1. behandling af budget 2018 og overslagsårene Bilag 1.1: Generelle bemærkninger til budgetforslag

Transkript

1 1. behandling af budget og overslagsårene Bilag 1.1: Generelle bemærkninger til budgetforslag Økonomiudvalget den

2 Generelle bemærkninger Indledning Budgetforslaget blev drøftet på Økonomiudvalgets møde den jf. den vedtagne budgetprocedure. Budgetoplægget tager udgangspunkt i det vedtagne budget og følgende ændringer: Statsgarantien for herunder skatter, tilskud og udligning KL s skøn for pris- og lønfremskrivninger Politiske beslutninger (tillægsbevillinger m.v.) Konjunktur, demografi, mængder og takster Lovændringer Uhensigtsmæssig budgetlægning eller fejl fra tidligere budgetlægning Omplaceringer Det skal dog bemærkes, at mange budgetforudsætninger fortsat er forbundet med en del usikkerhed. Budgetforslag til 1. behandlingen: Budget Budget i årets priser Mio. kr. (minus = indtægter/overskud) sår Budgetforslag 1. behandling Skatter -571,9-566,0-566,0-579,1-590,5-600,7 Moms 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Tilskud og udligning -381,7-411,8-411,8-403,1-406,0-403,0 Driftsudgifter 904,4 939,7 937,4 936,7 939,4 943,0 Renter 6,0 5,3 5,3 5,3 5,1 5,1 Resultat af ordinær drift -25,1-32,5-34,9-40,0-51,7-55,4 Anlæg 13,9 9,7 9,7 14,7 14,7 15,0 Resultat skattefinansieret område -11,2-22,9-25,2-25,3-37,0-40,4 Finansiering: Afdrag på lån 15,4 15,5 15,5 15,9 16,4 16,4 Lånoptagelse 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrige balanceforskydninger 1,2 8,2 8,2 1,2 1,2 1,2 Ændring af likvide aktiver 5,4 0,8-1,5-8,1-19,4-22,8 Administration blev i marts 2017 bedt om at udarbejde et politisk beslutningsgrundlag indeholdende en samlet budgetreduktion på minimum 16 mio. kr. Disse effektiviseringer er præsenteret i effektiviseringskataloget (bilag 5.1) og udgør 16,9 mio. kr. i. På kommunalbestyrelsesmøde den udgik forslag nr. 7 og på økonomiudvalgsmøde den blev det besluttet, at lade forslag 9, 13 og 17 udgå. Derefter udgør budgetreduktionen 15,7 mio. kr. Basisbudgettet for indeholder herudover budgetreduktioner på 5,3 mio. kr. på det specialiserede socialområde, hvilket er en del af de 19,5 mio. kr., der skal reduceres med fra 2014 til og med Side 2 af 9

3 De tekniske ændringer i udgør en merudgift på samlet 3,0 mio. kr. ekskl. pris- og lønfremskrivning samt den del af refusionsomlægningen, som er omfattet af DUT-ændringer. Der var indarbejdet tekniske ændringer på 6,3 mio. kr. i basisbudgettet den og efterfølgende blev der indarbejdet tekniske ændringer på -3,3 mio. kr. til 1. behandlingen den Som det fremgår af hovedoversigten i bilag 7.1, blev der ved vedtagelsen af budget budgetteret med et likviditetstræk af kommunens kassebeholdning på 5,4 mio. kr. i. Med de på nuværende tidspunkt kendte ændringer i budgetforudsætningerne, forventes der i en likviditetsstigning på 1,5 mio. kr. Der blev i forbindelse med budgetlovens vedtagelse også indført et balancekrav i kommunerne, som betyder, at der i budgetåret og overslagsårene skal være overskud på den løbende drift. Det betyder konkret, at samtlige driftsudgifter samt renteudgifter (netto) skal kunne finansieres af kommunens indtægter fra skatter, tilskud, udligning m.v. Langeland Kommune overholder ud fra nuværende forudsætninger dette balancekrav i, da det ordinære resultat udgør et overskud på 34,9 mio. kr. Langeland Kommune har en økonomisk målsætning om et overskud på ordinær drift på 30 mio. kr., så der i budgettet er plads til finansiering af et anlægsniveau på 15,0 mio. kr. samt afdrag på lån på ca. 15,0 mio. kr. Budgetforslaget indfrier målsætningen for. I overslagsårene stiger afdragene til mere end 15,0 mio. kr., hvilket kræver et overskud på den ordinære drift på op til 33 mio. kr. Pris- og lønfremskrivningen er baseret på KL s seneste forventninger. Pris- og lønfremskrivningen fra 2017 til udgør 1,7 %. Finansieringssiden Skatter Skatteindtægterne kommer primært fra beskatning af personlige indkomster. Herudover er de væsentligste indtægtskilder beskatning af grundværdier og aktieselskaber. Langeland Kommune anvender det statsgaranterede udskrivningsgrundlag ved budgettering af indkomstskat og bloktilskud. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for er udmeldt af ministeriet til 1.826,6 mio. kr. Der er forudsat uændrede skatteprocenter. Tilskud og udligning I det administrative budgetforslag er der indarbejdet de statsgaranterede indtægter i form af tilskud og skatter, som fremkommer på grundlag af den aftale, der er indgået mellem KL og regeringen. Til beregningen er anvendt KL s tilskudsmodel med de i DREAM-prognosen forventede befolkningstal for overslagsårene Side 3 af 9

