Sag 21: Børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling.

Transkript

1 Sag 21: Børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling. Vi går videre til sag nummer 21 fra Børn og Unge Børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling. Hvem ønsker ordet til det? Det gør Peder Udengaard, Socialdemokraterne. Værsgo. Peder Udengaard (S): Tak for det. Det går godt her i Aarhus, hvad angår børn og unges trivsel, læring og udvikling. Det faglige niveau er stigende. Trivslen er på flere områder steget over det senere år. Elevernes samlede karaktersnit i Aarhus er for sjette årgang i træk over landsgennemsnittet. Stort set alle byens børn og unge oplever at være en del af et godt kammeratskab, og mere end 80 % af forældrene er tilfredse med deres børns dagstilbud, skole- fritids- eller klubtilbud. Men selvom det går godt her i Aarhus, så er der også plads til forbedringer. Som det fremgår af indstillingen, så er der cirka 10 % af de århusianske folkeskoleelever, der mangler de basale færdigheder i matematik på 3. klassetrin. Det er ikke godt nok. Det er ikke godt nok, at vi ikke formår at løfte den svageste gruppe af elever bedre. Som byråd har vi et særligt ansvar, når vi oplever børn og unge i vores by, der hverken trives socialt, eller mestrer de faglige forudsætninger for at skabe sig et sikkert fundament i livet. Derfor er vi også rigtig positive over for det særlige fokus, der er på 0-6-års området. Vi er positive over for ønsket om øget investering i tidlig forebyggende indsatser, samarbejde mellem forældre og dagtilbud om at støtte børnenes udvikling og samtidig, der ligger indstillingen også op til en målrettet indsats for de ældre elever, der har det fagligt allersværest. Så selvom billedet er flot, når man kigger på børn og unge under et, er der en række punkter, vi skal være særligt opmærksomme på. Derfor sender Socialdemokraterne også indstillingen her til udvalgsbehandling, så vi får mulighed for at komme endnu dybere ned i diskussionen af, hvordan det er, at vi allerbedst sikrer kvaliteten og kvalitetsudviklingen i dagtilbuddene, skole- fritids- eller klubtilbud. Tak for ordet. Selv tak. Så er det Hans Skou, Venstre. Hans Skou (V): Ja tak. Det er jo næsten svært at komme efter den Socialdemokratiske ordfører, fordi det ligger faktisk meget op af det, som Venstre også har på sinde i den her sag. Nemlig i forhold til både en stor, en vigtig og en nødvendig indstilling, som vi sidder med her. Vi synes selvfølgelig, det er helt rigtig set af rådmanden at sætte fokus på især 0-6-års alderen eller perspektivet. Her, med fokus på børns trivsel, på deres læring og udvikling og med afsæt i et tæt samarbejde mellem, som også Peder Udengaard var inde på, mellem forældre og dagtilbuddene. Samtidig, så iværksætter rådmanden, i indstillingen her, en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har, eller forventes at få, sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse. Det er vel og mærke finansieret med 10 mio. kroner af Børn og Unges egen opsparing. Der er nævnt eksempler i indstillingen på det, der hedder supermover, altså forløb for de elever, der har behov for at styrke deres grundlæggende færdigheder i dansk og matematik, også noget af det, som Peder Udengaard var inde på. Så, denne indstilling er, efter Venstres opfattelse, en investering i

2 fremtiden for både vores børn og vores unge. Og med indstillingen, der blandt andet bygger på erfaringer fra kvalitetsrapporten fra 2013, i parentes, kvalitetsrapporter som har været genstand for nogle politiske drøftelser, også tidligere, så synes vi her, at byrådet jo har fået mulighed for at sætte fokus på nogle af de udfordringer, der er, ud fra måske en konkret viden fra kvalitetsrapporterne. Ligeledes har man også fået, og får lokalt, både i ledelse og hos forældrebestyrelser og så videre, et værktøj man kan bruge, eller der kan bruges, og vil blive brugt, efter Venstres opfattelse. Afslutningsvis, DI har været nævnt nogle gange. Der synes jeg