Forudsætninger for budgettet

Transkript

1 Forudsætninger for budgettet Byrådets årlige budgetlægning tager udgangspunkt i den økonomiske politik, som blev vedtaget af byrådet d. 30. april Af politikken fremgår det bl.a., at: Det strukturelle overskud skal være tilstrækkeligt stort til, at der kan afholdes anlægsudgifter og udgifter til lån, afdrag, finansforskydninger og renter uden kassetræk. Serviceudgifter, anlægsudgifter og beskatning skal være i overensstemmelse med aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL). Regeringsaftalen er omdrejningspunktet for kommunernes budgetlægning og indgås hvert år i juni måned. Kommunens likvide beholdning efter kassekreditreglen (kassebeholdningen) må ikke komme under 100 mio. kr. 1 Formålet med at have likviditet af en vis størrelse er, udover at overholde kassekreditreglen, at kunne klare den daglige drift, og at have mulighed for at foretage tilpasninger i løbet af året. 100 mio. kr. svarer til ca. 2,5 % af de årlige brutto drifts- og anlægsudgifter, dvs. 10 dages drift. Budgetoversigt Alle beløb i mio. kr. Budget Overslag Overslag Overslag (- = indtægt + = udgift) Skatter, tilskud og udligning Driftsudgifter Serviceudgifter Overførsler m.v Pris- og lønudvikling A. Strukturel driftsbalance ( - = overskud) Netto renteudgifter Optagne lån Afdrag på lån Finansforskydninger, deponeringer Mellemværende forsyningsområdet (drift/anlæg) B. Råderum til anlægsarbejder Anlægsarbejder Bruttoudgifter excl. kommunale ældreboliger Indtægter Kommunale ældreboliger 3 C. Balance (- = opsparing)* *positivt tal betyder et budgetmæssigt underskud i det pågældende år, som finansieres via et træk på kassen. 1 Efter kassekreditreglen skal gennemsnittet af den daglige likviditet set over de seneste 365 dage være positiv.

2 Det vedtagne budget for 2016 indeholdt en ubalance mellem indtægter og udgifter, hvorfor forligspartierne, allerede i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2016, besluttede at fortsætte arbejdet med at effektivisere driften, så der senest med udgangen af 2017 kunne tilvejebringes en langsigtet balance. På denne baggrund indeholder budget 2017 effektiviseringer for i alt -33 mio. kr. i 2017 stigende til -80 mio. kr. i Som det fremgår af ovenstående oversigt er den nødvendige budgetmæssige balance først tilvejebragt i 2020, idet der i årene forventes et træk på kassebeholdningen. Udvikling i likviditeten Kommunens kassebeholdning har i de senere år ligget på gennemsnitligt ca. 300 mio. kr. Det vedtagne budget indebærer et planlagt træk på kassen i de kommende år, idet den nødvendige budgetmæssige balance først er genskabt i overslagsåret Der er tale om ganske store, men planlagte udsving i likviditeten, hvilket primært skyldes den øgede aktivitet i forbindelse med udbygningen af Vinge. Som eksempel vil der i budgetperioden blive investeret ca. 50 mio. kr. årligt i yderligere infrastruktur i området, solgt byggeretter for ca. 130 mio. kr., samt foretaget deponeringer for over 100 mio. kr. Salget af byggeretter og deponeringer falder i nogle store klumper, hvilket er medvirkende til de store udsving i likviditeten. Nedenstående likviditetsprognose indeholder derudover yderligere salgsindtægter fra byggeretter i Vinge for i alt 164 mio. kr., som er budgetlagt i 2016, men først forventes indtægtsført i 1. kvt Likviditetsprognose Gns. kassebeholdning - 12 måneders gennemsnit Minimum ifølge øk. politik jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 jan-17 apr-17 jul-17 okt-17 jan-18 apr-18 jul-18 okt-18 jan-19 apr-19 jul-19 okt-19 jan-20 apr-20 jul-20 okt-20

