Fremtidens arbejdsmarked/industri 4.0

Transkript

1 Fremtidens arbejdsmarked/industri 4.0 Anna Ilsøe, Ph.d. og lektor FAOS, Københavns Universitet

2 Fra jobøkonomi til opgaveøkonomi Et væld af begreber: atypisk beskæftigelse, usikre ansættelser, løse ansættelser, non-standard work, contingent work Nogle af dem værdiladede: precarious work, bad jobs, working poor McKinsey (2016): % selvstændige i Europa og USA ILO (2016): fire typer - midlertidig ansættelse, deltid, multiparty ansættelsesforhold, skjult ansættelsesforhold

3 Digitalisering skubber til udviklingen - på to måder... 1) Digital automatisering - jobindhold ændres - tab af job/jobfunktioner 2) Digitale platforme - opgaver i stedet for jobs - vækst i bestemte former for beskæftigelse (mikroopgaver; freelancearbejde)

4 Digital automatisering definition og eksempler Når manuelle og kognitive opgaver udført af mennesker helt eller delvist erstattes af digitalt styrede systemer (computer/devices eller computerstyrede maskiner) Eksempler: selvscannere i supermarkeder, robotter i metalindustrien, Big Data analyser i advokaterhvervet Jobtab i Danmark de næste år estimeret til alt fra 9 til 40 procent (Arntz et al. 2016; McKinsey 2017) I praksis vil automatiseringen dog oftest medføre nye samarbejder mellem mennesker og maskine og dermed også nye jobfunktioner

5 Digitale platforme definitioner og eksempler Arbejdsplatforme: formidling af større eller mindre arbejdsopgaver via en online platform Eksempler: Upwork, Worksome, Happy Helper, Care Kapitalplatforme: udlejning af ejendom eller ejendele via en online platform Eksempler: Airbnb, GoMore 1 procent af US economy (Farrell and Greig 2016) heraf halvdelen arbejdsplatforme (eks. Upwork) og halvdelen kapitalplatforme (eks. Airbnb)

6 Forskningsprojekt: Digitalisering af servicearbejdet Finansieret af Dansk Erhverv, HK Handel, HK/Privat og FAOS Projektperiode: marts 2016-november 2017 Delprojekt: Hvad er omfanget af digital automatisering og digitale platforme i Danmark og hvad betyder udviklingen? Metode: en survey om digitalisering af arbejdet med svar fra tilfældigt udvalgte danskere i alderen år i forbindelse med Arbejdskraftundersøgelsen 1. kvartal Ti spørgsmål syv vedrørende digital automatisering og tre vedrørende indtjening via digitale platforme Resultater beregnes på vægtede data

7 Spørgsmål om digital automatisering (stillet til erhvervsaktive) Svarmuligheder 1 Bruger du en computer, tablet eller smartphone i dit arbejde? Ja Nej 2 Hvor stor en procentdel af dit arbejde foregår ved en computer, tablet eller smartphone i løbet af en normal arbejdsuge? (hvis ja til computer) Under 25 % 25% - 49% 50%-74% 75%-100% 3 Bruger du enten internet eller intranet? (hvis ja til computer) Ja Nej 4 Bruger du programmer til at analysere store mængder af data? (hvis ja til computer) Ja Nej 5 Bruger du computerstyrede maskiner - eksempelvis scannere eller robotter? Ja Nej Ved ikke 6 Har du gennem det seneste år fået nye typer af opgaver på dit arbejde? Ja Nej 7 Er det som følge af ny teknologi eller nye computersystemer? (hvis ja til nye typer opgaver) Spørgsmål om digitale platforme (stillet til alle) 1 Har du indenfor de seneste 12 måneder tjent penge ved at udføre arbejdsopgaver fundet gennem hjemmesider eller apps? 2 Har du indenfor de seneste 12 måneder tjent penge ved at udleje din ejendom eller dine ejendele gennem hjemmesider eller apps? 3 Hvor meget har du tjent gennem hjemmesider eller apps i løbet af de seneste 12 måneder - før skat? Ja Nej Ved ikke Ja Nej Ja Nej Under kr kr kr kr kr kr kr. eller mere Ved ikke

8 Hvor udbredt er digital automatisering på det danske arbejdsmarked og hvad betyder det? 82% bruger computer/devices i deres arbejde 50% er kontorautomatiserede bruger computer intensivt - en samlet score på tværs af en række spørgsmål (især visse servicefag og visse jobfunktioner) 22% er maskinautomatiserede bruger computerstyrede maskiner (især landbrug og industri) Over halvdelen af de kontorautomatiserede og maskinautomatiserede har fået nye typer af arbejdsopgaver det seneste år Der kan altså være et større behov for efteruddannelse/uddannelse blandt disse grupper

9 Kontorautomatisering og maskinautomatisering (brancher) Kontorautomatisering Maskinautomatisering Landbrug, skovbrug og fiskeri 24 % 29 % Industri, råstoffer, forsyning 53 % 33 % Branche Bygge og anlæg 27 % 11 % Handel 44 % 25 % Transport 40 % 23 % Hoteller og restauranter 14 % 10 % Information og kommunikation 86 % 14 % Finansiering og forsikring 92 % 24 % Ejendomshandel og udlejning 62 % 25 %* Erhvervsservice 68 % 19 % Off.adm, undervisn., sundhed 53 % 20 % Kultur, fritid, anden service 42 % 17 %

