Stresspolitik i C-SS i Ballerup Kommune. 1

Transkript

1 1 Formålet med vores stresspolitik er at sikre: At stress er et problem vi alle har ansvar for at løse At forebygge stress At vi har opmærksomhed på uhensigtsmæssig stress At vi tidligt sætter ind overfor eventuelle stresssymptomer (bilag 4) At alle kan genkende en stressramt kollega (bilag 3) At vi handler hensigtsmæssigt og omsorgsfuldt overfor kolleger der får vedvarende symptomer på stress. At nedsætte sygefravær som har årsag i stress At bevare høj trivsel og arbejdsglæde i Hjælpemidler og Visitation. Definition af stress: Se bilag 1 Ansvar Lederniveau Som leder i C-SS har du ansvar for, at fremme god trivsel på arbejdspladsen. Hvis der er behov for forbedringer hos den enkelte ansatte eller grupper af ansatte, har du som leder et ansvar for, at gribe ind og sikre, at der handles på en sådan måde, at trivslen forbedres. Som leder har du indflydelse på, og ansvar for, de holdninger og værdier der præger arbejdspladsen. Det betyder, at du som leder selv skal gå foran, kende dit eget stressniveau og skal være lydhør overfor andres tilkendegivelser om eget stressniveau/adfærd, deltage aktivt i møder vedrørende trivsel og være lydhør over for ansattes udmeldinger. Lederen skal ligeledes sikre åbenhed i gruppen om sygemeldte kolleger. Jævnfør Stresspolitik - Overordnet retningslinje for arbejdet med stress på arbejdspladsen 2008 har lederne pligt til, at indkalde en medarbejder til en stress-forebyggende samtale. Det skal ske når lederen er blevet opmærksom på en række stress-symptomer hos medarbejderen, eller det kan være fordi lederen generelt oplever, at medarbejderen ikke trives og har svært ved, at nå de opgaver som det forventes. Teamniveau Som medarbejder skal du til stadighed være bevidst om dit ansvar som medskaber af det gode psykiske arbejdsmiljø. Det gøres bl.a. ved at: Være tydelig i gensidige forventninger i forhold til opgaver, ansvar og samarbejde. Sikre en god planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet og overholdelse af den, såvel for dig, som for resten af gruppen. Skabe klarhed over handleansvar i konkrete sager og med handlereferat ved behov. Være rummelig om dine og dine kollegaers trivsel. Se bilag 3 og 4. Som ansvarlig ansat er du opmærksom på kollegaers trivsel.

2 2 Som ansat bør du ligeledes bruge de formelle systemer i organisationen for, at få sat stressproblematikker på dagsordenen, fx MED-organisationen, APV- og MUS-samtaler, samt stressevejleder. Tale om gode og dårlige oplevelser i forbindelse med samarbejdsrelationer og opgaveløsning. Hvis en kollega trives dårligt er det kollegaernes medansvar at: At tale med kollegaen om dette. Tage kontakt til nærmeste leder. Den enkelte ansatte i C-SS Skal have fokus på egne symptomer på stress/dårlig trivsel, og være modtagelig overfor vejledning. Kende egne stresstegn (bilag 3) Melde klart ud, hvis stress ser ud til, at blive et problem til både leder, kollegaer. Sige fra og bede om hjælp hvis der ikke er overensstemmelse mellem faglige og personlige ressourcer. Se bilag 2 for gode råd. Forebyggelse: At forebygge kronisk stress på arbejdspladsen handler dybest set om, at ledelse og medarbejdere tager ansvar for sig selv og hinanden og, at ledelsen i samarbejdet med medarbejderne i den løbende planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet sikrer, at der hele tiden er balance eller hurtigt bliver genoprettet balance mellem krav og resurser på arbejdspladsen, mellem løsning af opgaver og de menneskelige resurser der er til rådighed. Der skal laves en konkret forebyggende handleplan for stress, som sættes ind i det eksisterende årshjul. Årshjulet udarbejdes på MED-møder inden årets påbegyndelse og i forbindelse med dette, evalueres sidste års indsats. Oplæg på Personalemøde efterfølgende. Nyansatte: Nyansatte bliver af AMR i C-SS introduceret til arbejdsmiljøområdet, herunder vores stresspolitik. I Øvrigt Se desuden Stresspolitik - Overordnet retningslinje for arbejdet med stress på arbejdspladsen 2008

3 3 Hvid du har brug for yderligere information om stress, så kontakt din nærmeste leder, AMR/TR eller stressvejleder. Det kan i nogle tilfælde være godt, at få fortalt den nærmeste organisationen, at en kollega er ramt af stress. Lederen kan foreslå, at give AMR og/eller TR besked om fraværet hvis medarbejderen ønsker det. Du er under alle omstændigheder altid velkommen til, at kontakte din AMR/TR.

