Faglighed og skriftlighed Modelleringer af relationer mellem tekster og kontekster
|
|
- Gudrun Nøhr
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Faglighed og skriftlighed Symposium ved Skriv! Les! Nordisk forskerkonferanse om lesing og skriving, Trondheim maj 2013 Formålet med symposiet er at præsentere analyser og fund fra forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed ( Projektet bygger på en sociokulturel teoriramme og har et etnografisk og longitudinalt design. Hovedinteressen retter sig mod hvordan elever lærer sig skrivning gennem fag og fag gennem skrivning, og det er et særkende i projektet at vi i undersøgelsen af disse spørgsmål privilegerer elevernes perspektiv. Delstudier i projektet befinder sig på et spektrum fra longitudinale studier hvor elever følges over fire år i alle fag til studier med fokus på skrivning i en bestemt faglighed. I en række delstudier er dataindsamlingen afsluttet sommer 2012, men i de fireårige delstudier afsluttes den først i sommeren Præsentationerne i symposiet bygger på artikler som vil blive publiceret i en samlet antologi i efteråret Efter en indledende diskussion af teoretiske og metodologiske spørgsmål vil symposiet præsentere en række delanalyser inden for et fagligt spektrum der dækker biologi, matematik, flerfagligt samarbejde og fremmedsprog/tysk. Deltagere fra projektet er Niels Bonderup Dohn, Peter Hobel, Steffen Møllegaard Iversen, Karen Sonne Jakobsen og Ellen Krogh. Professor Em. Jon Smidt, Høgskolen i Sør Trøndelag, vil være kommentator på symposiets præsentationer. I symposiet indgår følgende delpræsentationer: Modelleringer af relationer mellem tekster og kontekster Ellen Krogh, professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Symposiets indledende præsentation tager udgangspunkt i en central problemstilling i tekstorienterede etnografiske studier som projekt Faglighed og skriftlighed, nemlig hvordan man kan undersøge relationer mellem tekster og kontekster sådan at det etnografiske og det tekstvidenskabelige blik bringes til at befrugte hinanden. Lillis (2008) diskuterer the ontological gap between text and context i akademisk skriveforskning hvor tekst og kontekst behandles analytisk som to forskellige fænomener, og peger på at etnografisk metodologi der udvikles til det som hun kalder deep theorizing, kan bidrage til at formindske eller lukke denne ontologiske kløft. I præsentationen diskuteres Lillis forslag på to niveauer. Først introduceres det teoretiske og metodologiske design i projekt Faglighed og skriftlighed, og projektets potentiale til at bidrage til deep theorizing diskuteres. Lillis projekt udspringer af en tradition for tekstorienteret forskning i akademisk skrivning og sigter på at begrebssætte og operationalisere kontekstualisering af tekster, inspireret af etnografisk lingvistik. Lillis tanker om etnografi som deep theorizing er centralt for projekt Faglighed og skriftlighed, og vi ser begrebsdannelser og analyser i projektet som bidrag til at indsnævre kløften mellem tekst og kontekst. Det er en metodologisk interessant pointe at projekt Faglighed og skriftlighed ikke har taget sit udgangspunkt i tekster. Fra indledende studier af skriftpraktikker og skriftkulturer i folkeskolens 9. klasse har projektet foretaget det man kunne kalde en tekstualiserende bevægelse da fokus blev rettet mod enkeltelevers tekster og skriverbaner i skolen, og det blev nødvendigt at udvikle tekstanalytiske begreber der var relevante for studiet af elevtekster i et individuelt længdeperspektiv, og som var sensitive for forskelle i faglige 1
