Hvordan har du det? 2010

Transkript

1 Hvordan har du det? 2010 sundhedsprofil for region og kommuner Udviklingen 2006 til 2010 voksne Center for Folkesundhed

2

3 hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner Udviklingen 2006 til 2010 voksne Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Pia Vedel Ankersen Stine Poulsen Dorte Søe Stinne Møller Christensen Center for Folkesundhed Region Midtjylland januar 2011

4 Titel: Hvordan har du det 2010? Sundhedsprofil for region og kommuner Udviklingen 2006 til 2010 voksne Forfattere: Finn Breinholt Larsen Pia Vedel Ankersen Stine Poulsen (Stine. Copyright: Center for Folkesundhed 2011 Alle rettigheder forbeholdes Udgiver: Region Midtjylland Center for Folkesundhed Olof Palmes Allé Århus N Tlf.: Fax.: hvordanhardudet@rm.dk Denne rapport citeres således: Larsen F.B., Ankersen P.V. & Poulsen S. (2011). Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Udviklingen 2006 til Voksne. Aarhus: Center for Folkesundhed ISBN-nr.: EAN-nr.: Udgivelse: Januar 2011 Oplag: Tryk: GP-Tryk, Grenaa Layout: Design Concern Forside: Hanne Ravn Hermansen 2 region midtjylland

5 forord Hermed foreligger Regions Midtjyllands anden sundhedsprofil udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? Den første sundhedsprofil blev lavet i 2006, da regionen endnu var under dannelse. Sundhedsprofilen opfyldte et behov for viden om befolkningens sundhedstilstand i den nye region. Sundhedsprofilen er i den mellemliggende periode blevet brugt ved udarbejdelse af sundhedspolitikker i kommunerne, i forbindelse med regionens sundhedsplanlægning, ved udarbejdelse af psykiatriplan, som referencedata ved evaluering af sundhedstilbud til borgerne samt til en række andre formål. Sundhedsprofilen er desuden skrevet ind i sundhedsaftalerne mellem region og kommuner. Med den nye undersøgelse foreligger der en opdateret beskrivelse af sundhedstilstanden i Region Midtjylland, der kan bruges ved tilrettelæggelse af det praktiske sundhedsarbejde i sygehusvæsen, praksissektoren og kommunerne. dette er, at der i januar 2009 blev indgået en aftale om organisering og finansiering af sammenlignelige sundhedsprofiler for alle regioner og kommuner. Aftalen blev indgået mellem Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Finansministeriet. De regionale sundhedsprofiler gentages med en frekvens på fire år, dog med den ene undtagelse, at den næste Hvordan har du det? allerede gennemføres i 2013 for at følge sundhedsaftaleprocessen. Hermed er der etableret et system for monitorering af sundhedstilstanden på landsplan, som er helt unikt. Det samlede datasæt indeholder oplysninger fra mere end borgere i alderen fra 16 år og opefter. De mange oplysninger om borgernes sundhed vil i de kommende år blive brugt såvel i den praktiske tilrettelæggelse af sundhedsarbejdet som til forskning, der kan bidrage til at forbedre folkesundheden. Den nye undersøgelse giver samtidig mulighed for at beskrive ændringer i sundhedstilstanden fra 2006 til Hvor meget er andelen af rygere faldet? Er stressniveauet steget? Er der flere med kronisk sygdom? Er fedmekurven knækket? Disse og mange andre resultater fra undersøgelsen tegner tilsammen et billede af udviklingen i folkesundheden i hele befolkningen og i forhold til køn, alder og forskellige sociale grupperinger. Desuden kan man se, hvordan udviklingen har været i de enkelte kommuner. Som noget nyt er der gennemført Hvordan har du det?- undersøgelser i landets fem regioner samtidig. Desuden har Statens Institut for Folkesundhed lavet en landsdækkende undersøgelse. I de seks undersøgelser er der en fælles kerne af spørgsmål, som muliggør sammenligninger på tværs af landets 98 kommuner og fem regioner. Baggrunden for Region midtjylland 3

6 indhold Indledning Helbred og sygdom Oplevelsen af eget helbred og kronisk sygdom Selvvurderet helbred Muskel-skeletsmerter Stress Kronisk sygdom Sygdomsbelastning i kommunerne Sygdomsprofiler for kommunerne Forekomsten af multisygdom Multisygdom i forhold til køn, alder og sociale forhold Sammenfatning Sundhedsvaner Indledning Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Sammenfatning Motivation og rådgivning Indledning Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Sammenfatning region midtjylland

7 figurer og tabeller Helbred og sygdom Selvvurderet helbred Figur 2.1.S dårligt selvvurderet helbred. Udviklingen Figur 2.2.S dårligt selvvurderet helbred køn, alder og sociale forhold. udviklingen Figur 2.3.S dårligt selvvurderet helbred kommuner. udviklingen Smerter i muskler og skelet Figur 2.4.S Generet af smerter eller ubehag i muskler og skelet inden for de seneste 14 dage. Udviklingen Figur 2.5.S Meget generet af smerter eller ubehag i muskler og skelet inden for de seneste 14 dage køn, alder og sociale forhold. udviklingen Figur 2.6.S Meget generet af smerter eller ubehag i muskler og skelet inden for de seneste 14 dage kommuner. udviklingen Stress Figur 2.7.S PSS-score. Udviklingen Figur 2.8.S Andel med højt stressniveau (PSS>16) køn, alder og sociale forhold. Udviklingen Figur 2.9.S Andel med højt stressniveau (PSS>16) kommuner. udviklingen Kronisk sygdom Figur 2.10.S Tabel 2.1.S Figur 2.11.S.A Figur 2.11.S.B Figur 2.11.S.C Figur 2.11.S.D Figur 2.11.S.E Figur 2.11.S.F Forekomsten af kroniske sygdomme i Region Midtjylland (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Kommunernes rangorden i forhold til sygdomsbelastning i 2010 og Forekomsten af kroniske sygdomme i Favrskov (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Forekomsten af kroniske sygdomme i Hedensted (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Forekomsten af kroniske sygdomme i Herning (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Forekomsten af kroniske sygdomme i Holstebro (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Forekomsten af kroniske sygdomme i Horsens (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Forekomsten af kroniske sygdomme i Ikast-Brande (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Region midtjylland 5

