Dagslys i rum og bygninger. Kjeld Johnsen Jens Christoffersen
|
|
- Maja Beck
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008
2 Titel Dagslys i rum og bygninger Serietitel SBi-anvisning 219 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2008 Forfattere K. Johnsen, J. Christoffersen Sprog Dansk Sidetal 144 Litteraturhenvisninger Side 115 Emneord Dagslys, dagslysfaktor, vinduer, myndighedskrav, dagslysudnyttelse ISBN Fotos Omslagsillustration Layout Tryk Udgiver Se ved de enkelte fotos Mai-Britt Amsler Bo Amstrup Vestergaard Kolofon Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Dr. Neergaards Vej 15, DK-2970 Hørsholm E-post sbi@sbi.dk Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: SBi-anvisning 219: Dagslys i rum og bygninger. (2008) E-bog ISBN
3 Indhold Forord Introduktion Krav og anbefalinger...10 Bygningsreglement Arbejdstilsynet Dansk Standard Dagslyset i det fri...16 Solstråling ved jorden...16 Solstråling og dagslys på en bygningsflade i det fri...18 Dagslysets variation over dagen og året...20 Standardhimmeltyper til beregning af dagslysfaktorer Dagslyset på facaden Placering, orientering og form Dagslyset gennem vinduerne...35 Facadens funktioner...35 Vinduet som lyskilde...35 Tjekliste for dagslysprojektering Bestemmelse af dagslysfaktoren...50 Dagslysfaktoren...50 Dagslyskrav i Bygningsreglement Eftervisning af tilstrækkeligt dagslys ud fra rudeareal...56 Eftervisning af tilstrækkeligt dagslys ud fra dagslysfaktor...57 Forudberegnede dagslysfaktorer Korrektion af dagslysfaktoren...63 Korrektion for vinduesstørrelse, glasandel og glasprocent...63 Korrektion for rudens lystransmittans...65 Korrektion for vægtykkelse...69 Korrektion for skyggende omgivelser...70 Korrektion for fremspring omkring vinduet Korrektion for rummets middelreflektans...77 Korrektion for flere vinduesfag...81 Korrektion for inventar og indretning...82 Korrektion for solafskærmning...84 Reduktion for snavs på ruder Dagslys i rum med ovenlys og i atrier...88 Bestemmelse af dagslysfaktoren for rum med ovenlys...89 BSim til beregning af dagslysfaktorer i rum med ovenlyskupler 94 Artrier og glasoverdækninger
4 9. Sollysfaktorer til analyse af dagslysets variation Sollysfaktoren Lys i rummet i forhold til lys på facaden Litteratur BILAG A. Lystekniske grundbegreber, symboler og enheder B. Varighedskurver for belysningsstyrke på flader Dagslysets dækningsgrad C. Dagslysfaktorer for eksempelrum Bestemmelse af dagslysfaktorer D. Måling og vurdering af belysningsforhold Måling og vurdering af belysningsforhold Belysningsstyrke Luminans Reflektans Transmittans Måling af dagslysfaktor
5 Forord I de seneste år er der blevet stigende opmærksomhed på fordelene ved at udnytte dagslyset i bygninger. Ud over de æstetiske og oplevelsesmæssige kvaliteter, som dagslyset kan give os, er det også blevet en vigtig faktor i bestræbelserne på at reducere elforbruget til belysning. Elforbruget til belysning udgør op imod 30 % af det samlede energiforbrug både i den offentlige sektor og i privat kontor- og erhvervsbyggeri. Da elforbrug ganges med en faktor 2,5 i forhold til varmeforbrug i forbindelse med energirammeberegninger, vil en bevidst udnyttelse af dagslyset, kombineret med en effektiv lysstyring, ofte være et vigtigt led i overholdelsen af rammen. I energiberegninger bruger man ofte dagslysfaktoren som et simpelt mål for, hvor meget dagslyset kan bidrage til at dække lysbehovet i et rum. Anvisningen indeholder en serie forudberegnede dagslysfaktorer for en række rum under givne standardforudsætninger og forskellige vinduesstørrelser. Desuden gives der en detaljeret beskrivelse af, hvordan der kan korrigeres for forhold, som afviger fra disse forudsætninger. Anvisningen kan således både bruges til at fastlægge dagslysfaktoren i et rum eller en zone, til brug for energirammeberegninger og til at eftervise overholdelsen af Bygningsreglementets vejledning vedrørende kriterier for tilstrækkeligt lys på arbejdspladser. Anvisningen henvender sig til projekterende ingeniører og arkitekter, der kan bruge den som et enkelt redskab til analyse og dokumentation af dagslysforholdene i større bygninger eller ved større bygningsrenoveringer. Anvisningen er udarbejdet med støtte fra Erhvervs- og Byggestyrelsen samt Energistyrelsen. SBi vil gerne takke Civilingeniør Erwin Petersen for bidrag til anvisningen, ikke mindst til kapitel 8 Dagslys i rum med ovenlys og i atrier. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Afdelingen for Energi og Miljø Maj 2008 Søren Aggerholm Forskningschef 7
