Hvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra?
|
|
- Sven Berg
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra? Sisse Fagt, seniorrådgiver Afdeling for risikovurdering og ernæring, DTU Fødevareinstituttet
2 Disposition Datakilder om sukker Danskernes indtag af tilsat sukker Tomme kalorier Kostmønstre Måltiderne
3 Datakilder om sukker
4 Kg pr. indbygger/år Forsyning af sukker Årstal Kilde: Statistisk årbog, diverse årgange
5 Kg pr. indbygger /år Forsyning af sukker 6 5 sukkerafgift indføres (1976) sukkerafgift bortfalder (1989) 1 Kilde: Statistisk årbog, diverse årgange Årstal
6
7 14 Sugar supply, Statistics Denmark Added sugar, National Dietary surveys 4-75 y 12 1 Daily intake/person /2 23/6
8 5 Salg af slik og chokolade vs. indtag fra kostundersøgelsen Slik og chokolade, salgstal Skatteministeriet Slik og chokolade, Den Nationale Kostundersøgelse 4-75 år 45 4 Salg 35 g pr. dag pr. person Indtag fra kostundersøgelsen /2 23/6
9 Hvad viser kostundersøgelserne om danskernes sukkerindtag?
10 voksne 15-8 år 1995 børn/voksne 1-8 år 7 dages registrering af kosten 2/ år 23/ år 211/ år 26/7 og 214/15 ½-3 år
11 Hvor mange følger kostanbefalinger og kostråd (% af befolkningen 4-75 år ) Børn 4-14 år % der overholder sukkeranbefaling Voksne år 66
12 Energi % Energi % Udviklingen i kostens indhold af tilsat sukker (E%) blandt børn 4-14 år Udviklingen i kostens indhold af tilsat sukker (E%), voksne år Årstal Årstal
13 Børns indtag af sukker og tomme kalorier Forbrugsmønstre
14 Kostens samlede kvalitet og indhold af udvalgte fødevaregrupper og næringsstoffer i forhold til kostrådene 25, sat i forhold til kostens sukkerindhold. Børn 4-14 år (Periode 2 26; n = 1492). 1 1 Mælk Frugt og grønt SDQI* Rugbrød/havregryn Fisk Selen Kalium Folat Jern D-vitamin Indhold i forhold til officielle anbefalinger Indhold i forhold til officielle anbefalinger E% sukker (n = 447) 1-15 E% sukker (n = 592) > 15 E% sukker (n = 453) Energiprocent sukker -1 E% sukker (n = 447) 1-15 E% sukker (n = 592) > 15 E% sukker (n = 453) *Simple Diet Quality Index = Indikator for Energiprocent kostens samlede sukker kvalitet (Biltoft-Jensen et al, 28)
15 Loading plot af Principal Component analyse af udvalgte kostvaner blandt børn 23-6 Kakaomælk, slik og sodavand tæt i øverste højre hjørne, hvilket betyder at de hænger sammen og at et højt indtag af sodavand hænger sammen med et højt indtag af slik og chokolade samt kakaomælk. I modsatte hjørne ligger rugbrød, dvs. når der indtages meget sodavand, slik og chokolade samt kakaomælk, spises der ikke meget rugbrød. I nederste højre hjørne tegner sig et andet sødt mønster med saft, kiks og guldkorn (sukkersødede morgenmadsprodukter), i modsatte hjørne ligger frugt, grønt og vand, dvs. når der indtages meget saft, kiks og sukkersødede morgenmadsprodukter, spises der ikke meget frugt og grønt samt drikkes vand. Det fremgår også af figuren, at indtag af kakaomælk, slik og chokolade, kager, kiks, guldkorn og saft ligger til højre i retning af den samlede sukker E%, hvilket betyder at sukkerindholdet i kosten har sammenhæng med indtag af disse fødevarer.