8 Figur 2.11.S.G Figur 2.11.S.H Figur 2.11.S.I Figur 2.11.S.J Figur 2.11.S.K Figur 2.11.S.L Figur 2.11.S.M Figur 2.11.S.N Figur 2.11.S.O Figur 2.11.S.P Figur 2.11.S.Q Figur 2.11.S.R Figur 2.11.S.S Figur 2.12.S Figur 2.13.S Figur 2.14.S Figur 2.15.S Figur 2.16.S Forekomsten af kroniske sygdomme i Lemvig (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Forekomsten af kroniske sygdomme i Norddjurs (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Forekomsten af kroniske sygdomme i Odder (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Forekomsten af kroniske sygdomme i Randers (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Forekomsten af kroniske sygdomme i Ringkøbing-Skjern (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Forekomsten af kroniske sygdomme i Samsø (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Forekomsten af kroniske sygdomme i Silkeborg (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Forekomsten af kroniske sygdomme i Skanderborg (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Forekomsten af kroniske sygdomme i Skive (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Forekomsten af kroniske sygdomme i Struer (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Forekomsten af kroniske sygdomme i Syddjurs (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Forekomsten af kroniske sygdomme i Viborg (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Forekomsten af kroniske sygdomme i Århus (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Forekomsten af kroniske sygdomme (aktuel sygdom og eftervirkninger) køn og alder. Udviklingen Forekomsten af kroniske sygdomme (aktuel sygdom og eftervirkninger) uddannelsesniveau. Udviklingen Forekomsten af kroniske sygdomme (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Andel med fire eller flere kroniske sygdomme køn, alder og sociale forhold. Udviklingen Andel med fire eller flere kroniske sygdomme kommuner. udviklingen Sundhedsvaner Rygning Figur 3.1.S Rygevaner. Udviklingen Figur 3.2.S Dagligrygere køn, alder og sociale forhold. udviklingen Figur 3.3.S Dagligrygere kommuner. Udviklingen Figur 3.4.S Dagligrygere kroniske sygdomme. Udviklingen Figur 3.5.S Personer der bor sammen med børn 0-15 år, hvor der bliver røget indendørs i hjemmet hver dag kommuner. udviklingen Alkohol Figur 3.6.S Tre former for risikabelt alkoholforbrug: rusdrikkeri, storforbrug og afhængighed. Udviklingen Figur 3.7.S Udbredelsen af risikabelt alkoholforbrug. Udviklingen Figur 3.8.S Drikker 5+ genstande ved samme lejlighed en gang om ugen eller oftere køn, alder og sociale forhold. Udviklingen region midtjylland

9 Figur 3.9.S Figur 3.10.S Figur 3.11.S Figur 3.12.S Figur 3.13.S Ugentligt storforbrug af alkohol køn, alder og sociale forhold. udviklingen Tegn på alkoholafhængighed (CAGE-C) køn, alder og sociale forhold. Udviklingen Mænd med mindst én af tre risikable former for alkoholforbrug kommuner. Udviklingen Kvinder med mindst én af tre risikable former for alkoholforbrug kommuner. Udviklingen Personer med mindst én af tre risikable former for alkoholforbrug kroniske sygdomme. Udviklingen Fysisk aktivitet Figur 3.14.S Moderat fysisk aktiv i mindst 30 minutter om dagen antal dage pr. uge. Udviklingen Figur 3.15.S Dyrker idræt eller anden regelmæssig motion i fritiden. udviklingen Figur 3.16.S Andelen der dyrker regelmæssig motion i fritiden i forhold til antal dage med mindst 30 minutters moderat fysisk aktivitet. udviklingen Figur 3.17.S Fysisk inaktive køn, alder og sociale forhold. udviklingen Figur 3.18.S Er moderat fysisk aktive 6-7 dage om ugen køn, alder og sociale forhold. Udviklingen Figur 3.19.S Dyrker regelmæssig motion i fritiden køn, alder og sociale forhold. Udviklingen Figur 3.20.S Fysisk inaktive kommuner. Udviklingen Figur 3.21.S Er moderat fysisk aktive 6-7 dage om ugen kommuner. udviklingen Figur 3.22.S Dyrker regelmæssig motion i fritiden kommuner. udviklingen Figur 3.23.S Fysisk inaktive kroniske sygdomme. Udviklingen Figur 3.24.S Er moderat fysisk aktiv 6-7 dage om ugen kroniske sygdomme. udviklingen Figur 3.25.S Dyrker regelmæssig motion i fritiden kroniske sygdomme. udviklingen Kost Figur 3.26.S Kostmønster. Udviklingen Figur 3.27.S Frugt. Udviklingen Figur 3.28.S Grønt. Udviklingen Figur 3.29.S Fisk. Udviklingen Figur 3.30.S Fedt. Udviklingen Figur 3.31.S Usundt kostmønster køn, alder og sociale forhold. udviklingen Figur 3.32.S Sundt kostmønster køn, alder og sociale forhold. udviklingen Figur 3.33.S Usundt kostmønster kommuner. Udviklingen Figur 3.34.S Sundt kostmønster kommuner. Udviklingen Figur 3.35.S Usundt kostmønster kroniske sygdomme. udviklingen Figur 3.36.S Sundt kostmønster kroniske sygdomme. udviklingen Region midtjylland 7