3 Kommunernes økonomiske ramme for 2017 Rammerne for kommunernes budgetlægning fastsættes i en årlig økonomiaftale, som hvert år i juni måned aftales mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. De årlige økonomiaftaler fastlægger rammerne for den samlede kommunale økonomi, skatter, drifts- og anlægsrammer, mulighed for låneoptagelse m.v., og sikrer via et statsligt balancetilskud, at kommunernes samlede økonomi for det kommende år er i balance. De årlige aftaler tager udgangspunkt i Budgetloven fra 2012, som indeholder langsigtede udgiftsrammer for den offentlige økonomi, sanktionsmuligheder over for kommunerne såfremt rammerne ikke overholdes m.v. Økonomiudvalget vedtog i januar 2016 rammerne for budgetlægningen 2017, altså før der forelå en budgetaftale mellem regeringen og KL. Disse rammer indeholdt en forudsætning om samlede optimeringer på -70 mio. kr., fuldt implementeret i 2019, svarende til en årlig besparelse på ca. 1,2 % af de kommunale serviceudgifter over en 3 årig periode. Beslutningen blev taget med afsæt i budgetaftalen for 2016, hvor det blev aftalt at der var behov for at etablere en langsigtet strukturel balance, og at dette arbejde skulle igangsættes i forbindelse med arbejdet med budget Det nødvendige optimeringsmål var opgjort med udgangspunkt i den kendte økonomi, samt forudsætningerne i den senest vedtagne økonomiaftale for 2016 mellem regeringen og KL. Den 10. juni blev der så indgået en ny økonomiaftale for 2017 mellem regeringen og KL. Aftalen indeholdt rammerne for 2017 budgetlægningen, og indebar betydelige ændringer for den kommunale budgetlægning i de kommende år. Den største ændring bestod i afskaffelse af omprioriteringsbidraget fra sidste års økonomiaftale, som indeholdt en forudsætning om årlige optimeringer på -1 %, hvilket i praksis betød at Frederikssund kommune i de kommende år skulle optimere sin drift med 18 mio. kr. årligt. Afskaffelsen af omprioriteringsbidraget bidrog derfor til en umiddelbar lempelse af de kommunale effektiviseringskrav i de kommende år, men blev delvist erstattet af en række nye tiltag/opstramninger: Økonomiaftalen for konsekvenser for Frederikssund: alle beløb i kr Afskaffelse af omprioriteringsbidraget Nyt moderniserings- og effektiviseringsprogram statens andel Administrativ effektivisering Reduktion af anlægsramme - mindre end forventet * Ny forventning til likviditetstilskud I alt (- = forbedringer) *Tager udgangspunkt i en forventning om en reduktion på 10 mio. kr., som var medtaget i januar oplægget. Selvom økonomiaftalen umiddelbart indeholdt en forbedring på mio. kr. årligt, valgte byrådet at fastholde det oprindelige optimeringsmål på -70 mio. kr., som blev vedtaget i forbindelse med fastlæggelsen af budgetprocessen for Dette skete med baggrund i en række budgetudfordringer, i forhold til det senest vedtagne budget: Voksen- og handicapområdet merudgifter for ca. 10 mio. kr. årligt Ældreområdet merudgifter for ca. 4,6 mio. kr. årligt Øgede renter og afdrag som følge af yderligere låneoptagelse - ca. 6 mio. kr. årligt fra Mindreprovenue grundskyld ca. 5-7 mio. kr. årligt Selskabsskatter mindreprovenue på ca. 3-4 mio. kr. årligt. (Indgår i udligningen med 50 %, hvorfor nettoeffekten kun er ca. 2 mio. kr.) Mindre beskæftigelsestilskud på ca. 3 mio. kr. årligt.

4 Ovenstående korrektioner udgjorde på daværende tidspunkt en samlet forværring på ca mio. kr. årligt, hvilket stort set modsvarede virkningen af den mere gunstige økonomiaftale for Den endelige budgetaftale for 2017 indeholdt samlede optimeringer for i alt -80 mio. kr., fuldt implementeret i Regeringens begrundelse for indførelse af det nye moderniserings- og effektiviseringsprogram, er et ønske om at skabe et økonomisk råderum indenfor den nuværende samlede offentlige sektor, til udvikling af denne. Det samlede krav til kommunerne er 1 mia. kr. årligt, hvor halvdelen forudsættes at blive i kommunerne, mens den andel halvdel vil blive prioriteret bredt i den offentlige sektor. Det kan derfor ikke udelukkes at nogle af disse omprioriteringsmidler efterfølgende vil blive prioriterede/tilbageført til kommunale opgaver. I ovenstående opgørelse er det forudsat at Frederikssund Kommunens andel af de ikke prioriterede midler, svarende til 4 mio. kr. årligt, i første omgang afleveres til staten til konkret prioritering. Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet var kun medtaget i økonomiaftalen i overskriftsform, og Programmet dækker følgende fem temaer: Effektivt indkøb og konkurrenceudsættelse Bedre ressourceudnyttelse og styring Digitalisering Regelforenkling og afbureaukratisering Effektiv drift gennem nye organiseringer og samarbejdsformer De enkelte temaer er efterfølgende i november 2016 konkretiseret af KL og regeringen, ved hjælp af nogle konkrete initiativer frem mod forhandlingerne om kommunernes økonomi for Af yderligere elementer i økonomiaftalen for 2017 kan nævnes: En samlet anlægsramme på 16,3 mia. kr., hvilket er 0,3 mia. mindre end den udmeldte ramme til budget Kommunernes samlede anlægsudgifter skal holdes indenfor den udmeldte ramme. Ekstraordinært finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. i Frederikssund kommune andel af puljen udgør ca. 12 mio. kr. årligt. Set i lyset af omprioriteringsbidraget afskaffelse, og det derved lempelige optimeringskrav til kommunerne, er det valgt ikke at budgetlægge med et tilsvarende tilskud i de kommende år Lånepulje på 650 mio. kr. målrettet investeringer med et effektiviseringspotentiale. Frederikssund kommune har ansøgt og fået godkendt en låneoptagelse på samlet 10,821 mio. kr. til opførelse af et nyt børnehus i Skibby. Ordinær lånepulje på 200 mio. kr. til øvrige anlægsaktiviteter. Der er ikke nogen klar formålsafgrænsning af denne pulje, og der kan således søges om låneadgang til alle anlægsprojekter indenfor det skattefinansierede område. Frederikssund kommune ansøgte om låneoptagelse fra denne pulje, men fik afslag. Pulje på 200 mio. kr. til kommuner som vælger at nedsætte skatten. Frederikssund Kommune vil i 2017 at modtage -2,045 mio. kr. fra denne pulje, svarende til 75% af provenuetabet i forbindelse med nedsættelse af dækningsafgiften for erhvervsejendomme fra 1,250 til 0 promille. Driftsudgifterne Kommunens driftsudgifter er opdelt i følgende kategorier: Serviceudgifter Overførselsudgifter Forsikrede ledige Den centrale refusionsordning Aktivitetsbestemt medfinansiering Ældreboliger