2 tekstkulturer. Der argumenteres således for at den form for deep theorizing som projekt Faglighed og skriftlighed skaber rum for, udspringer af en metodologisk dobbeltbevægelse af kontekstualisering af tekststudier og tekstualisering af skrivekulturstudier, og at denne dobbeltbevægelse har gjort det muligt at udvikle dynamiske modeller og analysebegreber. Som en dokumentation af denne analyse præsenteres dernæst tre analytiske modeller som er udviklet i projektet, anskuet dels som modelleringer af undersøgelsesfeltet og dels som heuristikker for studier af tekster og kontekster og den dynamiske relation imellem dem. Afsluttende introduceres kort symposiets øvrige bidrag samt andre projektpræsentationer på konferencen set som den væsentligste dokumentation af projekt Faglighed og skriftligheds teoretiske og empiriske udsagnskraft. Lillis, T. (2008). Ethnography as Method, Methodology, and Deep Theorizing : Closing the Gap Between Text and Context in Academic Writing Research. Written Communication Skrivning i biologi Niels Bonderup Dohn, lektor, ph.d., Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Formålet med indeværende delprojekt under forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed er at belyse skriftbrug i gymnasiets biologiundervisning, nærmere bestemt hvordan elever håndterer biologirapporten som genre. En biologirapport er en laboratoriejournal, baseret på IMRAD-struktur (Introduction, Methods, Results and Discussion). Delprojektet er forankret i sociokulturel teori (Wellington & Osborne, 2001). I delprojektet undersøges sammenhængen mellem en klasses biologiundervisning, lærerens krav til rapport og elevernes rapporter. Biologirapporten ses her som et produkt af klassens situerede praksis, rammesat af hvordan krav til rapportens struktur og indhold italesættes af klassen biologilærer og elever. Undersøgelsen er baseret på et eksplorativt case-studie i en dansk gymnasieklasse med biologi på obligatorisk niveau (n = 30, alder år). Der er blevet gennemført klasserumsobservationer i 18 lektioner, indsamlet skriveordrer (øvelsesvejledninger, udskrifter fra interaktiv tavle), elevtekster (et klassesæt biologirapporter, Genetikrapport (n = 25), med lærerens rettelser/kommentarer) og interview med læreren. Eleverne gennemførte to genetikøvelser: a) isolering af DNA fra løg og b) naturlig selektion baseret på et modelforsøg med bønner på farvet karton. I de efterfølgende lektioner redegjorde læreren for hvordan en biologirapport skal struktureres med begrundelsen: I skal opbygge den som en rigtig videnskabelig artikel. Læreren noterede biologibegreber på tavlen, som var centrale for øvelserne: DNA (Hvor findes det? Hvordan er det bygget op?), variation og selektion. Læreren tilføjede begreberne replikation og proteinsyntese til trods for at de ikke indgik i øvelserne men var centrale i forhold til lærebogen. Desuden præciserede læreren kriterierne for bedømmelse (evaluering): 1) er alle forsøg beskrevet og forklaret? 2) er rapporten opbygget korrekt? 3) er relevant teori medtaget? 4) er irrelevant teori udeladt? 5) bruges fag ord korrekt? En første gennemlæsning af biologirapporterne afslørede store forskelle mellem de 25 rapporter med hensyn til bedømmelseskriterierne 3) og 4). Det blev derfor besluttet at undersøgelsen skulle fokusere 2
3 på i hvor høj grad der blev inddraget relevant biologisk information og udelade irrelevant information i de enkelte rapporter. Forskningsspørgsmålet lyder således: I hvilken grad formår elever at der inddraget relevant biologisk information og udelade irrelevant information ved rapportskrivning i biologi når bedømmelseskriterierne på forhånd er ekspliciteret? Biologirapporterne indholdsanalyseres med henblik på at vurdere i hvor høj grad eleverne inddrager de biologiske fagbegreber på adækvat vis, som læreren stillede krav om. Desuden analyseres teksterne for om der optræder irrelevant information. Konkret analyseres teksterne ved hjælp af softwaren NVivo 10 med DNA, replikation, proteinsyntese, variation, selektion og irrelevant information som overordnede koder, idet disse fagtermer afspejler lærerens krav til relevant biologisk information. De foreløbige resultater tyder på, at nogle elever har meget svært ved at inddrage relevant information. Desuden indeholder mange tekster referencer til human genetik, til trods for at øvelserne vedrørte a) isolering af DNA fra løg og b) naturlig selektion baseret på et modelforsøg med bønner på farvet karton ( irrelevant teori : antropocentrisk). I oplægget vil de endelige resultater blive præsenteret og implikationer for praksis vil blive