6 1 Introduktion Denne anvisning er tænkt som et værktøj til projekterende, der skal eftervise, at myndighedskrav vedrørende vinduer og dagslysforhold er overholdt. For almindelige rumtyper kan anvisningen direkte benyt tes til at beregne dagslyset under dimensionerende forhold, ligesom man kan beregne i hvilken grad dagslyset kan bidrage til at opnå et givet belysningsniveau, fx i arbejdstiden gennem hele året. For mere komplekse rum vil det ofte være nødvendigt at anvende edb-værktø jer til at bestemme dagslysforholdene, men også her vil anvisningen kunne anvendes til at korrigere for forhold, som disse værktøjer even tuelt ikke kan tage højde for. Anvisningens opbygning Anvisningen redegør i kapitel 2 Krav og anbefalinger for de myndig hedskrav og -vejledninger, som er gældende i Bygningsreglement 2008 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008) samt fra Arbejdstilsynet (Arbejdstilsynet, 2007 og 2008) og Dansk Standard (Dansk Standard, 2005). I kapitel 3 Dags lyset i det fri beskrives grundlaget for bereg ning af dagslyset i rum og bygninger, dvs. de meteorologiske forhold, sammenhængen mellem solstråling og dagslys, dagslysets variation over dagen og året og betydninger af forskelle i orientering. Endelig beskrives de internationalt fastlagte himmeltyper, der benyttes i di mensioneringssituationer. Kapitel 4 Dagslyset på facaden beskriver, hvorledes bygningens placering og orientering kan have betydning for den faktiske dags lysadgang til facaden. Skyggende omgivelser kan reducere dagsly set betydeligt, og planlægningen af bygningens form og rummenes dybde er afgørende for, hvor stor en del af lysbehovet, der kan dæk kes af dagslyset. Lyset skaber rummet, og i de tidligste faser af bygningsplanlæg ningen træffes de beslutninger, som er bestemmende for, hvordan det resulterende dagslys vil være i bygningen og de enkelte rum. Derfor giver kapitel 5 Dagslyset gennem vinduerne en overordnet be skrivelse af forhold, der bør tages stilling til i planlægningsfasen for at sikre, at dagslyset løfter rummets kvalitet, påvirker brugerne posi tivt og understøtter de planlagte aktiviteter. Kapitlet afrundes med en tjekliste for dagslysprojektering. I kapitel 6 Bestemmelse af dagslysfaktoren og kapitel 7 Korrek tion af dagslysfaktoren redegøres for, hvordan dagslysfaktoren kan 8
7 bestemmes i praksis, både gennem beregninger og ved målinger. Erfaringsmæssigt kan der være store forskelle mellem beregnede og målte dagslysforhold, især fordi de teoretiske forudsætninger ikke svarer til de faktiske forhold. Derfor præciserer kapitel 6 de forudsætninger, som skal være gældende ved eftervisning af, at en given dagslysfaktor kan overholdes, mens kapitel 7 beskriver, hvordan teoretisk beregnede dagslysfaktorer korrigeres efter de faktiske forhold. Mens kapitlerne 6 og 7 beskriver, hvordan man bestemmer dagslysfaktoren i rum med sidelys (lodrette vinduer), redegør kapitel 8 Dagslys i rum med ovenlys og i atrier for, hvordan man kan bestemme dagslysfaktoren i rum belyst gennem ovenlys eller via atrier. For at beregne i hvilken udstrækning dagslyset kan erstatte brugen af kunstlys i en bygning, må man have kendskab til dagslysadgangen til de enkelte rum, ligesom man må have data for dagslysets variation over året. Kapitel 9 Sollysfaktorer til analyse af dagslysets variation giver en beskrivelse af dagslysets variation og forskelle i lysindfaldet for forskellige orienteringer. Kapitlet viser, hvordan man for et rum med en given vinduesstørrelse og orientering kan bestemme, i hvor stor en del af fx arbejdstiden belysningsstyrken fra dagslyset vil overstige en ønsket værdi. 9
8 2 Krav og anbefalinger Dette kapitel giver en oversigt over de myndighedskrav, der findes vedrørende vinduer og dagslysforhold. Der er tale om krav og vejled ninger fra Erhvervs- og Byggestyrelsen (Bygningsreglement 2008), Arbejdstilsynet og Dansk Standard. Myndighedskrav ændres fra tid til anden. Det er derfor den projek terendes ansvar at holde sig orienteret om, hvorvidt der er ændringer i forhold til de krav, der er angivet i dette kapitel. Bygningsreglement 2008 De vigtigste krav i Bygningsreglement 2008 (Erhvervs- og Bygge styrelsen, 2008) vedrørende vinduer og dagslys er gengivet i tabel 1. Tabellen gengiver også den vejledningstekst, der er knyttet til kra vene, samt giver kommentarer og henvisninger til de relevante afsnit og sider i nærværende anvisning. Tabel 1. Krav og vejledning i Bygningsreglement 2008 med henvisninger til anvisningen. BR Kravtekst BR vejledning BR Kapitel 3: Bygningers indretning Afsnit 3.4 Andre bygninger end beboelsesbygninger Afsnit Generelt Stk. 2. I bygninger, hvori der indrettes ar Af 61 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse bejdssteder, som er omfattet af lov om ar nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejds bejdsmiljø, skal arbejdsrum indrettes i over steders indretning fremgår, hvilke arter af ensstemmelse med kravene i kap , og erhvervsbyggerier, der skal