10 Overvægt Figur 3.37.S Befolkningens fordeling på vægtklasser. Udviklingen Figur 3.38.S Moderat overvægt køn, alder og sociale forhold. udviklingen Figur 3.39.S Svær overvægt køn, alder og sociale forhold. udviklingen Figur 3.40.S Moderat overvægt kommuner. Udviklingen Figur 3.41.S Svær overvægt kommuner. Udviklingen Figur 3.42.S Moderat overvægt kroniske sygdomme. udviklingen Figur 3.43.S Svær overvægt kroniske sygdomme. Udviklingen Motivation og rådgivning Rygning Figur 4.1.S 5-års rygestoprate. Udviklingen Figur 4.2.S Ønsker at stoppe med at ryge. Udviklingen Figur 4.3.S Ønsker at stoppe med at ryge i forhold til tobaksforbrug. udviklingen Figur 4.4.S Ønsker støtte og hjælp. Udviklingen Figur 4.5.S Ønsker støtte og hjælp i forhold til tobaksforbrug. udviklingen Figur 4.6.S Råd fra lægen om rygestop. Udviklingen Figur 4.7.S Råd fra lægen om rygestop i forhold til tobaksforbrug. udviklingen Figur 4.8.S Er det tilladt at ryge på din arbejdsplads? udviklingen Alkohol Figur 4.9.S Figur 4.10.S Figur 4.11.S Figur 4.12.S Ønske om nedsættelse af alkoholforbrug. udviklingen Ønske om nedsættelse af alkoholforbrug i forhold til risikabelt alkoholforbrug. Udviklingen Råd fra lægen om nedsættelse af alkoholforbrug. udviklingen Råd fra lægen om nedsættelse af alkoholforbrug i forhold til risikabelt alkoholforbrug. Udviklingen Fysisk aktivitet Figur 4.13.S Ønsker at være mere fysisk aktiv. Udviklingen Figur 4.14.S Selvvurderet fysisk form. Udviklingen Figur 4.15.S Ønsker at være mere fysisk aktiv i forhold til antal dage med moderat fysisk aktivitet i mindst 30 minutter. udviklingen Figur 4.16.S Ønsker at være mere fysisk aktiv i forhold til selvvurderet fysisk form. Udviklingen Figur 4.17.S Råd fra lægen om motion. Udviklingen Figur 4.18.S Råd fra lægen om motion i forhold til antal dage med moderat fysisk aktivitet i mindst 30 minutter. Udviklingen Figur 4.19.S Råd fra lægen om motion i forhold til selvvurderet fysisk form. udviklingen Kost Figur 4.20.S Råd fra lægen om at ændre kostvaner. Udviklingen Figur 4.21.S Råd fra lægen om at ændre kostvaner i forhold til kostmønster. udviklingen region midtjylland

11 Overvægt Figur 4.22.S Ønsker at tabe sig. Udviklingen Figur 4.23.S Selvvurderet vægt. Udviklingen Figur 4.24.S Ønsker i høj grad at tabe sig i forhold til vægtklasser. udviklingen Figur 4.25.S Ønsker i høj grad at tabe sig i forhold til selvvurderet vægt. udviklingen Figur 4.26.S Råd fra lægen om vægttab. Udviklingen Figur 4.27.S Råd fra lægen om vægttab i forhold til vægtklasser. udviklingen Figur 4.28.S Råd fra lægen om vægttab i forhold til selvvurderet vægt. udviklingen Region midtjylland 9

12 indledning Sundhedsprofilen består af to bind, hovedrapporten, der beskriver sundhedstilstanden i Region Midtjyllands voksne befolkning i 2010, samt dette bind, sammenligningsbindet, der beskriver udviklingen fra 2006 til Formålet med sammenligningsbindet er, at man nemt kan danne sig et overblik over ændringer i sundhedstilstanden i de fire år, der er gået mellem Hvordan har du det? 2006 og Hvordan har du det? Sammenligningsbindet består af en række figurer såkaldte sammenligningsgrafer ledsaget af en kort tekst. For en uddybende beskrivelse af de behandlede emner henvises til hovedrapporten, hvor man også finder litteraturhenvisninger. I indledningen i hovedrapporten finder man desuden en beskrivelse af undersøgelsens metode, de benyttede statiske procedurer, fremgangsmåden ved vægtning af data samt en oversigt over de personer, der har medvirket ved undersøgelsens gennemførelse. Resultaterne fra Hvordan har du det? 2006 er tidligere offentliggjort i rapporten Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Tal fra denne rapport er anvendt i mange sammenhænge, fx kommunale sundhedspolitikker. Man skal derfor være opmærksom på, at der i nærværende rapport er foretaget en omvægtning af data fra Derfor kan der forekomme mindre uoverensstemmelser mellem tallene i dette bind og den tidligere offentliggjorte sundhedsprofil. Begrundelsen for omvægtningen er beskrevet i indledningen til hovedrapporten. Helbred og sygdom. Kapitlet beskriver ændringen i selvvurderet helbred, muskel-skeletsmerter og stress. Desuden beskrives udviklingen i forekomsten af kroniske sygdomme samt af multisygdom, det vil sige flere sygdomme samtidigt. Sundhedsvaner. Kapitlet beskriver ændringer i befolkningens vaner med hensyn til kost, rygning, alkohol og motion - de såkaldte KRAM-faktorer. Desuden beskrives udviklingen i forekomsten af overvægt. Motivation og rådgivning. Kapitlet beskriver udviklingen i befolkningens motivation for at ændre på sine sundhedsvaner. Desuden beskrives udviklingen i de praktiserende lægers rådgivning af borgerne i forhold at holde op med at ryge, tabe sig, dyrke motion osv. Ændringer i rygestopraten og arbejdspladsernes rygeregler beskrives, herunder i hvilket omfang arbejdspladserne levede op til rygelovens minimumskrav før og efter lovens ikrafttræden. Sundhedsprofilen beskriver sundhedstilstanden i den voksne befolkning i Region Midtjylland. Mere præcist omfatter den den del af befolkningen, der var: danske statsborgere i alderen år bosiddende i Region Midtjylland med mindst én forælder født i Danmark på det tidspunkt, stikprøven til undersøgelsen i 2006 og 2010 blev udtrukket. Sammenligningsbindet indeholder følgende kapitler: 10 region midtjylland