diskuteret. Wellington, J. & Osborne, J. (2001). Language and Literacy in Science Education. Buckingham: Open University Press. Skriveridentitet og fagligt samspil Peter Hobel, adjunkt, ph.d., Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Fokus i denne præsentation er på, hvilke mulige selvheder (Ivanic 1998) en kursist tilbydes i problemorienteret fagligt samspil, og hvilken skriveridentitet hun udvikler. I de gymnasiale uddannelser i Danmark har fagligt samspil, det vil sige interdisciplinaritet eller tværfaglighed, været obligatorisk siden I præsentationen fremlægges fund fra et delprojekt under forskningsprojektet Faglighed og Skriftlighed. Delprojektet indskriver sig i Faglighed og Skriftlighed s sociokulturelle teoriramme og etnografiske design, og data fra delprojektet vil blive analyseret ved hjælp af de modeller, der er udviklet i dette projekt (Krogh og Hobel 2012). HF-kursisten Mette er blevet fulgt på HF-skolen gennem to år i de to obligatoriske faglige samspilsgrupper: den naturvidenskabelige gruppe (geografi, kemi og biologi) og kultur- og samfundsfagsgruppen (historie, samfundsfag og religion). Data er lærernes skriveordrer til skrivning i timerne og skriveordrer til hjemmeopgaver, Mettes hjemmeopgaver og lærernes skriftlige respons til disse. Endvidere interviews med Mette om hendes opgaver og hendes skriveridentifikationer og endelig observationsnoter og feltkommentarer. Præsentationen tager sit udgangspunkt i en analyse af, hvilke samspils- og skriftlighedsdiskurser der kommer til udtryk i læreplan for kultur- og samfundsfagsgruppen, og hvordan de rekontekstualiseres i den lærerfaglige skriftkultur (Krogh og Hobel 2012) på HF-skolen. Denne skriftkultur vil blive undersøgt nærmere gennem en analyse af de skriveordrer, lærerne giver i forbindelse med skriveaktiviteter i timerne. Analysen giver et foreløbigt bud på, hvilke mulige selvheder kursisterne tilbydes i det skriftlige arbejde i kultur- og samfundsfagsgruppen. I forlængelse deraf vil jeg diskutere, hvilke mulige selvheder Mette tilbydes i forbindelse med en hjemmeopgave, hvordan Mette anvender skrivning som medierende værkstøj (Wertsch 2007) i fagligt samspil, og hvordan hun gennem sin 3
4 skriftbrug forhandler sig til rette med lærerne om, hvilken skriveridentitet der er anerkendelsesværdig i kultur- og samfundsfagsgruppen. Med privilegeringen af kursistperspektivet og med fokus på, hvordan kursister lærer sig skrivning gennem fag, lægger præsentationen op til en diskussion af dannelsespotentialet i skrivning i fagligt samspil. Ivanič, R. (1998): Writing and identity. The discoursal construction of identity in academic writing. Amsterdam/Philadelphia: John Benjamins Publishing Company. Krogh, E. og Hobel, P. (2012): Årets bedste opgave : en analyse af en elevtekst i dens kontekst. In: Matre, S.; Sjøhelle, D. K. og Solheim, R. (red.): Teorier om tekst i møte med skolens lese- og skrivepraksiser. Side Oslo: Universitetsforlaget. Wertsch, J. A. (2007): Mediation. In: Daniels, H.; Cole, M. & Wertsch, J. A.: The Cambridge Companion to Vygotsky. Side Cambridge: Cambridge University Press. Matematikfagets skrivning og skrivere Steffen M. Iversen, ph.d.-stipendiat ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Som symposiets øvrige deltagere fremlægger jeg fund fra forskningsprojektet Faglighed og Skriftlighed. Med udgangspunkt i spørgsmålet om, hvordan elever formes som skrivere af matematiske tekster, vil fokus for oplægget være en analyse af de gymnasiale matematikfags forskellige typer af skriftlige tekster (skriveordrer og elevbesvarelser), og deres betydning for elevernes handlerum som skrivere i matematikfaget. I centrum for analysen står en type af tekster, der ofte, men ikke altid, falder i skolegenren rapport, og som er blevet gjort obligatorisk i de gymnasiale matematikfag inden for de seneste år. Analysen bygger på data fra et etnografisk studie af otte gymnasiale skrivere, fordelt i fem forskellige klasser, som tilsammen dækker de fire gymnasiale uddannelser i Danmark. Jeg fulgte de otte elever i ét skoleår ( ) og observerede løbende deres undervisning