bevægelsen melder hårdt ud: Ingen ny overenskomst uden løft af lavtlønnede og kvinder - UgebrevetA

Transkript

1 OK18 Fagbevægelsen melder hårdt ud: Ingen ny overenskomst uden løft af lavtlønnede og kvinder Af Lærke Øland Mandag den 11. december 2017 Der skal oprettes en pulje til at løfte lønnen for lavtlønnede og en anden til at løfte lønnen for kvindefag. Ellers bliver der konflikt, når der snart skal forhandles om nye overenskomster for ansatte i det offentlige. Sådan lyder det fra topforhandlere i fagbevægelsen, som har svoret en musketered. Lærernes formand Anders Bondo Christensen (til venstre) og FOA-formand Dennis Kristensen har givet hinanden et vigtigt håndslag. Foto: Jørgen True. Alle ansatte i det offentlige skal have en reel lønstigning. Men der skal også afsættes en pulje til yderligere lønstigninger til de grupper, der har den laveste løn for eksempel rengørings-assistenter. Og en anden pulje til de klassiske kvindefag for eksempel sosu'er og sygeplejersker, som har en lavere løn end tilsvarende mandefag. Går arbejdsgiverne ikke med til det, kan det ende med en storkonflikt i hele den offentlige sektor. Det er budskabet fra de offentligt Side 1 af ansattes 5 topforhandlere

2 Det er budskabet fra de offentligt ansattes topforhandlere forud for de overenskomsts-forhandlinger, som begynder efter nytår. Mandag aften vedtog fagbevægelsen sine endelige ovenskomstkrav til stat, kommuner og regioner. Der bliver ingen fredelig løsning uden en pulje til lavtløn og en pulje til ligeløn. Dennis Kristensen, formand for FOA Puljerne til et løft af lavtlønnede og kvindefag skal ikke ses som et hvilket som helst overenskomstkrav, forklarer FOA's formand, Dennis Kristensen. Han er også næstformand for de offentligt ansattes forhandlingsudvalg.»der bliver ingen fredelig løsning uden en pulje til lavtløn og en pulje til ligeløn. Jeg kan ikke forestille mig, at arbejdsgiverne har lyst til at lockoute alle offentligt ansatte på en gang, eller at vi skulle have lyst til at varsle strejke for alle på en gang. Men selvfølgelig kan meget gå galt undervejs, og vi kan ende i konflikt. Og enten kommer alle i hus, eller alle ender i konflikt,«siger Dennis Kristensen til Ugebrevet A4. Ny offentlig overenskomst 2018 Side 2 af 5

3 ansatte i kommuner, regioner og staten skal have forhandlet nye aftaler om løn og arbejdsvilkår på plads i løbet af de kommende måneder. * Aftalen omhandler forhold som løn, arbejdstid, ferie, efteruddannelse, indbetaling til pension, særlige rettigheder for seniorer og vilkår under sygdom og barsel. * Der forhandles typisk om nye aftaler hvert andet eller tredje år. * Forhandlingerne er startet i løbet af efteråret, hvor de faglige organisationer formulerer og prioriterer krav på vegne af medlemmerne. * Herefter koordineres fælles krav i forhandlingsfællesskaberne på det statslige, det kommunale og regionale område. * Forhandlingerne går for alvor i gang i midten af december, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere udveksler krav. * Forhandlingerne er planlagt til at være afsluttet med udgangen af februar. * Hvis parterne på et område ikke selv kan blive enige, overgår forhandlingerne til Forligsinstitutionen. * Hvis enten arbejdsgiverne eller lønmodtagerne forkaster et mæglingsforslag fra Forligsinstitutionen, bliver der konflikt. * I sidste ende kan en konflikt ende med, at regeringen må blande sig og løse konflikten med et lovindgreb. Kilder: Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) på Københavns Universitet, Ritzau. De offentligt ansattes forhandlingsfællesskab skriver i de krav, som de tirsdag sender til arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening og Danske Regioner:»Ved OK-18 skal der aftales Side generelle 3 af 5 procentuelle

4 »Ved OK-18 skal der aftales generelle procentuelle lønstigninger, der forbedrer reallønnen for alle ansatte. Desuden skal der aftales midler til et ligeløns- og lavtlønsprojekt.«læs også: Danskerne klapper de varme hænder frem før vigtige forhandlinger Kravet om ekstra lønstigninger til de lavtlønnede og kvindefagene er et af tre meget håndfaste krav fra de offentligt ansatte forud for forhandlingerne. De offentlige fagforbund har svoret en musketered på ikke at indgå nogen aftaler, før disse tre punkter er sikret: Puljer til ekstra lønstigning til lavtlønnede og til løft af klassiske kvindefag. Aftale om lærernes arbejdstid. Frokostpausen skal skrives ind i overenskomsten som en del af arbejdstiden på de arbejdspladser, som hidtil har haft betalt frokostpause.»vi skal have fundet løsninger på de tre punkter, før jeg kan forestille mig, at det her kan ende fredeligt,«siger Dennis Kristensen. De fire formænd her vil stå sammen om et særligt lønløft til lavtlønnede og ansatte i kvindefag. Fra venstre ses Benny Andersen (Socialpædagogernes Landsforbund), Elisa Bergmann (BUPL), Dennis Kristensen (FOA) og Grete Christensen (Dansk Sygeplejeråd). Foto: Jørgen True. Fagbevægelsen står stærkere Når de offentligt ansattes forhandlingsfællesskab opstiller tre nærmest uomgængelige krav forud for forhandlingerne, sætter de arbejdsgiverne under maksimalt pres. Side 4 af 5

5 Det, at man forsøger at stå skulder ved skulder, gør, at fagbevægelsen står stærkere. Mikkel Mailand, arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Københavns Universitet Det vurderer Mikkel Mailand, som er forskningsleder på Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier (Faos) ved Københavns Universitet. Læs også: Kampen for ligeløn står bomstille»det, at man forsøger at stå skulder ved skulder, gør, at fagbevægelsen står stærkere. Men solidariteten kommer til at stå sin prøve under forhandlingerne, når man binder kravene sammen på kryds og tværs,«siger Mikkel Mailand. Samtidig gør forbundene sig selv sårbare ved at opstille tre nærmest ultimative krav, vurderer han.»risikoen for, at der går noget galt i processen, og de derfor ikke får noget på alle områderne, bliver større. Hvis de ikke får noget på alle de tre krav, så vil de have et forklaringsbehov,«siger Mikkel Mailand. Side 5 af 5