Lokal udviklingsplan for. Mårslet dagtilbud. Dagplejen i Solbjerg og Mårslet, Græsbakken, Solhuset, Mirabellen, Valhalla, Nymarken, Skovbørnehuset

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Mårslet dagtilbud Dagplejen i Solbjerg og Mårslet, Græsbakken, Solhuset, Mirabellen, Valhalla, Nymarken, Skovbørnehuset 1

2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Fælles indsatser i Område Oddervej Vores lokale indsatser i Mårslet Dagtilbud Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Indsatsområde: Læring og udvikling Indsatsområde: Trivsel og sundhed Indsatsområde: Kommunikation og børneperspektiv

3 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som dagtilbud vil arbejde med i Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i foråret 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for Oddervej og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Med vedtagelsen af Budget 2015 og Kvalitetsrapporten for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge som samlet organisation skal investere i og styrke de tidlige, forebyggende indsatser 0-18 år samtidig med at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Som supplement til Folkeskolereformen og Erhvervsskolereformens fokus på 6-18-årsområdet har byrådet derfor besluttet, at vi skal have et tilsvarende stærkt fokus på 0-6-årsområdet, hvor børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt. Hvis alle børn skal have disse forudsætninger, er forældrene helt afgørende - og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp, fælles mål for de 0-6-årige børns udvikling, samt indsatser, som i højere grad end i dag baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker. Endelig skal Børn og Unge iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse heriblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Parallelt her med har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn og Unge (lige som resten af Aarhus Kommune) hen over skal finde effektiviseringer for gennemsnitligt 1 pct. om året, hvoraf vi som samlet afdeling kan beholde den halve pct. til geninvestering eller intern omprioritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse politiske beslutninger, skal såvel effektiviseringer som geninvesteringer og omprioriteringer vælges med blik for kravet om, at vi samtidig investerer i og styrker de tidlige, forebyggende indsatser. 3

4 Samlet set ændrer disse politiske beslutninger ikke ved de overordnede mål, Børn og Unge arbejder efter: Alle børn og unge skal fortsat trives, lære og udvikle sig, have gavn af og gavne det fællesskab, de er en del af. Med andre ord er vores opgave fortsat at sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige som de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. Men det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige opsporing og det forebyggende arbejde, og at vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge, og på tværs i Aarhus Kommune. 2.2 Fælles indsatser i Område Oddervej Vores lokale indsatsområder I lyset af ovenstående ramme og med af sæt i resultaterne fra kvalitetsrapporten og kvalitetssamtalerne er de væsentligste udviklingsbehov for Område Oddervej: 1) at øge og stabilisere undervisningseffekten Undervisningseffekten er et udtryk for, i hvilken grad skolen har opnået et højere karaktergennemsnit end man kunne forvente ud fra skolens elevsammensætning. De 6 skolers score for undervisningseffekten placerer sig i 2013 med laveste værdi på -0,2 til højeste værdi på 0,4. Halvdelen af skolerne oplever en forbedring af scoren fra , den anden halvdel oplever et fald. Ved at sætte fokus på at højne undervisningseffekten, sættes der samtidig fokus på at løfte karaktergennemsnittet for den lavest scorende fjerdedel og målrette en helhedsorienteret indsats for de udskolingselever, der har sværest ved at klare FSA. 2) at styrke og effektivisere den tidlige opsporing og indsats 0 18 år Vi ved at systematikken i arbejdet med tidlig opsporing har en afgørende betydning for kvaliteten og effekten af både den forebyggende og forgribende indsats 0 18 år. Andelen af dagtilbud, der foretager en sprogvurdering af alle 3-årige børn ligger 30 % under det kommunale gennemsnit og andelen af dagtilbud, der tager afsæt i SUS i det daglige pædagogiske arbejde ligger 7 % under det kommunale niveau. For at sikre at alle børn med udfordringer bliver sporet så tidligst som muligt og får den mest kvalificerede og effektive hjælp er der behov for at arbejde systematiske med alle børn. Systematisk anvendelse af opsporingsværktøjerne er samtidig en væsentlig faktor i understøttelse og udvikling af et fælles sprog i Børn og Unge og i den koordinerede tværfaglige indsats mellem MBU og MSB. 3) at inddrage forældrene som en ressource Forældrenes generelle oplevelse af forældresamarbejdet er siden 2011 samlet set for både dagtilbuds- og skoleområdet faldet med ca. 5 %, samtidig er forældrenes opfattelse af forventningerne til dem stort set uændret siden 2011 med en gennemsnitlig score på % med en margin fra 45,5 % - 71,4 %. Kommunikation var et gennemgående tema i kvalitetssamtalerne på både dagtilbuds- og skoleområdet. Omdrejningspunktet var kvalificering af dia- 4