i faget matematik. Gennem hele året blev skriveordrerne som lærerne stillede, elevernes besvarelser af disse skriveordrer samt lærernes respons til elevbesvarelserne indsamlet og kategoriseret. Herudover bygger analyserne på en omfattende mængde interview med både lærere og elever. Fokus for disse interview er elevernes tekster og skriftpraktikker (Lillis, 2008; Barton & Hamilton, 2000). Endelig inddrages officielle læreplaner og vejledninger, med det formål at få indsigt i de institutionelle rammer for det skriftlige arbejde i de gymnasiale matematikfag. I mit oplæg undersøger jeg indledningsvis, hvordan matematikfagenes skriftlige tekster karakteriseres i læreplaner og vejledninger, og hvilke diskurser der knyttes til de forskellige typer af tekster heri. Jeg giver eksempler på, hvordan læreplanernes intentioner rekontekstualiseres i de forskellige klasserum gennem en analyse af autentiske skriveordrer, og vil med udgangspunkt i konkrete elevbesvarelser diskutere, hvilke vilkår og potentialer der knytter sig til forskellige typer af tekster i matematikfagene. Afslutningsvis perspektiveres dette i forhold til de diskurser de otte elever knytter til de forskellige typer af tekster, og som er fremanalyseret ud fra interviewmaterialet. Matematikfagenes opgavegenre(r) er måske den mest stabile af alle fags opgavegenrer, og de nye typer af obligatoriske tekster beskrevet ovenfor udgør derfor et centralt nybrud med det skriftlige arbejde i de 4
5 gymnasiale matematikfag. Derfor er det vigtigt, at undersøge, hvilke potentialer og vilkår der knytter sig til disse nye typer af tekster, og forstå deres mulige betydning for elevers udvikling som matematikfaglige skrivere. Barton, D., Hamilton, M., Ivanič, R. (Eds.) (2000). Situated Literacies. Reading and Writing in Context. London and New York: Routledge. Lillis, T. (2008). Ethnography as Method, Methodology, and Deep Theorizing : Closing the Gap Between Text and Context in Academic Writing Research. Written Communication, 25 (3), Skrivning, læring og identitet i fremmedsprog i 1. G Karen Sonne Jakobsen, Lektor, Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet Oplægget præsenterer et studie af to elevers skrivning i tysk i løbet af det første gymnasieår. Min interesse er at undersøge hvilke læringsmuligheder de skriftlige opgaver i tysk tilbyder, hvordan eleverne bruger disse læringsmuligheder og hvilken udvikling der sker i løbet af året. Studiet bygger på delte data i forskningsgruppen Faglighed og skriftlighed. Data omfatter tekster indsamlet i tyskundervisningen fra en case, herunder opgaveformuleringer, elevtekster og lærerrespons, samt feltnoter og interviews. Den metodiske tilgang er primært sprog- og tekstanalytisk med inddragelse af observationer fra feltrapporten. Opgavegenren er kommunikative og kreative opgaver, som er udbredte i tyskundervisningen på dette trin. Analysen baserer sig på opgavekonstellationer, dvs. lærerens opgaveformuleringer, elevtekster, lærerfeedback og elevernes bearbejdning af feedback gennem genafleveringer. Med basis i sociokulturel teori (Lantolf & Thorne 2006) betragter jeg konstellationen som en kompleks skriftsproglig aktivitet og som en læringsmulighed der konstrueres i et samarbejde mellem elever og lærer. Analysen omfatter tre forskellige, men sammenhængende aspekter af skriveaktiviteten: For det første elevernes udbygning af skriftsprogsressourcer på fremmedsproget på forskellige niveauer (ord, metaforer, grammatik, genre) i lyset af de muligheder som kreative opgaver tilbyder (Kern). For det andet elevtekster som udkast af social identitet og subjektivitet på fremmedsproget (Kramsch & Lam 1999). For det tredje elevernes bevidsthed om skrivning og læring af fremmedsprog som den aftegner sig efter det første år. Afslutningsvis diskuteres hvilke læringsmuligheder der ligger i skrivning af kreative opgaver i tysk som et bidrag til elevernes udvikling af generelle skrivekompetencer. Det er et formål der i stigende grad er kommet i fokus på tværs af fag i gymnasieskolen, og som også omfatter fremmedsprogene. Lantolf, J.P. & S. L. Thorne (2006) Sociocultural Theory and the Genesis of Second Language Development. Oxford University Press Kern, R. (2000) Literacy and Language Teaching. Oxford University Press Kramsch, C. & W.S.E Lam (1999) Textual Identities. The Importance of Being Non-Native. In Braine. G. (ed.) Non-Native Educators in English Language Teaching. London: Lawrence Erlbaum 5
Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag
Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag Steffen M. Iversen Institut for Kulturvidenskaber Uddannelsesvidenskab Syddansk Universitet Konferencen Status for Læsning 10. September 2012
Læs merePræsentation og fund fra forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed
Præsentation og fund fra forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed Ny Skriftlighed Konference for norske og danske gymnasielærere og forskere Peter Hobel, Schæffergården, den 2. april 2013 Program
Læs mereFAGLIGHED OG SKRIFTLIGHED FUND OG PERSPEKTIVER
Skrive(r)udvikling og skriveredskaber i de gymnasiale matematikfag. Fund og perspektiver fra et 2-årigt studie af elevskrivere i faget matematik i stx og htx. v/steffen Møllegaard Iversen, ph.d., specialkonsulent,
Læs mereSkriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis
Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Dansk i mange retninger 13. marts 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Disposition for oplæg Baggrund og
Læs mereSkriveordrer, mulige selvheder og skriveridentitet - fire fund. Nordisk forskerkonferanse i skriving og lesing i Trondheim 7. mai 2013 Peter Hobel
Skriveordrer, mulige selvheder og skriveridentitet - fire fund Nordisk forskerkonferanse i skriving og lesing i Trondheim 7. mai 2013 Peter Hobel MIT DEL-PROJEKT I WLLW Eksemplet i dette paper er fra Kultur-
Læs mereSkrivekulturer i niende klasse
Skrivekulturer i niende klasse Formål, metoder, analyseværktøjer, fund Ellen Krogh, Syddansk Universitet Trondheim 16.12.2013 Projekt Faglighed og skriftlighed Pilotstudie 2009-2010: 9. klasse Projekt
Læs mereTegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard
Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog - et seksårigt forsknings- og udviklingsprogram (2008-2014) - samfinansieret
Læs mereNår lærere forsker i egen praksis. Konferencen Skriverudviklinger i gymnasiet Syddansk Universitet 12. januar 2017 Peter Hobel
Når lærere forsker i egen praksis Konferencen Skriverudviklinger i gymnasiet Syddansk Universitet 12. januar 2017 Peter Hobel Netværks- og interventionssamarbejder 2 Forskningsinteresse Hvordan kan praktikere
Læs mereKAN SKRIVEAKTIVITETER I TIMERNE OG OPGAVESKRIVNING STØTTE HINANDEN?
KAN SKRIVEAKTIVITETER I TIMERNE OG OPGAVESKRIVNING STØTTE HINANDEN? Et oplæg til diskussion med udgangspunkt i fund fra en undersøgelse af skrivning i den naturvidenskabelige gruppe og kultur- og samfundsfagsgruppen
Læs mereTeknologi, skriftkultur og skriveridentitet et tilbageblik på afsluttede forskningsprojekter i lyset af et igangværende
Teknologi, skriftkultur og skriveridentitet et tilbageblik på afsluttede forskningsprojekter i lyset af et igangværende Plenarforelæsning ved Skriv! Les! 2013 Nikolaj Frydensbjerg Elf Forskningsspørgsmål
Læs mereSkriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie
Skriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie Workshop ved konferencen Faglighed og skriftlighed 22. marts 2012 v/nikolaj Frydensbjerg Elf, adjunkt,
Læs mereFører nye kommunikationsteknologier til didaktisering? Skriftlighed og faglighed i kulturfagene dansk og engelsk
Fører nye kommunikationsteknologier til didaktisering? Skriftlighed og faglighed i kulturfagene dansk og engelsk Paperpræsentation, NOFA 3, Karlstad Nikolaj Frydensbjerg Elf Download præsentation på www.nikolaj-frydensbjerg-elf.dk
Læs mereOpgavegenrer, stemme og matematikfaglig diskurs
Opgavegenrer, stemme og matematikfaglig diskurs Skriv! Les! 2-7.-8. maj 2013 Steffen M. Iversen Institut for Kulturstudier - Uddannelsesvidenskab Syddansk Universitet 1 Del-projekt - FoS Skrivere og skriftlighed
Læs mereAf Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet.
