Hjemmeopgave 2. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2003 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Transkript

1 Hjemmeopgave 2 Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2003 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Opgavebesvarelse afleveres til holdlærer i uge 15. Opgave 1 Vurdér og begrund kort, om hvert af følgende udsagn er korrekt, eller om du er enig/uenig: 1.1 Fisher-ligningen (ex-ante) siger, at den nominelle rente er approksimativt lig medrealrentenplusdenforventedeinflationsrate. Fisher-effekten fremkommer ved at kombinere Fisher-ligningen med en antagelse om, at realrenten er konstant. Det følger, at nominel rente og forventet inflationsrate bevæger sig parallelt op og ned, så forskellen stort set fastholdes. Nominel rente og faktisk inflation vil i følge Fisher-effekten bevæge sig parallelt op og ned i det omfang forventet og faktisk inflation svarer til hinanden. 1.2 På grund af de talrige omkostninger ved inflation, også når den er jævn og forudset, bør den økonomiske politik altid tilstræbe en inflation på nul. Hvis regeringen ønsker at opnå et større overskud/mindre underskud på betalingsbalancens løbende poster på langt sigt, kan det være en god idé at forsøge at stimulere folk der bor i Danmark til at tage arbejde i nabolandene, idet de så vil hjembringe lønindkomsten, der vil opræde som en positiv overførsel på de løbende poster at forsøge at øge investeringslysten (vink: det kan være af betydning i diskussionen her, om investeringernes effekt på kapitalapparatets langsigtede størrelse inddrages) at gennemføre en skattereform, der øger arbejdsudbuddet. 1.6 Makroøkonomiens langsigtsantagelse om, at økonomiens priser og lønninger er fuldt tilpassede, indebærer, at der er fuld beskæftigelse. 1.7 Betragt en virksomhed, som står over for en given, voksende udbudskurve L(w) for arbejdskraft, hvor w er den realløn, virksomheden betaler. Antag virksomheden både bestemmer reallønnen w og beskæftigelsesomfanget E, hvor der skal gælde E L(w). En

2 sådan virksomhed ville aldrig finde på at vælge en kombination af w og E, derligger over arbejdsudbudskurven (i et diagram med w op ad andenaksen), dvs. en kombination så E < L(w), for så kunne den sætte lønnen ned og stadig få den samme mængde arbejdskraft E, hvilket må give mere profit. Opgave 2 Nedenstående ligninger udgør en langsigts- makromodel for en lille åben økonomi med frie kapitalbevægelser under et fastkurssystem. Notationen og de funktionelle sammenhænge er, når intet er nævnt, som kendt fra pensum. Den nominelle valutakurs e angiver prisen på én enhed af udlandets valuta (EURO) i enheder af indlandets valuta (DKR). Ligning (1) er en renteparitet, der angiver, at Danmarks lange nominelle rente i (den effektive rente på en obligaton med lang restløbetid) er lig med udlandets lange nominelle rente i plus den forventede, gennemsnitlige, langsigtede opskrivningsrate σ e på valutakursen e plus en risikopræmie ρ. Idéen er, at der forventes en vis ustabilitet i valutakursen, dvs. svingninger op og ned i e omkring den trend, som den gennemsnitlige opskrivningsrate σ e ville tilsige. Indlandets nominelle renteskalikkeblotkompenserefordengennemsnitligeforventededeprecieringsrateσ e for kronen, men også kompensere for usikkerheden på (forårsaget af ustabiliteten i) e med en vis positiv risikoræmie ρ, fordi aktørene på valuta- og finansielle markeder antages at være risikoaverse (det er den lille valuta, der må bære risikopræmien, fordi de fleste aktører kommer fra EU og ikke ser nogen kursrisiko forbundet med placering i EURO). I det følgende antages som udgangspunkt σ e > 0 og ρ>0, som udtryk for dels forventede fremtidige devalueringer af kronen dels forventede bevægelser og udsving inden for det tilladte udsvingsbånd. Variablene π e og π e angiver den forventede, langsigtede inflationsrate i hhv. Danmark og Euroland målt i egen valuta, hhv. DKR og EURO. De eksogene variable er: i e, σ e, ρ, π e, K, L, G, T, P og e. De øvrige variable er endogene. i = i + σ e + ρ (1) π e = π e + σ e (2) r = i π e (3) 2

