LEV- Randers Bent Lunø Hildursvej 5, 2.th Randers NV Tlf.nr

Transkript

1 Handicaprådet Randers Kommune LEV- Randers Bent Lunø Hildursvej 5, 2.th Randers NV Tlf.nr Tilkendelse af førtidspension til udviklingshæmmede efter 2013 Vi er bekymrede for Randers Kommunes praksis i forbindelse med tilkendelse af førtidspension til mennesker med udviklingshæmning. Det fremgår af Ankestyrelsens førtidspensionsstatistik og ligeledes jobindsats.dk, at Randers Kommune i de senere år har tilkendt langt færre førtidspensioner til udviklingshæmmede end tidligere. Før den nye førtidspensionsreform fra den 1. januar, 2013 ligger dette tal således på 46 i perioden , mens tallet er 8 i perioden altså en reduktion på ca. 80% i antallet af tildelte førtidspensioner efter reformen. Vi skal understrege, at Ankestyrelsen/Jobindsats baserer deres førtidspensionsstatistik på kommunernes indberetninger, og således er det Randers Kommunes egne tal, som fremhæves i ovenstående se bilag 1. Dette fald betyder, at der er udviklingshæmmede, som må leve af kontanthjælp og derfor har svært ved at få økonomien til at hænge sammen på grund af ofte høje huslejer i kommunens boliger, udgifter til mad og forbrug med videre. Desuden medfører det, at udviklingshæmmede presses ud i forskellige beskæftigelsesinitiativer såsom ressourceforløb og fleksjob. Det er desværre en yderst problematisk praksis, som er i strid med gældende lovgivning og Ankestyrelsens retningslinjer på området, og som fører til øget stress og dårlig trivsel hos udviklingshæmmede og deres pårørende. Klare regler for tilkendelse af førtidspension til udviklingshæmmede: Det fremgår af 16 i loven om social pension, at også borgere fra år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. Ankestyrelsen har endvidere præciseret i principafgørelse 68-14, hvornår det er tilstrækkeligt dokumenteret, at det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvikles, og at kommunen derfor bør tilkende førtidspension fra borgerens fyldte 18. år. En principafgørelse fungerer som en bindende retskilde, og alle kommuner er derfor forpligtede til at anvende som rettesnor i tilsvarende sager. Principafgørelsen omhandler en borger med udviklingshæmning, som er mentalt retarderet og har en adfærdsforstyrrelse inden for autisme-spektret. Ankestyrelsen lægger vægt på, at borgeren gennem sin barndom er blevet grundigt udredt. Således er det dokumenteret, at borgeren har et IQ-niveau på 68, læse- og regnefærdigheder på henholdsvis 1. klasses- og 3. klasses niveau, adfærdsforstyrrelser, markant nedsat funktionsevne samt manglende færdigheder i at kunne begå sig i uddannelse og i samfundet. Ankestyrelsen konkluderer på den baggrund, at der er helt åbenbart, at borgerens arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat i et omfang, så borgeren ikke kan blive selvforsørgende på arbejdsmarkedet herunder i et fleksjob. Ligeledes fastslår Ankestyrelsen, at det er formålsløst at iværksætte foranstaltninger med henblik på at afklare eller udvikle borgerens arbejdsevne. Kommunen burde derfor ifølge Ankestyrelsen have påbegyndt en sag om førtidspension, så afgørelsen og udbetalingen af