13 Indledning Sundhedsprofil for region og kommuner Ud over en sammenligning af udviklingen fra 2006 til 2010 for hele undersøgelsesbefolkningen er der foretaget sammenligninger af undergrupper opdelt efter: køn alder uddannelsesniveau ejerbolig/lejebolig samlivssituation børn i hjemmet 0-15 år personer i arbejde/ uden arbejde (25-64 år) Desuden er udviklingen beskrevet i forhold til: kommuner kronisk syge opdelt i 17 sygdomsgrupper Der er benyttet en ny branchekode i 2010, der på væsentlige punkter afviger fra branchekoden, der blev brugt i 2006, og det har derfor ikke været muligt at sammenligne udviklingen på brancheniveau. Region midtjylland 11

14 Helbred og sygdom udviklingen 2006 til 2010 Oplevelsen af eget helbred og kronisk sygdom I hovedrapporten beskrives befolkningens sundhed i Region Midtjylland ud fra tre vinkler: Oplevelsen af eget helbred Fysisk, psykisk og social funktionsevne Forekomsten af langvarige sygdomme I det følgende beskrives udviklingen på to af disse områder fra 2006 til 2010: Oplevelsen af eget helbred og forekomsten af langvarige sygdomme. Udviklingen i fysisk, psykisk og social funktionsevne fra 2006 til 2010 gennemgås ikke, idet der kun er tale om små og ubetydelige ændringer i scoren på de otte skalaer i Short Form 12 Health Survey (SF12). Oplevelsen af eget helbred Udviklingen i oplevelsen af eget helbred fra 2006 til 2010 omfatter selvvurderet helbred, smerter i muskler og skelet og stress. 12 region midtjylland

15 helbred og sygdom Sundhedsprofil for region og kommuner Region midtjylland 13

16 Helbred og sygdom Selvvurderet helbred Selvvurderet helbred er en persons egen vurdering af sin helbredstilstand. Selvvurderet helbred kan betragtes som personens opsummering af en række helbredsforhold, der ikke beskrives udtømmende ved symptomer, sygdomme og risikofaktorer. Undersøgelser har dokumenteret, at personer med dårligt selvvurderet helbred har en øget risiko for bl.a. tidlig død, kræft, hjertesygdomme, sygefravær, medicinbrug, forringet funktionsevne, arbejdsløshed, førtidspension og et øget forbrug af sundhedsydelser. Menneskers egen vurdering af deres helbred er derfor et værdifuldt redskab, når man skal beskrive en befolknings sundhedstilstand. Selvvurderet helbred er i undersøgelsen belyst ved hjælp af spørgsmålet Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? med svarmulighederne: fremragende, vældig godt, godt, mindre godt og dårligt. De tre første svarmuligheder betegnes i det følgende som godt helbred, mens de to sidste svarmuligheder betegnes som dårligt helbred. Figur 2.1.S viser udviklingen i selvvurderet helbred fra 2006 til 2010 i befolkningen som helhed. Der er kun sket små ændringer i vurderingen af eget helbred fra 2006 til Der ses en svag tendens til en forbedring af det selvvurderede helbred. Den eneste statistisk signifikante ændring er en reduktion af ande1en i den dårligste helbredskategori fra 3 % til 2 %. 14 region midtjylland

17 Helbred og sygdom Sundhedsprofil for region og kommuner Figur 2.1.S Dårligt selvvurderet helbred Udviklingen signifikant større/mindre Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt 3 2 Dårligt Region midtjylland 15

18 Helbred og sygdom Figur 2.2.s Dårligt selvvurderet helbred - køn, alder og sociale forhold. Udviklingen År Udviklingen Alle Køn Mand , Kvinde Alder , Uddannelsesniveau Lavt Middel Højt Bolig Ejer , Lejer Samlivssituation Alene Gift/samlevende Børn i hjemmet 0-15 år Ingen børn , Børn Arbejde (25-64 år) I arbejde Ikke i arbejde , Signifikant større/mindre 16 region midtjylland

19 Helbred og sygdom Sundhedsprofil for region og kommuner Selvvurderet helbred i forhold til køn, alder og sociale forhold Figur 2.2.S viser andelen med dårligt selvvurderet helbred i forhold til køn, alder og sociale forhold i 2006 og Den generelle tendens til en forbedring af det selvvurderede helbred fra 2006 til 2010 er mest markant hos de grupper, der i 2006 havde den største andel med dårligt selvvurderet helbred. Det gælder kvinder, ældre og personer med lavt uddannelsesniveau. Der er signifikant færre med et dårligt selvvurderet helbred i 2010 i forhold til 2006 blandt: Personer i alderen år og år Personer med lavt uddannelsesniveau Der er således sket en vis aldersmæssig og social udjævning med hensyn til selvvurderet helbred. Region midtjylland 17

20 Helbred og sygdom Figur 2.3.s Dårligt selvvurderet helbred - kommuner. Udviklingen Udviklingen År - + Holstebro Struer Viborg , Skanderborg , Silkeborg , Ikast-Brande , Lemvig , Århus , Favrskov , Skive , Samsø , Hedensted , Odder , Randers , Norddjurs , Herning , Syddjurs , Ringkøbing-Skjern , Horsens Region Midtjylland , Signifikant større/mindre 18 region midtjylland