5 Forsyningsområdet Driftsudgifterne I kr. Budget 2017 Budget 2018 Budget 2019 Budget fordeling i % Serviceudgifter ,50% Overførsler ,10% Forsikrede ledige ,31% Centrale refusionsordning ,54% Aktivitetsbestemt medfinansiering ,08% Ældreboliger ,55% Brugerfinansierede område ,11% Pris- og lønregulering Samlede driftsudgifter ,00% Serviceudgifter er udgifter til de kommunale kerneområder såsom skoler, børnepasning, ældre mv. Det er områder, hvor den enkelte kommune selv kan fastsætte det ønskede serviceniveau og dermed også udgiftsniveauet. Kommunerne er dog været underlagt et loft over serviceudgifterne, kaldet Servicerammen. Servicerammen bliver fastlagt i forbindelse med Regeringsaftalen. For 2017 udgør servicerammen 242,1 mia. kr. for alle landets kommuner under ét og Frederikssund Kommunes andel (budgetmæssige sigtepunkt) udgør mio. kr. Rammen tager udgangspunkt i niveauet fra det vedtagne budget 2016, korrigeret for den seneste pris- og lønudvikling, nye lovtiltag m.v. Hvis kommunernes vedtagne budgetter overskrider den udmeldte ramme for serviceudgifter, er der en risiko for at kommunernes bloktilskud reduceres. I 2017 er 3 mia. kr. af bloktilskuddet betinget af, at der bliver budgetlagt med serviceudgifter indenfor rammen. Frederikssund Kommunes andel af det betingede bloktilskud udgør 23,4 mio. kr., og dette beløb svarer derfor til den potentielle økonomiske risiko, såfremt budgetaftalen ikke overholdes. Det vedtagne budget 2017 indeholder serviceudgifter for i alt mio. kr., svarende til ca. 21 mio. kr. mere end kommunens sigtepunkt på mio. kr. Resultatet af den foreløbige budgetopgørelse for 2017 viser, at kommunerne budgetterer med samlede serviceudgifter som er knap 0,4 mia. kr. højere end aftalt. Samtidig budgetteres med bruttoanlægsudgifter som er ca. 0,4 mia. kr. lavere end aftalt, hvorfor det forventes at regeringen accepterer resultatet. De endelige budgettal for kommunernes service- og anlægsudgifter offentliggøres af Danmarks Statistik til januar. Idet en eventuel sanktion afhænger af kommunernes samlede overholdelse af servicerammen, indikerer det foreløbige resultatet at der ikke vil blive udmøntet en budgetsanktion i Det skal dog bemærkes at der også er tilknyttet en sanktionsmulighed til regnskabsresultatet, såfremt dette afviger fra det vedtagne budget, hvorfor der i løbet af 2017 vil være behov for en stram økonomistyring. Frederikssund Kommunes serviceudgifterne på 2,054 mio. kr. svarer til 75,5 % af de samlede driftsudgifter på i alt 2,721 mia. kr.