også, det er vigtigt at sige, at Dansk Industri har også interesse for tilbuddene til byens børn og unge, og vi skal selvfølgelig først og fremmest skabe gode tilbud for børnenes skyld, men også blandt lederne i erhvervslivet ligger man jo vægt på gode institutioner, gode skoler og fritidstilbud. Det kan man læse i DI s undersøgelse af erhvervsskemaet fra sidste uge. Tak. Så er det Maria Sloth, Enhedslisten/De Rød-Grønne. Maria Sloth (EL): Ja. Tak for kvalitetsrapporten. Tak for den fine udgave i tryk, vi nu også har fået. Det første, som vi ligger mærke til, det er selvfølgelig, at der er 20 % af børnene, der ikke rigtig trives i vores skoler, og som har et alt for højt fravær. 20 %, det er rigtig, rigtig mange børn. Det er hvert femte. Vi mener ikke, at man kan kalde det for kvalitet, hvis vi har så høj en andel af børnene, der ikke trives. Vi ved også, at det ikke er første år, at det er det svar, der kommer tilbage. Det har været sådan i mere end fem år. Vi har bemærket, at der er nogle faglige tiltag for de elever, der har det dårligt. Men vi synes også, at der bliver lænet sig lidt for meget tilbage i indstillingen. Det er som om, at man ser skolereformen som en trylleformular der, på magisk vis, kan få de her børn til at blive glade igen. Det er vi ikke så sikre på, at den er, og derfor er det i hvert fald et område, vi skal have fokus på fremover. Så er vi, ligesom de andre ordførere, rigtig rigtig glade for at se det fokus, der kommer på 0-6-års området. Vi kunne nu godt tænke os, at vægten særligt blev lagt på de 0-2- årige. Det er fordi, vi har rigtig meget viden, der viser, at hvis man investerer i de helt små børn og sørger for, at der kommer mere voksentid til det enkelte barn, tidligt i livet, jamen så er det faktisk en investering, man får tilbage igen. Det betyder, at de får det bedre, de bliver dygtigere, og de laver færre problemer, når de bliver større. Så vi sparer altså penge på længere sigt. Det kunne vi godt tænke os, at man måske brugte lidt mere energi på. I ( ). Nej, ved i hvad. Jeg har skrevet en rigtig lang tale, og jeg har faktisk rigtig mange kommentarer til den, men hvis vi tager den op i udvalget, så tror jeg, at jeg vil nøjes med at ligge vægt på det helt vildt politiske. Vi er positive omkring ( ), jamen, der er mindre detaljer deri. Men det kan vi tage. Omkring fælles mål for børnehavebørn er vi interesserede. Vi tror på, det er muligt at lave nogle rigtig fornuftige, fælles mål, ud fra den Børn og Unge politik, vi har. Men vi vil også understrege at det, for Enhedslisten, er vigtigt at det bliver noget, som de voksne arbejder hen imod. Det bliver nogle af de her ting, som at børnene skal være robuste og have mod på livet, som skal være det vigtige. Det handler ikke om, at vi skal starte tidligt på skoleindlæringen, eller at der er noget, der skal bestås af børnene. Det er heller ikke sådan, vi egentligt læser det, men det er bare for at understrege, at det er der, vi ligger. Så, hvis jeg lige skal opsummere det aller væsentlige, så må vi tage resten i udvalget. Det er uacceptabelt, at hvert femte barn ikke trives og har opmærksomhedskrævende fravær. Vi vil rigtig

3 gerne være med til at sikre flere af de vigtige voksentimer, især til småbørnene. Og så ser vi rigtig meget frem til at drøfte den i udvalget. Tak for det. Så er det Anne Nygaard, Det Radikale Venstre. Anne Nygaard (R): Ja, som Hans Skou, Venstres ordfører sagde, jamen så er den her indstilling en investering i fremtiden. Og det er vi utrolig enige i i Radikale Venstre. Men til trods for, at vi er meget glade for den her indstilling, så er der helt klart også nogle punkter, som bliver påpeget i forslaget, eller i kvalitetsrapporten, der er værd at drøfte. Derfor er vi rigtig glade for, at den er blevet sendt i udvalg, så vi kan få en dybdegående diskussion af det her og også nogle af de punkter, som Enhedslistens ordfører fremhæver. Så det ser jeg meget frem til. Godt. Så er det Jan Ravn Christensen, SF. Jan Ravn Christensen (SF): Der er ikke