4 Der er indarbejdet betinget balancetilskud på 6,5 mio. kr., som kan bortfalde ved manglende overholdelse af servicerammen. Med baggrund i indførelsen af aldersdifferentieret medfinansiering af sundhedsvæsenet er bloktilskuddet forhøjet med 1,376 mia. kr. i. Langeland Kommunes andel heraf skønnes til 3,8 mio. kr. På baggrund af kommunens alderssammensætning og tidligere års forbrugsmønster forventes omlægningen imidlertid at medføre en merudgift for Langeland Kommune på ca. 7,0 mio. kr., der er indregnet i budget og overslagsårene. Der er indregnet 35 mio. kr. jf. den indgående Udviklingspartnerskabsaftale. Aftalen går til og med, hvorfor der er usikkerhed omkring beløbene fra 2019 og frem. Der er indregnet 35 mio. kr. i hvert af årene Det særlige tilskud til kommuner med vanskelige vilkår, der blev vedtaget som en del af finansloven 2017, er indregnet med 3,6 mio. kr. i, men er ikke indregnet i overslagsårene. Det ekstraordinære finansieringstilskud i fordeles således: 1,5 mia. kr. ud fra den generelle model (folketal) 1,0 mia. kr. ud fra strukturelt underskud 1,0 mia. kr. ud fra beskatningsgrundlag. Langeland Kommunes andel udgør 11,5 mio. kr. i og i overslagsårene. I forhold til beskæftigelsestilskuddet er der indregnet en forventet efterregulering for 2017 og midtvejsregulering for på i alt 2,0 mio. kr. Langeland Kommune skal i afregne ca. 1,6 mio. kr. jf. den midlertidige skønnede kompensation vedr. refusionsomlægningen. Driftsudgifter Budget Budget i -priser Mio. kr. (minus = indtægter/overskud) sår Budgetforslag 1. behandling Udvalget for Trafik, Teknik og Miljø 49,6 50,2 50,4 47,9 47,4 46,9 Uddannelses-, Social- og Kulturudvalget 239,1 228,5 228,9 217,0 210,0 203,0 Sundhedsudvalget 402,9 403,5 404,0 399,3 394,9 390,1 Økonomiudvalget 99,4 111,4 112,6 107,9 103,9 101,5 Erhvervs-, Turisme- og Beskæftigelsesudvalget 140,2 146,2 141,4 144,5 143,5 142,5 Driftsudgifter i -priser 931,2 939,7 937,4 916,7 899,7 884,0 Side 4 af 9

5 Driftsudgifterne i ovenstående tabel for overslagsårene er præsenteret i -priser, for at øge sammenligneligheden årene imellem. De samlede nettodriftsudgifter i budgetforslaget for udgør 937,4 mio. kr. I nedenstående diagram er vist den procentvise fordeling af udgifterne i forhold til de enkelte bevillingsområder: For at opnå et resultat svarende til budgetændringerne i bilag 3.1 er det en forudsætning, at de indregnede reduktioner udmøntes i konkrete besparelser i Den skattefinansierede drift opdeles i serviceudgifter og overførselsudgifter. Serviceudgifter Kommunernes budgetterede serviceudgifter er som i de senere år underlagt en sanktion i forhold til det aftalte niveau. 3 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af, at kommunerne overholder det aftalte niveau ved budgetvedtagelsen. Budgetsanktionen er som udgangspunkt kollektiv for alle landets kommuner. Økonomiaftalen giver imidlertid Økonomi- og Indenrigsministeren bemyndigelse til at gøre sanktionen delvis individuel, såfremt det vurderes, at enkelte kommuner ikke har udvist en passende budgetadfærd. Regnskabssanktionen udmåles i henhold til budgetlovens udgangspunkt i forhold til det budgetlagte niveau. Den endelige serviceramme for kommunerne under ét opgøres til mio. kr. Der Side 5 af 9