5 logen med forældrene ud fra ressourceperspektiv, hvor de voksne fællesskaber skal løse opgaven om børnenes trivsel og læring sammen. 4) at styrke den sociale kapital lokalt, i området, i Børn og Unge og i de tværfaglige samarbejdsfora Tilfredshedsscoren for samarbejdet med fællesfunktionerne omkring implementeringen af de politiske beslutninger ligger for området (37,3 %) et stykke under det kommunale niveau (54,2 %). Der ligger et uudnyttet potentiale i dette samarbejde, som kan kvalificeres ved at styrke den sociale kapital mellem de decentrale enheder og fællesfunktionerne med henblik på at udvikle kvaliteten for børnene, unge og forældre, højne effektiviteten af indsatsen og understøtte medarbejdernes trivsel. 5) at understøtte udviklingen af robuste fællesskaber for og omkring børnene og de unge Af kvalitetssamtalerne fremgik at både dagtilbud og skoler oplever en stigning i antallet af børn og unge, der mangler mestringsstrategier i forhold til deres oplevelse af omgivelsernes høje forventninger til deres præstationer både fagligt, personligt og relationelt. Børnene og de unge står overfor en fremtid med livslang uddannelse, hvor det at kunne lære nyt, følge en drøm og træffe et kvalificeret valg hører blandt de vigtigste mestringsstrategier. Robusthed kendetegnes bl.a. ved, at man vil og kan gøre en indsats for at kunne lykkes, at man kan skabe sig overblik over muligheder, er indstillet på og motiveret for at blive dygtigere. I dette perspektiv er kompetencer som vedholdenhed i forhold til at dygtiggøre sig og viljen til at arbejde målrettet væsentlige sammen med en grundlæggende fornemmelse af, hvad man har lyst til og en realistisk opfattelse af egne evner og kompetencer. 2.3 Vores lokale indsatser i Mårslet Dagtilbud I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende i vores dagtilbud: Udviklings- og tilsynspunkter for 2014: Læring og udvikling. Udviklingspunkt Trivsel og sundhed. Udviklingspunkt Kommunikation og børneperspektiv. Udviklingspunkt Vores lokale indsatser understøtter byrådsbeslutningen om en tidlig, systematisk og forebyggende indsats. Når fokus er på tidlig indsats, har dagtilbuddet en afgørende rolle, det er hos os kimen bliver lagt, hvilket vi er meget bevidste om i vores arbejde. Udover fokus på det interne arbejde i dagtilbuddet, har vi fokus på samarbejde med øvrige områder, især sundhedsplejen, PPR og skolen er vigtige samarbejdspartnere for os, når vi skal lykkes med at give børnene de bedst mulige betingelser. 5

6 En rød tråd gennem vores tre indsatser handler om, at holde fokus på kerneopgaven og børneperspektivet, samt tage ledelse af arbejdet med trivsel, læring og udvikling og sætte fokus på effekterne af indsatserne. Gennem målrettet arbejde med dette, vil vi styrke de robuste fællesskaber, som vi allerede har arbejdet med gennem de sidste år. Vigtige elementer for at dette lykkes er tydeligt lederskab, evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling, videndeling mellem afdelingerne og et målrette forældresamarbejde, derfor vil dette også tænkes ind i alle indsatser. Vores vision er: Der er robuste fællesskaber med plads til personlig og relationel udvikling i et kreativt og rummeligt miljø. Høj kvalitet er kendetegnende for det pædagogiske arbejde, og vi arbejder altid med kerneopgaven i fokus. Kerneopgaven i Mårslet dagtilbud er at: Skabe og sikre optimale rammer for at udvikle robuste, livsduelige og kreative børn. Vi sår frø og udvikler rødder for livet! 6