3 Y = F (K, L) (4) Y = C + I + G + NX (5) C = C(Y T ) (6) I = I(r) (7) NX = NX(ε) (8) ε = P ep (9) MV(i) =PY, V 0 (i) > 0 (10) 2.1 List modellens endogene variable og afgør om modellen er fuldstændig. Forklar kort modellens enkelte relationer med særlig vægt på (1), (2), (8), (9) og (10). Ligning (1) er naturligvis delvis forklaret ovenfor, men der ønskes redegjort for, hvordan antagelsen om frie kapitalbevægelser ligger bag. For ligning (10) ønskes specielt redegjort for rimeligheden af antagelsen om, at velociteten afhænger positivt af den nominelle rente og for, hvordan dette relaterer til den fra pensum kendte antagelse om pengeefterspørgslens rentefølsomhed. Hvorfor er M endogen her? 2.2 Vurdér på bagrund af det vedlagte empiriske materiale rimeligheden af antagelsen om en risikopræmie på den danske rente. 2.3 Udfør en kausalanalyse af modellen og angiv den kausale struktur ved et pilediagram. Beskriv modellens ligevægtsdannelse, specielt med henblik på bestemmelsen af ε, P og M, under anvendelse af grafiske illustrationer. Temaet for denne opave er de langsigtede virkninger for dansk økonomi af en øget troværdighed af den danske fastkurspolitik. Troværdigheden er tilliden til at fastkurssystemet fastholdes, og at kursjusteringer indenfor systemet (devalueringer af kronen) ikke forekommer. Øget troværdighed antages at indebære mindre σ e og/eller ρ. Total troværdighed opnås ved tilslutning til ØMUen (afskaffelse af kronen), hvorved σ e = ρ = Analysér kvalitativt langsigtsvirkningerne af et fald i σ e. (Der skal redegøres for påvirkningen af de endogene variable, men der skal ikke totaldifferentieres, blot gøres brug af kausalanalysen osv.). 2.5 Analysér kvalitativt langsigtsvirkningerne af et fald i ρ, og af et samtidigt fald i både σ e og ρ. (Stadigingendifferentiation). 3

4 Der er måske ikke fundet særligt interessante virkninger ovenfor, men måske hænger det sammen med, at vigtige sammenhænge er udeladt. Antag nu først, yderst realistisk, at kapitalapparatets langsigtede størrelse K afhænger positivt af investeringsomfanget I. Dvs. K slettes fra listen over eksogene variable og modellen tilføres ligningen: K = K(I), K 0 (I) > 0. (11) 2.6 Udfør en kausalanalyse af den nye model. 2.7 Hvordan påvirker inddragelsen af den nye sammenhæng konklusionerne mht. langsigtsvirkningerne af et fald i σ e og/eller ρ? (Der ønskes stadig en kvalitativ analyse uden differentiation). 2.8 Så skal der totaldifferentieres. Opstil multiplikatorerne dy/dρ, dnx/dρ, dε/dρ og dm/dρ fordennyemodelogforklar,hvaddererafgørendeforhvermultiplikators fortegn og numeriske størrelse. Gå tilbage til modellen bestående af (1) til (10) med eksogen K. Antag nu i stedet, at L slettes fra listen af eksogene variable, og det antages at L afhænger negativt af den nominelle rente, altså: L = L(i), L 0 (i) < 0. (11 ) 2.9 Kan der argumenteres for, at det L, der indgår i produktionen af BNP, skal afhænge negativt af den nominele rente? (Vink: Der kan anføres et argument, der er beslægtet med skolæderomkostningen ved inflation). Analysér kvalitativt (uden differentiation) virkningerne af henholdsvs et fald i σ e og et fald i ρ. Tror du, den her diskuterede effekt kunne være af betydelig størrelse for Danmark lige nu? 4

5 Interest rate differential and currency depreciation Danish-German nominal interest rate differential (average bond yield) Percentage depreciation of the Danish krone against the German D-mark Interest rate differential i i, and actual currency depreciation rate σ, Denmark against Germany, 1972 to 2000 Source: MONA database, Danmarks Nationalbank Year 5