Skriftkultur i daginstitutionen et bredt perspektiv på børns tegnbrug. Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet. Forskning har vist, at
Læs mereKulturorienteret og tekstorienteret etnografi
Kulturorienteret og tekstorienteret etnografi Teorier og metoder i Faglighed og skriftlighed Ellen Krogh Språkbrukskollokviet, Stockholm 4. februar 2015 Projekt Faglighed og skriftlighed Relevans: Skriftlighedens
Læs mereNy skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet
Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt
Læs mereOvergangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer
Overgangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer NNMF/SMDI Göteborg Universitet 6.12.2013 Ellen Krogh, Syddansk Universitet Projekt Faglighed
Læs mereSkiftende skrivekulturer og elevpositioneringer ved overgangen fra grundskole til gymnasium
Skiftende skrivekulturer og elevpositioneringer ved overgangen fra grundskole til gymnasium Ellen Krogh Professor, Syddansk Universitet og Linnéuniversitetet Högre seminariet, Institutionen för svenska
Læs mereSkriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU
Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Undersøgelsens forskningsinteresse I ministerielle styredokumenter
Læs mereSkrivekulturer i niende klasse
Skrivekulturer i niende klasse Et etnografisk studie Växjö 5. maj 2014 Ellen Krogh Fremdrift i oplægget Introduktion (projekt Faglighed og skriftlighed/skrivekulturer) Teoriramme for projektet Den bærende
Læs mereWorkshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser. Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12.
Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12. januar 2017 Faglig skrivning og overgangen til de gymnasiale uddannelser
Læs mereSkrivning i de store formater Læringspotentialer i de store skriftlige opgaver, med udblik til projektopgaven i folkeskolen.
Skrivning i de store formater Læringspotentialer i de store skriftlige opgaver, med udblik til projektopgaven i folkeskolen. Workshop-oplæg v/ellen Krogh Faglighed og skriftlighed fund og perspektiver
Læs mereSkriverudviklinger i gymnasiet
Skriverudviklinger i gymnasiet Redigeret af Ellen Krogh og Karen Sonne Jakobsen Skriverudviklinger i gymnasiet Syddansk Universitetsforlag 2016 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2016 Sats og
Læs mereFlipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg
Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/
Læs mereUnge voksne i skrivevanskeligheder på hf. CPH 2019 Bonnie Vittrup og Peter Heller Lützen
Unge voksne i skrivevanskeligheder på hf CPH 2019 Bonnie Vittrup og Peter Heller Lützen Et kig ind i skrivererfaringer og identiteter Jeg staver ad helvede til. Det bliver en stor rund cirkel oppe i hovedet.
Læs mereUdviklingsprojekter om ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser
Udviklingsprojekter om ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser Midtvejsseminar Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Dagens program 1. Status erfaringer
Læs mereFaglighed og skriftlighed Fund og perspektiver
Faglighed og skriftlighed Fund og perspektiver Syddansk Universitet 21. januar 2015 Ellen Krogh Professor, leder af projekt Faglighed og skriftlighed Projekt Faglighed og skriftlighed Grundantagelse: Elever
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereMatematiske forklaringer. Samspil mellem fag og sprog
Matematiske forklaringer. Samspil mellem fag og sprog 31. januar 2019 Lone Wulff LW@KP.dk Regional matematikvejlederdag Systematisk arbejde med fagsproget udvikler elevernes faglige kompetencer Kort præsentation
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,
Læs merePubliceringsprocessen gode råd og tips fra en editor
Publiceringsprocessen gode råd og tips fra en editor, ph.d. lektor Redaktør for Nordisk Sygeplejeforskning, Nordisk sykepleiforskning, Chief Editor Nordic Nursing Research Dagens pointer Det gode budskab
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereDen skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf
Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereInternationalisering og sprog
Internationalisering og sprog En international studieretning - hvor sprogfagene indgår i samspil med andre fag og en international virksomhed hvor casepædagogik anvendes som didaktisk værktøj Program Hvad
Læs mereFleksibel planlægning
Disposition 1. Strukturen over tre semestre tre muligheder 2. Hvad tænker vi i Tønder (når vi tænker)? 3. Hvilke? 4. Projekter undervejs 5. Progression og projekter 6. Professionsorientering 7. Eksamensformen
Læs mereKURSISTERNES. Konference for hf-lærere 16. November 2011 Adjunkt, ph.d. Peter Hobel ifpr/sdu
KURSISTERNES STUDIEFORBERENDE SKRIVNING Konference for hf-lærere 16. November 2011 Adjunkt, ph.d. Peter Hobel ifpr/sdu INDLEDNING SKRIFTSPROGETS FUNKTION OG BEGREBSAPPARAT 17-11-2011 Peter Hobel -IFPR-SDU
Læs mereSPOR 3: SKRIVNING OG TEKSTFEEDBACK TINE WIRENFELDT JENSEN & GINA BAY
SPOR 3: SKRIVNING OG TEKSTFEEDBACK PROBLEM Fremdriftsreformen betyder, at studerende er nødt til at udnytte tiden afsat til at skrive speciale optimalt. Det gælder også starten af specialeskrivningsprocessen,
Læs mereMasterprojekt (15 ETCS)
København, semester F2014 Masterprojekt (15 ETCS) Master i Børnelitteratur Koordinator: Lektor Anna Karlskov Skyggebjerg Undervisere: Lektor Anna Karlskov Skyggebjerg, aks@dpu.dk Lektor Nina Christensen,
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Læs mereNAG Progressionsplan for flerfaglige forløb
NAG 2017-2020 Progressionsplan for flerfaglige forløb 1 Flerfaglige forløb pa NAG Indledende bemærkninger Alle fag er forpligtede på fagligt samspil dels i form af deltagelse i flerfaglige forløb, dels
Læs mereKristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis
Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at
Læs mereAt udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag
Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen
Læs mereHvor er skriftligheden i de gymnasiale uddannelser, og hvor vil vi ha den hen?