6 Overførselsudgifter er udgifter til kontanthjælp, førtidspension mv., svarende til områder hvor kommunerne kun i mindre grad kan påvirke udviklingen, hvorfor kommunerne under ét kompenseres for mer- og mindreudgifter. Den enkelte kommune kan dog godt opleve en finansieringsmæssig ubalance. Hvis der eksempelvis sker en stigning i udgifterne til kontanthjælp på landsplan vil kommunerne som sagt blive kompenseret, og kompensationen vil blive fordelt mellem kommunerne via bloktilskudsnøglen. Såfremt den enkelte kommune via en aktiv indsats sikrer, at antallet af kontanthjælpsmodtagere stiger relativt lidt vil denne kommune opnå et overskud. De enkelte kommuner har således et økonomisk incitament til at holde overførselsudgifterne så lave som muligt. Der er budgetlagt med overførselsudgifter for i alt 438 mio. kr., hvilket svarer til 16,1 % af de samlede driftsudgifter. Den 1. januar 2016 blev iværksat en refusionsreform på beskæftigelsesområdet. Der er tale om en reform af statens refusion af kommunernes udgifter til offentlig forsørgelse af ledige. Med reformen blev indført et refusionssystem, hvor refusionssatsen som udgangspunkt er ens på tværs af forsørgelsesydelser og falder over tid. Reformen skal danne rammerne for, at kommunerne kan fokusere beskæftigelsesindsatsen på den enkelte ledige og iværksætte netop de tiltag, som hurtigst muligt får ham eller hende tilbage i job. Reformen betyder, at statens refusion af forsørgelsesudgifterne fremover reduceres over tid på følgende måde: 0-4 uger 80 %, 5-26 uger 60 %, uger 40 % og over 52 uger 20 %. Formålet med reformen er at give kommunerne en yderligere tilskyndelse til at få ledige i beskæftigelse end ellers. Reformen bevirker at kommunens udgifter til overførsler umiddelbart stiger. Kommunerne kompenseres dog via tilretninger i tilskuds- og udligningssystemet, samt et forhøjet bloktilskud, men ændringen vil bevirke at der fremadrettet vil være et større fokus på at tilrettelægge den kommunale beskæftigelsesindsats, så den er så effektiv som mulig. Udgifter til forsikrede ledige er udgifter til ledige, som har ret til dagpenge. Kommunernes udgifter hertil dækkes af et beskæftigelsestilskud, der sikrer fuld finansiering for kommunerne under ét. Beskæftigelsestilskuddet fordeles ikke efter bloktilskudsnøglen, men via en særlig tilskudsordning, der fordeler finansieringen efter ledigheden. Der er tale om en relativ kompleks fordelingsmodel, som sikrer, at kommuner i områder, der er særlig hårdt ramt af ledighed, bliver kompenseret mere end landsgennemsnittet. Der er budgetlagt med udgifter til forsikrede ledige på 63 mio. kr., hvilket svarer til 2,31 % af de samlede driftsudgifter. Den centrale refusionsordning medfører, at kommunerne får refunderet en del af udgifterne til særlige dyre enkeltsager fra staten. Når de årlige udgifter til en person i en konkret sag overstiger kr. refunderer staten således 25 pct. af kommunens udgifter over dette beløb, mens refusionsprocenten udgør 50 pct. af de årlige udgifter, der ligger over kr. For unge under 18 år udgør de tilsvarende beløb henholdsvis kr. og kr. På trods af refusionsordningen bærer den enkelte kommune de fleste udgifter i forbindelse med særligt dyre enkeltsager, hvorfor kommunen har et økonomisk incitament til at mindske antallet af disse. Aktivitetsbestemt medfinansiering vedrører kommunernes medfinansiering af de regionale sundhedsydelser, som den enkelte kommunes borgere modtager. Der kan eksempelvis være tale om skadestuebesøg, indlæggelse samt undersøgelse og behandling hos speciallæger. Udgiften til aktivitetsbestemt medfinansiering er således direkte afhængig af trækket på de regionale sundhedsydelser, hvorfor den enkelte kommune har et økonomisk incitament til at forebygge indlæggelser mv. Der er budgetlagt med udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering på 193 mio. kr., hvilket svarer til 7,1 % af de samlede driftsudgifter.