byggesagsbe der skal indrettes wc-rum og baderum samt handles af kommunalbestyrelsen uden Ar udenomsrum i overensstemmelse med be bejdstilsynets medvirken. Bekendtgørelsen stemmelserne i kap og er gengivet i bilag 2. I tilknytning til bekendt Arbejdsstedet skal endvidere overholde gørelsen har Arbejdstilsynet udsendt en kravene i Arbejds ministe riets bekendtgø række vejledninger og anvisninger, hvortil relse om faste arbejdssteders indretning der henvises. vedrørende færdselsveje og -arealer, Opmærksomheden henledes på, at arbejdsrum, temperaturforhold m.v., dispensation i medfør af byggelovens 22 ventilation, belysning, vedligeholdelse og alene kan meddeles inden for kommunalbe rengøring samt velfærdsforanstaltninger, styrelsens kompetenceområde i henhold til herunder spiseplads, håndvaske, garderobe byggeloven. og omklædningsrum, baderum, hvileplads og soveplads. Kommentarer og henvisning til denne anvisning Tjekliste for dagslysprojekte ring i tabel 7 side
9 BR Kravtekst BR Kapitel 6: Indeklima Afsnit 6.5 Lysforhold Lysforhold. Generelt Stk. 1. Arbejdsrum, opholdsrum, beboelsesrum og fælles adgangsveje skal have til fredsstillende lys, uden at det medfø rer unødvendig varmebelastning. BR vejledning (Tabel 1. Krav og vejledning...fortsat) Kommentarer og henvisning til denne anvisning Tjekliste for dagslysprojekte ring i tabel 7 side Dagslys Stk. 1. Arbejdsrum, opholdsrum i insti tutioner, undervisningslokaler, spiserum samt beboelsesrum skal have en sådan til gang af dagslys, at rummene er vel belyste. (6.5.2, stk.1) I arbejdsrum kan dagslyset i almindelighed anses for at være tilstræk keligt, når rudearealet ved sidelys svarer til mindst 10 pct. af gulvarealet eller ved Afsnit Eftervisning af tilstræk keligt dagsl ys ud fra rudeareal side 56. Vi nduer skal udføres, placeres og eventuelt ovenlys mindst 7 pct. af gulvarealet, for Velbelyste rum er ikke kun et afskærmes, så solindfald gennem dem ikke udsat at ruderne har en lystransmittans på spørgsmål om en høj belys medfører overophedning i rummene, og så mindst 0,75. De 10 pct. og 7 pct. er vejle ningsstyrke eller høj dagslys gener ved direkte solstråling kan undgås. dende ved normal placering af bygningen faktor, men drejer sig i lige så samt normal udformning og indretning af høj grad om lysets fordeling, lokalerne. Såfremt vinduestypen er ukendt, lysets egenskaber (rettet og kan omregning fra karmlysningsareal til diffust lys) samt luminansfor rudeareal ske ved at multiplicere karmlys ningsarealet med faktoren 0,7. Rudearealet skal forøges forholdsmæssigt ved reduceret lysgennemgang (fx solafskærmende ruder) eller formindsket lysadgang til vinduerne (fx ved tætliggende bygninger). Dagslyset kan ligeledes anses for at være tilstrækkeligt, når det ved beregning eller måling kan ef tervises, at der er en dagslysfaktor på 2 pct. ved arbejdspladserne. Ved bestemmelse af dagslysfaktoren tages der hensyn til de faktiske forhold, herunder vinduesudform ning, rudens lystransmittans, samt rummets og omgivelsernes karakter. Der henvises til By og Byg Anvisning 203: Beregning af dagslys i bygninger samt SBi-anvisning 219: 'Dagslys i rum og bygninger' (Johnsen & Christoffersen, 2008). delingen i rummet. Bestemmelse af dagslysfaktor side 50 og afsnittet Eftervisning af tilstrækkeligt dagslys ud fra dagslysfaktor side 57. Kriteriet vedr. en dagslysfak tor på 2,0 vil normalt være stærkere end kriteriet vedr. glasareal. Teoretisk beregnede dagslysfaktorer skal normalt korrigeres for en række fakti ske forhold i det konkrete tilfælde, se kapitel 7: Korrektion af dagslysfaktoren. Stk. 2. Arbejdsrum, opholdsrum i institutioner, undervisningslokaler, spiserum samt beboelsesrum skal forsynes med vinduer, der er anbragt, så personer i rummene kan se ud på omgivelserne. Afsni t Udsyn side 41. Arbejds rum, der primært belyses via ovenlys, bør altid forsynes med sidevinduer, således at der etableres udsyn til omgi velserne, se side 88. Stk. 3. Kravet om dagslysadgang kan fraviges, når opfyldelsen vil betyde en af gørende ulempe for virksomhedens drift, fx hvor produktionens art ikke tillader dagslys. 11
10 (Tabel 1. Krav og vejledning...fortsat) BR Kravtekst BR vejledning BR Kapitel 7: Energiforbrug Afsnit 7.2 Energiramme for bygninger Afsnit Energirammer for kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger, der ikke er omfattet af Stk. 1. Bygningens samlede behov for tilført For kontorer, skoler, institutioner og andre energi til opvarmning, ventilation, køling, bygninger kan energirammen udtrykkes varmt brugsvand og belysning pr. m 2 opvar således: met etageareal må højst være 95 kwh/m 2 ( /A) kwh/m 2 pr. år, pr. år tillagt 2200 kwh pr. år divideret med hvor A er det opvarmede etageareal. det opvarmede etageareal. Bilag 6. Energistyrelsen har besluttet, at der til brug for vurdering af bygningers energirammer anvendes en faktor på 2,5 ved sammenvejning af el med henholdsvis gas, olie og fjernvarme. Kommentar og henvisning til denne anvisning Kapitel 9: Sollysfaktorer til analyse af dagslysets varia tion. 12