nogen tvivl om, at vi stadigvæk har den skepsis, som vi altid har haft i forhold til kvalitetsrapporterne, at de nok er lige lovlig tunge, de består af mange sider, det er meget medarbejdertid, der går med at udfærdige dem, og der er nok ikke så mange, der bruger dem efterfølgende og læser dem efterfølgende. Og i virkeligheden, mange af de data, der bliver trukket på i forhold til at drage konklusioner, det er data, vi alligevel samler ind, altså data som alligevel eksisterer. Når det er sagt, så ved jeg jo godt, at der er et bredt flertal i byrådet, der ligesom har sagt, at de her kvalitetsrapporter, de er kommet for at blive, så vi går selvfølgelig også konstruktivt ind på banen og siger, jamen det, vi kan få ud af dem, det skal vi have ud af dem, og vi vil også gerne være med til at kvalitetsudvikle på dem. Jeg vil sige, at vi er meget enige i det fokus, der er lagt på baggrund af de data, der er på kvalitetsrapporten, altså fokus på de børn, der har det svært, hvad enten det er i 0-6-års alderen eller folkeskolealderen, og der er et stort fokus på forebyggende indsatser, og på den front kan man jo sige, at jeg synes faktisk, at rådmanden har vist sig at være bedre til at være en blød mand på børneområdet end en hård mand på Teknik og Miljø-området. Så det vil jeg gerne kvittere for. Jeg synes, det er nogle rigtig positive takter, der er, både i forhold til den her indstilling, men sådan set også i forhold til de indstillinger, der ellers er sendt frem til budgetforhandlingerne. En ting, som vi synes er særlig vigtig, og måske bare lige i relation til budgetforhandlingerne, så lige nævne det her, og Maria Sloth tager også temaet op. Det er det her med unge med psykiske problemer. Det er et af de ting, som vi i hvert fald tager med til budgetforhandlingerne. Er der nogen indsatser, vi kan lave der? Vi har et forslag til nogle indsatser, vi kan lave i samarbejde med produktionsskolerne og SOSU-skolerne, et projekt som kommunen forsøgte at få satspuljemidler til, men som man så desværre ikke fik satspuljemidler til. Men et projekt, vi godt kunne tænke os, at vi kunne afprøve i kommunen i forhold til at hjælpe de her unge, i stedet for individuel psykologvejledning, men gruppebaseret vejledning. Kan vi lære noget af det i forhold til, hvordan at vi kan mindske frafald fra ungdomsuddannelser og selvfølgelig også give folk noget mere livsværdi, noget mere livskvalitet. Så er det en af de ting, som vi godt kunne tænke os at diskutere sammen med en rigtig, rigtig mange andre ting, til

4 budgetforhandlingerne. Så det var bare lige for at varsle den del. Ellers, så vil vi gerne sende, sagen er jo sendt til udvalg, men der er nogle ting, som vi gerne lige vil gøre opmærksomme på, vi gerne vil vende. Den ene ting er i forhold til den her tidlige indsats og de initiativer, der er taget på sundhedsplejerskeområdet de seneste år. Også lidt for at kunne se det i relation til den del af, eller til den budgetindstilling, som der er sendt frem, omkring tidlige indsatser, hvor det kan være, måske lidt, svært for mig i hvert fald at vurdere, hvorfor er det, at det er nødvendigt, set i relation til den indsats, der allerede er sat i gang og det styrkede fokus, der er på de helt tidlige indsatser? Så, hvis vi kunne nå at vende det på udvalgsmødet på onsdag, kunne det være rigtig fint. Så, nogle andre ting, vi godt kunne tænke os at vende. Det er, i hvor høj grad inddrager vi medarbejderen i, hvilket fokusområde det er, at vi så vil have afrapportering på? Altså kunne vi blive bedre til at spørge, inddrage medarbejderne, i den forbindelse? Er der nogen særlige temaer, der ligesom rører sig på arbejdspladserne, som vi kunne tage med? Det synes jeg kunne være interessant. Men det skal selvfølgelig ikke kun være medarbejderen, der ( ), så jeg har også et forslag til et tema, som vi måske kunne have med i en eller anden udstrækning i den kommende kvalitetsrapport. Det er i forhold til hele fritidsdelen. En ting er, at vi fokuserer meget på, hvordan har børnene