16 3-6 år g/uge i alt 7-1 år g/uge i alt år g/uge i alt Energimængde til rådighed til tomme kalorier: 21 kj/uge 42 kj/uge 49 kj/uge Flydende tomme kalorier Sodavand/saftevand Faste tomme kalorier Blandet slik Chokolade inkl. pålægschokolade Is Popcorn Kage I alt Faste tomme kalorier (gram)
17 Ugentligt råderum til tomme kalorier for Børn 3-6 år Børn 7-1 år Unge år
18 Børn og unges indtag af tomme kalorier
19 Kostscore Udviklingen i kostkvalitetscore * * * * Fuldkornsindtaget er fordoblet og kosten er blevet rigere på fisk og fattigere på sukker år 7-1 år år år *p <.5
20 Procent Udviklingen i efterlevelse af anbefalinger år år * *p <.5 Fuldkorn anb.# Frugt og grønt anb. Sukkersødede drikke anb. # 2-24
21 ml eller gram/uge Udviklingen i indtaget af sukkerholdige produkter blandt 4-17 årige * * 2 Is, snacks, kager (g/uge) Slik og chokolade (g/uge) Sukkersødede sodavand og saft (ml/uge) *p <.5
22 G/uge Indtag af slik og chokolade år 7-1 år år år
23 g/dag 4 Indtag af slik og chokolade på hverdage og weekenddage, 4-17 årige * Rothausen BW et AL Differences in Danish children s diet quality on weekdays vs. weekend days, Public Health Nutrition Hverdag * Weekenddag Rothausen BW. Dietary patterns on weekdays and weekend days in 4-14 year-old Danish children, British Journal of Nutrition 212 Energiindtaget var markant højere på fredage og weekenddage end på hverdage Kostens kvalitet var lavere på weekenddage i forhold til hverdage *p <.5
24 L/uge 2,5 Indtag af søde drikke Saft Sodavand, iste, cider 2, Max grænse for søde drikke 1,5 1, * Salget af energidrikke er firdoblet fra 21 til 216 og forventes at stige yderligere *,5, år 7-1 år år år *p <.5
25 Sukker til måltiderne
26 Gram/måltid Sukkerindholdet i måltiderne blandt 4-17 årige % 2% 21% 14,7 1 15% 11,2 11,4 8 8,1 11% 6 6,3 4 6% 3,4 2 Morgenmad Frokost Aftensmad Mellemm. formiddag Mellemm. eftermiddag Mellemm. aften
27 Ml/måltid 12 Indholdet af søde drikke i måltiderne blandt 4-17 årige, Saft Saft, light Sodavand, alm. sødet Sodavand, light Morgenmad Frokost Aftensmad Mellemm. formiddag Mellemm. eftermiddag Mellemm. aften
28 Gram/måltid Is, slik, chokolade og kager i måltiderne blandt 4-17 årige, Is m.m. Kager Slik og chokolade Morgenmad Frokost Aftensmad Mellemm. formiddag Mellemm. eftermiddag Mellemm. aften
29 G/måltid 12 Andre kilder til sukker Cornflakes, havrefras Guldkorn og lignende (sukkerholdige cerealier) 1 Marmelade, syltetøj, honning, pålæg Pålægschokolade og chokoladesmørepålæg 8 Marmelade, sukker ol., ialt Morgenmad Frokost Aftensmad Mellemm. formiddag Mellemm. eftermiddag Mellemm. aften
30 . når vi kommer til weekenden, er det i orden at synde lidt. Det er altså også hyggeligere at spise chokolade, is eller en god, hjemmebagt kage i stedet for frugt som vi får i hverdagen Jeg har egentlig ikke lyst til at erstatte mine børns sukkerholdige produkter i weekenderne med sunde alternativer, fordi jeg synes, at de får sund mad i hverdagen Jeg tænker overhovedet ikke over, at selvom de ikke får meget sukker i hverdagen, så kan sukkermængden i weekenden overstige det anbefalede ugentlige sukkerbehov. Det er slet ikke nødvendigt at spekulere på, fordi vi er gode til at give børnene slik, chokolade osv. i begrænsede mængder. Jeg synes ikke det er vanskeligt at vide, hvornår de har fået for meget sukker på en uge, så jeg stoler på min egen intuition Iversen et al, 213
31 Sukker energi% Manglende viden om anbefalingen for max indtag af sukker Jeg kender ikke til forskellige anbefalinger om børns kost- eller sukkerforbrug, men jeg mener 25 Sukkerindhold i børnenes kost egentlig heller ikke, at det er relevant for mig, eftersom mine børn ikke får for meget sukker ( ) Jeg stoler på mine intuitioner om, at jeg sagtens selv kan kontrollere deres sukkerforbrug, fordi jeg kan mærke på deres opførsel, når de har fået for meget sukker, så sådanne anbefalinger vil ikke påvirke mig alligevel Respondent nr Barnet har det næsthøjeste sukkerindtag (19,1 E%)!
