Positiv Psykologi. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet

Transkript

1 Positiv Psykologi Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet

2 Baggrundslitteratur:

3 Positiv Psykologi er videnskab Positive psychology is the scientific study of what enables individuals and communities to thrive. IPPA was founded in 2007 with a tri-part mission: To promote the science of positive psychology and its researchbased applications. To facilitate collaboration among researchers, teachers, students, and practitioners of positive psychology around the world and across academic disciplines. To share the findings of positive psychology with the broadest possible audience. In all of these endeavors, we want to create rigorous standards for positive psychology, so that the field always represents the very best levels of current knowledge. (International Positive Psychology Association (IPPA), 2014: Hans Henrik Knoop, 2014

4 Positiv Psykologi er IKKE Mundkurve Magtmisbrug Positiv Tænkning Ja-hatte og Nej-hatte Maskespil / falskhed Forbud mod noget som helst Etc. Etc. (International Positive Psychology Association (IPPA), 2014: Hans Henrik Knoop, 2014

5 Positiv Psykologi: Forskningsområder Gode, meningsfulde institutioner: familier, skoler, virksomheder, samfund Individuelle styrker: træk, talenter, stile, karakterstyrker, interesser, værdier Trivsel: sundhed, positive emotioner, engagement, sociale relationer, eksistentiel mening Præstationer: - standard-rettede - unikke Hans Henrik Knoop, 2014

6 Positiv Psykologi spørgsmål til eftertanke og samtale Hvorfor påvirker negative oplevelser - stort set uden undtagelser - os stærkere end positive, når alle foretrækker de positive? Hvorfor oplever mange at miste indflydelse, når de udsættes for ledelse, selvom ledelse, der disengagerer medarbejdere, er dømt til at mislykkes? Hvorfor irriteres vi så ofte over andres svagheder, når intelligent organisering forudsætter, at svaghed gøres irrelevant? Hvorfor oplever mange danskere en blågrå og halvtrist hverdag, når vi objektivt set lever historisk privilegeret - og fra størstedelen af verdens befolknings perspektiv under intet mindre end paradisiske omstændigheder? Hvorfor accepterer vi at bliver forstyrret døgnet rundt, når stort set alle livets bedste oplevelser er fordybede? Hvorfor disciplinerer vi os ofte uden at få en ordentlig begrundelse, når meningsløs selvdisciplin utvetydigt nedbryder vor selvfølelse og karakter? Hvorfor er mange bange for at tage chancer, når det er svært overhovedet at mærke noget, hvis ikke man improviserer? Hvorfor skal man som regel stadig fejle noget, før man kan få hjælp til en samtale med en psykolog, når alle er enige om, at det er både billigere og bedre at forebygge end at behandle? Hans Henrik Knoop, 2013

7 Hvorfor har du det (sandsynligvis) sådan? Gener: kilder til % af din trivsel Det skyldes, at vi tilsyneladende er født med en slags kemisk bestemt grundstemning, kaldet happiness-set-point (-range) Materielle livsvilkår: kilder til % af din trivsel At det ikke er mere skyldes, at vi (desværre) vænner os til at have det godt, kaldet hedonisk adaptation Immaterielle livsvilkår: kilder til ca. 40 % af din trivsel Frihed til at engagere sig i nydelsesfuld aktivitet her og nu Frihed til eksistentielt og socialt at engagere sig i et større, mere langsigtet, meningsfuldt perspektiv (efter Sonja Lyubomirsky, 2007) Hans Henrik Knoop, 2013

8 Danmark er historisk privilegeret Ruut Veenhoven(2010): Mennesker lever lykkeligst økonomisk velfungerende lande med store frihedsgrader og god ledelse. Danmark ligger helt i top. Meget høj økonomisk lighed gennem de sidste 10 år (gini-index 2000-) Meget høj grad af personlig frihed / meget lav magtdistance / meget lavt niveau af blind lydighed (Hofstede, 1984-) Meget høj grad af kreativitet / materiel rigdom Meget højt niveau for adgang til information / medier/it ca. 90% af hustandende har bredbåndsadgang til internettet (Plovsing & Nielsen, 2009) Verdens laveste grad af korruption (Transparency International, 2012) Verdens højeste niveau af social tillid (Bjørnskov, 2009) Oftest verdens lykkeligste (Veenhoven 2010; Diener 2009) Europa bedst til at understøtte personlig vækst (Huppert & So, 2009, 2012) Hans Henrik Knoop, 2013

9 continual fear, and danger of violent death human life poor, nasty, brutish, and short

10

11 Verden skaber mennesket: Homo Habilis for ca. 2.5 millioner år siden ca generationer tilbage

12 Mennesket begynder at skabe verden: Homo Sapiens Sapiens for ca år siden ca generationer tilbage

13 Barrierer mod trivsel, læring og kreativitet: Negativitetstendenser der lukker os 1. Vi er mere opmærksomme på negative end positive begivenheder 2. Vi reagerer følelsesmæssigt hurtigere på negative begivenheder end positive 3. Vi rammes hårdere af negative oplevelser end positive (mindst 3 gange hårdere på arbejdet og 5 gange hårdere i parforhold) 4. Vi grubler mere over problemer end vi påskønner glæder 5. Der er mere socialt spin/smitte i problemer end glæder 6. I mange sammenhænge gives prioritet til behandling frem for forebyggelse Hans Henrik Knoop, 2014