10 Kontorautomatisering og maskinautomatisering (jobfunktioner) Kontorautomatisering Maskinautomatisering Jobfunktion Militært arbejde 49 %* 24 %* Ledelsesarbejde 77 % 20 % Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau 70 % 21 % Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau 77 % 25 % Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde 82 % 31 % Service- og salgsarbejde 26 % 17 % Arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri ekskl. 26 % 28 % medhjælp Håndværkspræget arbejde 21 % 20 % Operatør- og monteringsarbejde samt 19 % 29 % transportarbejde Andet manuelt arbejde 12 % 16%

11 Hvor mange danskere tjener penge via digitale platforme og hvem er de? danskere (1 %) har tjent penge ved at tage opgaver via en arbejdsplatform det seneste år (f.eks. Upwork eller Happy Helper) danskere (1,5 %) har tjent penge ved at udleje ejendom eller ejendele via kapitalplatforme (eks. Airbnb eller GoMore) det seneste år. Flertallet af de danskere, der har tjent penge via en arbejds- eller en kapitalplatform har tjent under kr. årligt før skat Danskernes indtægt via digitale platforme må derfor karakteriseres som en supplerende indtægt til en anden hovedindkomst (løn, SU, penion, dagpenge, sociale ydelser mm.). Der er kun få danskere, som har tjent penge via både en arbejdsog en kapitalplatform over det seneste år.

12 Arbejdsplatforme muligheder og udfordringer De tre største grupper, som tjener penge via arbejdsplatformene er erhvervsaktive (47 %), studerende (36 %) og arbejdsløse (9 %). Der er på arbejdsplatformene samtidigt en overrepræsentation af unge, lavtlønnede, lavtuddannede, danskere med anden etnisk baggrund end dansk samt midlertidigt ansatte dvs. grupper, der er på vej ind på arbejdsmarkedet eller har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Potentiale: integration på arbejdsmarkedet Udfordring: volumen og samspil med offentlige ydelsessystemer, skatteindbetaling

13 Kapitalplatforme muligheder og udfordringer De tre største grupper, som tjener penge via kapitalplatformene er erhvervsaktive (70 %), studerende (14 %) og pensionister (10 %). Der er på kapitalplatformene en overrepræsentation af højtuddannede og højtlønnede, og en mere jævn aldersprofil end på arbejdsplatformene. Mulighed: supplerende indtægt, mulighed for at vælge deltid Udfordring: skattebetaling, ændret adfærd på arbejdsmarkedet

14 Hvad er de åbne spørgsmål? Kan opgaver via digitale platforme for selvstændige erstatte tabet af opgaver til automatisering i traditionelle lønmodtagerjobs? Hvordan reagerer den danske arbejdsmarkedsmodel på opgaveøkonomien? Kommer private aktører i stigende grad på banen i konkrete bottom-up løsninger (forsikring, pension mm.) Hvilke konsekvenser kan opgaveøkonomien have for velfærdsstaten (beskæftigelse, pension etc.)?

15 2000Q1 2000Q4 2001Q3 2002Q2 2003Q1 2003Q4 2004Q3 2005Q2 2006Q1 2006Q4 2007Q3 2008Q2 2009Q1 2009Q4 2010Q3 2011Q2 2012Q1 2012Q4 2013Q3 2014Q2 Employment Relations Research Centre Marginal deltid i vækst flere siden 2000 (Kongshøj 2016) timer timer 37 timer Oplæg for Beskæftigelsesministeriet 30. oktober 2017

16 Employment Relations Research Centre Solo-selvstændige i vækst flere siden 2000 (Kongshøj 2016) 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 Selvstændige i alt Selvstændige med ansatte Selvstændige uden ansatte 50,0 0,0

17 Vil der være flere kombinatører på det danske arbejdsmarked i fremtiden? Online Opgaver (arbejdsplatforme) Udlejning online (kapitalplatforme) Deltidsjob

18 Opsamlende diskussion: tilpasninger til fremtidens opgaveøkonomi Employment Relations Research Centre Tilpasninger på trepartsniveau: den nye aftale på dagpengeområdet 2017, trepartsaftale om efteruddannelse i 2017 Tilpasninger på topartsniveau: rammeaftaler om nogle af de elementer der kommer oven i lønnen? Jf. Albany-dommen fra EU. Tilpasninger på organisationsniveau: kan særrettigheder drive organiseringen? (pensionsordninger for selvstændige og kombinatører i PFA og PKA) Tilpasninger på virksomhedsniveau: vil platformsarbejdere CVR-registrere sig? Vil udvalgte nordiske platforme udvikle sig til traditionelle virksomheder/virkarbureauer?

19 Hvis I vil vide mere. Læs hele undersøgelsen Digitaliseringen af arbejdsmarkedet danskernes erfaring med digital automatisering og digitale platforme (Ilsøe og Madsen 2017) Resultaterne fra undersøgelsen vil blive præsenteret på et åbent seminar på Københavns Universitet d. 8. november 2017 kl , lokale Tilmelding via Bog (Ilsøe og Madsen 2018): Digitale arbejdsmarkeder. Fra jobs til opgaver. DJØFs Forlag. Social dialogue in the collaborative economy the case of Denmark (Ilsøe og Madsen 2018) del af IRSDACE projektet finansieret af EU-kommissionen.