32 Social ulighed i sundhed?
33 Procent Andel af børn og unge af forældre med kort og lang uddannelse, der lever op til diverse anbefalinger samt andel af overvægtige Kort udd. (grundskole og erhvervsfaglig udd.) Lang udd. (mellemlang- og lang videregående udd.) 5 4 * 3 * 2 1 Frugt og grønt anb. *p <.5 Fuldkorn anb. Søde drikke anb. Slik og chokolade ( 5 dage/uge) Fysisk aktivitet anb. Overvægt (inkl. svær overvægt)
34 Opsummering Kostens sukkerindhold er faldet i befolkningen. Blandt de 4-17 årige (fra 13,3 til 1,8 E%) fra I perioden 25 til 213 ses der en positiv udvikling for indtaget af sukkersødede drikke for børn, men ikke for unge. Børn og unges gennemsnitlige indtag af søde sager og sukkersødede drikke er op til 3-4 gange højere end det maksimalt anbefalede. Børn og unges sundhedstilstand er dårligere i weekenden end i hverdagen som følge af mere usunde kostvaner og mindre bevægelse.
35 Selvom børn og unge spiser sundere i dag end tidligere, er der fortsat et stort potentiale i at få flere til at efterleve kostrådene og i at forbedre især weekendens kostvaner. Dette gælder ikke mindst blandt unge og blandt børn og unge af kortuddannede forældre.
36 Tak for jeres opmærksomhed Spørgsmål?
Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt
Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt Sisse Fagt, seniorrådgiver Afdeling for risikovurdering og ernæring, DTU Fødevareinstituttet sisfa@food.dtu.dk Disposition Kostvaner status og udvikling
Læs mereHvor meget sukker spiser vi egentligt? Og hvor får vi det primært fra?
Hvor meget sukker spiser vi egentligt? Og hvor får vi det primært fra? Sisse Fagt, seniorrådgiver Afdeling for Risikovurdering og Ernæring, DTU Fødevareinstituttet Disposition Datakilder om sukker Danskernes
Læs mereFigur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).
Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære
Læs mereBørns kost på hverdage og weekenddage.
Børns kost på hverdage og weekenddage. Hvordan er kostens kvalitet? Sisse Fagt, afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Snakke om to af artiklerne i PhD afhandlingen Artikel I Rothausen BW, Matthiessen
Læs mereDanskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.
Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mereSUNDE VANER - GLADE BØRN
Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider
Læs mereFaktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt
Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet jmat@food.dtu.dk Hvad vil jeg tale om? Er fedmekurven knækket? Faktorer
Læs mereKostråd og udfordringer
Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum
Læs mereSundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk
Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som
Læs mereHvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen
Læs mereSukker og børns adfærd
+ Sukker og børns adfærd + Hvem er vi? Mia og Michelle Ernæring og sundhedsstuderende fra VIA university collage I Århus Praktik I Randers Sundhedscenter + Indhold Fakta og statistik Præsentation af studier
Læs mereMaks. ½ liter sodavand og saft om ugen
E-artikel nr. 1, 2009 Maks. ½ liter sodavand og saft om ugen Af Anja Biltoft-Jensen og Jeppe Matthiessen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Kostundersøgelser viser, at børn og unge er de største
Læs mereKostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt:
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2017 Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt: 2000-2013 Af Jeppe Matthiessen og Sisse Fagt, Afdeling for Risikovurdering og Ernæring DTU Fødevareinstituttet
Læs mereVanebrydernes anbefalinger
Aalborg Sundhedscenter Vanebrydernes anbefalinger Mad og måltider Aktivitet og bevægelse Søvn Skærmtid Forældreansvar Vanebrydernes anbefalinger - gælder hele familien, og alle dage også i weekenden! Vælg
Læs mereSodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Læs mereKostpolitik for Beder Øst
Kostpolitik for Beder Øst Anden udgave redigeret juni 2010, Ulla Kjær Rytter Status/baggrund Kostpolitikken i Beder Øst tager afsæt i Århus Kommunes kostpolitik, i værdierne Troværdighed, Respekt og Engagement,
Læs mereKostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt:
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Aug 17, 2017 Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt: 2000-2013 Matthiessen, Jeppe; Fagt, Sisse Published in: E-artikel fra DTU Fødevareinstitutet Publication
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereKapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Læs mereAlt-om-Kost Rejseholdet
Alt-om-Kost Rejseholdet Nu med motion! Udbrede kendskabet til sund kost Formulere mad og måltidspolitikker Etablering af madordning www.altomkost.dk Helle Søballe Pedersen Professionsbachelor i Ernæring
Læs mereKostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på:
Kostpolitik Målet med denne politik er: - At understøtte gode kostvaner i samarbejde med forældrene. - At tage medansvar, når vi serverer noget i børnehaven, for at børnene får så gode kostvaner som muligt
Læs mereDu er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?
Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereSodavand, slik, chokolade og fastfood
Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Ola Ekholm Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sodavand, slik, chokolade og fastfood Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereUdvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) 26.3.8 Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge Af cand. Brom. Sisse Fagt Afdeling
Læs mereDanskernes fuldkornsindtag 2011-2012
Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde
Læs mereKostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud
Kostpolitik for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for dagtilbudsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8
Læs mereDanskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt
Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereLokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje
Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)
Læs mereHvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?
Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet
Læs mereom sukker & sundhed nordic sugar
om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Hvad er en mad- og måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er et velegnet styringsredskab for arbejdet med mad og måltider i børnehaven. En kostpolitik er en fælles vedtaget og
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereMenuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
Læs mereHvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet
Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende
Læs mereMAD OG MÅLTIDER I BØRNEHAVEN
MAD & MÅLTIDER MAD OG MÅLTIDER I BØRNEHAVEN Det overordnede mål med vores kostpolitik er at fremme børnenes sundhed og velbefindende - vi véd, at glade børn trives. Måltiderne er en vigtig del af hverdagen
Læs mereforældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:
Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet
Læs mereKost & Ernæring. K3 + talent
Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereTak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.
1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige
Læs mereKOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset
KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er
Læs mereKostpolitik - En sund start på livet
Kostpolitik - En sund start på livet Udarbejdet af forældrerepræsentanter og pædagoger i Børnehuset Himmelblå 2016 Hvorfor en kostpolitik Børnene opholder sig mange af deres vågne timer i institutionen
Læs mereSociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk
Sociale forskelle i kosten Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Hvad jeg vil tale om Fakta om social ulighed i sundhed, forebyggelsesstrategier 2
Læs mereKarakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen
Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 3 frugt og grønt om dagen Notat til 6 om dagen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Karsten Kørup Margit Velsing Groth Afdeling for
Læs merePrader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring
Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv
Læs mereMad- og måltidspolitik Bakkehuset
Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem
Læs mereKost- og sukkerpolitik 2017
HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn
Læs mereKost og sundhedspolitik
Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med
Læs mereTale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare
Læs mereLokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje
Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs mereKostpolitik Børnehuset Solgå rden.