21 Helbred og sygdom Sundhedsprofil for region og kommuner Selvvurderet helbred i kommunerne Figur 2.3.S viser udviklingen i andelen med dårligt selvvurderet helbred i kommunerne fra 2006 til I hovedparten af kommunerne er der sket en lille forbedring i det selvvurderede helbred fra 2006 til Tendensen til forbedring ses i 15 af de 19 kommuner. Det er dog kun i to kommuner, at ændringen er statistisk signifikant, nemlig i: Holstebro Struer I Holstebro er andelen med dårligt selvvurderet helbred faldet fra 17 % til 13 %, og i Struer er andelen med dårligt selvvurderet helbred faldet fra 17 % til 14 %. Region midtjylland 19

22 Helbred og sygdom Figur 2.4.S Generet af smerter eller ubehag i muskler og skelet inden for de seneste 14 dage. Udviklingen signifikant større/mindre Meget generet Lidt generet Ikke generet 20 region midtjylland

23 Helbred og sygdom Sundhedsprofil for region og kommuner Muskel-skeletsmerter Smerter i muskler og skelet forekommer hyppigt hos både børn og voksne. Det kan være tegn på sygdom eller kroniske skader, men er det ikke i de fleste tilfælde, og akutte smerter går som regel hurtigt over, også uden behandling. Ikke desto mindre medfører muskel-skeletsmerter store personlige og samfundsmæssige omkostninger. Ondt i ryggen og andre former for muskel-skeletbesvær udgør en af de hyppigste årsager til kontakt med sundhedsvæsnet. Muskel-skeletlidelser er desuden en hyppig årsag til sygefravær. Muskel-skeletsmerter kan begrænse de daglige aktiviteter og forringe livskvaliteten. Ofte er der tale om enkeltstående, kortvarige episoder, men for en del af befolkningen er det et tilbagevendende problem. For en mindre del bliver smerterne kroniske og kan true arbejdsevnen, være en belastning for familielivet og vanskeliggøre deltagelse i sociale aktiviteter. I Hvordan har du det? er der spurgt til, om man har været generet af smerter eller ubehag inden for de seneste 14 dage i: Ryg og lænd Skulder og nakke Arme, hænder, ben, knæ hofter og led Figur 2.4.S viser, hvor mange, der har været generet af smerter i mindst et af de tre områder inden for de seneste 14 dage i henholdsvis 2006 og I befolkningen som helhed er der sket en stigning fra 51 % til 54 % i andelen, der har været lidt generet, og fra 22 % til 24 % i andelen, der har været meget generet af muskelskeletsmerter. Ændringerne er statistisk signifikante. Ændringerne er forskellige hos mænd og kvinder, idet der hos mænd især er sket en stigning i andelen, der har været lidt generet af muskel-skeletsmerter, mens der hos kvinder er sket en stigning i andelen, der har været meget generet af muskel-skeletsmerter. Region midtjylland 21

24 Helbred og sygdom Figur 2.5.S Meget generet af smerter eller ubehag i muskler og skelet inden for de seneste 14 dage - køn, alder og sociale forhold. Udviklingen År Udviklingen Alle Køn Mand Kvinde Alder , Uddannelsesniveau Lavt Middel Højt Bolig Ejer Lejer Samlivssituation Alene , Gift/samlevende Børn i hjemmet 0-15 år Ingen børn Børn Arbejde (25-64 år) I arbejde Ikke i arbejde Signifikant større/mindre 22 region midtjylland

25 Helbred og sygdom Sundhedsprofil for region og kommuner Muskel-skeletsmerter i forhold til køn, alder og sociale forhold Figur 2.5.S viser, hvor mange der har været generet af muskel-skeletsmerter i forhold til køn, alder og sociale forhold i 2006 og Der er sket en statistisk signifikant forøgelse af andelen, der har været meget generet af muskel-skeletsmerter i følgende grupper: Kvinder Personer i alderen år og år Personer med middelhøjt og højt uddannelsesniveau Personer der bor i ejerbolig Personer der er gift/samlevende Personer der ikke bor sammen med børn Personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år), der ikke er i arbejde Den største stigning er sket blandt personer i den erhvervsaktive alder, der ikke er i arbejde. Her er andelen, der har været meget generet af muskel-skeletsmerter i de seneste 14 dage, øget fra 31 % i 2006 til 37 % i Desuden er der sket en markant stigning i den yngste aldersgruppe (25-34 år) fra 15 % til 19 % og blandt midaldrende (45-54 år) fra 23 % til 27%. Kun i en enkelt gruppe er der sket et fald i andelen, der har været meget generet af muskel-skeletsmerter i de seneste 14 dage, nemlig hos: Personer i alderen år Den forøgede forekomst af muskel-skeletsmerter fordeler sig på en måde, så der samtidig er sket en vis aldersmæssig og social udjævning af forekomsten. Region midtjylland 23

26 Helbred og sygdom Figur 2.6.S Meget generet af smerter eller ubehag i muskler og skelet inden for de seneste 14 dage - kommuner. Udviklingen Udviklingen År - + Ringkøbing-Skjern Skive Skanderborg Hedensted Randers Norddjurs Århus Samsø Lemvig Odder Herning Viborg Ikast-Brande Holstebro Horsens Silkeborg Favrskov , Struer , Syddjurs Region Midtjylland Signifikant større/mindre 24 region midtjylland

27 Helbred og sygdom Sundhedsprofil for region og kommuner Muskel-skeletsmerter i kommunerne Figur 2.6.S viser, hvor mange der har været generet af muskel-skeletsmerter opdelt på kommuner i 2006 og Der er sket en forøgelse i andelen, der har været meget generet af muskel-skeletsmerter i de fleste kommuner. Ingen af ændringerne er dog statistisk signifikante. Region midtjylland 25