7 Ældreboliger skal som udgangspunkt hvile i sig selv, idet udgifterne finansieres af lejeindtægter fra beboerne. Under driften budgetteres med en huslejeindtægt, som anvendes til at finansiere renteudgifter, afdrag og henlæggelser på lån. Området bør derfor ikke have nogen nævneværdig indflydelse på det samlede kommunale nettoresultat. Forsyningsvirksomheder omfatter udgifter til affaldsområdet, og skal som udgangspunkt hvile i sig selv. Området omfatter primært dagrenovation, genbrugspladser samt diverse ordninger til storskrald m.v. Ordningen finansieres over bidrag som opkræves via ejendomsskattebilletten. Anlægsudgifter Som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2017 er der fastsat en brutto-anlægsramme på det skattefinansierede område for kommunerne under ét. Rammen udgør 16,3 mia. kr., hvilket er 0,3 mia. kr. mindre end den udmeldte ramme til budget Kommunerne er forpligtiget til at overholde den udmeldte anlægsramme i budgetlægningen for 2017 Hvis kommunernes vedtagne budgetter overskrider den udmeldte ramme for anlægsramme, er der en risiko for at kommunernes bloktilskud reduceres. I 2017 er 1 mia. kr. af bloktilskuddet betinget af, at der bliver budgetlagt med anlægsudgifter indenfor rammen. Frederikssund Kommunes andel af det betingede bloktilskud udgør ca. 8 mio. kr., og dette beløb svarer derfor til den potentielle økonomiske risiko, såfremt budgetaftalen ikke overholdes. I modsætning til driftsrammen er der ikke udmeldt en vejledende ramme på kommuneniveau, hvorfor rammeoverholdelsen sker via en kommunal koordinering i forbindelse med budgetlægningen. I modsætning til sanktionen for kommunale serviceudgifter, er der ikke nogen umiddelbar sanktion, såfremt anlægsrammen ikke overholdes i de kommunale regnskaber. Resultatet af den foreløbige budgetopgørelse for 2017 viser, at kommunerne budgetterer med et samlet anlægsniveau på ca. 16,7 mia. kr. i 2017, hvilket er knap 0,4 mia. kr. højere end aftalt. Samtidig budgetteres med serviceudgifter som er ca. 0,4 mia. kr. lavere end aftalt, hvorfor det forventes at regeringen accepterer resultatet. Frederikssund Kommunes vedtagne budget indeholder brutto-anlægsudgifter for 166 mio. kr. i 2017, et niveau der er afstemt med det samlede aftalte anlægsniveau for kommunerne. For at understøtte investeringsniveauet indeholder økonomiaftalen en udmøntning af 2 mia. kr. fra statens kvalitetsfond til kommunerne i I lighed med de senere år fordeles tilskuddet som en del af bloktilskuddet. Set over hele perioden vil der blive foretaget bruttoanlægsinvesteringer, excl. de brugerfinansierede områder, for i alt 568 mio. kr. i Frederikssund kommune. Et højt investeringsniveau, som er vedtaget under hensyn til kommunens samlede økonomi og regeringens fastsatte loft. De forholdsvis store salgsindtægter i primært 2017 og 2019, vedrører salg af byggeretter i Vinge til et udviklingsselskab, som forventes dannet i Anlægsudgifter I kr. Budget 2017 Budget 2018 Budget 2019 Budget 2020 I alt Bruttoudgifter excl. brugerfinansierede Kommunale ældreboliger, boligdel Forsyningsvirksomhed, affaldshåndtering Totale indtægter Nettoudgifter Der henvises til de specielle budgetbemærkninger for det samlede anlægsbudget, med hensyn til en nærmere beskrivelse af de konkrete anlægsprojekter.

8 Budgettets bevillinger Det samlede kommunale budget 2017 er inddelt i 38 politikområder, som hver især udgør en bevilling. Nogle af disse bevillinger er yderligere underopdelt på eksempelvis service- og overførselsudgifter. Som eksempel på politikområder kan nævnes skole- klubområdet, dagtilbud, kultur- og fritid m.v. Fagudvalgene har mulighed for at disponere inden for de enkelte politikområder, naturligvis under hensyntagen til de af Byrådet fastsatte målsætninger, samt eventuelle begrænsninger fastsat i de specielle budgetbemærkninger. For bevillingerne gælder en udstrakt overførselsafgang mellem budgetårene. For at forebygge sanktion ved overskridelse af de oprindelige budgetter har byrådet vedtaget følgende principper: Uopsættelige bevillinger, som skal afholdes i tilknytning til det afsluttede regnskabsår, herunder trepartsmidler og tilskud fra staten overføres til det efterfølgende år. Netto-merforbrug overføres til det efterfølgende år. Netto-mindreforbrug (restbudgetter) overføres ikke til det følgende år, men til det næstfølgende. Dvs. at eventuelle restbudgetter for 2017 overføres til 2019, hvorved beløbene kan indarbejdes i det oprindelige budget Det vedtagne budget 2017 indeholder derfor uforbrugte driftsmidler fra regnskab 2015, svarende til 2,3 mio. kr. Kommunens bevillingsniveau, samt gældende regler for overførsler mellem årene, er fastsat og nærmere beskrevet i principper for økonomistyring. Med henblik på at sikre en større fleksibilitet i økonomistyringen er der fra og med budget 2016 foretaget en række ændringer i politikområderne forstået på den måde, at en række steder og funktioner under politikområdet administration mv. er blevet flyttet ud under decentrale politikområder. Med virkning fra budget 2017 er administrationen desuden bemyndiget til at fortage omplaceringer på tværs af bevillingsområderne, såfremt disse er udgiftsneutrale og ikke ændrer ved det politisk fastsatte serviceniveau. Et eksempel på kan være udmøntning af en indkøbsbesparelse m.v. Pris- og lønfremskrivning af budgettet Som udgangspunkt er budgettet fremskrevet med KL s skøn for pris- og lønudviklingen, svarende til budgetvejledningens version G 1-3. For at opnå et så retvisende udgangspunkt for budgetlægningen som muligt, foretages pris- og lønreguleringen ved at der rulles 2 år bagud i forhold til budgetåret, og derefter fremskrives dette udgangspunkt svarende til den faktiske pris- og lønudvikling, samt prognose for den kommende budgetperiode. Som en del af budgetforliget for 2017, blev det besluttet at fremskrive dele af budgettet med en lavere prisregulering fra 2016/17, end forudsat af KL. Anlægsbudgettet, takstfinansierede områder, samt forsyningsområdet er ikke omfattet af den lavere fremskrivning. Det var forudsat at den reducerede prisfremskrivning skulle resultere i en samlet nettobesparelse på -5,422 mio. kr., hvilket har bevirket at fremskrivningen for en række arter er reduceret med -1,25 % fra 2016/17 i forhold til KL skøn.