Hvor er skriftligheden i de gymnasiale uddannelser, og hvor vil vi ha den hen? Afsluttende og perspektiverende oplæg på UVMs konference Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser hvordan gør vi? 26. oktober
Læs mereVUC Nordjylland, Aalborg
Eksamensprojektet er en tværfaglig eksamensopgave, og karakteren for den indgår som en selvstændig karakter på eksamensbeviset. Formålet med projektet er, at du skal have lejlighed til at arbejde tværfagligt
Læs mereBilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse
Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse Bilag 1: Første Observationsskema Dato: Tidspunkt: Klasse: Lærer og fag: Observatør: Hvad? Hvorfor? Hvem? Indhold og emner Formål Publikum/modtager(e)
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
Læs mereElevers svære møde med litterære tekster i skolen
Elevers svære møde med litterære tekster i skolen en undersøgelse af hvordan læseforståelsesvanskeligheder manifesterer sig hos elever i krydsfeltet mellem kognitionspsykologisk læseforskning og sociokulturel
Læs mereProjekt Faglighed og skriftlighed med særlig fokus på folkeskolestudiet. Nikolaj Frydensbjerg Elf Netværk for Literacy 20.
Projekt Faglighed og skriftlighed med særlig fokus på folkeskolestudiet Nikolaj Frydensbjerg Elf Netværk for Literacy 20. Oktober 2014 Disposition Kort introduktion til min forskningsløbebane Fokus på
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL
PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 26 år Cand.scient. i nanoscience
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereDaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013
DaDi 2007-2013 Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering
Læs mereFORMIDLINGSKONFERENCE
FORMIDLINGSKONFERENCE 15.11 2017 HVEM HAR EGENTLIG HOVED ELLER HALE I DET HER FORLØB? - DILEMMAER OG MULIGHEDER I DET TVÆRPROFESSIONELLE SAMARBEJDE OM SKOLENS FÆLLESSKABER V. ANNE MORIN FORSKNINGSPROJEKTET
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereHumaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach
Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik
Læs mereNår lærere og pædagoger samarbejder om IBSME i matematik og UUV
Når lærere og pædagoger samarbejder om IBSME i matematik og UUV Et oplæg på baggrund af et konkret forsknings/udviklingsprojekt i 2(4) 4. klasser i en skole i Odense. Ved: Docent Morten Rask Petersen og
Læs mereEksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010
Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereTAKEAWAY TEACHING TEMA: GRUPPEDANNELSE. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: GRUPPEDANNELSE Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT undertema: Gruppedannelse, Rose Alba Broberg, CUDiM og Ekstern Lektor
Læs mereKapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...
STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold
Læs mereStudieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014
Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mere117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene
117 idéer til skriftligt arbejde i naturfagene Program Hvem er vi? Hvem er I? Sprog og naturvidenskab Lærerens redskabskasse Elevens redskabskasse 3 workshops (1 time, prøv det hele eller nørd) Feedback
Læs mereI FUN. IFUN Interesse og fagoverskridende undervisning i naturvidenskab IFUN Interesse und fachübergreifendes Unterricht in Naturwissenschaft
I FUN IFUN Interesse og fagoverskridende undervisning i naturvidenskab IFUN Interesse und fachübergreifendes Unterricht in Naturwissenschaft Claus Michelsen Institut for Matematik og Datalogi/ Institut
Læs mereTekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen
Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og
Læs mereNy skriftlighed. Espergærde Gymnasium og HF. Bente Kristiansen. Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet
Ny skriftlighed Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Ny skriftlighed hvad og hvorfor? Det nye? Bekendtgørelses-krav? Et fælles grundlag for fagene?