4 4 Bilag 1: (uddrag fra Overordnet retningslinje for indsatsen mod arbejdsbetinget stress i Ballerup Kommune 2008) Stress er ikke en sygdom i sig selv. Tværtimod er stress en sund og nødvendig fysiologisk reaktion, som gør os parate til, at yde vores bedste. Men stress over en længere periode fx en måned (kronisk stress) er usundt og kan få alvorlige konsekvenser for helbred, livskvalitet og arbejdspræstationer afhængig af den enkeltes sårbarhed. En eller flere kortvarige stresstilstande i løbet af arbejdsdagen eller arbejdsugen er et grundvilkår i et moderne arbejdsliv og udgør ikke en risiko, når der er mulighed for, at falde ned igen at restituere sig mentalt og fysisk i løbet af arbejdsdagen og i fritiden. Derudover er god hvile og søvn en forudsætning for, at fungere i det hele taget og ikke mindst, når man har et travlt og udfordrende arbejdsliv. Den langvarige og sundhedsskadelige stress den kroniske stress er derimod sundhedsskadeligt. Den viser sig på arbejdspladsen som stigende sygefravær, dalende kvalitet og effektivitet og stor personaleudskiftning. Hertil kommer konflikter og samarbejdsproblemer som fx magtkampe, udpegning af syndebukke, mobning og chikane. Hos den enkelte kan kronisk stress vise sig som nervøsitet, søvnløshed, irritabilitet, koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer og i værste tilfælde ligefrem depressioner. Den kronisk øgede udskillelse af stresshormoner giver øget blodtryk, muskelspændinger, høj puls, hovedpine, svedeture, åndenød, svimmelhed, appetitløshed. Alle er kropslige reaktioner, som Følg fx følgende gode råd:

5 5 Bilag 2. Gode råd Skab overblik og skriv ned Planlæg og prioritér Kend dine stress-symptomer Bed om hjælp Sig pyt og sig fra (og lad de problemer ligge, du alligevel ikke kan ændre på) Brug din lyst som drivkraft i arbejdet (som andre steder) Dyrk motion og spis sundt Sørg for at få den nødvendige søvn og hvile Stress kan medføre en øget risiko for hjerte/karsygdomme.

6 6 Bilag 3. At arbejde med stresstegn: At arbejde med stresstegn kan hjælpe dig med, at blive klar over, hvornår du er stresset og det kan hjælpe dig med, at finde ud af om du har behov for, at stoppe lidt op, gøre noget anderledes eller få hjælp. At arbejde med stresstegn skal også hjælpe dine kollegaer til, at hjælpe dig, når du er ved at blive stresset. Det kræver, at du har arbejdet med skemaet sammen med en makker eller i dit team, at I har udfyldt stresstegnene og, at du har talt åbent om dem sammen med din makker/team og synliggjort tegnene fx i teamets bog. Ved at kende hinandens stresstegn kan man på en åben facon hjælpe hinanden med, at mærke efter og handle på en stresset periode. Det kan være med til at forebygge at stressperioder bliver så intense/langvarige at det fører til sygemeldinger.

7 7 Mine stresstegn: eksempler: Tidlige stresstegn Taler hurtigt Bliver kort for hovedet (gælder både overfor kollegaer og hjemme) Sluger kaffen, lyst til sødt konstant Kan ikke samle mig om en opgave Sene stresstegn Nemt til tårer Kan ikke finde overblikket over opgaverne hudløs Kan ikke overskue sociale arrangementer Vredladen Alt for sene stress tegn (dem kender du måske ikke) Græder uden grund og har svært ved at stoppe Fysisk sygdom, som forkølelse, sætter sig over måneder Sygemelding

8 8 Mine stresstegn Tidlige stresstegn Sene stresstegn Alt for sene stress tegn (dem kender du måske ikke)

9 9 Bilag 4. Trivsels/stemningsbarometer Her og nu måling af den enkelte medarbejders trivsel/stemning. Foretages f.eks på ugentlige team/afdelingsmøder. Ved at fortælle fra 1 10, hvordan man syntes man har det lige nu og her (Det kan både være arbejde og privatliv, og man bestemmer selv om der skal sættes ord på), kan der komme emner op som kan være relevante at arbejde med i forhold til trivsel/stress. Det kan bruges til at afdelingen løbende har fokus på kollegernes trivsel, og dermed bedre kan støtte op som kollega / leder. Den samlede måling kan give anledning til handlinger i gruppen.

