Intentionerne med socialtilsynets kvalitetsmodel - model for kvalitetsvurdering af sociale tilbud. Temaseminar i Partnerskabsnetværket 30.

Transkript

1 Intentionerne med socialtilsynets kvalitetsmodel - model for kvalitetsvurdering af sociale tilbud Temaseminar i Partnerskabsnetværket 30. maj 2017

2 Dagsorden 1. Kort introduktion til tilsynsreformen, de fem socialtilsyn og kvalitetsmodellen 2. Principper for socialtilsynets brug af kvalitetsmodellen

3 Summeøvelse - 2 min. med sidemanden Hvad optager jer mest i forhold til socialtilsynets godkendelser og tilsyn?

4 Introduktion til tilsynsreformen, de fem socialtilsyn og kvalitetsmodellen

5 Tilsynsreformen Tilsynsreformen trådte i kraft 1. januar 2014 med vedtagelse af lov om socialtilsyn Før tilsynsreformen: Ansvaret for godkendelse af og tilsyn med plejefamilier og sociale tilbud placeret hos de 98 kommuner. Efter tilsynsreformen: Ansvaret for godkendelse af og driftsorienteret tilsyn med plejefamilier og sociale tilbud blev overdraget til fem kommuner, én i hver region. Formålet med lov om socialtilsyn At bidrage til at sikre, at borgerne gives en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med offentlige og private tilbud efter lov om social service

6 De fem socialtilsyn Formålet med oprettelse af fem socialtilsyn: En mere systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent varetagelse af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene. Socialtilsyn Hovedstaden i Frederiksberg Kommune Socialtilsyn Øst i Holbæk Kommune Socialtilsyn Syd i Faaborg-Midtfyn Kommune Socialtilsyn Midt i Silkeborg Kommune Socialtilsyn Nord i Hjørring Kommune. De fem socialtilsyn fører ikke tilsyn med tilbud placeret i egen kommune.

7 Socialtilsynenes opgaveportefølje De fem socialtilsyn godkender og fører tilsyn med følgende tilbud: Plejefamilier (SEL 66, stk. 1, nr. 1 og 2) Private opholdssteder (SEL 66, stk. 1, nr. 5) Døgninstitutioner (SEL 66, stk. 1, nr. 6) Stofmisbrugsbehandling (SEL 101 og 101a) Midlertidige botilbud til voksne (SEL 107) Længerevarende botilbud til voksne (SEL 108) Krisecentre (SEL 109) Herberg og forsorgshjem (SEL 110) Tilbud i form af hjælp og støtte (SEL 83-87, 97, 98 og 102) Alkoholmisbrugsbehandling (SUL 141 (offentlig finansiering))3

8 Godkendelse og driftsorienteret tilsyn Socialtilsynet godkender og fører driftsorienteret tilsyn med tilbud og plejefamilier. Formål: - At sikre at kvaliteten af tilbuddet er tilstrækkelig/fornøden med fokus på resultater for barnet/borgeren - Kontrol og kvalitetsudvikling Indhold: Kvalitetsvurdering ud fra en lovfastsat kvalitetsmodel med syv temaer Omfang: Minimum et årligt tilsynsbesøg Socialtilsynet udarbejder en tilsynsrapport på baggrund af tilsynet.

9 Kontrol og udvikling Socialtilsynet skal både have fokus på kontrol og udvikling Socialtilsynet skal indgå i dialog med døgninstitutionen. Dialogen skal bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten på institutionen Socialtilsynet kan i tilsynsrapporten beskrive udviklingspunkter for døgninstitutionen Sanktioner Socialtilsynet kan godkende med vilkår Socialtilsynet kan fastsætte påbud Socialtilsynet kan føre skærpet tilsyn Socialtilsynet kan trække godkendelsen

10 Kvalitetsmodellen sætter rammen Socialtilsynet anvender kvalitetsmodellen, når tilsynet godkender og fører driftsorienteret tilsyn med tilbud og plejefamilier. Kvalitetsmodellen sætter rammen for kvaliteten. Kvalitetsmodellens 7 temaer: Uddannelse og beskæftigelse Selvstændighed og relationer Målgrupper, metoder og resultater Sundhed og trivsel Organisation og ledelse Kompetencer Fysiske rammer Herudover skal socialtilsynet føre tilsyn med tilbuddets økonomi.

11 Forudsætningerne for kvalitetsmodellen Generisk model Resultatorienteret model Borgerne i centrum Vidensbaseret kvalitetsvurdering og objektiv skala

12 Principper for socialtilsynets brug af kvalitetsmodellen

13 Kvalitetsmodellens struktur Kvalitetsmodellen har tre niveauer: Temaer: Rammen indenfor hvilken socialtilsynet vurderer kvaliteten. Kriterier: Mål, som socialtilsynet skal vurdere i hvilken grad tilbuddet lever op til Indikatorer: Indikationer på om målet nås forhold som socialtilsynet skal medtage i vurderingen

14 Principper for brug af kvalitetsmodellen Indikatorer Indikatorerne er udvalgte nedslagspunkter Indikatorerne bedømmes objektivt Hver indikator gives en score i forlængelse af den skriftlige bedømmelse (i det driftsorienteret tilsyn) Kriterier Vurderes under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe Muligt at inddrage andre forhold end indikatorerne i vurderingen af kriteriet Temaer Samlet vurdering Offentliggøres på Tilbudsportalen Fokus på begrundelser

15 Formålet med at score Skabe overblik over kvalitetsvurderingen Kan være med til at tydeliggøre udviklingspunkter eller mangler i kvaliteten Bruges i dialogen med tilbuddet

16 Opmærksomhedspunkter ift. at score Talscore gives i forlængelse af den skriftlige bedømmelse I meget høj grad opfyldt (5) I høj grad opfyldt (4) I middel grad opfyldt (3) I lav grad opfyldt (2) I meget lav grad opfyldt (1) Talscoren kan aldrig stå alene Talscoren er ikke en karakter Hver indikator gives i forlængelse af den skriftlige bedømmelse en værdi (score) for opfyldelsesgraden. Ud fra den værdi, som indikatorerne er givet, udregnes der automatisk en samlet værdi for opfyldelsesgraden for henholdsvis hvert kriterium og hvert tema.