det i skolen, hvordan går det med dem, hvordan er deres trivsel og så videre? Det kunne egentligt være lidt interessant at se, hvad sker der egentligt med børnenes fritidsliv i forbindelse med en implementering af skolereformen? Jeg ved godt, der er et stykke tid til næste kvalitetsafrapportering, men det tager også tid at komme i gang med de her processer. Men det synes jeg egentligt kunne være interessant at drøfte i udvalget. Kunne det være noget, vi på en eller anden måde kunne give et fokus? Altså, hvordan udvikler det her område sig? Det synes jeg, ja, det kunne være interessant at få drøftet. I forhold til fælles mål i dagtilbud, jamen, jeg vil ikke afvise på forhånd, at vi kan bakke op om den del. Jeg tror bare, at det er lidt vigtigt, at vi får diskuteret, hvem er målene til for? Er det til udviklingen af det enkelte barn og den dialog, der er mellem det pædagogiske personale og forældrene? Altså, de her status-udviklings-samtaler og de her HJUL som os, der har små børn, kender. Er det til den dialog, at vi udvikler de her fælles parametre og fælles mål? Eller er det fordi, at vi skal kunne afrapportere på noget mere? Der er det i hvert fald vigtigt, at vi ikke havner i den ene grøft, og nu karikerer jeg det lidt. Jeg er i hvert fald bange for, at vi risikerer at havne i en grøft, hvor vi får sådan en lidt ensformighed i, hvad det er for et materiale, vi har en tilgang til forældrene med på det pædagogiske område, og det er i hvert fald en skepsis, der tidligere har været fra ( ) og også fra mange pædagoger, at man synes, at man bliver måske lukket lidt for meget ind i forhold til sådan en helt uniform tænkning på det pædagogiske område. Så, vi kunne godt tænke os at diskutere det, også for at få en fornemmelse af, hvad er det egentligt, vi arbejder hen imod på området inden, at vi kan sige, jamen lad os da endelig gøre det. Også i forhold til supermover, det er jo i virkeligheden ikke sindssygt meget beskrevet. Jeg må indrømme, det kan godt være, at det har gemt sig i et af bilagene. Det tog rigelig tid bare at komme igennem den 18 siders lange indstilling, som var 250 % for stor i forhold til byrådets retningslinjer. Men, der savner jeg i hvert fald også lidt mere, kan vi sige, lidt mere kvalificerede omkring det her projekt. Hvad er det, det handler om? Hvordan er den præcise tilgang? Det kunne være rigtig interessant. Det allersidste, jeg vil sige, nej, to ting. Næstsidste ting, jeg vil sige, det er i forhold til, vi har også tidligere diskuteret meget, hvordan inddrager man børn i den her kvalitetsvurdering? Kan vi i højere grad få, hvad kan man sige, en kvalitetsvurdering fra børnene ind i, hvordan går det i vores dagtilbud? Altså, helt ned på småbørnsområdet. Vi spørger jo meget på skoleområdet, det synes jeg er fint. Men der er ( ), i forrige kvalitetsrapport havde vi

5 diskussionen, hvor forvaltningen satte en masse ting i gang. Det kunne måske være spændende nok at få en afrapportering på, hvordan arbejder vi med i virkeligheden at få kvalitetsrapportering fra brugerne, også helt ned på, måske ikke på vuggestueniveau, men i hvert fald på børnehaveniveau, hvor børn sagtens kan svare ved hjælp af smileys eller lignende på, hvad man synes om forskellige ting der, hvor man nu engang færdes en rigtig stor del af dagligdagen. Det allersidste, jeg vil sige, det er en ros til indstillingen. Jeg synes, det er rigtig, rigtig dejligt, at det er meget nemt at læse de her tilsynspunkter. Altså, det er nemt at få et overblik omkring, hvad er det for nogle udfordringer, der har været. Det giver sådan en god fornemmelse af, at den del virkelig fungerer effektivt i hvert fald. Det er dejligt at læse en afrapportering, selvom det selvfølgelig dækker over, at der er nogle problemer og nogle ting, der ikke bliver fulgt op på, så er det virkelig et tegn på, alt andet lige i hvert fald, at man er rigtig grundig omkring den del. Det synes jeg er vigtigt, også for den tryghed vi kan have i maven som politikere, men i særdeleshed den tryghed