Af Per Nørgård. 3. Oplevede du sats II som overvejende mørk eller lys, i klange og melodisk stemning

Transkript

1 H I M M E L K I M ( ) 2 M E L O D I E R, 3 KO R S T Y K K E R, 4 S AT S E R : 1 V Æ R K LY T T E Ø V E L S E R ( ) Af Per Nørgård Indledende note. Teksten er et oplæg til under visningstime(r) i hørelære, musikanalyse og lignende, nærlyttende, beskæftigelse med musik. Ideen har været den at der for læreren skulle være tre forskellige niveauer at anlægge på samme stykke musik alt efter elevernes, holdets evner og mål. A-opgaverne er forholdsvis lette og kræve ikke nodekendskab. B-opgaverne sværere og kræver lidt nodekendskab. C-opgaverne er på et vist øvet niveau. Både A-, B- og C-programmet er beregnet til et undervisningsforløb på ca. 45 minutter, og gennemløber en række progressivt ordnede spørgsmål. 1 A-opgaverne og B-opgaverne (eller B- og C) kan anvendes til samme hold over to eller flere lektioner. Oplæg og spørgsmål kan endvidere bruges som udgangspunkt for egne opgaver til det lille, koncentrerede korstykke, komponeret til lejligheden Himmelkim rummer på en måde essensen af de melodier til Sarvig-tekster, som jeg anvendte i mange korværker i 1970erne. 2 A-OPGAVER: Lyt til Himmelkim 2 melodier, 3 korstykker, 4 satser: 1 værk, som den foreligger indspillet på cd en (Alternativ: syng eller spil værket) Du hørte i dette lille værk fire korte satser for kor alene (kor a cappella), hvoraf første (I) og sidste sats (IV) er samme musik med forskellig tekst og funktion, af henholdsvis prolog (indledning) og epilog (afslutning). Hvad adskiller (især) den første og altså også den sidste sats fra de to midterste satser (II og III)? 4 2. Hvor mange typer rytmisk puls kan du føle og følge i sats I? (Eller spurgt med andre ord: hvor mange forskellige melodier hører man?) 3. Oplevede du sats II som overvejende mørk eller lys, i klange og melodisk stemning? Og til sats III: samme spørgsmål overvejende lys eller mørk? 4. Hvorledes oplever du den rytmiske puls i disse to satser (sats II og III ): som en regelmæssig taktart (og i så fald : valseagtig 3-delt eller marchagtig 2-delt)? Eller uregelmæssig (i så fald af hvilken art)? 5. Hvor sats II er komponeret som en salmekorsats (én samlet klang), er sats III resultatet af 3 enkelte stemmer. Kan du beskrive de tre selvstændige stemmer i sats III? 6. Lyt igen til sats II. Er der en bestemt klang der er i kontrast til de øvrige? i så fald: På hvilket ord falder den? Hvordan vil du beskrive klangens/ordets kontrast til resten af satsen? 7. Lyt igen til sats III. Hvilken klanglig relation er der mellem de to melodiske overstemmer og den mere springvise (men roligt fremadskridende) grundtonerække i understemmen. Er det velklange (konsonanser) eller spændingsklange (dissonanser)? 8. Til sats III: Spil og lyt til de fire første af disse rolige grundtoner i understemmen med deres tilknyttede overtoner. Kender du navnet på den akkordfølge? 1