7 3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 3.1 Indsatsområde: Læring og udvikling Under kvalitetssamtalen drøftede vi, hvorfor der er et fald i forældrenes vurdering af vores indsats omkring at udfordre det enkelte barn og stimulere deres barns lyst til at lære. Skyldes faldet manglende bevidsthed og tydelighed i vores arbejde med læring og udvikling og dermed manglende eller utydelig kommunikation om emnet til forældrene? E: Den ønskede effekt Vores ambition er, at vi i 2016 har fået indarbejdet en fælles pædagogisk praksis i forhold til evaluering af læreplanen, hvor der løbende dokumenteres og evalueres. Dette skal foregå på en håndterbar og praksisnær måde, så det skaber handlingsrettet udvikling af praksis. Vi ønsker ved næste forældretilfredshedsundersøgelse, at andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets. :...indsats til at udfordre det enkelte barn, er på mindst 70 %...indsats for at stimulere deres barns lyst til at lære, er på mindst 81 % Y: De planlagte ydelser Vi vil: udarbejde en fælles læreplan med tydelig forventningsafstemning i forhold til, hvad der arbejdes med på henholdsvis dagtilbuds- og afdelingsniveau, afholde årlige evalueringsmøder i alle afdelinger efter fælles skabelon. arbejde med videndeling mellem afdelingerne, så den enkelte medarbejders faglighed og kompetencer bringes i spil, udvikles og formidles til kolleger. Fordi: Gennem et mere systematisk arbejde med dokumentation og evaluering af læreplaner, forventer vi, at der kommer mere fokus på børnenes læring, samt et øget fokus på, at den daglige praksis er afstemt i forhold til den konkrete kontekst i den enkelte afdeling. Viden kommer ikke af sig selv, så vi skal have fokus på, samt vilje og tillid til at dele relevant viden. O: Organisering af indsatsen - Den fælles læreplan udarbejdes i ledelsesteamet og forventes færdig november 2014 og præsenteres for alle på afdelingsvise p-møder, hvor DTL deltager. Præsentation foregår fra januar marts/april De årlige evalueringsmøder afvikles første gang i efteråret Der udarbejdes plan for, hvilke funktioner og opgaver dagtilbuddets forskellige vejledere skal have, og hvordan de kan understøtte videndeling på tværs af afdelingerne. 7

8 R: Konsekvenser for ressourcer - Der afsættes tid til drøftelse og kvalificering af den fælles læreplan i ledelsesteamet. - Konsulent ansat i løntilskud og DTL står for opsamling og endelig udarbejdelse. - Alle afdelinger skal afsætte tid til at arbejde med udførelse af opgaver beskrevet i læreplanen, samt afsætte tid til årligt evalueringsmøde. - PL er forpligtet til at deltage i mindst 1 evalueringsmøde i en anden afdeling. Forældrerepræsentanter fra forældreråd og dagtilbudsbestyrelses inddrages i de årlige evalueringsmøder. Sprog-, motorik og inklusionsvejleder tildeles timer til opgaver med videndeling på tværs af afdelingerne. I alt 60 timer årligt. 3.2 Indsatsområde: Trivsel og sundhed Andelen af drenge, der er overvægtige ved skolestart er steget fra 2,4 % i 2011 til 7,3 % i Andelen af piger, der er overvægtige ved skolestart er steget fra 0,0 % i 2011 til 15,2 % i E: Den ønskede effekt Vi ønsker at nedbringe antallet af børn, der er overvægtige ved skolestart. Målet er, at der er under 2,5 % af både drenge og piger, der er overvægtige ved skolestart i Y: De planlagte ydelser Vi vil: sætte fokus på trivsel, sundhed og kropsbevidsthed. i alle afdelinger arbejde med bevægelse som en naturlig del af leg og læring. sikre, at der i beskrivelsen af de enkelte afdelingers børne- og læringsmiljø er beskrevet mulighed for bevægelse både inde og ude. sætte fokus kost og måltidskultur. Fordi: Børnene skal være glad for deres krop og være bevidste om, hvad den kan så de får lyst til at bruge den. Det er et fælles ansvar mellem dagtilbud og forældre at tage hånd om børnenes trivsel og sundhed. Leg, bevægelse og motion er afgørende for en sund livsstil. Motion styrker børns knogler og er med til at forebygge overvægt, og vi ved, at fysisk aktive børn ofte er socialt stærke og har mere overskud til at lære nyt. Citat fra rapporten Alle børn i bevægelse O: Organisering af indsatsen 8