2 førtidspension kunne ske med virkning fra borgerens fyldte 18. år. Endelig slår Ankestyrelsen fast, at et 3- årigt STU-forløb ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at give afslag på førtidspension. Langt de fleste udviklingshæmmede har lignende udfordringer som borgeren i principafgørelsen og som er dokumenteret igennem forskellige undersøgelser. Derfor bør Randers Kommune være opmærksom på, om der på forhånd ligger dokumentation om den enkelte borger med udviklingshæmning, som er tilstrækkelig til at vurdere, at det er åbenbart formålsløst at udvikle vedkommendes arbejdsevne, og at der derfor skal tilkendes førtidspension fra det fyldte 18. år. Det forudsætter selvfølgelig også, at Randers Kommune igangsætter behandlingen af førtidspensionssagen i tide og dermed før borgeren fylder 18 år. I forbindelse med vores bekymring for ovennævnte har vi prøvet at finde svar på disse spørgsmål: 1. Førtidspension til mennesker med udviklingshæmning: Hvorfor tildeler kommunen færre førtidspensioner til mennesker med udviklingshæmning efter førtidspensionsreformen? jævnfør kommunens egne tal i statistikkerne (bilag 1) 2. Mennesker med udviklingshæmning i ressourceforløb: Hvor mange mennesker med udviklingshæmning er eller har været i ressourceforløb i 2015/16? Vi tog kontakt med forvaltningen i Randers Kommune, der kunne oplyse, at de ikke kunne finde nogle statistikker for udviklingshæmmede borgere i ressourceforløb. Ud fra egne data kunne man se, at der i december måned, 2016 var 7 personer i ressourceforløb som havde modtaget en ydelse fra handicapområdet. 3. Mennesker med udviklingshæmning i fleksjob: Dette spørgsmål er med, fordi nogle kommuner visiterer borgere med udviklingshæmning til såkaldte minifleksjob fremfor at åbne en sag om førtidspension. Her var forvaltningen også behjælpelig med at finde egne data frem, og kunne oplyse, at der i december måned, 2016 var 12 personer i fleksjob som havde modtaget en ydelse fra handicapområdet. Noget tyder på, at der må være en del borgere med udviklingshæmning på kontanthjælp i Randers Kommune, men hvor mange? Det vil vi meget gerne have oplyst. Alle mennesker med udviklingshæmning skal tilbydes førtidspension: I mange kommuner er der den fejlagtige opfattelse, at alle under 40 år herunder også udviklingshæmmede under 40 år ikke kan tildeles førtidspension. Kommunerne sender derfor en del udviklingshæmmede igennem ressourceforløb for at afklare kompetencer og ressourcer til at blive selvforsørgende på arbejdsmarkedet. a. Udviklingshæmmede under 40 år skal tilbydes førtidspension: Det står i loven, at personer i alderen år kan tildeles førtidspension! b. Mennesker med udviklingshæmning kan ikke blive selvforsørgende på arbejdsmarkedet: Nogle kan være i skånejob med førtidspension. Nogle vil kunne fungere i særligt tilrettelagt job med en mentor og støttefunktion, men de kan ikke blive selvforsørgende. Hvis enkelte mennesker med udviklingshæmning vil prøve sig selv af, rummer loven mulighed for, at udviklingshæmmede kan komme i afprøvningsforløb og samtidig modtage førtidspension. c. Giv førtidspension med det samme og spar unge udviklingshæmmede for udsigtsløse afprøvningsforløb: Udsigtsløse afprøvningsforløb skaber nederlag, modstand, dårlig psykisk trivsel og klientgørelse. Brug muligheden i loven for at undtage udviklingshæmmede for ressourceforløb. Det ender alligevel med en førtidspension før eller siden.