9 De enkelte pris- og lønskøn skøn, samt hvilke arter der ekstraordinært er omfattet af den reducerede prisfremskrivning, fremgår af opgørelsen nedenfor. Detaljeret pris- og lønudvikling *reguleringen vedrørende tidligere år omfatter årene 2013/14 og 2014/15 Befolkningsprognose En væsentlig budgetforudsætning er befolkningsprognosen, som gør det muligt at tilpasse budgettet til den forventede udvikling i kommunens indbyggertal i budgetåret samt de tre overslagsår, både hvad angår indtægter i form af skatter, tilskud og udligning, og udgifter. Den befolkningsprognose, som ligger til grund for budgetudarbejdelsen og -vedtagelsen, er ændret i forhold til den politisk godkendte befolkningsprognose i april Det skyldes Udlændingestyrelsens nye skøn for flygtningekvoten i 2016 og Befolkningsprognosen er på denne baggrund nedjusteret med 145 personer pr , 296 personer pr og 366 personer pr og frem. Den nye prognose udviser følgende hovedtendenser: Befolkningsudviklingen på fire års sigt

10 årige årige årige årige årige årige årige I alt I alderen 0-5 årige er antallet faldet med 383 personer fra 2012 frem til Fra 2016 og frem til 2020 vender udviklingen og der kommer en stigning i denne aldersgruppe med 174 børn. Til gengæld slår de tidligere års fald af 0-5 årige igennem i de kommende år på antallet af 6-16 årige, som er faldet med 259 personer fra 2012 og frem til Ydermere fortsætter antallet i denne aldersgruppe med at falde frem mod 2020 med 205 personer. Antallet af personer i alderen årige er steget med 242 siden Frem mod 2020 vil antallet fortsætte med at stige, dog ikke med samme vækst som i de tidligere år. Fra er antallet af årige faldet med 76 personer. Der forventes en mærkbar stigning i denne aldersgruppe i de kommende år, hvor antallet forventes at stige med 839 personer fra 2016 og frem til I perioden er der sket en stigning i antallet af personer i alderen årige. I de kommende år falder antallet med 69 personer frem mod I perioden er der sket en betydelig stigning i antallet af personer i alderen årige. I de kommende år fortsætter antallet med at stige i endnu højere grad, og i 2020 forventes de årige at udgøre personer (svarende til en stigning på 29,9 % fra ). Antallet af 90+ årige er steget med 53 personer siden Frem mod 2020 vil antallet fortsætte med at stige med ca. 11 personer årligt og samlet udgøre 323 personer i Befolkningsudviklingen på langt sigt

11 I 2027 vil der ifølge 2016-prognosen være indbyggere i Frederikssund Kommune. Det er en stigning i forhold til 2016 på personer. Denne relativt høje vækst skyldes byudviklingsprojektet i Vinge, som er inkluderet i prognosen via boligprogrammet. Antallet af borgere i 2027 er personer højere i 2016-prognosen end i 2015-prognosen. Forskellen i de 2 prognoser skyldes i høj grad en større befolkningsvækst i Vinge i årene 2018 og 2019, samt et højere antal flygtninge end man forventede da 2015-prognosen blev udarbejdet. Demografiregulering Befolkningsudviklingen har væsentlig betydning for kommunernes udgifter på de enkelte serviceområder. Ved budgetlægningen tages der højde for den forventede befolkningsudvikling ved at indarbejde demografipuljer i budgettet. Demografipuljerne tager udgangspunkt i et skøn for behovet for eksempelvis skoleklasser, børnehavepladser eller ekstra hjemmeplejetimer, på baggrund af befolkningsprognosen. Da vi samtidig kender udgiften til f.eks. en børnehaveplads eller en hjemmeplejetime kan vi sætte tal på hvordan vi forventer udgifterne på et område vil udvikle sig, hvis serviceniveauet skal holdes uændret. Et fald i efterspørgslen efter en kommunal ydelse, eksempelvis fald i antallet af skolebørn, vil derfor betyde at der flyttes udgifter fra det pågældende område. Det er vigtigt at pointere at en sådan omflytning indebærer at det kendte serviceniveau fortsat kan opretholdes, idet området fortsat vil opretholde den samme bevilling pr. skolebarn. Demografipuljerne gør det muligt at afsætte de forventede udgifter i budgettet, for at sikre et uændret serviceniveau i den kommende budgetperiode. Inden for hjemmeplejen forventes øgede udgifter som følge af flere ældre i de kommende år, mens et faldende børnetal betyder færre udgifter på skoleområdet. Begge tendenser afspejler sig i demografipuljerne, der fremgår neden for. Nedenstående tabel indeholder demografireguleringer indlagt i det vedtagne budget Negative tal bevirker at der grundet en forventet mindre efterspørgsel, fjernes budgetmidler fra det pågældende område, mens positive tal bevirker at området grundet en forventet stigende efterspørgsel, tilføres yderligere budgetmidler. Demografipuljer (alle beløb i kr.) Udgiftsområde/udvalg Uddannelsesudvalget Dagpleje Vuggestue Børnehave Skoleområdet SFO Sundhedsudvalget Tandpleje Velfærdsudvalget Hjemmepleje Sygeplejeydelser Boligydelser Engangshjælpemidler Genbrugshjælpemidler