Læs mereNaturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017
Bilag 18 Naturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Faggruppen omfatter fagene biologi, geografi og kemi. Faggruppen benytter sig af naturvidenskabelige metoder,
Læs mereSkriftlighedsprojektet på VUC Vest
Skriftlighedsprojektet på VUC Vest Maria Schmidt, VUC Vest og SDU & Anke Piekut, postdoc, SDU Dat o mån Hvad er VUC? Voksen Uddannelses Center : Hf og avu Hf: Unge der har forsøgt sig i ungdomsuddannelserne
Læs mereAkademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH
Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereFølgeforskningsprojekt tilknyttet 4-10 ph-d. stipendiet for Liv Fabrin, IUP/UCC
Følgeforskningsprojekt tilknyttet 4-10 ph-d. stipendiet for Liv Fabrin, IUP/UCC 2014-2016 Arbejdstitel: Literacyidentiteter blandt flersprogede elever Formål og forskningsspørgsmål Børns tilegnelse af
Læs mereSKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS
LÆRER ELEVERNE HISTORIEFAGET VED AT SKRIVE I, MED OG OM DET? Om skrivedidaktiske udfordringer og potentialer i historiefaget Lektor Kasper Thomsen SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS Om
Læs mereOm at skrive på universitetet
Om at skrive på universitetet BENTE KRISTIANSEN Om at SKRIVE på universitetet Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages and Literatures, vol. 135 Bente
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereCenter for Internationalisering og Parallelsproglighed
Center for Internationalisering og Parallelsproglighed Det er sprogligt selv hvor du ikke lægger mærke til det - En empirisk undersøgelse af de sproglige og faglige vanskeligheder hos farmaceutstuderende
Læs mereFLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX
FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX Vejle, 27. januar 2014 Søren Harnow Klausen Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Gennemførlighed og sammenhæng Forskellige former for og grader
Læs mereWorkshop 5: Undervisning gennem vejledning
Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen
Læs mereUdviklingsprojekter om skriftlighed
\\filsrv\bentek$ Udviklingsprojekter om skriftlighed Opstartsmøde 28. februar 2011 Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Formålet med dagen Etablere
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereFagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Læs mereDen fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Workshop G Mads Joakim Sørensen Naturfag i spil - tværfagligt samarbejde med naturfagene Onsdag den 28. november 2018 Naturvidenskabernes Hus Bjerringbro
Læs mereKonference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober
Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober VUC Videnscenter og Center for Forskning i Skoleudvikling (CFS), Syddansk Universitet inviterer hermed til idékonference om forskningstilknyttet
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator
Læs mereDHO-plan til lærerne
DHO-plan til lærerne 2017-18 For langt de fleste elever er DHO første gang, de skal skrive en længere sammenhængende fremstilling. Fra grundskolen er de vant til at arbejde projektorienteret, skrive synopser
Læs mereBilledkunst B stx, juni 2010
Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener
Læs mereDet Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?
Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereDen nye hf-faglighed - samspil og samarbejde
Samspilskursus for hf d. 20.-22. januar 2014 Program, hjemmeopgaver og litteraturliste Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde Kursussted: Hotel LEGOLAND, Aastvej 10, DK-7190 Billund, Tel. + 45 7533
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014-15, maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsskole Hhx VØ
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereSkriveridentitet på hf unge kursisters perspektiv på skriveudfordringer
Skriveridentitet på hf unge kursisters perspektiv på skriveudfordringer BONNIE VITTRUP, ADJUNKT VED LÆRERUDDANNELSEN KP I DANSK OG DANSK SOM ANDETSPROG OG PROJEKTMEDARBEJDER VED NATIONALT VIDENCENTER FOR
Læs merePersonlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.
Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel
Læs mereKurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der udarbejdes under kurset i grupper af 2-4 studerende.
3. sem: Socialpsykologisk forskning i praksis Om kurset obs på samlæsning mellem 2. kand: kvalitative metoder - avanceret (gammel studieordning) og 3. sem: socialpsykologisk forskning i praksis (ny studieordning)
Læs mereKonferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense
Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen
Læs mereStudieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen
Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen Kilde: Den store danske encyklopædi reto rik Men det er, som Aristoteles også fremhæver, ikke ligegyldigt, om man siger tingene
Læs mereSkriftlig dansk efter reformen januar 2007
Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne
Læs mere