Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

Transkript

1 Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? CISU vil fremme: Stærke danske civilsamfundsorganisationer, der: styrker civilsamfundsorganisationer i Syd gennem partnerskaber forbinder fortalervirksomhed i Nord og Syd prioriterer engagerende oplysning med fokus på globale sammenhænge og strukturelle årsager til fattigdom Hvorfor er det vigtigt at definere danske organisationers rolle i udviklingsarbejde? Hvorfor skal der gå overhovedet gå penge til udviklingsarbejde gennem danske organisationer? Det er et spørgsmål, der jævnligt bliver stillet af såvel politikere som andre ikke mindst i takt med, at kapaciteten blandt organisationer i Syd i mange tilfælde bliver stærkere, og der oprettes flere og flere fælles donorfonde i fattige lande, hvor lokale organisationer kan søge penge direkte. De traditionelle argumenter for at lade danske organisationer indgå i udviklingssamarbejde har typisk handlet om følgende tre: 1) sikre folkelig forankring og mellemfolkelighed, det vil sige opbakning og engagement hos den brede danske befolkning i forhold til udviklingsbistanden, herunder én-til-én møder mellem danskere og folk i fattige lande, 2) mangfoldighed, det vil sige, at så mange forskellige mennesker som muligt får mulighed for at involvere sig i udviklingsarbejde, og at arbejdet og pengene - kommer så mange forskellige mennesker som muligt til gode i modtagerlandet samt 3) tillægsværdi, det vil sige den faglige og tekniske ekspertise, som en dansk organisation kan bidrage med. Disse argumenter er stadig vigtige og centrale, men der er også andre vigtige grunde til, at danske (og andre nord-baserede) organisationer har en vigtig rolle at spille i udviklingsarbejde. Dem vil CISU i dette positionspapir inddele i tre hovedtemaer, nemlig danske organisationers potentiale for at: 1. dele deres erfaringer med deltagelse og folkelig inddragelse 2. styrke lokal og international fortalervirksomhed 3. lave engagerende oplysning, der adresserer globale årsager til fattigdom De tre hovedtemaer bliver uddybet på de næste sider.

2 1. Dele erfaringer med deltagelse og folkelig inddragelse Hvad er erfaring med deltagelse og folkelig forankring? Det danske civilsamfund har en lang tradition for at organisere sig. Gennem foreninger, sportsklubber, organisationer, andelsbevægelser, støttegrupper m.m. har borgere haft mulighed for at diskutere og påvirke, hvordan samfundet skal organiseres lokalt såvel som nationalt. De mange forskellige organiseringer af folk i Danmark har sikret, at forskellige befolkningsgrupper blev hørt, mange interesser blev varetaget, og politiske processer blev fulgt og påvirket. I sportsforeninger, skolebestyrelser og andelsforeninger er folk mødtes på tværs af sociale baggrunde og har diskuteret udfordringer, muligheder og visioner 1. Denne lange tradition for organisering uden for staten og markedet har været med til at skabe sammenhæng og tillid blandt samfundets borgere nogle kalder det endda for samfundets lim. Samtidig har det givet nyttige erfaringer i at indgå i demokratiske processer og påvirke beslutningstagere på forskellige niveauer. Hvordan kan danske organisationer bidrage? I udviklingsarbejdet er dette en vigtig værdi. Danske organisationer kan dele deres erfaringer i forhold til, hvordan man kan få sin stemme hørt ved at organisere sig. Både på lokalt niveau gennem eksempelvis ungdomsorganisationer, kvindegrupper, kooperativer, skolebestyrelser og lignende, men også i forhold til hvordan civilsamfundsorganisationer kan handle over for staten og blive inddraget i væsentlige politiske områder. Danske organisationer kan med deres foreningserfaring samtidig støtte deres partnere i at minde lokale regeringer om den samfundsmæssige værdi, det giver at inddrage civilsamfundet i politiske processer, og hvordan det kan være med til at skabe social stabilitet og opbakning til politiske beslutninger og prioriteringer. På et organisatorisk niveau har mange danskere erfaring med at opbygge og drive foreninger, rekruttere medlemmer, lede og motivere frivillige, samt viden om at skrive ansøgninger og søge penge. Alt sammen erfaringer, der kan inspirere og styrke organisationer i lande, hvor der ikke er samme tradition for et stærkt civilsamfund. 2. Styrke lokal og international fortalervirksomhed Hvad er fortalervirksomhed? Fortalervirksomhed betyder at arbejde med at påvirke politiske processer og beslutningstagere lokalt, såvel som nationalt og internationalt 2. Ud fra en rettighedsbaseret tilgang er fortalervirksomhed med til at sikre, at udviklingsarbejde får fat på de mere grundlæggende årsager 1 Måske er det ikke længere helt sådan i dag Troels?? 2 Se mere om definitionen af fortalervirksomhed i CISUs positionspapir nr. 2 (