12 Samlet for alle udvalg Demografireguleringen er nærmere beskrevet under de enkelte politikområder. Skatter, tilskud og udligning Statsgarantiordningen Ved budgetlægningen af skatter, tilskud og udligning har kommunerne mulighed for at vælge mellem at: Selvbudgettere - Indtægtsbudgettet baseres på kommunens eget skøn over folketal, slutligningsstatistik mv. skatter, tilskud og udligning er foreløbige, og vil være beregnet på pågrund af egne forudsætninger. Statsgaranti Indtægtsbudgettet baseres på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Udover at der kan være umiddelbart store økonomiske forskelle, mellem de 2 metoder, indebærer valget også at der ved valg af en selvbudgettering vil ske en efterregulering 3 år efter budgetåret, mens valget af en statsgaranti bevirker at det udbetalte provenue for såvel skatter, som tilskud og udligning ikke efterreguleres. Beslutning om tilmelding til "garantiordningen" skal ske i forbindelse med budgetvedtagelsen og har bindende virkning for budgetåret. Frederikssund Kommune har valgt at anvende det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2017 på mio. kr. Ved en skatteprocent på 25,4 medfører dette et provenu på mio. kr. Der blev også valgt statsgaranti i , mens der blev selvbudgetteret i 2007 og Overslagsårene er budgetteret ved hjælp af KL s model for skatter, tilskud og udligning, og det er her forudsat at der fra 2018 bør vælges selvbudgettering, hvilket er en forudsætning for at få økonomisk gevinst af den kommende store vækst i Vinge. Dette skyldes at statsgarantien bygger på en betydelig mindre befolkningstilvækst, idet befolkningstilvæksten beregnes på baggrund af tal fra Danmarks statistik, som ikke indeholder et konkret byggeprogram på kommuneniveau. Skatter De samlede kommunale skatteindtægter er i 2017 budgetteret til 2.312,7 mio. kr., og består af følgende poster: Indkomstskat Grundskyld Dækningsbidrag Selskabsskat Øvrig skat - dødsbobeskatning De enkelte skattetyper samt provenuer er nærmere beskrevet i bemærkningerne for renter, tilskud udligning og skatter Skatteprocenter Udskrivningsprocenten (personskatten), grundskyldspromille og kirkeskatteprocent er uændrede fra Udskrivningsprocent: 25,4 Grundskyldspromille: 32,5 Kirkeskatteprocent 0,96