som forældrene kan have. Tak for det. Så er det rådmand for Børn og Unge, Bünyamin Simsek, Venstre. Bünyamin Simsek (V): Jeg vil først og fremmest, i forhold til længden af indstillingen, så er det fuldstændig korrekt, at den er for lang i forhold til det aftalte. Men, det kan være vanskeligt, når man skal synliggøre 40 % af kommunens ansættelsesarbejde på omfangsrigt målepunkter over for byrådet. Men vi tager det til note. Men jeg vil også gerne, på vegne af i hvert fald de 40 % af ansatte i Aarhus kommune, sige tak for modtagelsen i forhold til de ordførere, der har taget ordet og har sagt noget til kvalitetsrapporterne. Jeg vil sige, bundlinjen for mig er, at børnene er i trygge hænder. Udover, at de er i trygge hænder hos vores dygtige medarbejdere, jamen så kan jeg høre, at de også er i trygge hænder i forhold til de politiske ordførere. Fordi, hvert eneste punkt, der er rejst fra ordførerne, er rigtig spændende punkter, som jeg tror ikke, der bliver den store uenighed om. Derfor glæder jeg mig også til at tage debatten i byrådet i fællesskab. I forhold til nogle af de rejste spørgsmål, så forstår jeg det udmærket godt. Jeg synes, man skal tage det i de to indstillinger, der er lagt frem. Den ene i dag, som vi behandler som en del af kvalitetsrapporterne, og den anden indstilling, som skal behandles politisk i forhold til budgetforhandlingerne. De hænger naturligvis sammen i forhold til en helhedsindsats inden for 0-18-års perspektivet. Så vil jeg også sige, at jeg håber, ikke for at forpligte udvalget, det må udvalget selv afgøre, men jeg håber, at udvalget kan genkende sig selv i noget af det, der bliver lagt frem her og det, der bliver lagt frem i morgen, fordi det er jo blandt andet på baggrund af de temadrøftelser, vi har haft i udvalget, og der har været årsag til, at de her fokusområder er sat ind, fordi udvalget har interesseret sig for dem, og de er relevante i forhold til de budgetmål og de målepunkter, vi har, og det der kommer frem i kvalitetsrapporterne. Jeg kan se, at vores dygtige ledere og medarbejdere, de lykkedes rigtig mange gange, og det er jo rigtig positivt på rigtig mange målepunkter, hvor vi måler deres arbejde med børnene. Det skaber tryghed for forældrene. Jeg efterspørger egentligt ikke sådan en omfattende, et grundlæggende kursskift inden for 0-18-års perspektivet, fordi der er en grundstamme, som vi skal værne om og beskytte om, som vores medarbejdere har arbejdet dygtigt med. Men, der skal være et skærpet fokus og en skærpet investering i at hjælpe de sidste børn, som vi kan se i forhold til de børn, der har udfordringer i forhold til trivsel, i forhold til

6 sundhed, i forhold til fravær og oftest, når man ser på, uden at man kan ligge statistikker, der synliggør det helt, så er det nogle gange de samme børn, der går igen med de samme problemstillinger. Derfor er jeg meget enig i at den tidlige indsats, den har en stor effekt. Det siger forskere. Det siger videnskab. Det siger de, der har forsket i det. Jo tidligere, man laver den indsats, så virker den endnu bedre. Det er rigtigt. Spørgsmålet er, om det kun skal være 0-6-års perspektivet, at man skal rykke. Overvejende, det er på 0-2-års perspektivet, det er et vigtigt emne at debattere. Der er i hvert fald ikke, for mig, nogen tvivl om at indsatsen for 0-2 år har større effekt end indsatsen for 4-6 år. Jo ældre børnene bliver, jo sværere bliver det at lave indsatsen og få den indlæring og udvikling af børnene i forhold til de krav, vi stiller til dem, både i skole, men også efterfølgende. Jeg synes, at man skal se de to indstillinger, både den i dag og den i morgen i den helhed, at folkeskolereformen er kendt. Det er ikke et vidundermiddel, men det er et godt redskab, der tager hånd omkring opgaven ind i folkeskolen. Så er der kommet reform i forhold til erhvervsuddannelserne, sammen med ungdomsuddannelserne. Så har vi lavet en aftale omkring fritidsdelen, og sat dens struktur på plads i enighed i byrådet. Der, hvor jeg mener som rådmand sammen med