11 Arbejdstilsynet Arbejdstilsynets At-Vejledning A.1.11 (Arbejdstilsynet, 2007), som op lyser om krav til arbejdsrum, hvori der beskæftiges ansatte, angiver i pkt. 7 og 8 kravene vedrørende dagslysforhold og udsyn. At-Vejled ning A.1.2 (Arbejdstilsynet, 2008) vejleder om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger, herunder generel vejledning om lyset i rummet, blænding samt kunstlys, jf. tabel 2. Tabel 2. Uddrag af Arbejdstilsynets vejledninger vedrørende lys og indeklima med kommentarer og henvisninger til nærvæ rende anvisning. At-vejledning A.1.11, juni Arbejdsrum på faste arbejdssteder. (Arbejdstilsynet, 2007). Kommentarer og henvisning til denne anvisning 7. Dagslys Der skal være en tilstrækkelig tilgang af dagslys til arbejdsrum. Dagslystilgangen vil normalt være tilstrækkelig, når vin ningsreglementer, hvor der opereredes med karmlysnings duesarealet ved sidelys svarer til mindst 10 pct. af gulvarealet areal imod de nugældende, hvor der anvendes rudeareal. Vejledningen knytter sig til bestemmelser i tidligere byg eller ved ovenlys mindst 7 pct. En anden udformning er imidlertid mulig. De 10 pct. og 7 pct. er en vejledning, der ved normal placering af bygningen og normal udformning af lokalerne normalt vil give acceptable forhold. Der kan dog forekomme situationer, hvor en sådan dagslystilgang ikke kan anses for tilstrækkelig. Omvendt kan forholdene efter omstændighederne anses for forsvarlige, når det ved beregning eller måling kan eftervises, at der er en dagslysfaktor på 2 pct. ved arbejdspladserne. Det kan således efter omstændighederne accepteres, at dagslystilgangen er indirekte (flere lag glas med rum imellem, fx i overdækkede gader i storcentre). Vinduesarealet skal forøges forholdsmæssigt ved reduceret lysgennemgang (fx tonede vinduer) eller formindsket lysadgang til vinduerne (fx ved tætliggende bygninger). Arbejdsrum kan indrettes uden dagslystilgang, hvor der foregår arbejde, der ikke tillader dagslys, fx på grund af lysfølsomme produkter, som ved visse former for medicin fremstilling. Det samme gælder helt eller delvis, hvis kravet om dagslystilgang eller udsynsmulighed vil betyde en afgø rende ulempe for virksomhedens drift, fx på grund af krav om konstant temperatur/fugtighed i rummet eller på grund af tyverisikring. Vinduer og ovenlys skal være udført, placeret og eventuelt afskærmet således, at de ikke medfører blænding, overophedning eller generende kuldenedfald. Vær også opmærksom på blænding fra reflekser. Det skal sikres, at vinduer, der kan åbnes, ikke udgør en sikkerhedsmæssig risiko. Det er derfor ofte nødvendigt at etablere udvendig solafskærmning ved vinduer med direkte sollysindfald. Det gælder således ved vinduer mod øst, syd og vest, og især hvis glasarealet udgør en væsentlig del af vægarealet. Indirekte dagslys via glasoverdækkede arealer bør både vurderes ud fra reduktionen i det tilgængelige dagslys og ud fra forringelsen af udsynet fra de aktuelle rum. Dagslysadgangen reduceres ganske betragteligt, selv gennem lette konstruktioner, jf. afsnit Atrier og glasover dækninger side 96. Afsnit Rudetype og solafskærmning side 43 samt afsnit Blænding side
SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008
SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 Dagslys i rum og bygninger Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereDagslys i energioptimerede bygninger
Dagslys i energioptimerede bygninger Thomas Nørgaard arkitekt maa CHRISTENSEN & CO ARKITEKTER . Fornemmelse for lys Formen og rummet Dagslys i energioptimerede bygninger . Fornemmelse for lys Materialitet
Læs mereLys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk
Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø
Læs mereBeregning af dagslys i bygninger
By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger Jens Christoffersen Kjeld Johnsen Erwin Petersen 1. udgave, 2002 Titel Beregning af dagslys i bygninger Serietitel By og Byg Anvisning 203 Udgave
Læs mereDansk Center for Lys www.centerforlys.dk
Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om
Læs mereDansk Center for Lys UNGT LYS
Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,
Læs mereSTATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING UDGAVE 2016
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING 264 1. UDGAVE 2016 Solafskærmninger Kjeld Johnsen SBi-anvisning 264 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg
Læs mereLys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen
Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen SBi-anvisning 238 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011
Læs mereHvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København
Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Indeklimaets Temadag 2017 Teknologisk Institut 26.9.2017 Fra introduktionen: Hvad er afgørende for,
Læs mereUngt Lys. Dansk Center for Lys
Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,
Læs mereSolafskærmninger. Kjeld Johnsen
Solafskærmninger Kjeld Johnsen SBi-anvisning 264 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Solafskærmninger Serietitel SBi-anvisning 264 Format E-bog Udgave 1. udgave Udgivelsesår
Læs mereSBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006
SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold
Læs mereBilag A. Indholdsfortegnelse
Bilag A Fortolkning af visse bestemmelser i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006. Indholdsfortegnelse
Læs mereArbejdsrum på faste arbejdssteder
Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.11 Juni 2007 Erstatter august 2004 Denne vejledning om Arbejdsrum på faste arbejdssteder oplyser om krav til arbejdsrum, hvori der beskæftiges ansatte.
Læs mereLys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører
Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende
Læs mereSBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008
SBi-anvisning 220 Lysstyring 1. udgave, 2008 Lysstyring Claus Reinhold Steen Traberg-Borup Anette Hvidberg Velk Jens Christoffersen SBi-anvisning 220 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Læs mereSBi-anvisning 228 Asbest i bygninger. Regler, identifikation og håndtering. 1. udgave, 2010
SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger Regler, identifikation og håndtering 1. udgave, 2010 Asbest i bygninger Regler, identifikation og håndtering Torben Valdbjørn Rasmussen (red.) Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereBYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS
BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI
Læs mereLys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 10. marts 2008
Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Nyt Bygningsreglement BR08 Ikrafttræden 1/2 2008 Indtil 1/8 2008 kan både BR95 og BR08 anvendes Efter 1/8 2008 anvendes udelukkende BR08 Hvad er der
Læs mereLyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk
Lyskvalitet og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Problem: vi har begrænsede energi-resourcer kunstlys bruger energi hele
Læs mereAt-VEJLEDNING. Arbejdsrum på faste arbejdssteder
At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.11 Arbejdsrum på faste arbejdssteder Juni 2007 Erstatter august 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereLys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus. Lys og sundhed
Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus Lys og sundhed BEFREITES WOHNEN LICHT OEFFNUNG Simultan farvekontrast Lys som synsskabende faktor Lys som sundhedsskabende faktor (6.5.1, stk. 1) BR 2008
Læs mereVandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad
Vandinstallationer dimensionering Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 235 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer dimensionering Serietitel SBi-anvisning
Læs mereArbejdsrum på faste arbejdssteder
4.3 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse fx til brug i program- og i projektgranskningsfasen Arbejdsrum 1 på faste arbejdssteder 2 Placering og indretning 1 Bliver alle rum indenfor virksomhedens
Læs mereBR s nye energibestemmelser
BR s nye energibestemmelser (Dokumentation iflg. SBI-anvisning 213 og Be06, samt energimærkning af nye og gamle bygninger) Vibeke Clausen, Lysteknisk Selskab EU-direktiv: Energy Performance of Buildings
Læs mereDagslys- og udsynskrav i BR18. Helle Foldbjerg Rasmussen MicroShade A/S
Dagslys- og udsynskrav i BR18 Helle Foldbjerg Rasmussen MicroShade A/S Indhold BR18 krav Udsyn Dagslys Eftervisning af de nye dagslyskrav Konsekvenser af de nye dagslysregler i BR18 7 February 2019 2 Udsynskrav
Læs mereErfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet
Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk
Læs mereSBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009
SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik 1. udgave, 2009 Tagboliger byggeteknik Ernst Jan de Place Hansen (red.) SBi-anvisning 226 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Tagboliger
Læs mereSBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger
SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 39 Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg
Læs mereVi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.
Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres
Læs mereDagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU
Dagslys Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet Kjeld Johnsen, SBi, AAU Lys og Luft - Potentialer og udfordringer på indeklimaområdet 10. juni 2010 Potentialer Trivsel Læring Produktivitet
Læs mereSBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008
SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel
Læs mereSe lyset: dagslys og kunstlys
Se lyset: dagslys og kunstlys Kjeld Johnsen, SBi, AAU-Cph Kontormiljø.2014 Se lyset: Dagslys og kunstlys Oversigt Dagslys og potentialer Hvorfor er (dags-)lyset så vigtigt? - Lys og døgnrytme Hvordan bygger
Læs mereVandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad
Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 234 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse
Læs mereByggematerialer med asbest
SBi-anvisning 229 Byggematerialer med asbest 1. udgave, 2010 Byggematerialer med asbest Torben Valdbjørn Rasmussen (red.) Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2010 Titel Byggematerialer
Læs mereINDEKLIMA OG GLAS BR-krav
INDEKLIMA OG GLAS BR-krav VEJLEDNING 1. Indledning Denne information giver en oversigt over vigtige emner, som indgår i beskrivelsen af valg af glas for at opnå et godt indeklima, primært i forbindelse
Læs mereLys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007
Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø
Læs mereLYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen
Læs mereUngt Lys. Dansk Center for Lys. Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner
Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,
Læs mereVejledning til beregning af dagslys i rum og bygninger med MicroShade
Vejledning til beregning af dagsls i rum og bgninger med MicroShade Dette er en vejledning til beregning af dagsls i rum og bgninger ved brug af MicroShade. Vejledningen beskriver mndighedskrav og -vejledninger
Læs mereLydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel
Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel SBi-anvisning 245 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014
Læs mereEnergirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet
Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler
Læs mereTILGÆNGELIGE ETAGEBOLIGER INDLEDENDE SPØRGSMÅL
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE ETAGEBOLIGER INDLEDENDE SPØRGSMÅL SBI-ANVISNING 262 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige etageboliger indledende spørgsmål Søren Ginnerup
Læs mereTILGÆNGELIGE FRITLIGGENDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE FRITLIGGENDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL SBI-ANVISNING 260 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige fritliggende boliger indledende spørgsmål
Læs mereBygningers energibehov
Bygningers energibehov Beregningsvejledning Søren Aggerholm Karl Grau SBi-anvisning 213, 4. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Bygningers energibehov Undertitel Beregningsvejledning
Læs mereFundering af mindre bygninger
SBi-anvisning 231 Fundering af mindre bygninger 1. udgave 2011 F* d F F neg F neg ~ 0 R s R s OSBL R b 10 20 30 W ( R c;k = R dyn;k = R dyn;m / Fundering af mindre bygninger Erik Steen Pedersen (red.)
Læs mereTEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER
TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,
Læs mereBygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005
Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de
Læs mereANALYSE: LYS GRUPPE
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lys i lejligheder... 3 2.1 Placering, orientering & indretning... 3 2.2 Valg af lysåbninger og glasareal... 4 2.2.1 Vinduesareal for alrum:... 4 2.2.2 Vinduesareal
Læs mereVejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lys som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.
Lys Denne DCUM-vejledning handler om lys i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning lys i dagtilbud har, lysets påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver påvirket af indeklimaforhold.
Læs mereTILGÆNGELIGE SAMMENBYGGEDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE SAMMENBYGGEDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL SBI-ANVISNING 261 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige sammenbyggede boliger indledende spørgsmål
Læs mereDokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation
SBi-anvisning 223 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation 1. udgave, 2009 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation
Læs mereVandinstallationer installationsdele og anlæg
SBi-anvisning 236 Vandinstallationer installationsdele og anlæg 1. udgave 2011 0 10 20 30 40 50 60 70 Vandinstallationer installationsdele og anlæg Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 236
Læs mereANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER
BILAG 1 ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER Dette notat er en analyse af, om dagslysværktøjet fortsat skal anvendes, herunder om det bør bruges direkte
Læs mereBy og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002
By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering 1. udgave, 2002 2 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering Karl Terpager Andersen
Læs mereHvem er EnergiTjenesten?
Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap
Læs mereLydisolering mellem boliger nybyggeri
SBi-anvisning 237 Lydisolering mellem boliger nybyggeri 1. udgave 2011 Lydisolering mellem boliger nybyggeri Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer SBi-anvisning 237 Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereEU direktivet og energirammen
EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav
Læs mereKorroderede trådbindere i murværk
SBi-anvisning 211 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare og vejledning i eftermontering af nye bindere 1. udgave, 2005 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare
Læs mereSolafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.
Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store
Læs mereTILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING SBI-ANVISNING 249 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige boliger indretning Lone Sigbrand Philip Henrik Jensen SBi-anvisning
Læs mereAdministration og dispensationer af regler inden for bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning
Administration og dispensationer af regler inden for bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning At-intern instruks IN-18-12 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig
Læs mereDer stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.
Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,
Læs mereVejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lys som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.
Lys Denne DCUM-vejledning handler om lys på skoler og uddannelsessteder. en beskriver, hvorfor lys er vigtigt, samt forskellen på dagslys og kunstigt lys. Herudover beskrives, hvilke lovmæssige krav der
Læs mereAB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER
AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER 35 43 10 10 PETER JAHN & PARTNERE A/S pjp@pjp.dk HJALMAR BRANTINGS PLADS 6 www.pjp.dk 2100 KØBENHAVN Ø Formål og læsevejledning
Læs mereVandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad
Vandinstallationer installationsdele og anlæg Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 236 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer installationsdele
Læs mereVinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Felt- og spørgeskemaundersøgelse. Generelt om kontor og indeklima
Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Lyset, og i særlig grad dagslyset, har altid været omtalt som en meget væsentlig faktor for vores oplevelse af rum. Ikke
Læs mereBR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet
BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet Dansk Betonforening - IDA Ingeniørhuset Onsdag den 12. marts 2008 Mikael Mortensen Bygningsreglement 2008 Sammenskrivning af
Læs mereKorrosion i vvs-installationer
SBi-anvisning 227 Korrosion i vvs-installationer 1. udgave, 2009 Korrosion i vvs-installationer Erik Brandt (red.) SBi-anvisning 227 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Korrosion
Læs mereDet forudsættes, at dagslyset i de nye tagboliger opfylder kravene i BR18.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT Bilag 4 Notat om lysforhold Notatet skal oplyse nærmere om lovgrundlaget for at regulere tagboliger ud fra den byggelovmæssige helhedsvurdering
Læs mereANVISNING OM BYGNINGSREGLEMENT 2015
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN ANVISNING OM BYGNINGSREGLEMENT 2015 SBI-ANVISNING 258 2. UDGAVE 2016 Anvisning om Bygningsreglement 2015 Ernst Jan de Place Hansen (red.)
Læs mereDokumentation af bærende konstruktioner
Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation Niels-Jørgen Aagaard Bent Feddersen SBi-anvisning 223, 2. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Læs mereDagslys. Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S
Dagslys Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S Title/Department/Archive/Author 1 Visual aspects of light M. Knoop
Læs mereAnvisning om Bygningsreglement Ernst Jan de Place Hansen (red.)
Anvisning om Bygningsreglement 2015 Ernst Jan de Place Hansen (red.) SBi-anvisning 258, 2. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Anvisning om Bygningsreglement 2015 Serietitel
Læs mereDagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København
Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-
Læs mereNye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereRADONSIKRING AF EKSISTERENDE BYGNINGER
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN RADONSIKRING AF EKSISTERENDE BYGNINGER SBI-ANVISNING 247 2. UDGAVE 2016 Radonsikring af eksisterende bygninger Torben Valdbjørn Rasmussen
Læs mereDiagrammer & forudsætninger
ARKITEKTURENERGIRENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING: DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i ii ii ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING:
Læs mereDAGSLYSET SOM INDEKLIMAPARAMETER
DAGSLYSET SOM INDEKLIMAPARAMETER Dagslys har betydning for såvel fysisk som psykisk velbefindende. Uden dagslys vil selv det bedste indeklima i længeden vurderes som utilstrækkeligt. Dagslyset kan ikke
Læs mereTagboliger byggeteknik. Ernst Jan de Place Hansen (red.)