3 Giv udviklingshæmmede førtidspension og dermed en god start på voksenlivet: I mange politiske debatter ikke mindst på Christiansborg og i pressen er der ofte fremkommet synspunkter om, at man ikke kan være bekendt bare at parkere borgere på en førtidspension. Der argumenteres blandt andet med, at politikere og myndigheder har en forpligtelse til at give den enkelte borger en chance for at udvikle og udnytte sine ressourcer på arbejdsmarkedet. Denne opfattelse har slået rod i kommunerne også i forhold til udviklingshæmmede. Ofte argumenterer kommunerne med, at førtidspension vil føre til et inaktivt liv for udviklingshæmmede og være en hindring for deres rehabilitering. a. Førtidspension skaber ro om forsørgelsesgrundlaget og mulighed for et aktivt voksenliv: Det gør det muligt at planlægge voksenlivet. Det gør det muligt at få en bolig, der svarer til voksenlivet. Det sikrer økonomisk stabilitet og forebygger dermed kriminalitet. Det gør det muligt at spare op og blandt andet sikre alderdommen. b. Førtidspension skaber forudsætningen for rehabilitering: Rehabilitering handler om at få mulighed for at være til stede i eget liv og udvikle det på egne præmisser. Førtidspension er ikke en hindring for rehabilitering. Førtidspension skaber ro om forsørgelsesgrundlaget og muliggør derfor, at udviklingshæmmede har overskud til at opnå rehabilitering igennem målrettede aktivitets-, udviklings- og botilbud. Tilbyd korrekt, fyldestgørende og effektiv sagsbehandling om førtidspension: Ofte oplever udviklingshæmmede og deres pårørende, at de skal kende alle forhold i loven om førtidspension for at være sikre på, at kommunen yder korrekt rådgivning herunder respekterer og varetager udviklingshæmmedes rettigheder. I førtidspensionssager er de kommunale forvaltninger også tit meget dårlige til at udveksle relevante oplysninger. Desuden bruger kommunerne mange ressourcer på midlertidige og udsigtsløse tilbud til udviklingshæmmede, mens sagsbehandlingen om førtidspension står på. a. Det skaber tryghed og tillid, når kommunen påtager sig sit ansvar som myndighed: Det er en kommunal myndighedsopgave at kende alle forhold i loven om førtidspension. Det er en kommunal myndighedsopgave at oplyse udviklingshæmmede og pårørende om betingelser for tildeling af førtidspension herunder til unge under 40 år. Det skaber tryghed og tillid hos udviklingshæmmede og pårørende, når kommunen yder korrekt og fyldestgørende rådgivning om førtidspension. b. Tilbyd en effektiv sagsbehandling om førtidspension og brug de offentlige midler mere målrettet på de udviklingshæmmede: Opnå en hurtigere og effektiv sagsbehandling ved et langt bedre samarbejde mellem kommunens forvaltninger og brug af eksisterende oplysninger om udviklingshæmmede (specialskoler, specialundervisning, STU med videre). Træf de rigtige afgørelser med det samme og undgå afledte omkostninger i form af for eksempel midlertidige, mangelfulde boligtilbud og nedbrydelse af kommunale medarbejderes ressourcer og motivation. Overskydende midler og ressourcer som følge af en mere effektiv og hurtig sagsbehandling kan bruges til udvikling af bedre tilbud til udviklingshæmmede. Opsummering: Hvorfor tildeler kommunen færre førtidspensioner til mennesker med udviklingshæmning efter førtidspensionsreformen ( ) Hvorfor benytter kommunen sig af ressourceforløb, når der er mulighed for at undtage udviklingshæmmede for ressourceforløb? Hvorfor er der borgere med udviklingshæmning, der er visiteret til fleksjob? Hvor mange borgere med udviklingshæmning er på kontanthjælp, i stedet for at blive afklaret til en førtidspension?

4 Kan vi i LEV forsikre vore medlemmer om, at Randers Kommune arbejder ud fra de budskaber, der er nævnt her i vores brev? Er jobcentre med videre opmærksomme på at indhente og bruge al den viden og dokumentation om borgere med udviklingshæmning, som allerede foreligger om deres liv? I mange tilfælde har kommunens Børne- og Ungeforvaltning denne viden/dokumentation. Kan kommunen, hvis der er visiteret borgere med udviklingshæmning til minifleksjob, give eksempler på, hvordan det foregår? Hvordan finder kommunen dokumentation for: Arbejdsopgaver, som borgere med udviklingshæmning kan løse og den mængde arbejdstid som borgere med udviklingshæmning kan varetage? Hvilken arbejdsevne borgere med udviklingshæmning har? Hvad er ifølge kommunen en rimelig periode, inden for hvilken arbejdsevnen hos borgere med udviklingshæmning kan forventes at blive udviklet? Vi ser frem til at modtage jeres svar på vore spørgsmål, når I har haft lejlighed til at drøfte vores henvendelse. Venlig hilsen LEV Randers Bent Lunø Næstformand Bilag 1: Statistikker på tilkendelse af førtidspension

5

6

7