværdier og eksponeringer Hvilke sygdomme ser vi hyppigst?
Læs mereDet Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register
Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 4. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 26. januar 2012 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders
Læs mereDiagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor
Herlev Gentofte Hospital Diagnostik af Kræft & Ukendt Primær Tumor Tidlig diagnostik af kræft. Temadag om kræft 11/10-2018 Mette Jegstrup Villadsen Diagnostisk Enhed, Medicinsk Afd Organisering af kræftudredning
Læs mereStadieinddeling af lungekræft
Stadieinddeling af lungekræft En nøje beskrivelse af tumors udbredelse er nødvendig for at afgøre kurabilitet og herunder operabiliteten. Stadieinddeling anvendes også ved bedømmelsen af prognosen, og
Læs mereBloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod
Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for
Læs merePræsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp
Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe
Læs mereBEHANDLING AF TUMOR ORBITAE
BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE Kliniske retningslinier Udarbejdet af: Dansk Oftalmo-Onkologisk Gruppe, November 2006 Fra øjenafdelingen Rigshospitalet Jan Ulrik Prause, overlæge, professor Peter Toft, overlæge
Læs mereDet Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register
Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 4. KVARTAL 2009 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 14. januar 2010 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders
Læs mereJuvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?
Læs mereOdense University Hospital THORAXTRAUMER. Overlæge Søren Bak Hjerte-, lunge- og karkirurgisk afd. T, Odense Universitetshospital
THORAXTRAUMER Overlæge Søren Bak Hjerte-, lunge- og karkirurgisk afd. T, Odense Universitetshospital Thoraxtraumer Skade på thoraxskelet og/eller -organer 25 % af alle traumedødsfald kan relateres til
Læs mereEksamensopgavesæt KLADDE
Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan
Læs merePatienten med ukendt infektionsfokus- akutafdelingens bidrag.
Patienten med ukendt infektionsfokus- akutafdelingens bidrag. Christian Backer Mogensen Overlæge, professor, Sygehus Sønderjylland Akut- og infektionsmedicin. Udviklingen de sidste 10 år. Vi bliver mere
Læs mereRIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH
RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?
Læs mereSLE - Systemisk Lupus Erythematosus
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro SLE - Systemisk Lupus Erythematosus Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen SLE stilles udfra en kombination af
Læs mereDet Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register
Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders
Læs merefra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient
AI fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient Overlæge, professor Rasmus Møgelvang Leder af Cardiac Imaging, Hjertecenteret, Rigshospitalet Hvorfor? Hvorfor?
Læs mereBIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?!
ANTIFOSFOLIPID ANTISTOFSYNDROM BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?! Mads Nybo Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Odense Universitetshospital APS :: initial statement In general, apl
Læs mereInvasive undersøgelser: Bronkoskopi og andre diagnostiske procedurer
Invasive undersøgelser: Bronkoskopi og andre diagnostiske procedurer Formålet med procedurerne er primært at opnå materiale til patoanatomisk eller mikrobiologisk undersøgelse oftest for at skelne mellem
Læs mereOpsamlende specialeansøgning Speciale: Lungemedicin
Opsamlende specialeansøgning Speciale: Lungemedicin Region/privat udbyder: Dato: 4. marts 2011 1 1 Specialets hovedfunktionsniveau 1.1 Kort generel beskrivelse af den planlagte organisering af hovedfunktionerne
Læs mere