Kostpolitik Børnehuset Solgå rden. I Børnehuset Solgården ønsker vi at være med til at, grundlægge nogle sunde kostvaner. Vi vil gerne følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og derfor har vi i nedenstående
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD
MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD MAD- OG MÅLTIDSPOLI- TIK MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK INDHOLD INDLEDNING... 2 ANBEFALINGER BØRN & MAD... 3 FAKTA OM SUKKER... 4 FAKTA OM SALT... 5 FAKTA OM FRUGT
Læs mereKostpolitik i Hørsholm Børnegård
Kostpolitik i Hørsholm Børnegård I Hørsholm Børnegård har vi valgt, at prioritere børnenes kost højt. Det indebærer, at vi har ansat en køkkenmedarbejder, der står for indkøb,samt tilberedelse af dagens
Læs mereDanskernes kostvaner 1995-2006. Status og udvikling med fokus på frugt og grønt samt sukker
Danskernes kostvaner 1995-2006 Status og udvikling med fokus på frugt og grønt samt sukker Danskernes kostvaner 1995-2006 Status og udvikling med fokus på frugt og grønt samt sukker Udarbejdet af: Sisse
Læs mereMad og Måltid i Dagplejen. Juli Natur og Udvikling
Mad og Måltid i Dagplejen Juli 2016 Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Børn skal have dejlig og nærende mad, i trygge rammer. Forord Halsnæs kommune har udarbejdet en overordnet Mad- og Måltidspolitik
Læs mereDe nyeste resultater om børns kost set ud fra de nationale undersøgelser af danskernes kost og fysiske aktivitet
De nyeste resultater om børns kost set ud fra de nationale undersøgelser af danskernes kost og fysiske aktivitet Sisse Fagt, sisfa@food.dtu.dk Afdeling for Risikovurdering og ernæring, DTU Fødevareinstituttet
Læs mereSkansevej Fredericia Tlf.: S i d e 1 6. Skansevejens Børnehave
Skansevej 54 7000 Fredericia Tlf.: 75924899 S i d e 1 6 Børnenes sundhed er først og fremmest forældrenes ansvar. Men de fleste børn tilbringer en stor del af deres dag i institutionen, og derfor spiller
Læs mereSammenhæng. kombineret med frugt og grønt så er man nået langt. Denne mad- og måltidspolitik gælder for både børnehave og vuggestue.
Sammenhæng. Vi ved alle at kosten har stor betydning for vores trivsel og velvære. Det gælder også for børn. De kan bare ikke selv fortælle hvad for noget mad de har brug for, for at føle velvære, så det
Læs mereKostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden
Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med
Læs mereMåltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008
Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008 Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008 Udarbejdet af: Lene Møller Christensen Karsten Kørup Ellen Trolle Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet
Læs mereBørn og unges måltidsvaner 2005-2008
Børn og unges måltidsvaner 2005-2008 Børn og unges måltidsvaner 2005-2008 Udarbejdet af: Lene Møller Christensen Karsten Kørup Ellen Trolle Jeppe Matthiessen Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet Afdeling
Læs mereKostpolitik Børnehuset Petra
Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereKød i voksnes måltider
Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere
Læs mereDel 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven
Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mereKost- og sukkerpolitik. Børnehuset Mirabellen
Kost- og sukkerpolitik Børnehuset Mirabellen Mirabellens kost- og sukkerpolitik Mirabellens forældreråd har formuleret en kost- og sukkerpolitik for Mirabellen med udgangspunkt i den allerede eksisterende
Læs mereEfffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken
Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere
Læs mereMad og måltidspolitik for Børnehuset Mariehønen
Mad og måltidspolitik for Børnehuset Mariehønen Vi tilbyder sund kost: Den kost vi serverer for børnene i børnehuset Mariehønen er en del af børnenes hverdag og er derfor af stor betydning for deres opvækst
Læs mereKost & Ernæring K1 + K2
Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereKost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.
Kost- og ernæringspolitik for Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016. Kostpolitik for Trækronerne. Mad er vigtigt som brændstof, nydelse og som samlende element i hverdagen. Både derhjemme, i institutionen
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs mereForord... 3 Læsevejledning... 4 Baggrund og formål... 5 Delrapport I. Kvantitativ del... 7 Sammenfatning... 7 Baggrund og formål...