udvalget, som forhåbentligt udvalget kan genkende sig i, det er, at der hvor vi mangler et fokus, det er 0-6-års perspektivet og overgangen fra skole til ungdomsuddannelse, hvor vi sætter ind i forhold til det, der kom fra Liberal Alliance omkring supermover og andre gode inputs fra udvalgsmedlemmerne i forhold til at sikre, på den korte bane, at eleverne består matematik og dansk i karakteren 02, så vi laver en indsats der, men også på den lange bane løfter eleverne i kraft af skolereformen. Det mener jeg faktisk at både den her indstilling, som vi kommer til i udvalg og den indstilling, der er lagt frem til budget, samlet set samler op på, således at års perspektivet som helhed bliver et samlet indsatsområde, hvor vi løfter de svageste med henblik på at nå de mål, vi har sat her i byrådet på vegne af børnene, på vegne af forældrene. Men tak for modtagelsen indtil videre. Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance. Lars Boje Mathiesen (LA): Tak. Det var sådan set meningen, at jeg gerne ville have haft ordet til at starte med, også rundt i, men nu har jeg det, og det er dejligt. Stor ros til rådmanden for det her forslag. Jeg synes, der er rigtig, rigtig mange gode elementer i det. Jeg kan lige kort konkretisere omkring det supermovers, som var et forslag, jeg præsenterede på et udvalgsmøde. Det kommer af henblik af 95 % målsætningen, som jeg kan se bliver udfordret, som bliver udfordret ved, at der kommer nye krav fra erhvervsuddannelserne, hvor man skal have bestået dansk og matematik. Det vil vi komme til at se, at det har vi en andel af elever, som er omkring %, som ikke gør. Derfor synes jeg, at der er behov for at sætte ind på det område også. Jeg synes desværre, at det er, i folkeskolen, et område i udskoling, som er blevet udsultet igennem længere tid med midler og ekstra indsatser for de elever. Vi gør meget i indskoling, også med ( ), så faser det ligesom ud i udskolingen. Og, helt enig i, at den tidlige indsats er rigtig, rigtig vigtig. Men, vi har også et ansvar for den store flok, som kommer, hvad kan man sige, mellemtrin og udskoling de næste år, indtil de forbedringer, vi forhåbentligt laver på 0-6-årige bliver implementeret. Så, det er derfor, at forslaget er kommet med nogle tiltag dertil, og jeg vil gerne være med til at uddybe også. Jeg har en masse ideer til det. Derudover, så synes jeg, jamen det er, man kan enten tage de positive briller på og sige, at det går

7 godt for 80 %, eller man kan tage de negative briller på og sige, det går meget skidt for 20 %. Sandheden ligger der jo, at det går godt for rigtig mange, men vi har også nogle udfordringer for nogle børn og unge. Det, når jeg dykker ned i det, som er interessant, det er, at hvor mange af de elever, som vi sprogscreener, og ikke får frit skolevalg, ser vi have problemer op igennem hele skolegangen? Altså, fordi vi laver jo allerede en indsats nu ved 3-4-års alderen, hvor vi sprogscreener, hvor vi kan se nogle af de her tests. Men følger problemerne så hele vejen op? Det har jeg en formodning om, at det gør. Og vi kan også se, hvis vi tager fat på den landsdækkende undersøgelse, at der er problemer omkring indvandrere og efterfølgere af indvandrere omkring de her ting. Så, er det dem, vi så også kan se? Og vi kan også se, at det er også dem, der er en større procentdel af ikke får en eksamen, som de kan komme videre. Så der har vi nogle udfordringer. Der har vi nogle udfordringer, vi skal sætte ind. Der tror jeg, at et tiltag som supermovers, der tager hånd om både deres faglighed, men også deres tilgang til undervisningen og også deres tilgang til fritidstilbud og så videre, for jeg er helt enig med SF som siger, at der skal også være fokus på det område. Der håber jeg, at sådan et tiltag som supermovers kan sætte ind og rykke noget. Det skal være en intensiv indsats, og det er noget, jeg tror meget på. Godt. Sagen ønskes udvalgsbehandlet i Børn og Unge-udvalget, og der er den sendt hen. Og det var den sidste sag, vi havde på den åbne dagsorden.