17 Tema 1: Uddannelse og beskæftigelse Et centralt mål med den sociale indsats er, at borgerne i videst muligt omfang inkluderes i samfundslivet. Uddannelse og/eller beskæftigelse er et væsentligt aspekt heri Kriterium: Tilbuddet støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til skolegang, uddannelse og beskæftigelse Tilbuddet vurderes bl.a. på om: Tilbuddet opstiller mål i forhold til at understøtte børnenes skolegang, uddannelse eller beskæftigelse Børnene er i skole, uddannelse eller beskæftigelse Børnene har et stabilt fremmøde i skolen, uddannelsen eller beskæftigelse

18 Tema 2: Selvstændighed og relationer Et centralt mål for den sociale indsats er at understøtte, at borgerne i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og lever et så selvstændigt liv som muligt. Kriterium: Tilbuddet styrker borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed Tilbuddet vurderes bl.a. på om: Tilbuddet opstiller mål i forhold til at understøtte børnenes kompetencer til at leve et så selvstændigt liv som muligt Børnene indgår i sociale aktiviteter i det omgivende samfund Børnene har kontakt og samvær med deres familie og netværk med udgangspunkt i børnenes ønsker og behov Børnene har en fortrolig voksen, som har en positiv betydning for deres liv

19 Tema 3: Målgrupper, metoder og resultater Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at der er et klart formål med indsatsen, og at tilbuddets metoder medvirker til at sikre borgernes trivsel, og resulterer i den ønskede udvikling for borgerne Kriterium: Tilbuddet arbejder, med afsæt i en tydelig målgruppebeskrivelse, systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne. Tilbuddet vurderes bl.a. på om: Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgruppe Tilbuddet dokumenterer resultater til brug for egen læring og forbedring af indsatsen Tilbuddet opnår positive resultater ift. de mål (handleplan), anbringende kommune har opstillet Tilbuddet samarbejder med relevante aktører for at understøtte, at målene for borgerne nås.

20 Tema 4: Sundhed og trivsel Det er afgørende for kvaliteten, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Det er herunder vigtigt, at tilbuddets viden og indsats i forhold til borgernes sundhed og trivsel modsvarer målgruppens behov Kriterium: Tilbuddet understøtter borgernes selv- og medbestemmelse Tilbuddet vurderes bl.a. på om: Børnene bliver hørt, respekteret og anerkendt Børnene har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv og hverdagen i tilbuddet Kriterium: Tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel Tilbuddet vurderes bl.a. på om: Børnenes trives på tilbuddet Børnene har adgang til relevante sundhedsydelser Tilbuddets viden og indsats på sundhedsområdet modsvarer børnenes behov

21 Tema 4: Sundhed og trivsel - fortsat Kriterium: Tilbuddet forebygger magtanvendelser Tilbuddet vurderes bl.a. på om: Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at magtanvendelser så vidt muligt undgås Tilbuddet dokumenterer og følger op på eventuelle magtanvendelser med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen Kriterium: Tilbuddet forebygger vold og overgreb Tilbuddet vurderes bl.a. på om: Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer vold eller overgreb i tilbuddet

22 Tema 5: Organisation og ledelse En væsentlig forudsætning for kvaliteten af sociale tilbud er en hensigtsmæssig organisering samt en kompetent og ansvarlig ledelse. Kriterium: Tilbuddet har en kompetent ledelse Tilbuddet vurderes bl.a. på om: Ledelsen har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet Tilbuddet benytter sig af ekstern faglig supervision eller sparring for ledelse og medarbejdere Kriterium: Tilbuddets daglige drift varetages kompetent Tilbuddet vurderes bl.a. på om: Børnene har tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer Personalegennemstrømningen ikke er for høj Sygefraværet blandt medarbejderne ikke er for højt

23 Tema 6: Kompetencer Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at tilbuddets medarbejdere har de faglige, relationelle og personlige kompetencer, der er nødvendige i forhold til tilbuddets målsætninger og målgruppe, de metoder tilbuddet anvender, samt borgernes aktuelle behov. Kriterium: Tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder Tilbuddet vurderes bl.a. på om: Medarbejdergruppen har relevant uddannelse, opdateret viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets metoder. Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med borgerne, at medarbejderne har relevante kompetencer.

24 Tema 7: Fysiske rammer De fysiske rammer udgør en central del af et tilbud, både som ramme om borgernes liv og som ramme om den indsats, der finder sted. Kriterium: Tilbuddets fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel Tilbuddet vurderes bl.a. på om: Børnene trives i de fysiske rammer De fysiske rammer og faciliteter imødekommer børnenes særlige behov De fysiske rammer afspejler, at tilbuddet er børnenes hjem