Tagboliger byggeteknik Ernst Jan de Place Hansen (red.) SBi-anvisning 226 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Tagboliger byggeteknik Serietitel SBi-anvisning 226 Udgave 1. udgave
Læs mereDAGSLYSFORHOLD I DAGSINSTITUTIONER. Forfatter: Torben Madsen. Vejleder: Bo Sørensen
DAGSLYSFORHOLD I DAGSINSTITUTIONER Forfatter: Torben Madsen. Vejleder: Bo Sørensen 7. Semester speciale, Bygningskonstruktøruddannelsen, VIA University College, Aarhus. Afleveringsdato: 25-10-2013 TITELBLAD
Læs mereAfløbsinstallationer anlæg og komponenter. Erik Brandt Inge Faldager
Afløbsinstallationer anlæg og komponenter Erik Brandt Inge Faldager SBi-anvisning 256 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Afløbsinstallationer anlæg og komponenter Serietitel
Læs mereHøringssvaret er opbygget i to dele: en række generelle kommentarer, og dernæst en gennemgang af de kapitler, hvortil FRI har kommentarer.
Erhvervs- og Byggestyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Dok.nr: 47986 v1 Ref.: REG/hg E-mail: REG@FRINET.DK 6. maj 2010 Høringssvar til Bygningsreglement 2010 BR10 Foreningen af Rådgivende Ingeniører,
Læs mereKravspecifikation A+E:3D Software
Side 1 af 1 Bilag9/projektnr.343 049, 1 Side 2 af 2 Indholdsfortegnelse Tilføjelser... 4 Punktertildiskussion... 4 Rapport... 4 Introduktion... 5 Hvilkeproblemerskalprogrammetløse?... 5 Målgruppe... 5
Læs mereEnergirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer
Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10
Læs mereOPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift
Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...2 2 METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG...3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS
Læs mereSBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009
SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger 1. udgave, 2009 Etablering af tagboliger Ernst Jan de Place Hansen (red.) Lis Strunge Andersen (red.) SBi-anvisning 225 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg
Læs mereEfterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller
Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 Titel Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Serietitel
Læs mereEnergibesparelse og komfort. Servodan A/S, når naturens ressourcer skal udnyttes optimalt
Energibesparelse og komfort Servodan A/S, når naturens ressourcer skal udnyttes optimalt Program Servodan A/S Hvorfor lysstyring? Energirammer ifølge BR 95 Bygningers energibehov til belysning Løsningsmetoder
Læs mereAFLØBSINSTALLATIONER ANLÆG OG KOMPONENTER
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN AFLØBSINSTALLATIONER ANLÆG OG KOMPONENTER SBI-ANVISNING 256 1. UDGAVE 2015 Afløbsinstallationer anlæg og komponenter Erik Brandt Inge Faldager
Læs mereLøsninger der skaber værdi
UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk
Læs mereÆldre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen
Ældre murværks styrkeegenskaber Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen SBi-anvisning 248 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Ældre murværks styrkeegenskaber Serietitel SBi-anvisning
Læs mereSBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009
SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger 1. udgave, 2009 Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning
Læs mereSBi 2011:15. Integreret regulering af solafskærmning, dagslys og kunstlys
SBi 2011:15 Integreret regulering af solafskærmning, dagslys og kunstlys Integreret regulering af solafskærmning, dagslys og kunstlys Kjeld Johnsen Jens Christoffersen Henrik Sørensen Gilbert Jessen SBi
Læs mereFolketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008
Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer
Læs mereÆLDRE MURVÆRKS STYRKEEGENSKABER
STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN ÆLDRE MURVÆRKS STYRKEEGENSKABER SBI-ANVISNING 248 1. UDGAVE 2015 Ældre murværks styrkeegenskaber Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen
Læs mereModelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 403 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsøkonomi Sagsbeh.: DEPNOU Sags nr.: 1202706 Dok. Nr.: 973862 Dato: 14.
Læs mereUDFORDRINGER I FREMTIDENS LAVENERGIBYGGERI
MILJØFORUM FYN ÅRSMØDE 2012 UDFORDRINGER I FREMTIDENS LAVENERGIBYGGERI JOHANNES THUESEN, RAMBØLL DANMARK A/S LAVENERGIBYGNINGER SCENEN ER SAT: UDVIKLING FREM MOD 2020 Energiforliget af 21. februar 2008:
Læs mereDit redskab til energirigtigt byggeri. A+E:3D er et redskab for arkitekter, med henblik på a t arkitekter, ingeniører og
STARTSIDE Dit redskab til energirigtigt byggeri A+E:3D er et redskab for arkitekter, med henblik på a t arkitekter, ingeniører og forskellige arkitektonis ke, geometriske og formmæssige løsningsmodeller
Læs mereBR 08 De vigtigste ændringer. Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking
BR 08 De vigtigste ændringer Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking Bygningsreglement 2008 BR 08 erstatter: BR 95 + 15 tillæg BR-S 98 + 12 tillæg Ikrafttræden 1. februar Overgangsperiode til 1.
Læs mere