10 10 Bilag 5 Hvis du har været sygemeldt med stress og skal tilbage på arbejde. Før du starter på arbejder igen. Tænk over følgende spørgsmål, evt. sammen med din leder: Hvilke forhold på arbejdspladsen har været med til, at udløse dine symptomer? Har der været tale om en usædvanligt stressende periode, som nu er overstået, eller er der tale om et konstant højt arbejdspres, der fortsat står på? Har der været tale om en periode med mange organisatoriske forandringer? Har du fået støtte til at omstille din arbejdsindsats til de nye vilkår? Har der været tale om uklar ansvarsfordeling eller uklare mål for dit arbejde? Har det været tydeligt, hvem der havde ansvaret for, at dine arbejdsopgaver og arbejdsvilkår hang sammen? Er det muligt at forandre nogle af arbejdsforholdene? Stressrelaterede symptomer, der kan være der i en længere periode. For at sikre et vellykket genopstartsprogram, er det vigtigt at der lægges skånehensyn ind i forhold til symptomer, der eksempelvis kan være: Hukommelsesbesvær, dvs. at du har problemer med at huske og du kan have svært ved at koncentrere dig om selv simple opgaver. Mange stressramte oplever også at have vanskeligheder ved at lære nyt, og har behov for at få tingene forklaret flere gange end normalt. Du kan også som stressramt føle det svært, at holde overblikket og du har måske problemer med, at vende tilbage til en arbejdsopgave du er blevet afbrudt i. Desuden oplever flere stressramte, at de er blevet mere støjfølsomme, end de har været tidligere. Alle de ovennævnte symptomer er ganske almindelige, og opleves i større eller mindre grad af næsten alle stressramte. Måske i en længere periode. En god startplan: Nedenstående handleplan er et eksempel er på handleplan som kan bruges til inspiration for et godt tilbagevendingsforløb. Et godt bud på en startplan for de fleste er ca. 2-4 timer om dagen, 3-4 dage om ugen. Herfra trappes op i tid og opgaver, efterhånden som du får det bedre og kan magte mere, planen kan løbe fra 1 16 uger. Hvis forløbet skal lykkes, er det vigtigt, at I har aftalt, hvad der skal ske i de timer, du er på arbejdspladsen. På den måde skabes de bedste rammer for, at du ikke bliver overbelastet på ny. Lav aftaler med din leder inden genopstarten sættes i gang, hvilke konkrete opgaver du skal varetage, og hvilke du skal skånes for (eksempelvis ingen borgersamtaler, ingen telefon og mails i den første tid). Opgavemængde og arbejdsopgaver skal tilpasses den aftalte tid.

11 11 Så vidt muligt bør eventuelle tidspunkter med spidsbelastninger undgås, især i begyndelsen af opstartsperioden. Arbejdsdagen bør tilrettelægges med så meget struktur og forudsigelighed som muligt. Start med flest mulige opgaver, der er kendte og rutineprægede, og færrest mulige opgaver, der forudsætter fordybelse og koncentration. Lav få forskellige opgaver ad gangen. Planlæg færrest mulige skift i arbejdsopgaver og arbejdstider, sådan at du ikke oplever mange afbrydelser (er der fx mulighed for eget kontor under opstarten?) Hvis det er nødvendigt, at andre overtager dine opgaver, skal dette afklares med din leder. Der bør jævnligt afholdes evalueringssamtaler mellem dig og din leder eller en anden fast kontaktperson, gerne en gang om ugen, og helst hele genopstartsforløbet igennem. Genopstartsplaner skal altid tilpasses undervejs i samarbejdet ud fra, hvordan det går med forløbet, og hvor meget, I vurderer, du kan magte.