2 2

3 3

4 1. I sjæle som i verden bor nu dækker sne den hele jord, og livets sommer sover dybt i glemsels og i vinters krypt. 2. Som året går skal vore sind nu strejfe langt i vintren ind. Som træet nu står tomt og bart, ser vi dets tanke helt, helt klart: 3. En himmelkim på fuglefod greb dybt i jorden med sin rod, og voksed til en kæmpeeg ud i hvis grene livet steg. 4. Så vid da, frygtens ramte sind: En nådens kim er draget ind, kan ikke ses af hver og en; men du kan se, hvis du er ren. (Ole Sarvig) B-OPGAVER: Lyt til Himmelkim 2 melodier, 3 korstykker, 4 satser 1 værk, som den foreligger indspillet på cd en (Alternativ: syng eller spil værket). 1. Du hørte i dette lille værk fire korte satser for kor alene kor a cappella), hvoraf første (I) og sidste sats (IV) er samme musik med forskellig tekst og funktion, af henholdsvis prolog (indledning) og epilog (afslutning). Hvad adskiller (især) den første og altså også den sidste sats fra de to midterste satser (II og III)? 4 2. Lyt igen til sats III, og fokuser på overstemmen: forsøg at notere dens rytme, dvs. taktart: to-, tre-, fire- eller seksdelt takt? (det er her underordnet om grundværdierne er ottendedele el. fjerdedele). Og forsøg at notere så meget af det rytmisk-melodiske forløb du kan huske. Start evt. med det rytmiske forløb noteret med omtrentlige tonehøjder, indskrevet indenfor en ramme, fx således: 3. Rytmen er lumsk, fordi stemmerne efter startens store enkelhed kan forvirre ved dets store kontraster i nodeværdier, og dermed påvirke registreringen af tempo- og taktart. Skal den indledende (indlysende) taktart ændres eller fastholdes? 4. Prøv herefter ved så mange gentagne overhøringer som nødvendigt at præcisere tonearten og derved den melodiske notation (af samme overstemme): 5. Sats II er på én gang vagere (mht. taktart) og mere markant (mht. nodeværdierne, der i modsætning til sats III er begrænset til en kort + en lang værdi). Prøv at bestemme toneart (indenfor de hvide tangenter). Analyser derudfra den kontrasterende, fremmede akkord der optræder kort før slut. 6. En avanceret opgave: forsøg at notere (evt. blot rytmisk og med evt. notation af melodisk kontur) de i sats I (og IV) to sammenføjede melodier. C-OPGAVER Lyt til Himmelkim 2 melodier, 3 korstykker, 4 satser 1 værk, som den foreligger indspillet på cd en (Alternativ: syng eller spil værket). 1. Det er naturligvis optimalt hvis I kan indlære og opføre (evt. med instrumentalt supplement) alle de fire korsatser hvilket hermed opfordres til. Men også den rent analytiske tilgang, med klaver for hånden (..hænderne ), kan skærpe den musikalske opfattelsesevne betydeligt. Prøv fx at udføre de tre stemmer i sats III samtidigt (vokalt/instrumentalt) udfra en grundlæggende rolig fjerdedels-puls. 4

5 2. Lyt igen til sats I (eller IV ), specielt det rytmiske 4-til-3-forhold (eller, hvis man omnoterede satsen ud fra tredje-stemmen: 3-til- 4-forhold!) Forsøg at nedskrive (evt. blot begyndelsen af) en sådan alternativ notation ud fra tredjestemmen (dvs. i 2 eller 4 slag pr. takt) Har en sådan om-notation indvirkning på musikkens karakter? 3. Lyt igen til sats III og analyser den gennemgående, rolige understemme videst muligt. Bemærk fx hvorledes disse understemmetoner her fungerer som (især) grundtoner for dur-treklange. Samt at denne understemme (i III) hvis den kombineredes med og underlagdes andensatsen (II) ville være (især) kvinter i moll-treklange. 4. Prøv at notere en helt fjerde korsats, der lader sats I s to øverste melodistemmer underlægge sig III s understemme ( i de hermed passende proportioner, som påbegyndt her): samt med 4 gange forlængelse: Som denne sidste opgave antyder (nemlig ved at manifestere en såkaldt proportions-kanonisk egenskab, som i disse satser kun har været udtrykt i III ) er der en uendelighed af videre analyse-tilgange og klingende musik mulige. Dette skyldes at begge melodier metodisk baserer sig på et fraktalt netværk kaldet uendelighedsrækken, hvorom man kan orientere sig i Planche 1 og læse om og studere andetsteds. 5 Frugtbar og fornøjelig videre botanisering i Haven med stier der deler sig (Jorge Luis Borges) ønsker Per Nørgård (2003) 5

6 Noter 1 Versionen i bogen er versioneret af forfatterholdet, efter de fælles-skandinaviske retningslinjer brugt der. Versionen her er Nørgårds oprindelige (fra 2003), let justeret. 2 Om disse korværker til tekster af den danske digter Ole Sarvig ( ) har Per Nørgård i anden sammenhæng skrevet: Da jeg havde afsluttet min 3. symfoni ( ) skrev jeg en række enkle melodier til tekster af Ole Sarvig (især digtene Året og Korsalme ). Melodierne var udsprunget af samme grundlag som symfoniens anden del, og de kunne indbyrdes harmoniseres og udfoldes i flere forskellige, samtidige tempolag i dag ville man sige fraktalt hvilket inspirerede mig til adskillige kor- og instrumentalværker igennem det følgende tiår, bl.a. Frostsalme, Vinterkantate, Vintersalme, Cantica, Nu dækker sne den hele jord m.fl. Hvert værk får således sit særpræg som et prisme eller et krystal, hvori lyset jo kan skabe et uendeligt variabelt form- og farvespil. En af disse Sarvig-melodier, en enkel salmemelodi, indgår nu i Den Danske Salmebog (2003) som nr. 720: Året Som året går). 3 Det fulde udbytte får man naturligvis hvis man har den cd-indspillede opførelse af værket ved hånden (cd en er vedlagt publikationen, og synges af Voices (Denmark), her bestående af Bente Vist, Signe Asmussen, Ivan Hansen, Adam Riis; produceret Planche 1 til Himmelkim (2 melodier, 3 korstykker, 4 satser: 1 værk). 6

7 af Gert Sørensen, Serendip Sound Studio 2007). 4 Til alle spørgsmålene i oplægget har Nørgård antydet svarmuligheder, blot så læreren kan fornemme i hvilke retninger analysen kan gå i: A-OPGAVER (mulige svar) Spørgsmål 1 svarmuligheder (kunne fx være): Sats I og IV er mere indviklet. Eller: Den indeholder to melodier samtidig. Eller (flot!): Den forudgriber både sats II og III. Spørgsmål 2 (svarmuligheder, fx): langsomme slag (overstemmerne), livlige slag (3.-stemmen) og meget langsomme slag (understemmen) ) Spørgsmål 3: satsii opleves mest mørk og III mest lys, både i klang og melodik) Spørgsmål 4: til drøftelse Spørgsmål 5: især den hurtige stemme bærer melodi og tekst, midterstemmen er en kanon til overstemmmen, i fire gange langsommere tempo. Understemmen er en slags grundtone -følgestemme, i regelmæssige, rolige værdier. Spørgsmål 6: såvel Asdur-klangen og ordet tanke står i kontrast til henhv. hovedtonearten og til de øvrige ords mere naturalistiske karakter. Spørgsmål 7: velklange, baseret mest på overtoner til grundtonerækken. Spørgsmål 8: den tonale kadence (fx i G- dur: G-dur, C-dur, D-dur, G-dur) B-OPGAVER (mulige svar) Spørgsmål 1-6: til egne drøftelser. C-OPGAVER (mulige svar): Spørgsmål 2: Den melodi der passer til den valgte taktart har tendens til at dominere (Men: Ikke nødvendigvis, hvis sangerne fraserer ud fra tekstens betoninger og ikke ud fra taktstregerne) 5 Om uendelighedsrækken, se fx min artikel Bevidsthedsudvidelse ved fuld bevidsthed, 1972 indeholdt i dette arkiv. Eller, for en kort orientering om uendelighedsrækken: opslaget i bogen Per Nørgård: Tilbageblik Undervejs. Artikler Redigeret af Ivan Hansen. Edition Wilhelm Hansen, Per Nørgårds bidrag til den fælles nordiske hørelære-publikation under redaktion af Brita Bremberg, Gro Shetelig Kruse, Mette Stig Nielsen: Listen to Scandinavia, 250 sider inkl. to cd er, Edition Wilhelm Hansen,