9 Der udarbejdes et fælles princip for sundhed og kropsbevidsthed drøftes i MED, ledelsesteam og dagtilbudsbestyrelse. Derefter skal alle personalegrupper og forældreråd forholde sig til det besluttede, så det bliver udmøntet og efterlevet i alle afdelinger. Færdiggøres ultimo Alle afdelinger arbejder løbende med aktiviteter der får pulsen op, der skal være opmærksomhed på at det omfatter alle børn at man spotter børn der ikke lyst til at bevæge sig og afdækker årsagen. Minimum en aktivitet deles med de øvrige afdelinger på en fælles aktivitetsdag i 2015 for hele dagtilbuddet. Der afholdes et årligt temamøde i 2015 og 2016 om børn og bevægelse. Motorikvejlederne planlægger disse møder, og der deltager en pædagog fra hver afdeling. Kost og måltidskultur: Alle afdelinger arbejder i løbet af med et tema omkring dette. Emnet drøftes på 0 6 årsmøde, hvor sundhedsplejerske inddrages i planlægning. R: Konsekvenser for ressourcer Der afsættes tid til drøftelse af princip for trivsel, sundhed og kropsbevidsthed i bestyrelse, forældreråd, ledelsesteam, MED og på personalemøder. Motorikvejledere får 10 timer årligt i 2015 og -16 til opgaven. Alle afdelinger afsætter 2 timer årligt i 2015 og -16 til en pædagog der deltager i årligt møder. Der afsættes 5000 kr. til fælles aktivitetsdag - eventuelt tema på Mårslet Børnetræf. 3.3 Indsatsområde: Kommunikation og børneperspektiv Dagtilbudsbestyrelsen opfordrede i deres kommentar i kvalitetsrapporten Dagtilbuddet til i den kommende periode at arbejde med at klarlægge, hvad den lave opnåelse omkring udvikling og læring skyldes. Er det reelle mangler i Dagtilbuddets arbejde på dette område, eller er det udtryk for, at der bør ske en bedre kommunikation til forældrene, så de i højere grad oplever det reelle billede af det faktiske pædagogiske arbejde i Dagtilbuddet. E: Den ønskede effekt Vi ønsker ved næste forældretilfredshedsundersøgelse, at andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats. :... til at udfordre det enkelte barn, er på 70%... for at stimulere deres barns lyst til at lære, er på 81%... for at stimulere deres barns kreativitet og fantasi, er på 83% Y: De planlagte ydelser Vi vil sætte børneperspektivet i fokus, når vi kommunikere med og til forældrene, der skal være synlighed mellem pædagogik, læring og udvikling, og hvordan de pædagogiske indsatser gavner børnenes læring og udvikling? derfor har vi valgt at: Bruge børneintra som en platform for den nødvendige/vedkommende formidling til forældrene; særligt med opmærksomhed på børneperspektivet; hvilke læringsmål vi har opsat for børnene, samt hvilken effekt vi forventer. 9

10 Formidle arbejdet med de nye fælles læreplaner til forældrene, med fokus på effekten i forhold til børnenes læring og udvikling. Foretage yderligere undersøgelse/afdækning/forventningsafstemning omkring kommunikation mellem medarbejdere og forældre, med henblik på at blive klogere på, hvad forældre ønsker at blive informeret om, samt hvad de pædagogiske medarbejdere ønsker at formidle. Fordi: Kommunikation er en vigtig faktor i samarbejdet mellem forældre og medarbejdere. Det skal være nærværende, tydeligt, rettidigt og give mening for både afsender og modtager. Samt foregå på flere kanaler intra, møder, dialog i dagligdagen. Der har de seneste år været et paradigmeskiftet fra pasning af børn til udvikling af børn, dette skal vi have opmærksomhed på i kommunikationen med forældrene. O: Organisering af indsatsen Alle medarbejdere og forældre skal være på intra. IT & kommunikationsmedarbejderen kommer rundt i alle afdelingerne og understøtter arbejdet med dette inden sommerferien Ledelsesteamet afholder sammen med IT & kommunikationsmedarbejder en temadag om dette, hvor de deler erfaringer og gode ideer. Afvikles efteråret Lav korte gå-hjem-møde for forældre i afdelingerne, hvor man kort, klart og konkret informerer alle forældre om den nye fælles læreplan, så der skabes mere gennemsigtighed omkring det pædagogiske arbejde og de intentioner der ligger bag. Der sættes særligt fokus på kommunikation i dagtilbuddet, udviklingskonsulent i Mårslet Dagtilbud undersøger forventningen til kommunikation henholdsvis blandt personale og forældre. Foregår fra december 14 - januar 15. Med afsæt i resultatet af denne undersøgelse, laves plan for det videre arbejde med at finde nye former for samarbejde og dialog med forældrene, så vi tydeligt får kommunikeret det pædagogiske arbejde med børnene. R: Konsekvenser for ressourcer - Ledelsesteamet afsætter tid på teammøde. - PL og mindst en medarbejder skal være superbruger på intra. - Der fastansættes IT & kommunikationsmedarbejder, der afsætter tid til arbejdet. - Der afsættes tid på bestyrelses- og forældrerådsmøder. - DTL afholder gå-hjem-møde om læreplaner i alle afdelinger. 10