14 Negativitetstendenser kan håndteres positivt 1. Vi er mere opmærksomme på det negative end det positive Tag tilstrækkelig kontrol over din opmærksomhed prioritér ægte interesser 2. Vi reagerer hurtigere på negative end positive begivenheder Undgå at overreagere på negative følelser og undgå at lade dem fylde mere end de bør lyt til dem, brug dem, og kom videre med det vigtige og interessante 3. Vi rammes hårdere af negative oplevelser end positive (mindst 3 gange hårdere på arbejdet mindst 5 gange hårdere i parforholdet) Sørg for at der er tilstrækkeligt med gode oplevelser, til at man åbner sig negativitet lukker, positivitet åbner 4. Vi grubler mere over problemer, end vi påskønner glæder Læg mærke til (også) gode ting i hverdagen og påskøn dem Acceptér ting, der ikke står til at ændre 5. Der er mere socialt spin i problemer end glæder Dårligt nyt er automatisk opmærksomhedsvækkende lær at kommunikere og skabe interesse for det velfungerende også 6. I sundhedssektoren og psykologien gives prioritet til behandling frem for forebyggelse Tænk og prioritér langsigtet og videnbaseret og dermed velbegrundet Hans Henrik Knoop, 2014

15

16

17 Trivsel: Selvreguleret, styrkebaseret vækst Photo: Hans Henrik Knoop, 2012

18 Styret og uforudsigeligt samtidig - hvilket giver os oplevelser af ro og bevægelse samtidig Photo: Hans Henrik Knoop, 2007

19 Oplevelse af ro og bevægelse samtidig Photo: Hans Henrik Knoop, 2006

20 Trivsel, læring, og kreativitet Succes som øget, alsidig personlig og faglig kompetence Succes som øget, alsidig personlig og faglig kreativitet Læreprocesser og kreative processer Lyst til at lære mere Lyst til at skabe mere Potentiel energi i form af nysgerrighed og foretagsomhed Indre-motiveret kropslig sundhed Indre-motiverede positive emotioner Indre-motiveret engagement Forudsætninger: Kost Motion Søvn Hygiejne Forudsætninger: God social atmosfære God æstetik Funktionel indretning Forudsætninger: Frihedsgrader, energigivende mål, få gode regler, fleksibel sværhedsgrad, berigende evaluering og mulighed for fordybelse Indre-motiveret mening Forudsætninger: Brugbarhed Gode begrundelser Indre-motiverede sociale relationer Forudsætninger: Betryggende medspil Oplevelsesrigt modspil Grundlæggende behov for selvreguleret, styrkebaseret vækst (Hans Henrik Knoop, 2014)

21 Selvreguleret, styrkebaseret vækst er den kvintessentielle nøgle til trivsel, læring og kreativitet - overalt! Hans Henrik Knoop, 2014

22 Trivsel indebærer både styring og uforudsigelighed i detaljen vækst-processer (styrede og uforudsigelige i detaljen) indebærer for en person bl.a. læring og kreativitet <=> trivsel - i kombination med selvregulerende processer (styrede og uforudsigelige i detaljen) indebærer for en person bl.a. frihed til effektiv regulering/behovstilfredsstillelse i tilfælde af behov <=> trivsel (Forrester, 1968; Csikszentmihalyi & Knoop, 2008; Knoop, 2013) Hans Henrik Knoop, 2014

23 Roligt og dog fyldt med liv Photo: Hans Henrik Knoop, 2000

24 2008 Hans Henrik Knoop Roligt og dog fyldt med liv

25 Fokuseret og bevæget - samtidig

26 Trivsel som selvreguleret vækst Differentiering (mere uforudsigelighed) Høj Skrøbelig tilstand Lav Lav Rigid tilstand Høj Integration (mere styret) (Forrester, 1968; Csikszentmihalyi, & Knoop, 2008; Knoop, 2010, 2012) Hans Henrik Knoop, 2014

27 Selvreguleret vækst som generelt ideal Udfordringer som giver oplevelser via improvisation Høj Angst Lav Lav Kedsomhed Høj Kompetence som giver ro/tryghed (Csikszentmihalyi, 1991; Knoop, 2012) Hans Henrik Knoop, 2014

28 Flow indebærer oplevelse af at: 1. Det er indre motiveret / bærer lønnen i sig selv og giver lyst til at lære og skabe mere. 2. Det er ekstremt lærerigt, fordi ens forudsætninger bringes optimalt i spil, samtidig med at man er fuldstændig koncentreret om substansen. 3. Det er kreativt, fordi man hele tiden laver småfejl, som man er nødt til at lære af og improvisere sig videre fra. 4. Det er socialt inkluderende, fordi personen er optimalt selvkørende og ansvarlig i processen. Hans Henrik Knoop, 2014