3 til fattigdom frem for blot at lindre symptomerne i kraft af serviceydelser (såsom at levere sundhedsydelser, betale skolepenge eller bygge børnehjem). Hvordan kan danske organisationer bidrage? Danske organisationer kan styrke deres lokale partneres arbejde med fortalervirksomhed på flere niveauer. I mange tilfælde vil den danske organisation kunne støtte en lokal partner i eksempelvis strategisk planlægning, systematisk opfølgning på henvendelser til beslutningstagere samt evt. dannelse af tematiske netværk med fokus på sundhedsproblematikker, uddannelse, klima og miljø eller andet. Ofte kan en organisation med rod i det danske civilsamfund også fungere som inspiration til, at en lokal partner overhovedet begynder at overveje nytten af at lave fortalervirksomhed i stedet for primært at arbejde med serviceydelser. Det vil sige, det vi ovenfor kaldte symptombehandling. Samtidig kan danske organisationer være med til at give deres lokale partnere adgang til internationale netværk og alliancer eksempelvis via fundraising til at deltage i konferencer. Endelig har den danske organisation selv en vigtig rolle at spille i forhold til at lave fortalervirksomhed i Danmark og i EU. Eksempelvis kan temaet for et samarbejde mellem en dansk og en lokal partner i et udviklingsland relatere sig til kvinders rettigheder, fiskeripolitikker eller afsætning af varer på lokale eller nationale markeder. Sådanne problemstillinger påvirkes i høj grad også af international politik. Her kan den danske organisation arbejde på at påvirke politiske processer og beslutninger i danske og europæiske sammenhænge ofte i alliancer med andre organisationer. Det er en vigtig pointe, at samarbejdet med den lokale partner vil styrke den danske organisations argumenter, troværdighed og legitimitet, da man vil kunne fremhæve lokale konsekvenser af forskellige politiske beslutninger med detaljerede cases fra sin partner. 3. Lave engagerende oplysning, der adresserer globale årsager til fattigdom Hvad betyder engagerende oplysning? Både i Danmark og internationalt er der i dag en bevægelse mod at fortælle nuancerede og motiverende historier fra fattige lande, der både fremhæver de fremskridt, der sker globalt i forhold til fattigdom, og som viser hvor og hvordan, der er behov for mere handling. Ræsonnementet bag denne tilgang er at vise folk, at udviklingsbistand rent faktisk nytter den danske bistand såvel som den globale indsats. Samtidig er der en bevægelse mod også at belyse de stigende konsekvenser af globalisering og verdens forbundethed og de mere strukturelle årsager til fattigdom. Eksempelvis kan arbejdsforholdende for børn og unge, der arbejder i ædelstens-miner i Tanzania forværres af en stigende global efterspørgsel på juveler på et ureguleret marked. Samme problemer kan dog

4 afhjælpes, hvis handlen med juveler reguleres eller certificeres i forhold til lokale arbejdsforhold. Det samme gælder selvfølgelig for syersker i Bangladesh eller kaffebønder i Nicaragua. Når man fortæller om de sammenhænge, fortæller man om de strukturelle årsager. En anden global årsag til både stigende sult, fattigdom og regionale konflikter (og derved også stigende flygtningestrømme) er påvirkning af klimaforhold og heraf eksempelvis fejlslagen høst og kamp om knappe ressourcer. Her kan kampagner i Danmark eller Europa om for eksempel forbrug, transport og madvaner give modtagerne en forståelse for, at udvikling handler om et fælles globalt ansvar for globale problemer i stedet for, at det er noget, der foregår dernede og egentlig ikke rigtig har noget med mig at gøre. Formålet med en engagerende oplysning er altså ikke bare at oplyse danskere og europæere om forhold i udviklingslande, men i lige så høj grad at få folk i Nord til at tage stilling og ændre holdning og adfærd i forhold til de globale problemstillinger, som de selv er medskabere af 3. Hvordan kan danske organisationer bidrage? Danske organisationer, der involverer sig i udviklingsarbejde har en unik mulighed for at kunne fortælle personlige historier om mennesker, lokalsamfund og levevilkår andre steder i verden. Historier om, hvad mennesker slås med i deres liv, hvad de arbejder på og drømmer om og hvad der påvirker deres muligheder for at forandre deres livsvilkår. Gennem projektbesøg, tilsynsrejser, workshops og andre fælles aktiviteter møder den danske organisation sin partner og lokalbefolkningen i et udviklingsland typisk over en længere periode. Gennem et partnerskab udvikler man personlige relationer og nærmere kendskab til nuancerne i, hvad folks liv påvirkes af, og hvad de kan gøre eller ikke gøre for at ændre det. Dette giver mulighed for at dele fortællinger om udviklingslande, der rækker ud over sult, fattigdom, undertrykte kvinder og korrupte regimer. De danske organisationers konkrete, nuancerede og personlige historier fra udviklingslande kan være en kraftfuld og engagerende stemme i sådanne bevægelser. Det er historier, der kan vise konkrete lokale oplevelser af globaliseringen og belyse, hvordan handlinger i Nord har konkrete konsekvenser i Syd 4. Samtidig har danske organisationer også en unik mulighed for at gå direkte i dialog med danskerne i de netværk de allerede indgår i. Organisationerne er forbundet geografisk og relationelt til folk over hele landet. Ingen nationale kampagner kan nå derud, hvor forenings-danmark når. 3 Evt. note om SDG ere 4 Se mere om engagerende og nuanceret oplysning på cisu.dk/reframing