28 Helbred og sygdom Stress Stress kan beskrives som en tilstand af kropslig og psykisk ubalance. Jo højere stressniveau, jo dårligere trivsel. Stress er ikke nogen sygdom, men stress øger risikoen for fysisk og psykisk sygdom og forringet livskvalitet, især hvis det er en tilstand, der strækker sig over en længere periode. Stressniveauet er derfor et vigtigt barometer for psykisk sundhed. Stressniveauet målt på Perceived Stress Scale Figur 2.7.S viser befolkningens stressniveau i 2006 og Der er ikke sket nogen ændring i andelen med et højt stressniveau (17-40 point på PSS). Der er sket statistisk signifikante ændringer i to kategorier: En større andel scorer 0-6 point på PSS og en mindre andel scorer point i 2010 end i Stressniveauet er således faldet en smule fra 2006 til Gennemsnittet for PSS er reduceret fra 11,8 til 11,5 (ikke vist). Reduktionen er statistisk signifikant, men bør næppe tillægges større betydning. I Hvordan har du det? anvendes et mål for oplevet stress: Perceived Stress Scale (PSS). PSS omfatter 10 spørgsmål, der handler om, i hvilket omfang svarpersonen oplever sit liv som uforudsigeligt, ukontrollabelt og belastende, og om han eller hun føler sig nervøs og stresset. Personer, der scorer højt på PSS, har blandt andet vist sig at have svært ved at holde op med at ryge, at have sværere ved at kontrollere blodsukkeret, hvis de er diabetikere, at have en større sårbarhed over for alvorlige livsbegivenheder og at være mere modtagelige for forkølelse. PSS bygger på Richard S. Lazarus kognitive stressmodel, der ligger til grund for meget af den nyere psykologiske stressforskning. Stress opstår ifølge Lazarus i et samspil mellem omgivelserne og personen. Stress udløses af stresspåvirkninger, men personens egen vurdering af, om en begivenhed eller en tilstand er stressende, er et vigtigt mellemled mellem stresspåvirkning og stressreaktion. Stress og mestring er derfor koblet sammen i Lazarus stressmodel. Man kan score fra 0 til 40 point på PSS. Jo højere score, jo højere grad af oplevet stress. Man kan opleve en større eller mindre grad af stress, men PSS har ikke en indbygget definition af, hvor mange point der skal til for at have et højt stressniveau, altså at være stresset. Derfor er der foretaget en opdeling af befolkningen i fem tilnærmelsesvis lige store grupper (kvintiler). De fem intervaller er: 0-6 point, 7-9 point, point, point og point. En undersøgelse af sammenhængen mellem stress og risikoen for langtidssygemelding viser, at risikoen stiger stejlt ved en PSS-score på 16 point og opefter. Dette kan tages som en indikator for, at stress især udgør en risiko for helbredet i den femtedel af befolkningen, der har det højeste stressniveau. 26 region midtjylland

29 Helbred og sygdom Sundhedsprofil for region og kommuner Figur 2.7.s PSS-score. Udviklingen signifikant større/mindre PSS-score Region midtjylland 27

30 Helbred og sygdom Figur 2.8.s Andel med højt stressniveau (PSS>16) - køn, alder og sociale forhold. Udviklingen År Udviklingen Alle , Køn Mand , Kvinde , Alder Uddannelsesniveau Lavt Middel , Højt Bolig Ejer , Lejer Samlivssituation Alene , Gift/samlevende Børn i hjemmet 0-15 år Ingen børn Børn Arbejde (25-64 år) I arbejde Ikke i arbejde region midtjylland

31 Helbred og sygdom Sundhedsprofil for region og kommuner Stress i forhold til køn, alder og sociale forhold Der er ikke sket statistisk signifikante ændringer i andelen med et højt stressniveau (17-40 point på PSS) fra 2006 til 2010 i de enkelte grupperinger, når befolkningen opdeles på køn, alder og sociale forhold. Der ses en tendens til, at der er lidt færre med et højt stressniveau blandt den ældre del af befolkningen (65-79 år), mens der er lidt flere med et højt stressniveau hos personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år). Tendensen er ikke statistisk signifikant. Region midtjylland 29

32 Helbred og sygdom Figur 2.9.s Andel med højt stressniveu (PSS>16) - kommuner. Udviklingen Udviklingen År - + Ringkøbing-Skjern Randers Syddjurs Odder Århus Skive , Ikast-Brande , Hedensted , Silkeborg , Favrskov , Skanderborg , Herning , Horsens Lemvig Norddjurs Struer Viborg Holstebro Samsø Region Midtjylland , region midtjylland

33 Helbred og sygdom Sundhedsprofil for region og kommuner Stress i kommunerne Der er kun sket små ændringer i kommunerne i andelen med højt stressniveau fra 2006 til Ingen af ændringerne er statistisk signifikante. Region midtjylland 31