6 aftales ikke en serviceramme for den enkelte kommune. Langeland Kommunes fastsættelse af udgiftsniveauet i tager afsæt i kommunens aktuelle økonomiske situation samt kommunens valg af serviceniveau. Budgetforslaget indeholder serviceudgifter på 646,3 mio. kr. I forbindelse med regnskabsaflæggelsen for udgør det oprindeligt vedtagne budget rammen for serviceudgifterne og eventuelle sanktioner dette omtales også som sigtepunktet. Overførselsudgifter Budgettet for overførselsindkomsterne består et samlet skøn for udgifter og indtægter ift. den seneste udvikling på området, ny lovgivning og andre ændringer. Overførselsudgifterne udgør 291,0 mio. kr. I ovenstående beløb er også indregnet beløb til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. Pris- og lønudvikling Langeland Kommune følger de, af KL udmeldte, pris- og lønskøn. Af de generelle forudsætninger for budgetlægningen i marts 2017 fremgik KL s foreløbige skøn i budgetlægningsfasen. Efter økonomiaftalens indgåelse med regeringen udmeldte KL i juni 2017 et nyt skøn for pris- og lønudviklingen. Langeland Kommune har ajourført kommunens prisregister jf. den seneste udmelding. Det samlede pris- og lønskøn for udviklingen fra 2016 til 2017 udgør 1,7 %. Direktionen vil i løbet af efteråret fastlægge de nærmere rammer, herunder processen for hvordan den lokale løndannelse indenfor den budgetterede ramme skal håndteres. Takster Takstforslag fremgår af særskilt bilag og tager udgangspunkt i budgetforslag til Økonomiudvalgets 1. behandling af budget. Anlæg i Med udgangspunkt i den økonomiske politik og et årligt anlægsniveau på 15 mio. kr., er udarbejdet en investeringsoversigt med en beskrivelse af allerede disponerede og iværksatte projekter samt anlægsønsker for de kommende år. Med baggrund i en forventet reduktion af anlægsrammen for 2017 med 2,0 mio. kr., er anlægsrammen for forhøjet til 16,7 mio. kr. I overslagsårene i 2019 og 2020 er beløbet 14,7 mio. kr., og i overslagsår 2021 er beløbet 15,0 mio. kr. årligt. Anlægsrammen er fra 2015 til 2020 reduceret med 0,3 mio. kr. fra 15 mio. kr. til 14,7 mio. kr., da 0,3 mio. kr. er overført fra anlæg til drift til dækning af leasingydelser til maskiner i Vej & Park. Lånoptagelse, afdrag og renter Der er ikke indregnet låneoptagelser i og overslagsårene. Renter og afdrag er tilpasset i forhold til de aktuelle prognoser og forudsætninger for Side 6 af 9

7 Likviditet Den gennemsnitlige likviditet udgjorde 93,1 mio. kr. pr Selvom likviditeten lever op til målsætningen, er kommunen meget sårbar overfor store udsving på både indtægts- og udgiftssiden. Bevægelser i likviditeten bestemmes af en række faktorer, blandt andet: Udvikling i drift og anlæg Ændringer i kortfristede tilgodehavender og kortfristet gæld Lånoptagelse og afdrag Ændringer i refusioner, skatter, tilskud m.v. Likviditetsændringen vil ud fra nuværende forudsætninger udgøre en stigning på ca. 1,5 mio. kr. i. De væsentligste usikkerheder i forhold til forudsætningerne for budgetforslag er følgende: Aktivitetsbestemt medfinansiering Kommunernes medfinansiering omlægges i til aldersdifferentierede takster. Den udsendte prognose fra KL viser en merudgift på 11,7 mio. kr. Det er dog administrationens vurdering, at de nye aldersdifferentierede takster for bevirker en noget mindre udgift. Dette er vurderet ud fra de tidligere års forbrugs- og indlæggelsesmønstre. Merudgiften for Langeland Kommune skønnes at udgøre ca. 7,0 mio. kr. Kommunerne kompenseres herfor via bloktilskuddet, hvor Langeland Kommunes andel af kompensationen skønnes at udgøre ca. 3,8 mio. kr. Demografi i folkeskolen Der er en særlig usikkerhed omkring den indregnede demografireduktion i effektiviseringskatalogets forslag 8 på 1,28 mio. kr. Demografireduktionen kan med al sandsynlighed ikke realiseres fuldt ud. Det skønnes pt. at såfremt der udtages ca. 1,0 mio. kr. af demografireduktionen i forslag 8, så kan den resterende demografireduktion på ca. 0,28 mio. kr. realiseres. Det er elevtallet pr , der er afgørende for den realiserbare demografireduktion, hvorfor der i skrivende stund ikke er en konklusion. Denne konklusion foreligger ved 2. behandlingen. Budgetforslag til 1. behandling Bilag 1.1 Generelle bemærkninger til budgetforslag Bilag 2.1 Finansieringsoversigt Bilag 3.1 Drift - Budgetændringsskema Bilag 4.1 Beskrivelse af budgetændringer i bilag 3.1 Bilag 5.1 Effektiviseringskatalog Bilag 6.1 Anlæg - Forslag til anlægsprioriteringer til budget Bilag 7.1 Budgetoversigt Bilag 8.1 Høringssvar Bilag 9.1 Specielle budgetbemærkninger Takstblad Side 7 af 9