5 Mange organisationer mange roller Her er udfoldet nogle væsentlige mulige roller for danske organisationer i udviklingsarbejde. Det er dog vigtig at understrege, at der ikke findes én opskrift på den rigtige rolle som nord-baseret organisation. Danske organisationer er lige så forskellige som deres partnere og vil meningsfuldt udfylde forskellige dele af de roller, der her er beskrevet - plus mange andre. Foruden de tre hovedtemaer, der her er præsenteret, har mange og forskelligartede organisationer og partnerskaber i sig selv har en kvalitet i forhold til, at partnerne udfordrer hinandens verdenssyn og er med til at nedbryde kulturelle fordomme og barrierer på tværs af lande. CISU er en platform for næsten 300 medlemsorganisationer, der arbejder med udvikling på 300 forskellige måder ift. 300 forskellige målgrupper i udviklingslande. Organisationerne har derved (mindst) 300 forskellige historier at fortælle og når ud til 300 forskellige medlemskredse og befolkningsgrupper i Danmark. Det er samtidig vores erfaring, at lokale partnere værdsætter de danske organisationers tætte følgeskab og engagement i arbejdet i modsætning til mange andre af deres donor relationer. Det er også vigtigt at understrege, at udbytte og læring i sådan et partnerskab går begge veje. Mange nordbaserede organisationer har selv brug for at blive bedre til fortalervirksomhed og tænke serviceydelser strategiske, så de bedre kan agere talerør for dem, de arbejder med og for. Her har eksempelvis indiske organisationer en lang tradition for fortalervirksomhed og mobilisering af borgergrupper. Mange afrikanske lande har også veludviklede systemer og metoder til online rapportering og monitorering via digitale platforme samt lettilgængelige programmer til overførsel af penge via mobiltelefoner alt sammen nyttige redskaber i udviklingssammenhæng. Som en sidste pointe skal nævnes, at mange lande verden over oplever et øget pres på civilsamfundet med stadigt indskrænkede muligheder og politisk råderum. Strenge registreringslove, fængslinger af politisk aktive ledere og forbud mod at modtage udenlandske donationer gør, at civilsamfundsorganisationer verden over får stadigt mindre mulighed for at agere frit. Her kan danske organisationer - med sig selv som eksempel - støtte deres partnere i at være åbne omkring deres formål, arbejdsmetoder og finansielle forhold. Dette sikrer både større opbakning fra lokalbefolkningen samt gør det sværere for regeringer at miskreditere og mistænkeliggøre organisationernes arbejde. Så der udveksles mange erfaringer, værdier, idéer og støtte på tværs i et partnerskab mellem udviklingsorganisationer, og CISU vil hævde, at vigtigheden af partnerskaber mellem organisationer i Syd og Nord kun blevet øget i takt med, at verden er blevet mere forbundet. Som beskrevet her, er eksempelvis erfaringer med et stærkt civilsamfund, muligheden for at lave effektiv fortalervirksomhed på flere niveauer samt potentialet for at påvirke både holdninger og handlinger i Nord aktuelle og vedkommende bidrag til at bekæmpe fattigdom globalt.

6 BOKS Tre eksempler på, hvilken rolle en dansk organisation kan spille stærkt inspireret af CISUs medlemsorganisationer: En dansk handicap organisation arbejder sammen med handicap organisation i Uganda. Baseret på danske erfaringer har den lokale organisation gennem flere år arbejdet med støttegrupper for kørestolsbrugere. Folk har været rigtig glade for at mødes i grupperne og har i længere tid talt om nogle af deres fælles udfordringer i hverdagen. Dette har medført, at de har henvendt sig til de lokale myndigheder for at få forbedret adgangen for kørestolsbrugere til offentlige bygninger i området. Den danske partner har i hele denne proces støttet den ugandiske organisation med gode råd, strategisk planlægning, fundraising og erfaringer fra den danske handicapbevægelse. En dansk frivillig forening arbejder med forholdende for småfiskere i det sydlige Afrika. Samtidig med at fiskerne støttes i at organisere sig lokalt, deltager den danske organisation til tider sammen med sin lokale partner - i konferencer i både Danmark og EU om emnet og prøver at påvirke de politikker, der bliver udformet vedrørende globale fiskekvoter og ejerskab til internationale farvande. En dansk miljø organisation arbejder med at forbedre levevilkårene for indfødte folk i den latinamerikanske regnskov. Samtidig med det lokale arbejde laver organisationen kampagner i Danmark for at få folk til at købe FCS mærket træ, så regnskoven ikke fældes ukontrolleret og derved ikke kun påvirker de indfødte folks liv, men hele klodens klima