34 Helbred og sygdom Kronisk sygdom Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen af sundhedstilstanden. Det gælder både set fra en borgersynsvinkel, da kroniske sygdomme ofte opleves som en belastning i dagligdagen, og set fra sundhedsvæsnets side, idet det skønnes, at % af sundhedsvæsnets ressourcer bruges på kroniske sygdomme. Det er derfor også vigtigt at beskrive ændringer i forekomsten af nogle af de mest udbredte kroniske sygdomme. Hvordan har du det? indeholdt i 2010 oplysninger om forekomsten af 18 kroniske sygdomme. Som noget nyt blev der i 2010 stillet separate spørgsmål om forekomsten af slidgigt og leddegigt. I 2006 blev der spurgt om slidgigt og leddegigt i ét spørgsmål. Af hensyn til sammenligneligheden er slidgigt og leddegigt i det følgende slået sammen til én sygdom i 2010, således at analysen omfatter i alt 17 kroniske sygdomme. Dette er ligeledes gjort i sammenligningsrapportens øvrige kapitler. Der er sket en signifikant forøgelse i forekomsten af følgende sygdomme: Forhøjet blodtryk Blodprop i hjertet Sukkersyge Allergi Slidgigt, leddegigt Knogleskørhed Tinnitus Grå stær En uddybende analyse viser, at ændringer i befolkningens alders- og kønsfordeling fra 2006 til 2010 kun forklarer en lille del af den øgede sygelighed (ikke vist). Det er vigtigt at være opmærksom på, at forøgelsen i den rapporterede forekomst af sygdom både kan skyldes, at der er sket en forøgelse af sygeligheden, og at en større andel af sygdomstilfældene diagnosticeres, fx som følge af en mere intensiv diagnosticeringsindsats i almen praksis eller på hospitalerne. De 17 sygdomme er inddelt i syv potentielt livstruende kroniske sygdomme, og 10 ikke-livstruende kroniske sygdomme. Rapporteringen af de kroniske sygdomme bygger på svarpersonernes egne oplysninger. Besvarelserne afspejler derfor deltagernes egen sygdomsopfattelse. Denne er ikke nødvendigvis sammenfaldende med en lægelig vurdering. Ved hver sygdom er der spurgt, om man har sygdommen nu, eller om man har haft den tidligere. Hvis man har haft den tidligere, er der spurgt til, om man fortsat har eftervirkninger af sygdommen. I det følgende er aktuel sygdom og eftervirkninger slået sammen. Der skelnes således mellem personer, der ikke har sygdommen, og personer, der har sygdommen/har eftervirkninger af sygdommen. Forekomsten af 17 kroniske sygdomme Der er generelt sket en forøgelse i forekomsten af kronisk sygdom. Otte ud af de 17 sygdomme, der var med i undersøgelsen i 2006, forekommer hyppigere i 2010, mens der ikke er sket nogen statistisk signifikant ændring i forekomsten af de øvrige sygdomme. Se figur 2.10.S. Størst er forøgelsen ved forhøjet blodtryk, som er øget fra 14 % til 19 %, slidgigt/leddegigt, som er forøget fra 19 % til 22 % og allergi, som er forøget fra 17 % til 18 %. 32 region midtjylland

35 Helbred og sygdom Sundhedsprofil for region og kommuner Figur 2.10.s Forekomsten af kroniske sygdomme i Region Midtjylland (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Hjerte-kar Udviklingen År - + Forhøjet blodtryk Hjertekrampe , ,9 Blodprop i hjertet ,3 0, ,0 Hjerneblødning, blodprop i hjernen ,5 0, ,4 Sukkersyge , Kræft , ,6 Luftveje Bronkitis, for store lunger, rygerlunger , Astma , Allergi Muskel-skelet Slidgigt, leddegigt Knogleskørhed , Diskusprolaps, rygsygdom , Psykiske lidelser Forbigående psykiske lidelser , Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser , Nervesystem og sanseorganer Migræne, hyppig hovedpine , Tinnitus Grå stær , Signifikant større/mindre Tal markeret med fed: signifikant flere/færre Region midtjylland 33

36 Helbred og sygdom Tabel 2.1.S Kommunernes rangorden i forhold til sygdomsbelastning i 2010 og Rangordningen er baseret på forekomsten af 17 kroniske sygdomme i 2006 og 18 kroniske sygdomme i 2010, idet slidgigt og leddegigt her er opgjort som separate sygdomme Rang 2010 Rang 2006 Mindste sygdomsbelastning 1 Hedensted 1 Viborg 2 Skanderborg 2 Ringkøbing- Skjern 3 Favrskov 3 Skanderborg 4 Viborg 4 Århus 5 Århus 5 Hedensted 6 Silkeborg 6 Ikast-Brande 7 Ikast-Brande 7 Odder 8 Holstebro 8 Holstebro 9 Odder 9 Favrskov 10 Samsø 10 Silkeborg 11 Ringkøbing-Skjern 11 Herning 12 Norddjurs 12 Horsens 13 Herning 13 Syddjurs 14 Struer 14 Skive 15 Skive 15 Lemvig 16 Randers 16 Samsø 17 Horsens 17 Norddjurs 18 Syddjurs 18 Randers Største sygdomsbelastning 19 Lemvig 19 Struer 34 region midtjylland

37 Helbred og sygdom Sundhedsprofil for region og kommuner Sygdomsbelastning i kommunerne Der er foretaget en rangordning af kommunerne i forhold til forekomsten af kroniske sygdomme i 2006 og Rangordningen er lavet således: Først er der foretaget en rangordning af kommunerne for hver sygdom fra laveste forekomst (rang nr. 1) til højeste forekomst (rang nr. 19). Dernæst er den enkelte kommunes placering på rangstigen for samtlige sygdomme lagt sammen, og kommunerne er sorteret efter stigende rangsum. En placering i toppen af tabellen er ensbetydende med en lavere sygdomsbelastning end i de øvrige kommuner, mens en placering i bunden af tabellen er ensbetydende med en større sygdomsbelastning. Kommunernes placering på rangstigen for sygdomsbelastning i 2006 og 2010 ses i tabel 2.1.S. Der er en ret høj grad af overensstemmelse mellem kommunernes placering på rangstigen for sygdomsbelastning i 2006 og Den største forandring er sket i Ringkøbing-Skjern, som er gået fra en placering som nr. 2 til nr. 11, det vil sige fra en placering med en relativt lav til en relativt høj sygdomsbelastning. Ringkøbing-Skjern er den eneste kommune, der fra 2006 til 2010 har krydset midterlinjen, der adskiller den mindst belastede halvdel fra den mest belastede halvdel af kommunerne. Region midtjylland 35