13 Dækningsafgiften på erhvervsejendomme er afskaffet fra 1. januar fra 1,250 promille i Dækningsafgift af forskelsværdi af forretningsejendomme Dækningsafgift af grundværdier af statslige og øvrige offentlige ejendomme Dækningsafgift af forskelsværdi* offentlige ejendomme 0,00 promille 15,00 promille 8,75 promille *Forskelsværdien er den samlede ejendomsværdi fratrukket grundværdien (bygningernes værdi). Tilskud til skattenedsættelse Det indgår i økonomiaftalen mellem regeringen og KL, at nogle kommuner skal have mulighed for at forhøje skatten inden for en ramme på 200 mio. kr. Det er dog samtidig en forudsætning at det samlede kommunale skatteniveau ikke forhøjes for kommunerne under ét, hvorfor det forudsættes at en række kommuner tilsvarende sætter skatten ned. For at tilskynde en række kommunerne til at sætte skatten ned, er der afsat en statslig finansieringspulje, som bevirker at kommuner der vælger at sætte skatten ned, kan opnå en delvis finansiering af deres provenuetab som følge af nedsættelsen. Kompensationen udgør i % af provenuetabet, 2018 og % og i %. Fra 2021 skal kommunen selv finansiere provenutabet fuldt ud. Frederikssund Kommune har ansøgt og fået bevilget kompensation til dækning af provenuetabet, som følge af den seneste nedsættelse af dækningsafgiften vedrørende forretningsejendomme fra 2016/2017. Provenutab ved at reducere dækningsafgiften vedr. forretningsejendomme fra 1,25 til 0 promille Beregnet provenuetab i kr Provenuetab efter nedsættelse af dækningsafgiften vedr. forretningsejendomme fra 1,25 til 0,00 promille Kompensation Provenutab efter kompensation I har der ligeledes været mulighed for at blive kompenseret for provenutabet ved skattenedsættelser, hvilket kommunen har benyttet sig af. Frederikssund Kommune modtager som følge heraf en delvis kompensation for: Sænkelse af udskrivningsprocenten i 2013 med 0,5 % fra 25,9 til 25,4 % Nedsættelse af dækningsafgiften vedr. forretningsejendomme i 2014 fra 7,45 til 5,00 promille Nedsættelse af dækningsafgiften vedr. forretningsejendomme i 2015 fra 5,00 til 2,50 promille Nedsættelse af dækningsafgiften vedr. forretningsejendomme i 2016 fra 2,50 til 1,25 promille Nedsættelse af dækningsafgiften vedr. forretningsejendomme i 2017 fra 1,25 til 0,00 promille Den samlede kompensation udgør -6,869 mio. kr. i 2017 faldende til -0,763 i 2020 Tilskud og udligning De samlede kommunale nettoindtægter fra tilskud og udligning er i 2017 budgetteret til 464 mio. kr., og består af følgende poster: Kommunal udligning Statstilskud Udligning af selskabsskat Udligning og tilskud vedrørende udlændinge Udviklingsbidrag

14 Særlige tilskud De enkelte poster er i 2017 beregnet på baggrund af det valgte statsgaranterede udskrivningsgrundlag. De enkelte tilskuds- og udlignings typer er nærmere beskrevet i bemærkningerne for renter, tilskud udligning og skatter. Kompensationen for skattenedsættelsen i 2013 og reduktion af dækningsbidraget i registreres også under tilskud og udligning. Generelt om tilskud og udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af et bloktilskud samt en landsudligning, en hovedstadsudligning og en tilskudsordning for kommuner med højt strukturelt underskud. Herudover udmeldes der separat et beskæftigelsestilskud samt visse særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang. Udligningssystemet sigter mod at udjævne de forskelle i kommunernes økonomiske muligheder, som skyldes forskelle i skattegrundlag, forskelle i alderssammensætningen og forskelle i den sociale struktur. Udligningen sikrer dermed, at alle kommuner har mulighed for at tilbyde service på ligelige økonomiske vilkår. Læs evt. mere her: Finansministeriets beskrivelse af tilskuds- og udligningssystemet Langfristet gæld Frederikssund Kommunes langfristede gæld forventes at udgøre 574,5 mio. kr. primo I den langfristede gæld, er der ikke medregnet Kommunens gæld til kommunale ældreboliger. Nedenstående graf viser den forventede udvikling af gælden fra ultimo Den eksisterende gæld har en given afdragsprofil. Gældsudviklingen er derfor først og fremmest bestemt af, hvor mange nye lån, der bliver optaget i budgetperioden. For en detaljering af lånoptagelsen i henvises til budgetbemærkningerne til Hovedkonto 8. *Gælden er opgjort eksl. Ældreboliger. Renter og afdrag (eksl. ældreboliger) Som følge af Kommunens langfristede gæld og fremadrettede låneoptagelse, vil Kommunen blive belastet med kapitalomkostninger i form af renter og afdrag. Nedenstående søjlediagram viser den årlige udvikling i

15 Kommunens kapitalomkostninger. Afdrag En stor del af kommunens gæld er optaget som annuitetslån, hvor ydelsen som udgangspunkt er fast i hele lånets løbetid. Afdrag detaljeret i kr Afdrag på lån optaget inden Afdrag på ny låneoptagelse Afdrag i alt *Eksl. gæld vedr. ældreboliger og leasing. Praksis for låntagning i kommunen er ændret i 2016, så lån optages i de år, hvor den låneberettigede udgift afholdes. Lån i 2017, forventes først optaget i slutningen af året, og derfor er der ikke budgetteret med afdrag i 2017 for nyt lån. Lånenes løbetid Gælden eksl. ældreboliger udgør 574,5 mio. kr. primo Gælden er fordelt på 22 lån, som udløber i perioden 2018 til Det største lån, som primo 2017 har en restgæld på 236,6 mio. kr., udløber i Renter Som udgangspunkt optages lånene som variable lån i KommuneKredit. Kommunekredits budgetmodel bruges til at budgettererenteudgifterne. I modellen er den variable rente 0,50 % i 2017 og 0,70 % i 2018 og 1,0 % i 2019 og 1,15 % For at afdække risikoen ved en rentestigning er en del af gælden omlagt til fast rente ved hjælp af renteswaps. Primo 2017 er 353,2 mio. kr. svarende til 62 % af gælden afdækket af swaps, det vil sige fastforrentet.