8 Høringsfase Nærmere information om høringssvar til reduktions- og ændringsforslag findes på kommunens hjemmeside under dagsordener til de enkelte udvalg. Effektiviseringskataloget er behandlet på udvalgsmøderne i juni Den videre budgetproces Budgettet til 1. behandlingen er grundlaget for den videre budgetlægning, og kun de ændringsforslag, som vedtages ved 2. behandlingen vil ændre på dette forslag. Den kl er sidste frist for fremsendelse af ændringsforslag til budgettet. Økonomiudvalget har 2. behandling af budgettet den og kommunalbestyrelsen har 2. behandling den Side 8 af 9

9 Økonomiaftalen kort fortalt Regeringen og KL er enige om at løfte den kommunale serviceramme med 800 mio. kr. til prioritering af borgernær kernevelfærd, herunder særligt til ældreområdet til at understøtte kommunernes arbejde med at yde værdig pleje og omsorg for ældre borgere. Parterne er samtidig enige om, at kommunerne får 17 mia. kr. til anlægsudgifter i. Regeringen og KL er også enige om, at de kommunale investeringer i højere grad skal målrettes investeringer i den borgernære velfærd. Aftalen betyder, at kommunerne samlet set kan sænke skatterne med 250 mio. kr. i. Det sker efter mange år med aftaler om uændrede kommunale skatter. For at understøtte skattenedsættelser i den enkelte kommune etableres der en tilskudsordning til skattenedsættelser på 450 mio. kr. I regi af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet lægger regeringen og KL op til at gennemføre ambitiøse forenklinger af beskæftigelseslovgivningen og bedre styringsmuligheder på socialområdet. Samtidig tages der med aftalen hul på at effektivisere kommunernes administrative drift i form af blandt andet fælles løsninger. Parterne er også enige om at gøre det nemmere for grundejere og kommuner at sikre sig mod skader fra klimaforandringer. Det skal ske gennem hurtigere og mere smidige sagsgange. Oversigt over hovedelementer i aftalen: Med det kommunale moderniserings- og effektiviseringsprogram frigøres 1 mia. kr. i. Midlerne målrettes bl.a. ældreområdet til at understøtte kommunernes arbejde med at yde værdig pleje og omsorg for ældre borgere. De kommunale serviceudgifter løftes derudover med 0,3 mia. kr. til borgernær velfærd. De kommunale serviceudgifter udgør i alt 246,0 mia. kr. i. Kommunerne kan samlet set sænke skatten med 250 mio. kr. i. Kommunernes anlægsniveau udgør 17,0 mia. kr. i. Ekstraordinært finansieringstilskud på 3,5 mia. kr., hvoraf 2 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. Særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner forhøjes til 350 mio. kr. i. Derudover er der afsat en lånepulje på 500 mio. kr. til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. En markant forenkling af lov om aktiv beskæftigelse med henblik på mere frihed til lokale og effektive løsninger på beskæftigelsesområdet. Forenklinger og forbedringer af kommunernes og grundejernes muligheder for at sikre kystbeskyttelse og klimatilpasning. Der indføres en udfordringsret, hvor kommunale medarbejdere og private leverandører kan udfordre de statslige og lokale regler. Kulegravning af dokumentation og styring på ældre- og dagtilbudsområdet, så der sikres mere tid med borgerne. Side 9 af 9