38 Helbred og sygdom Sygdomsprofiler for kommunerne Der er generelt sket en forøgelse af sygdomsbyrden i kommunerne. Der er en statistisk signifikant forøgelse af en eller flere sygdomme i 12 af de 19 kommuner. I ingen af kommunerne er der en signifikant lavere forekomst af enkelte sygdomme i 2010 sammenlignet med Knogleskørhed: Silkeborg Grå stær: Herning Især er forekomsten af forhøjet blodtryk forøget. Af i alt 19 signifikante forøgelser af sygdomme i kommunerne er ni af dem en forøget forekomst af forhøjet blodtryk. Der er sket en statistisk signifikant forøgelse i forekomsten af følgende sygdomme i nedennævnte kommuner. Forhøjet blodtryk: Herning Holstebro Horsens Odder Randers Skanderborg Skive Struer Syddjurs Hjertekrampe: Horsens Hjerneblødning/blodprop i hjernen: Favrskov Sukkersyge: Horsens Struer Kræft: Horsens Silkeborg Slidgigt/leddegigt: Ringkøbing-Skjern Silkeborg Syddjurs 36 region midtjylland

39 Helbred og sygdom Sundhedsprofil for region og kommuner Figur 2.11.s.a Forekomsten af kroniske sygdomme i Favrskov (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Hjerte-kar Udviklingen År - + Forhøjet blodtryk Hjertekrampe ,3-0, ,4 Blodprop i hjertet ,0 0, ,8 Hjerneblødning, blodprop i hjernen , ,4 Sukkersyge Kræft , Luftveje Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Astma , Allergi Muskel-skelet Slidgigt, leddegigt Knogleskørhed Diskusprolaps, rygsygdom , Psykiske lidelser Forbigående psykiske lidelser , Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser Nervesystem og sanseorganer Migræne, hyppig hovedpine , Tinnitus , Grå stær , Signifikant større/mindre Region midtjylland 37

40 Helbred og sygdom Figur 2.11.s.b Forekomsten af kroniske sygdomme i Hedensted (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Hjerte-kar Udviklingen År - + Forhøjet blodtryk Hjertekrampe Blodprop i hjertet ,6-0, ,6 Hjerneblødning, blodprop i hjernen ,8-0, ,9 Sukkersyge , Kræft , Luftveje Bronkitis, for store lunger, rygerlunger , Astma , Allergi Muskel-skelet Slidgigt, leddegigt Knogleskørhed Diskusprolaps, rygsygdom Psykiske lidelser Forbigående psykiske lidelser , Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser Nervesystem og sanseorganer Migræne, hyppig hovedpine , Tinnitus Grå stær region midtjylland

41 Helbred og sygdom Sundhedsprofil for region og kommuner Figur 2.11.s.c Forekomsten af kroniske sygdomme i Herning (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Hjerte-kar Udviklingen År - + Forhøjet blodtryk Hjertekrampe ,9 0, ,4 Blodprop i hjertet ,5 0, ,2 Hjerneblødning, blodprop i hjernen ,6 0, ,4 Sukkersyge Kræft ,4 Luftveje Bronkitis, for store lunger, rygerlunger , Astma , Allergi Muskel-skelet Slidgigt, leddegigt Knogleskørhed , Diskusprolaps, rygsygdom , Psykiske lidelser Forbigående psykiske lidelser , Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser , Nervesystem og sanseorganer Migræne, hyppig hovedpine Tinnitus Grå stær ,4 Signifikant større/mindre Region midtjylland 39

42 Helbred og sygdom Figur 2.11.s.d Forekomsten af kroniske sygdomme i Holstebro (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Hjerte-kar Udviklingen År - + Forhøjet blodtryk Hjertekrampe ,1 Blodprop i hjertet , ,6 Hjerneblødning, blodprop i hjernen ,3-0, ,4 Sukkersyge , Kræft ,7-0, ,8 Luftveje Bronkitis, for store lunger, rygerlunger , Astma , Allergi Muskel-skelet Slidgigt, leddegigt Knogleskørhed , Diskusprolaps, rygsygdom , Psykiske lidelser Forbigående psykiske lidelser , Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser , Nervesystem og sanseorganer Migræne, hyppig hovedpine Tinnitus , Grå stær Signifikant større/mindre 40 region midtjylland

43 Helbred og sygdom Sundhedsprofil for region og kommuner Figur 2.11.s.e Forekomsten af kroniske sygdomme i Horsens (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Udviklingen Hjerte-kar År - + Forhøjet blodtryk Hjertekrampe ,3 Blodprop i hjertet ,6 0, ,0 Hjerneblødning, blodprop i hjernen ,7-0, Sukkersyge Kræft ,6 Luftveje Bronkitis, for store lunger, rygerlunger , Astma , Allergi Muskel-skelet Slidgigt, leddegigt Knogleskørhed , Diskusprolaps, rygsygdom Psykiske lidelser Forbigående psykiske lidelser , Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser Nervesystem og sanseorganer Migræne, hyppig hovedpine Tinnitus Grå stær , Signifikant større/mindre Region midtjylland 41

44 Helbred og sygdom Figur 2.11.s.f Forekomsten af kroniske sygdomme i Ikast-Brande (aktuel sygdom og eftervirkninger). Udviklingen Hjerte-kar Udviklingen År - + Forhøjet blodtryk Hjertekrampe ,2-0, ,9 Blodprop i hjertet ,2 0, ,6 Hjerneblødning, blodprop i hjernen ,2-0, ,8 Sukkersyge , Kræft , Luftveje Bronkitis, for store lunger, rygerlunger , Astma , Allergi Muskel-skelet Slidgigt, leddegigt , Knogleskørhed , Diskusprolaps, rygsygdom Psykiske lidelser Forbigående psykiske lidelser , Psykisk sygdom, mentale forstyrrelser , Nervesystem og sanseorganer Migræne, hyppig hovedpine , Tinnitus Grå stær , region midtjylland