Forord... 3 Læsevejledning... 4 Baggrund og formål... 5 Delrapport I. Kvantitativ del... 7 Sammenfatning... 7 Baggrund og formål... 7 Population og metode... 8 Resultater... 10 Kostens ernæringssammensætning
Læs mereKost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster.
Kost-og bevægelsespolitik for Den danske Børnehave Løgumkloster. De fleste børn tilbringer meget tid i daginstitution og to måske tre af dagens måltider, bliver spist her. I måltidspolitikken for Tønder
Læs mereMad politikken tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger om sund kost.
KOSTPOLITIK FOR BØRNEHUSET STJERNEN. Mad politikken tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger om sund kost. Formålet med Frederiksberg kommunes mad og måltids politik er
Læs mereDanskernes fuldkornsindtag
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2014 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2013 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle, Karsten Kørup og Tue Christensen Afdeling for Ernæring,
Læs mereKOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN
KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereDanskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 03, 2015 Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Sørensen, Mette Rosenlund; Groth, Margit Velsing; Fagt, Sisse Publication date: 2012 Document
Læs mereBørnehuset kost og motionspolitik
Børnehuset kost og motionspolitik Overordnede mål Vi ønsker gennem sund kost at skabe glade aktive børn som trives og udvikles optimalt Vi ønsker at give børnene bevidsthed om sund mad. Vi ønsker at give
Læs mereDanskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner
Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Fisk Mælk Mad Kød Faktisk kost Danskerne Befolkningen Hygge Madpyramide Sunde kostvaner Fornuft Følelse Lyst Fødevarer Frugt & grønt Hverdag Weekend
Læs mereSundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012
Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- og kostpolitik for Herslev Flexinstitution I Børnehuset har vi valgt at sætte fokus på børnehavens kost- og trivselspolitik. Dette
Læs mereRegnbuens kostpolitik
Udgivet April 2011 Regnbuens kostpolitik Bestyrelsen og personalet i Regnbuen har udarbejdet en kostpolitik, da vi gerne vil være medvirkende til at lære børnene gode kostvaner. Det er forældrenes ansvar,
Læs mereKostpolitik. Fjelsted Harndrup Børneunivers
Kostpolitik Fjelsted Harndrup Børneunivers Kære forældre! Middelfart Kommune ønsker at sætte fokus på sund levevis herunder sunde fødevarer og gode kostvaner i alle kommunens dagtilbud, skoler og klubber.
Læs mereProfessionstopmøde 2014
Professionstopmøde 2014 Comwell Hotel Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Når danskerne ikke følger kostrådene er det (måske) fordi Joan Preisler Coop Analyse Driver blandt andet Mad-O-meter I denne undersøgelse
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer
Læs mereKostpolitik for Trækronerne
Kostpolitik for Trækronerne Udarbejdet af Forældrebestyrelsen Revideret 2012 Kostpolitik for Trækronerne Mad er vigtig som brændstof, nydelse og som samlende element i hverdagen. Både derhjemme, i institutionen
Læs mereMenuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
Læs mereTovværkets Børnegårds
Tovværkets Børnegårds Kostpolitik Formålet med en kostpolitik Vi har på Tovværkets Børnegård valgt at udarbejde en kostpolitik for at tydeliggøre, hvilke pædagogiske overvejelser vi har gjort os i forhold
Læs mereMADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER
4 N SE S A KL din mad D Dig og A M R E K K SU SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs.
Læs mereMad og Måltid i Dagplejen. Oktober 2012. Natur og Udvikling
Mad og Måltid i Dagplejen Oktober 2012 Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Børn skal have dejlig og nærende mad, i trygge rammer. Forord Halsnæs kommune har udarbejdet en overordnet Mad- og Måltidspolitik
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereSandved Børnegårds Kostpolitik
Kostpolitik Sandved Børnegårds Kostpolitik Vi vil, fra børnegårdens side, tage initiativ til at børnenes sundhed gøres til et emne, vi diskuterer og forholder os mere bevidst til. Det, at mange børn spiser
Læs mere