29 Flow-fremmende organisering indebærer: 1. Gode muligheder for selv at tage (frivillige) initiativer og for at styre sig selv under ansvar for omgivelserne 2. Konkrete, energigivende mål 3. Håndterbare, ubureaukratiske regler 4. Fleksible muligheder for at afstemning af udfordringer og kompetencer 5. Umiddelbar, tydelig og ikke-ydmygende, information om, hvor godt man klarer sig 6. At distraherende faktorer kan undgås/fjernes, så det er muligt at koncentrere sig (Csikszentmihalyi, & Knoop, 2008; Knoop, 2012) Hans Henrik Knoop, 2014

30 Opsummerende Hans Henrik Knoop, 2014

31

32

33 Trivsel eller Mistrivsel i hverdagen For uinspirerende, utrygge, kedelige oplevelser Oplevelse af for dårligt udbytte utilfredsstillende, overset, ligegyldigt Oplevelse af tilstrækkeligt gode PROCESSER via interesse, tryghed, uforudsigelighed, flow-vilkår Oplevelse af tilstrækkeligt gode RESULTATER i form af tilfredshed, anerkendelse, betydning Oplevelse af Tilstrækkelig VÅGENHED via søvn, kost, tryghed, basal livsglæde (Hans Henrik Knoop, 2013) Oplevelser af at være for passiv, sløv, syg, pessimistisk

34 Trivsel eller Mistrivsel i hverdagen Oplevelse af Pointer i modellen: for dårligt udbytte For uinspirerende, utilfredsstillende, utrygge, Man kedelige har det godt i det indre kredsløb (flourishing) og dårligt i det ydre (languishing eller overset, ligegyldigt oplevelser dét der er værre). Vi kan forenklet kalde Oplevelse det indre af kredsløb for personlig Oplevelse udvikling og af det ydre kredsløb for personlig afvikling. tilstrækkeligt gode tilstrækkeligt gode Man behøver ikke PROCESSER gøre noget for at havne i det ydre kredsløb RESULTATER det sker automatisk, hvis de ikke gør noget via interesse, for at forhindre tryghed, det (jf. Termodynamikkens i form af tilfredshed, 2. Lov). Der kræves med andre ord en fortløbende uforudsigelighed, aktiv indsats, hvis man vil trives. anerkendelse, flow-vilkår betydning Der er intet argument og da slet ikke noget pædagogisk for at acceptere et liv på længerevarende ophold i det ydre kredsløb, Oplevelse fordi af det er ubehageligt, uinteressant og i sig selv perspektivløst. Tilstrækkelig Fordi vi fra naturens side hele tiden presses VÅGENHED ud mod den blå zone dvs. hele tiden via søvn, kost, tryghed, opbygger behov er der tydeligt, at den pædagogisk set mest interessante zone at være i er den, hvor man mærker et reelt behov basal livsglæde for at holde sig fast (eller kæmpe sig tilbage) i den grønne udviklingsspiral. Livets puls kan på en måde beskrives som en vedvarende dans med tilværelsen, hvor man til enhver tid er på vej til at drive ud af trivsel, og til enhver tid har mulighed for at finde Oplevelser glæde af ved at være at arbejde for sig ind i den igen. passiv, sløv, syg, pessimistisk (Hans Henrik Knoop, 2013)

35 Født til at lære og skabe Grundlæggende kan vi antage, at mennesker er født med grundlæggende behov for at være aktive med selvregulerende, styrkebaseret vækst. I skolen betyder det specifikt, at elever: Er grundlæggende motiverede for at lære (nysgerrigt) Er grundlæggende motiverede for at påvirke deres fysiske og sociale omgivelser (kreativt) Vil lære og påtage sig ansvar for at påvirke, hvis de nødvendige muligheder er til stede eller, med andre ord, vil være i stand til at lære og påvirke andre, med mindre de forhindres i det. Hans Henrik Knoop, 2014

36 Indre (individuelle) barrierer mod læring og kreativitet (vigtige eksempler) 1. Fysiske og psykiske sygdomme 2. Lavt humør /hensygnen (languishing) / depression 3. Koncentrationsproblemer / lav udholdenhed / viljestyrke 4. Selvbegrænsende tanker / lavt self-efficacy 5. Mangel på mening, formål, perspektiv og interesse i at lykkes 6. Ensomhed / social isolation Hans Henrik Knoop, 2014

37 Ydre (fysiske og sociale) barrierer Mod læring og kreativitet vigtige eksempler Usunde, fysiske omgivelser Deprimerende æstetik Distraktioner / uønskede forstyrrelse Kedelige opgaver Meningsløse opgaver No-win-game-situationer / træning i hjælpeløshed Vind-tab-situationer (som skaber tabere) Sociale konflikter som indsnævrer tænke-handle-muligheder Hans Henrik Knoop, 2014

38 Læs mere her: