Notat vedr. datakvalitet af kælvningsoplysninger Opgørelse for perioden

Transkript

1 Notat vedr. datakvalitet af kælvningsoplysninger Opgørelse for perioden Indberetning I forbindelse med en kælvning er der pligt til at indberette følgende: Koens CHR-nr. Kælvnings Kalvens køn Kalvens tilstand (som minimum levende kalv / dødfødt ) Kalvens CHR-nr. (såfremt kalven er levende ved dag 7) Endvidere er der mulighed for at indberette følgende: Kælvningens forløb Kalvens størrelse Kalvens vægt Evt. bemærkninger f.eks. kalvens navn Analyse af datakvalitet Kælvninger, der er medtaget gennem alle analyser, er kun for racerne RDM, SDM, Jersey og DRH. Krydsningskalve er udeladt, da disse ikke indg i avlsværdiberegningerne. Af Tabel 1 fremg antallet af kælvnigner i analysen og fordelingen på kælvninger med indberettet livskraft, forløb og størrelse. Tabel 1 Antal kælvninger indberettet med livskraft, forløb og størrelse Kalve indberettet: Antal af kalve født I alt , Med livskraft ,8 Med forløb , Med størrelse ,2 Som det fremg af tabellen har næsten alle kalve indberettet livskraft. Dette skyldes, at der ifølge Fødevarestyrelsens bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, f og geder er indberetningspligt på kalvens livskraft. Det skal bemærkes, at hovedparten af ET-kalvene utilsigtet er frasorteret ved indlæsning af datasættet. Der er således kun 113 registrerede ET-kalve repræsenteret. Såfremt at disse kalves ETstatus er korrekt, er kalvene født på samme dag som donoren har kælvet. Af Figur 1 fremg det, at antallet af kælvninger varierer hen over et. Ligeledes fremg det, at denne variation er blevet mindre med tiden, således at det i dag overvejende er antallet af 1. kalvs kælvninger, der varierer med stiden. Månederne med de fleste 1. kalvs kælvninger er august svarende til at kvierne er blevet drægtige i -april. I netop denne periode er kvierne på stald, og det er derfor nemmere at brunstobservere og håndtere insemineringerne.

2 Antal kælvninger for 1. kalvs og øvrige Antal kælvninger kalvs øvrige Figur 1 Antal kælvninger pr måned fordelt på 1. kalvs og øvrige Indberetning af forløb og størrelse Det er frivilligt, om man ønsker at indberette forløb og størrelse ved en kælvning. Dette medfører, set over hele perioden, at kun knap 8 af kælvningerne/kalvene har disse registreringer. Andelen af registreringer har dog været stigende over tid, hvilket fremg af Figur 2. Det markante fald, der ses i 27 skyldes, at informationerne om kalvens størrelse er trukket fra et andet dataset, hvor der mangler observationer i oktober, og december måned. Efterfølgende vil opgørelser over kalvens størrelse derfor ikke inkludere disse 3 måneder. Andel med indberettet størrelse og forløb,95,9,85,8 andel,75,7,65,6,55, Størrelse Forløb Figur 2 Andel af kælvninger med indberettet forløb og størrelse over tid I 1998 og 1999 ses det, at andelen af kalve med indberettet størrelse falder. Dette skyldes ikke et fald i antallet af kalve med indberettet størrelse men derimod, at det totale antal indberettede kalve stiger i forbindelse med nye regler for indberetning af kalve (se Figur 3).

3 Antal med indberettet størrelse og forløb antal m/størrelse m/f orløb alle kalve Figur 3 Antal kælvninger indberettet i alt samt antal kælvninger med indberettet forløb og størrelse Udover at andelen kælvninger med indberettet forløb/størrelse har ændret sig over tiden, er der andre faktorer, der spiller ind på registreringshyppigheden. Således påvirker race, ydelseskontrol, besætningsstørrelse og om kalven er levende- eller dødfødt andelen af kælvninger med indberettet forløb/størrelse. Dødfødte contra levendefødte kalve Af Figur 4 ses det, at indberetningsfrekvensen af kælvningsforløb og størrelse er højere n kalven er levendefødt. Dette skyldes formodentlig at landmændene ikke er bevidste om, at informationer om de dødfødte kalve er mindst lige så vigtige som for levendefødte kalve procentdel med forløb- og størrelsesregistrering afhængigt af om kalven er levende- eller dødfødt med registrering dødfødt med forløb dødfødt med størrelse levendefødt m ed forløb levendefødt med størrelse Figur 4 Indberetningsfrekvens afhængigt af om kalven er levende- eller dødfødt Det ses endvidere af figuren, at forskellen i indberetningsfrekvensen mellem døde og levende kalve er størst for størrelse. Dog registreres kalvens størrelse for ca. 71 af de dødfødte kalve mens ca. 86 har et indberettet kælvningsforløb.

4 Race Af Figur 5 og Figur 6 fremg det, at RDM har den højeste andel af registreret forløb og størrelse i forbindelse med kælvning. SDM følger tæt efter, mens DRH og Jersey har det laveste registreringsfrekvens af forløb og størrelse. At jerseybesætningerne er blandt de dligste til at registrere forløb og størrelse er ikke overraskende set i lyset af racens få kælvningsproblemer. Andel med indberettet forløb 1,,9 andel,8,7,6 RDM SDM Jersey DRH,5, Figur 5 Andel med inderettet forløb afhængigt af race Andel med indberettet størrelse 1,,9 andel,8,7,6 RDM SDM Jersey DRH,5, Figur 6 Andell med indberettet størrelse afhængigt af race For DRH ses store udsving for registreringshyppigheden efter 1998 især for størrelse. Af Figur 7ses det, at de store udsving i registreringshyppigheden falder sammen med store udsving i antallet af registrerede kælvninger som følge af de nye registreringsregler i Det ses endvidere at antallet af kælvninger med registreret størrelse ikke ændrer sig væsentligt i samme periode, hvilket antyder, at det er de ekstra kælvninger, der ikke har registreret størrelse.

5 12 Antal og andel af DRH-kalve med registreret størrelse 1 antal Figur 7 Antal fødte DRH-kalve samt antal og andel med registreret størrelse,9,8,7,6,5,4,3,2,1 andel Antal kalve født Antal med registreret størrelse Andel med registreret størrelse Af Figur 8 ses det, at n kalve med ukendt far udelades af opgørelsen, bliver faldet i 1998 reduceret samtidig med at det meste af sæsonvariation også forsvinder. Endvidere bør det bemærkes, at indberetningsfrekvensen af størrelse for DRH er høj, nå kalve med ukendt far udelades. Andel DRH-kalve med størrelsesregisrering alle kendt far Figur 8 Andelen af DRH-kalve med størrelsesregistrering for hhv. alle kalve og kalve med kendt far Ydelseskontrol Kælvninger der medg i disse analyser er fundet sted i perioden til 31. oktober 27. Kategorien ydelseskontrol indbefatter kælvninger i besætninger, der ved kontrolets afslutning st opført under besætninger med ydelseskontrol. Dette betyder, at kælvninger kategoriseret under ukontrollerede besætninger kan have fundet sted i kontrollerede besætninger,

6 som f.eks ophører hen over kontrolet. Dette kan være en forklaring på de toppe, der ses i begyndelsen af hvert kontrol. Disse toppe må derfor forventes at være en overvurdering af den reelle indberetningsfrekvens i ukontrollerede besætninger. Andel med indberettet forløb Andel 1,9,8,7,6,5,4,3,2, med kontrol ukontrollerede Figur 9 Andelen af kælvninger m. forløb afhængigt af om besætningen er i ydelseskontrol eller ej Andel med indberettet størrelse Andel 1,,9,8,7,6,5,4,3,2,1, med kontrol ukontrollerede Figur 1 Andelen af kælvninger m. størrelse afhængigt af om besætningen er i ydelseskontrol eller ej Det ses at besætninger i ydelseskontrol har en højere indberetningsfrekvens for både forløb og størrelse. Det bør dog bemærkes at i ukontrollerede besætninger har indberetningsfrekvensen af størrelse været markant stigende. Besætningsstørrelse Til analyse af datakvaliteten af kælvningsdata set i forhold til besætningsstørrelse, er der kun anvendt data fra perioden til 31. oktober 27, da der ikke umiddelbart var tilgængelig information om antallet af skøer for besætningerne før denne periodes start. Besætningerne er blevet inddelt i følgende 5 grupper: <5 skøer 5-99,9 skøer 1-149,9 skøer ,9 skøer >2 skøer

7 Af Figur 11 fremg udviklingen af antallet af fødte kalve pr måned fordelt på forskellige besætningsstørrelseskategorier. Det ses at antal kalve født i besætninger med <1 skøer har været faldende gennem hele perioden, mens der i samme periode har været ca. en firdobling i antallet af kalve født i besætninger >15 skøer. Dette stemmer fint overens med den strukturudvikling i retning af færre og større besætninger, der har været. Udviklingen i antallet af besætninger inden for de forskellige størrelseskategorier kan ses af Tabel 2. Det bør bemærkes at ca. en tredjedel af besætningerne er ukontrollerede. En meget stor andel af disse (ca. 55) er dog meget små (<5 kælvninger/kontrol) og sandsynligvis ikke mælkeleverende (Tabel 3) Antal kalve 35 3 Antal kalve født/måned <5 skøer 5-99,9 skøer 1-149,9 skøer ,9 skøer >2 skøer Figur 11 Antal kalve født pr. måned grupperet på forskellige besætningsstørrelser (kun kontrollerede besætninger) Tabel 2 Antal kontrollerede besætninger pr afhængigt af besætningsstørrelse Besætningsstørrelse (skøer) Kontrol <5 5-99, , ,9 >199,9 Uden kontrol Total

8 Tabel 3 Antal ukontrollerede besætninger pr afhængigt af besætningsstørrelse Besætningsstørrelse (kælvninger/kontrol) Kontrol < >199 Total Af Figur 12 og Figur 13 fremg det, hvorledes indberetningsfrekvensen for forløb og størrelse påvirkes af besætningsstørrelsen i kontrollerede. I de små besætninger (<5 skøer) er indberetningsfrekvensen lavere for de øvrige kategorier af besætningsstørrelser (Figur 12 og Figur 13). De øvrige besætningsstørrelser imellem ses der kun små forskelle. Der er dog en tendens til, at de største besætninger (>2 skøer) har en lidt lavere indberetningsfrekvens for størrelse end de middelstore besætninger (Figur 13). Den højeste indberetningsfrekvens er i besætninger med 1-15 skøer. Andel med indberettet forløb 1,,95 Andel,9,85 <5 skøer 5-99,9 skøer 1-149,9 skøer ,9 skøer >199,9 skøer,8, Figur 12 Andelen af kælvninger m. forløb afhængigt af besætningsstørrelse (kun kontrollerede besætninger)

9 Andel med indberettet størrelse 1,,95 Andel,9,85,8 <5 skøer 5-99,9 skøer 1-149,9 skøer ,9 skøer >199,9 skøer,75, Figur 13 Andelen af kælvninger m. størrelse afhængigt af besætningsstørrelse (kun kontrollerede besætninger) I de ukontrollerede besætninger er indberetningsfrekvenserne som sagt lavere end i de kontrollerede besætninger. Endvidere ses det, at de seneste har de store besætninger (>99,9 kælvninger/) generelt haft højere indberetningsfrekvenser de små besætninger. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at en betydelig del af de små besætninger er fritidslandbrug, mens de store besætninger er aktive landbrug, der blot har fravalgt ydelseskontrol. Andel med indberettet forløb 12 1 andel <5 kælvninger 5-49,9 kælvninger 5-99,9 kælvninger 1-149,9 kælvninger ,9 kælvninger >199,9 kælvninger 2 oktober 1998 februar 2 juni marts 24 august 25 december 26 Figur 14 Andelen af kælvninger m. forløb afhængigt af besætningsstørrelse (ukontrollerede besætninger)

10 Indtil 24 ses meget stor udsving i registreringsfrekvenserne for de største besætninger, hvilket skyldes, at der er meget lidt data fra få besætninger for disse besætningsstørrelser i begyndelsen af perioden. Andel med indberettet størrelse andel <5 kælvninger 5-49,9 kælvninger 5-99,9 kælvninger 1-149,9 kælvninger ,9 kælvninger >199,9 kælvninger oktober 1998 februar 2 juni marts 24 august 25 december 26 Figur 15 Andelen af kælvninger m. størrelse afhængigt af besætningsstørrelse (ukontrollerede besætninger) Fordeling af livskraftkoder Ved kælvning skal landmanden som minimum indberette, om kalven er død eller levende. Der er dog mulighed for at registrere følgende koder for malkekvæg Kode (Defekt kalv) Kode 1 (Levende kalv) Kode 2 (Levende, tidligt født) Kode 3 (Død i løbet af 1. døgn) Kode 4 (Død døgn) Kode 5 (Dødfødt) Kode 6 (Abort) Kode 9 (Aflivet som spæd) Fordelingen af de indberettede livskraftkoder ses af Figur 16 og Figur 17. Andelen af defekte kalve, kalve døde inden 1. døgn og aborter har været ret konstant gennem alle. Derimod har der været en stigning i andelen af dødfødte kalve, mens andelen af kalve døde efter 1. døgn har været faldende siden Andelen af levende tidligfødte kalve har generelt også været ret stabil, men i 27 er indberetningsfrekvensen af netop denne kode steget til ca. det tredobbelte (Figur 16).

11 defekt Levende kalv, tidligt født Død inden 1. døgn død efter 1. døgn dødfødt abort Figur 16 Fordeling af livskraftkoder med lav indberetningsfrekvens Andelen af kalve med kode 9, der i dag gives til aflivede spædkalve, var ret høj i slutningen af 8 erne og begyndelsen af 9 erne. Dette skyldes dog at koden på dette tidspunkt blev anvendt til kalv, der afgik uden ckr.nr.. Den høje frekvens af kode 9 medførte naturligvis en lavere frekvens af kalve indberettet som levendefødte (Figur 17). 9 2 levendefødte aflivet som spæd levende aflives som spæd/ afgået uden ckr.nr Figur 17 Fordeling af livskraftkoder med høj indberetningsfrekvens De følgende 4 figurer viser udviklingen i udvalgte livskraftkoder for de 4 malkeracer. For Jersey er der endvidere fortaget en opdeling på køn, da indberetningsfrekvenserne er meget afhængige heraf. Det ses af Figur 18 at jerseytyre har markant færre indberetninger af levende kalve. Dette skyldes, at hovedparten aflives som spæd og derfor tildeles kode 9 (Figur 19).

12 Kode 1 (levende kalv) RDM SDM JER-tyre JER-kvier DRH Figur 18 Andelen af kælvninger med livskraftkode 1 fordelt på race Kode 9 (aflivet som spæd) RDM SDM JER-tyre JER-kvier DRH Figur 19 Andelen af kælvninger med livskraftkode 9 fordelt på race Af Figur 16 fremg det, at frekvensen af kode 2 (levende, tidligt født) er steget i 27. Denne stigning kan genfindes alle racer (se Figur 2), og baggrunden for stigningen kan derfor sandsynligvis tilskrives ændring i registreringsmetoden. Muligvis kan en større udbredelse og anvendelse af KvikKoen være sagen. Den sidste udvalgte figur over livskraftkoder (Figur 21) viser andelen af dødfødte kalve. Det ses at holsteinracerne har haft en stigning i andelen af dødfødte kalve, mens RDM og Jersey har formodet at holde status quo. Udviklingen i dødfødte kalve for holsteinracerne er formentlig genetisk betinget som følge af en hd selektion for eksteriør og ydelse.

13 Kode 2 (Levende, tidligt født) 2,5 2 1,5 1, RDM SDM JER-tyre JER-kvier DRH Figur 2 Andelen af kælvninger med livskraftkode 2 fordelt på race Kode 5 (dødfødt) RDM SDM JER-tyre JER-kvier DRH Figur 21 Andelen af kælvninger med livskraftkode 5 fordelt på race En sammenregning af de forskellige livskraftkoder til hhv. levendefødte kalve (koderne 1, 2, 4 og 9) og dødfødte kalve (kode, 3 og 5) viser, at andelen af levendefødte kalve i kontrollerede besætninger i dag stort set er den samme som i 2 (Figur 22). Endvidere ses det, at de mindste besætninger har flest levendefødte kalve, og at for besætninger med mere end 1 skøer er der stort set ingen forskel på andelen af levendefødte kalve. Baggrunden for at de små besætninger har flere levendefødte kalve er muligvis, at der er en større fokus på kælvninger i små besætninger, hvorimod at der i de større besætninger er en højere forventning til, at koen selv klarer kælvningen. I modsætning til de kontrollerede besætninger, er der i de ukontrollerede besætninger blevet født færre og færre levendefødte kalve siden Andelen af levendefødte kalve i ukontrollerede besætninger er dog stadigvæk på et højere niveau end i kontrollerede besætninger >1 skøer.

14 levendefødte kalve afhængigt af besætningsstørrelse 95, , , , , <5 skøer 5-99,9 skøer 1-149,9 skøer ,9 skøer >2 skøer ukontrollerede Figur 22 Andel levendefødte kalve (livskraftkode 1, 2, 4 og 9) afhængigt af besætningsstørrelse Af Tabel 4 fremg det, at kalve med ukendt far oftere er dødfødte end kalve med kendt far. Dette er vist grafisk på Figur 23, hvor der også fremg et par markante ændringer for kalve med ukendt far i hhv og Ændringen i 1993, skyldes nye tiltag i forbindelse med registrering af kalvens far. Inden 1993 blev kalven far påsat i forbindelse med registrering af kælvningen. Efter 1993 påsættes kalves far ud fra Løbningen/insemineringen. Fødes kalven mere end 21 dage før eller efter den forventede kælvnings, bliver der ikke registreret nogen far til kalven. Da meget tidlige kælvninger ofte resulterer i en dødfødt kalv, vil denne nye regel medføre, at andelen af dødfødte kalve med ukendt far vil stige. Tabel 4 Fordeling af livskraftkoder for kalve med hhv. kendt og ukendt far Kode LK Kendt far Ukendt far Antal Procent Antal Procent (defekt) , ,14 1 (levende) , ,39 2 (lev, tidligt født) , ,27 3 (død i. 1.døgn) 1.233, ,54 4 (død e. 1.døgn) , ,49 5 (dødfødt) , ,24 6 (abort) , ,31 8 (Flaskekalv) 68,1 5, 9 (aflivet som spæd) , ,62 Den anden ændring, der ses i 1998 er efter al sandsynlighed den føromtalte ændring i reglerne for registrering af kvæg. Flere kælvninger registreres og hvis en større del af de nye kalve ikke har registreret nogen far, vil dette sænke andelen af dødfødte kalve med ukendt far.

15 andel,25 Andel dødfødte af kalve hhv. med og uden kendt far,2,15 uden kendt far med kendt far,1,5, Dato Figur 23 Andelen af dødfødte kalve afhængigt af om faderen er kendt eller ukendt Af Figur 23 ses også, at der er en del sæsonvariation især for kælvninger, hvor der ikke er en kendt far. I månederne februar til august ses generelt en lavere frekvens af dødfødte kalve uden kendt far, og perioden er sammenfaldende med den periode, hvor der fødes flest kalve med ukendt far. Kalve født i februar til august måned er undfanget i maj til måned, hvilket også er afgræsningsperioden. Disse kalve kunne derfor med stor sandsynlighed være resultatet af en ikke registreret løbning muligvis med en kødkvægstyr. Fordeling af størrelseskoder I forbindelse med kælvning er der mulighed for at registrere kalvens størrelse i følgende 4 kategorier Kode 1 (Lille) Kode 2 (Knap middel) Kode 3 (Godt middel) Kode 4 (Stor) Endvidere har der i en række været mulighed for at registrere kode 5 (Normal) ved elektronisk indberetning af kælvningen. Denne mulig er imidlertid fjernet igen pga. frygten for en overhyppighed af netop denne kode. Fordelingen af de indberettede størrelseskoder kan ses i Figur 24. Det ses, at der har været en stigende anvendelse af koden for normal størrelse. Da denne kode ikke kan registreres via staldregistreringsblokken, er stigningen i koden for normal størrelse et udtryk for, at landmændene er større omfang er begyndt at fortage deres registreringer elektronisk via f.eks. dyreregistrering og KvikKoen. Siden 1993 ser det ud til, at landmændene har haft en tilbøjelighed til oftere at registrere kalvene som godt middel og stor end hhv. knap middel og lille

16 Størrelseskoder lille knap middel godt middel stor normal Figur 24 Fordeling af indberettede størrelseskoder pr Muligheden for at registrere størrelseskode 5 (normal) skulle være blevet fjernet i forbindelse med udgivelsen af den nye version af KvikKoen i december 27. Baggrunden herfor er frygten for, at der vil forekomme en overhyppighed af kode 5. Tabel 5 viser fordelingen af størrelseskoderne i hhv. besætninger der har/ikke har anvendt kode 5 i kontrolet 26/27. Tabel 5 Fordeling af størrelseskoder i besætninger der hhv. anvender/ikke anvender kode 5 i kontrolet 26/27 Lille Knap middel Normal Godt middel Stor Med kode 5,5,19,3,33,13 Uden kode 5,6,31,49,13 Difference -,1 -,12,3 -,16, Som det ses af tabellen er der kun meget begrænset forskel på anvendelsen af kode 1 (lille) og kode 4 (stor) i de to grupper af besætninger, hvilket også er forventeligt. Det ses endvidere, at kode 3 (godt middel) er hyppigst forekommende i begge grupper, og at kalvene vurderet til at være af normal størrelse er fordelt nogenlunde jævnt på knap middel og godt middel i besætninger, der ikke anvender kode 5. Af Tabel 6 ses fordelingen af størrelseskoder afhængigt af om koen, der kælver, er 1. kalvs eller ej og hvilken race, kalven er af. Det ses at 1. kalvs køerne f mindre kalve end de øvrige køer. Dette skyldes bl.a. at tyre, der anvendes til kvier, generelt giver mindre kalve end gennemsnit. Endvidere ses det af Tabel 7, at 1. kalvs køer f mindre kalve mindre kalve end øvrige køer. I tabellen er det kun kalve efter SDM-tyren V Exces, der er opgjort (n = 79.11). Det ses endvidere, at der er mindre spredning på størrelsen for kalve efter V Exces end for SDM som helhed. Dette skyldes at det gennemsnitlige slægtskab for kalvene i Tabel 7 er større end for SDM-kalvene i Tabel 6.

17 Tabel 6 Fordeling af størrelseskode afhængigt af race og laktationsnummer Race RDM SDM Jersey DRH Størrelse 1. kalvs Øvrige 1. kalvs Øvrige 1. kalvs Øvrige 1. kalvs Øvrige Lille 11,39 8,58 9,3 7,3 11,9 6,91 8,82 7,37 Knap middel 4,58 29,69 41,26 28,58 42,82 29,54 38,93 29,33 Godt middel 36,77 43,64 39,14 47,5 37,79 49,2 39,76 44,99 Stor 1,5 16,99 8,57 15,33 5,6 12,69 1,87 16,72 Normal 1,21 1,11 1,73 1,56 1,9 1,85 1,62 1,6 Tabel 7 Fordeling af størrelseskoder for kalve efter tyren V Exces Størrelse Lille Knap middel Godt middel Stor Normal 1. kalvs 7,35 38,92 38,7 6,1 9,2 Øvrige 6,13 26,48 47, ,92 Der ses også forskel mellem racerne i Tabel 6. Specielt RDM ser ud til at have en lidt større spredning på størrelseskoderne end de øvrige racer. Dette skyldes sandsynligvis, at RDM efterhånden er en blandigsrace hvor de enkelte racer, der indg, er meget forskellige mht. fødselsegenskaber. F.eks. giver ABK og MON generelt større kalve, mens de nordiske røde racer generelt giver lidt mindre kalve. Figur 25 til Figur 29 viser procentdelen af registreringer for hver af de fem størrelseskoder for forskellige besætningsstørrelser. Af figurerne kan det konkluderes, at jo større besætningerne er, jo mindre spredning er der på registreringen af kalvens størrelse. Årsagen til den mindre spredning er nok at de store besætninger er mindre omhyggelige med registreringen frem for, at der er en egentlig størrelsesforskel på kalvene de forskellige besætningsstørrelser imellem. Der kan dog muligvis være en effekt af, at større besætninger med rimelighed kan opdele køerne efter individuelle behov, hvorved frekvensen af meget fede/magre køre reduceres. Er det imidlertid kun et spørgsmål om registreringens nøjagtighed, er det bekymrende, da besætningsstørrelsen er stigende og en mindre spredning på størrelsesregistreringerne giver basis for en mindre avlsfremgang. Størrelseskode "lille" <5 skøer 5-99,9 skøer 1-149,9 skøer ,9 skøer >2 skøer Figur 25 Andel af kælvninger med størrelseskode 1 (lille) afhængigt af besætningsstørrelse

18 Størrelskode "knap middel" <5 skøer 5-99,9 skøer 1-149,9 skøer ,9 skøer >2 skøer Figur 26 Andel af kælvninger med størrelseskode 2 (knap middel) afhængigt af besætningsstørrelse Størrelskode "godt middel" <5 skøer 5-99,9 skøer 1-149,9 skøer ,9 skøer >2 skøer Figur 27 Andel af kælvninger med størrelseskode 3 (godt middel) afhængigt af besætningsstørrelse Størrelseskode "stor" <5 skøer 5-99,9 skøer 1-149,9 skøer ,9 skøer >2 skøer Figur 28 Andel af kælvninger med størrelseskode 4 (stor) afhængigt af besætningsstørrelse

19 Størrelseskode "normal" <5 skøer 5-99,9 skøer 1-149,9 skøer ,9 skøer >2 skøer Figur 29 Andel af kælvninger med størrelseskode 5 (normal) afhængigt af besætningsstørrelse Det bør dog bemærkes, at effekten af besætningsstørrelse og race kan være biased. Som det fremg af Tabel 8 er andelen af RDM og DRH kælvninger større for de små besætningsstørrelser, mens det er omvendt for Jersey og SDM. Endvidere ses det at der er en større frekvens af DRH kælvninger i ukontrollerede frem for de kontrollerede besætninger. Tabel 8 Procentvis fordeling af kælvningerne efter race afhængigt af besætningsstørrelsen Besætningsstørrelse RDM SDM Jersey DRH <5 skøer 16,82 67,71 13,55 1, ,9 skøer 1,47 75,68 12,55 1, ,9 skøer 8,57 78,98 11,58, ,9 skøer 5,81 77,9 16,7 1,2 >199,9 skøer 4,22 78,15 16,92,71 ukontrollerede 9,38 74,88 1,42 5,32 Kalvens størrelse påvirkes også af stiden, hvorpå den fødes (Tabel 9). Kalve født i 26 i det tidlige for har den højeste registreringshyppighed af størrelseskoden lille, mens kalve født i efteret har den højeste hyppighed af størrelseskoden stor. Tabel 9 Procentdel små og store kalve for hhv. 1. kalvs og øvrige opgjort pr måned for 26 Kalvens størrelse Lille Stor Måned 1. kalvs Øvrige 1. kalvs Øvrige Januar 8,5 5,81 7,57 15,88 Februar 8,93 6,71 7,28 14,95 Marts 9,99 7,52 7,65 14,61 April 7,65 5,73 7,28 14,5 Maj 7,65 6,51 6,67 12,67 Juni 7,32 6,43 6,78 12,8 Juli 6,88 5,85 7,7 13,46 August 6,85 5,7 7,81 15,56 September 6,22 5,28 8,52 17,62 Oktober 6,11 5,7 8,68 17,17 November 6,75 5,21 8,7 16,84 December 7,21 5,54 8,7 15,27

20 Fordeling af forløbskoder I forbindelse med kælvning er der mulighed for at registrere kalvens størrelse i følgende 5 kategorier Kode 1 (Let uden hjælp) Kode 2 (Let med hjælp) Kode 3 (Vanskelig, uden dyrlæge) Kode 4 (Vanskelig, med dyrlæge) Kode 5 (Kejsersnit) I avlsværdiberegningerne omkodes kode 5 (Kejsersnit) til kode 4 (Vanskelig, med dyrlæge). Fordelingen af forløbskoder har ændret sig over tid i retningen af flere lette kælvninger, hvilket fremg af Tabel 1 og Figur 3. Denne forbedring af kælvningsforløbet er formodentlig påvirket af flere forskellige faktorer. Ingen af de 4 racer har haft avlsmæssig tilbagegang for kælvnings- og fødselsevne i perioden og SDM, der er den største race og dermed den største bidragyder til datasættet, har tilmed haft avlsmæssig fremgang i perioden. En anden og betydende faktor er besætningernes management. Køerne bliver i højere overladt til sig selv i dag, bl.a. som følge af den strukturudvikling, der har været i landbruget. Det betyder at en del af de kælvninger der tidligere var let med hjælp er blevet til let uden hjælp. Tabel 1 Procentvis fordeling af forløbskoder i 1985 og 27 samt ændringen i procent Let u. hjælp Let m. hjælp Vanskelig u. dyrlægehjælp Vanskelig m. dyrlægehjælp , 28,6 4,41 2, ,52 2,19 3,13 1,16 Ændring 11,52-8,41-1,28-1,83 Ændringer i indberetningsfrekvensen af koderne Vanskelig uden dyrlægehjælp og Vanskelig med dyrlægehjælp er muligvis også påvirket af ændret management i besætningerne. Det er muligt, at landmændene er blevet mindre villige til at ringe efter dyrlægen i forbindelse med en kælvning en tidligere. Dette burde dog øge andelen af vanskelige kælvninger uden dyrlægehjælp. De kan dog også tænkes at ændringer i fodring samt det faktum at flere køer i dag er fritgående og dermed f daglig motion kan have en positiv effekt på frekvensen af vanskelige kælvninger.

21 Forløbskoder let uden hjælp let med hjælp vanskelig u. dyrlægehjælp vanskelig m. dyrlægehjælp Figur 3 Fordeling af indberettede forløbskoder pr Kælvningsforløbet er i høj grad påvirket af race, som det ses af Tabel 11. Jersey er i særklasse den race med mindst kælvningsbesvær. RDM følger efter mht. uassisterede kælvninger, men samtidig har racen sammen med DRH flest vanskelige kælvninger med dyrlægehjælp. Dette skyldes sandsynligvis, at RDM, som tidligere nævnt, har en større variation for kalvens størrelse. Af tabellen fremg det også, at der er mere kælvningsbesvær ved 1. kælvning end ved øvrige kælvninger. For jersey er forskellen mellem 1. kalvs og øvrige mindre end for de tunge racer. Tabel 11 Fordeling af forløbskoder afhængigt af race og laktationsnummer Race RDM SDM Jersey DRH Størrelse 1. kalvs Øvrige 1. kalvs Øvrige 1. kalvs Øvrige 1. kalvs Øvrige Let uden hjælp 59,98 78,54 51,1 71,48 88,19 93,84 46,49 68,25 Let med hjælp 29,3 16,85 38,56 24,4 9, 4,77 4,65 27,25 Vanskelig uden dyrlægehjælp 6,6 2,16 7,56 2,52 1,54,59 8,24 2,54 Vanskelig med dyrlægehjælp 4,12 2,45 2,87 1,6 1,27,8 4,61 1,95 Af de følgende figurer (Figur 31-Figur 34) ses fordelingen af forløbskoder afhængigt af besætningsstørrelsen. Det ses, at det generelt er de mindste besætninger, der har de sværeste kælvninger. Forklaringer heraf kan være bias pga. race, at køerne i store besætninger er overladt mere til sig selv, fodringsforskelle og landmandens villighed til at til at tilkalde dyrlægen i forbindelse med en vanskelig kælvning.

22 Let uden hjælp <5 skøer 5-99,9 skøer 1-149,9 skøer ,9 skøer >199,9 skøer Figur 31 Andel af kælvninger med forløbskode 1 (let uden hjælp) afhængigt af besætningsstørrelse Let med hjælp <5 skøer 5-99,9 skøer 1-149,9 skøer ,9 skøer >199,9 skøer Figur 32 Andel af kælvninger med forløbskode 2 (let med hjælp) afhængigt af besætningsstørrelse Af Figur 32 ses det, at der er den højeste hyppighed af let med hjælp i vinterhalvet, hvor køerne er på stald. Dette skyldes antagelig, at landmanden har bedre opsyn med koen, n denne er på stald.

23 Vanskelig uden dyrlægehjælp <5 skøer 5-99,9 skøer 1-149,9 skøer ,9 skøer >199,9 skøer Figur 33 Andel af kælvninger med forløbskode 3 (vanskelig u. dyrlægehjælp) afhængigt af besætningsstørrelse Der er en tendens til, at vanskelige kælvninger uden dyrlægehjælp har den højeste frekvens i/omkring oktober måned. Forklaringen herpå kunne være, at det også er i den periode, der fødes flest store kalve (se Tabel 9). Sammenhængen mellem kalvens størrelse og kælvningsforløbet for kalve født i 25 og 26 af SDM 1.kalvs køer kan ses af Vanskelig med dyrlægehjælp 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 <5 skøer 5-99,9 skøer 1-149,9 skøer ,9 skøer >199,9 skøer Figur 34 Andel af kælvninger med forløbskode 4 (vanskelig m. dyrlægehjælp) afhængigt af besætningsstørrelse

24 Sammenhæng mellem kalvens størrelse og kælvningsforløb Vanskelig m/dyrlæge Vanskelig u/dyrlæge let m/hjælp Let u/hjælp lille knap middel normal godt middel stor størrelseskode Figur 35 Sammenhæng mellem kalvens størrelse og kælvningsforløb for SDM-kalve født i 25 og 26 af 1. kalvs køer Kælvninger med og uden registreret far Andelen af kælvninger, hvor der ikke er registreret nogen far, kan ses af Figur 36. Af denne figur ses det igen, at proceduren for registrering af kalvens far ændres i 1993 samt at nye regler for registrering træder i kraft i En del af de kalve med ukendt far, der fødes, er med stor sandsynlighed ikke er rene malkeracekalvekalve. Dette skyldes, at hvis en af forældrene er ukendt, bestemmes racen af den kendte. Kalve efter ammekøer af malkerace med ukendt far (ingen løbning registreret) bliver derfor registreret som malkerace. Dette kan også være en del af forklaringen på de store sæsonvariationer, der ses for kalve med ukendt far. andel kalve u/kendt far af alle fødte kalve,18,16,14,12 andel,1,8,6 dødfødt uden far levende uden far,4,2, Figur 36 Andelen af hhv. levende- og dødfødte kalve hvor der ikke er registreret nogen far

25 I Figur 37 er andelen af kalve med ukendt far opgjort for hver race. Det ses at for DRH stiger andelen af kalve med ukendt far markant i forbindelse med de nye registreringsregler i Det må forventes at en stor andel af disse kalve med ukendt far er slagtekalve. Procentdel kalve med ukendt far RDM SDM JER DRH Figur 37 Andelen af kalve med ukendt far opgjort pr og afhængigt af race Andelen af kalve med ukendt far afhænger også af besætningsstørrelsen. Jo større besætningerne er, jo flere kalve fødes med ukendt far (Figur 38). Det kan muligvis være en effekt af, at den enkelte ko kendes bedre i de små besætninger eller dlig kommunikation mellem de ansatte involveret i reproduktionen i de store besætninger. Dlig kommunikation/kendskab til den enkelte ko, vil øge risikoen for fejl som f.eks. inseminering af koen med to forskellige tyre i samme brunst. Det ses tillige at andelen af kalve med kendt far er markant lavere i ukontrollerede besætninger Sammenhæng mellem besætningsstørrelse og andelen af kalve med kendt far <5 skøer 5-99,9 skøer 1-149,9 skøer ,9 skøer >199,9 skøer ukontrollede Figur 38 Procentdel af registrerede kalve med kendt far afhængigt af besætningsstørrelse/kontrolstatus

26 Kønsfordeling Ved kælvning skal landmanden som minimum indberette, om kalven er en tyr eller kvie. Der er dog mulighed for at registrere kalvens køn som ukendt, hvilket primært anvendes i forbindelse med aborter. Derved er der følgende tre valgmuligheder. Kode 1 (Tyr) Kode 2 (Kvie) Kode 8 (Ukendt køn) Den procentvise kønsfordeling af alle fødte kalve fremg af Figur 39. Det ses at der sker nogle ændringer i kønsfordelingen i forbindelse med de nye og skærpede registreringsregler i I 1998 stiger andelen af kvier markant på bekostning af andelen af tyre. Herefter bliver forskellen i den procentvise fordeling af kønnene større end før 1998 primært fordi, at andelen af kvier falder mens andelen af ukendt køn stiger. Alle 52 6 kvie- og tyrekalve kalve medukendt køn Tyrkalve Kviekalve Ukendt køn Figur 39 Procentvis kønsfordeling af alle registrerede kalve Denne udvikling i kønsfordelingen kan umiddelbart synes mærkværdig men kan forklares ved hjælp af Figur 4. I 1998 sker der en markant stigning antallet af registrerede kvier, mens antallet af tyre kun stiger marginalt. Først i 1999 ses der for tyrene en stigning tilsvarende den, der ses for kvierne i Samtidig med stigningen i antallet af tyre ses der også en stigning i antallet af kalve med ukendt køn. Dette kan muligvis forklares ved, at nogle de besætningsejere, der påbegyndte registrering af deres kalve i 1998 ikke så nødvendigheden af at registrere kalve med ukendt køn og tyrekalve i begyndelsen. Dette forklarer imidlertid kun ændringerne i 1998 og ikke, at forskellen i fordelingen af kønnene er større efter 1998 end før.

27 Alle Antal kvie- og tyrekalve Antal kalve medukendt køn Tyrkalve Kviekalve Ukendt køn Figur 4 Antal registrerede kalve pr fordelt på tyre- og kviekalve samt kalve med ukendt køn Forklaringen på dette må være at en mindre andel af de fødte tyrekalve blev registreret inden 1998 set i forhold til andelen af registrerede kvier. Et af de steder, hvor det ser ud til, at en del tyrekalve ikke er blevet registreret inden 1998 er i forbindelse med flerfødsler. Af Figur 41 og Figur 42 fremg det kønsfordelingen for flerfødsler inden 1998 er tæt på 5 kvier og 5 tyre, n der ses bort fra kalve med ukendt køn. Fra 2 og frem ligner kønsfordelingen for flerfødsler den kønsfordeling, der ses for alle indberettede kalve. Disse forhold betyder, at opgørelser over flerfødsler før 2 må forventes at være påhæftet nogen usikkerhed. flerfødsler 53 8 kvie- og tyrekalve kalve medukendt køn Tyrkalve Kviekalve Ukendt køn Figur 41 Procentvis kønsfordeling af kalve fra flerfødsler

28 flerfødsler Antal kvie- og tyrekalve Antal kalve medukendt køn Tyrkalve Kviekalve Ukendt køn Figur 42 Antal registrerede kalve fra flerfødsler pr fordelt på tyre- og kviekalve samt kalve med ukendt køn Det må forventes, at den kønsfordeling, der ses i dag med ca. 47 kvier, 51 tyre og 2 med ukendt køn er mere korrekt end den kønsfordeling, der var inden Fremadrettet kan denne kønsfordeling dog ændre sig i kraft med brugen af kønssorteret sæd. Diskussion og Konklusion Indberetningsfrekvensen af størrelse og forløb har været stigende over tid, således at mere end 85 af de fødte kalve i dag har en registreret størrelse og mere end 9 har et registreret kælvningsforløb. Dødfødte kalve har færre registreringer end levendefødte kalve. Dog har ca. 71 af de dødfødte kalve registreret størrelse mens ca. 86 har et registreret fødselsforløb. Ændringer i reglerne for registrering og mærkning af kvæg i 1998 har bevirket en reduktion i andelen af kælvninger med registreret størrelse og forløb. Ændringerne har dog ikke medført en reduktion i antallet af kælvninger med registreret størrelse og forløb. For DRH har de ændrede regler givet anledning til meget sæsonafhængige indberetningsfrekvenser af forløb og især størrelse. Dette skyldes dog inkludering af et større antal kælvninger med ukendt far. Disse kunne med stor sandsynlighed være på DRH-ammekøer. Jersey har en lavere indberetningsfrekvens end de øvrige racer. Dette hænger dog formentlig sammen med, at racen har markant mindre kælvningsbesvær end de øvrige racer. Dette sænker motivationen for at indberette. Kontrollerede besætninger har højere indberetningsfrekvenser end ukontrollerede besætninger. Af de ukontrollerede er det dog primært de mindste og sandsynligvis ikke mælkeleverende besætninger, der har den laveste indberetningsfrekvens. Blandt de kontrollerede besætninger er det ligeledes de mindste besætninger (<5 skøer) der har den laveste indberetningsfrekvens. De øvrige besætningsstørrelsesgrupper imellem er der kun små forskelle. Der er dog en svag tendens til, at de største besætninger (>2 skøer) har en lidt lavere indberetningsfrekvens af størrelse. Der kan dog være en konfunderende effekt af, at jersey udgør forholdsmæssigt en stor andel af denne størrelsesgruppe.

29 Fordelingen af livskraftskoder har været ret stabil siden Frekvensen af dødfødte kalve har dog som helhed været svagt stigende men med forskel mellem racerne. RDM og Jersey har i modsætning til holsteinracerne ikke haft en stigning i antallet af dødfødte kalve. Kalve, der dør efter fødslen hhv. før og efter 1. levedøgn, har været faldende for alle racer. Jersey har dog haft nogle højere og noget svingende frekvenser af disse indberetninger frem til 1995, hvorefter der har været en markant forbedring, således at Jersey nu kun har en marginal højere dødelighed efter fødsel end de øvrige racer. For kalve døde inden 1. døgn ses store kønsforskelle inden for jersey, hvor tyrene har haft en markant højere indberetningsfrekvens af denne kode i perioden 199 til 2. Dette er formentlig en effekt af aflivede tyrekalve, der ikke har været korrekt indberettet med kode 9. Frem til 1993 har der været en høj frekvens af netop kode 9. Forklaringen herpå er imidlertid at kode 9 på det tidspunkt blev anvendt til dyr afgået uden ckr.nr. Fra 1993 og frem er koden hovedsageligt anvendt til jerseytyrekalve, og siden 22 har andelen af aflivede jerseytyrekalve ligget ret stabilt på ca. 6. I modsætning til livskraftskoderne har der været nogen udvikling i indberetningsfrekvensen af de forskellige størrelseskoder i retningen af flere store og godt middelstore kalve. Dertil er i løbet af perioden blevet mulighed for at registrere en ekstra størrelseskode for normal størrelse, hvilket naturligvis også har haft en indflydelse på indberetningsfrekvenserne især af koderne godt middel og knap middel. Muligheden for at registrere en kalv værende af normal størrelse har kun været til stede ved elektronisk registrering og skulle være blevet fjernet i forbindelse med den nye version af KvikKoen i december 27. Begrundelsen for at fjerne koden for normal størrelse er, at man frygter en overhyppighed af denne registreringskode. For besætninger, der har anvendt normal - koden i kontrolet 26/27 ser det dog umiddelbart ud til, at denne frygt er ubegrundet. For kalvens størrelse ses der også raceafhængighed. Især RDM skiller sig ud ved at have en større spredning på de indberettede størrelseskoder. Dette skyldes efter al sandsynlighed, at RDM er den race, der har flest forskellige og jævnbyrdige interne raceandele. For de øvrige racer er forskellen primært, at Jersey indberetter deres kalve værende lidt mindre i forhold til racegennemsnit end SDM og DRH. For alle racer gælder det, at 1. kalvs køerne f mindre kalve end øvrige køer. Dette er sandsynligvis både en effekt af kvietyre samt at de unge knap færdigudviklede 1. kalvs køer føder mindre kalve end øvrige. Det sidstnævnte kan ses af, at for kalve efter samme tyr er der stadigvæk forskel på størrelsen af kalven for hhv. 1. kalvs og øvrige. Endvidere anvender Jersey ikke specifikke kvietyre, og til trods herfor har racen stadigvæk den største forskel på kalvens størrelse for 1. kalvs og øvrige. Dette kan hænge sammen med, at Jersey som gennemsnit er yngre ved 1. kælvning end de tunge racer. Store besætninger registrer en mindre spredning på kalvens størrelse end de mindre besætninger. Dette er en uheldig udvikling, da besætningsstørrelsen generelt er stigende og en mindre spredning på størrelsesregistreringerne vil kunne reducere avlsfremgangen. Som for livskraft, kan der dog være lidt konfunderende effekt af race da andelen af RDM-kælvninger er lavere for grupperne af store besætninger end for grupperne af små besætninger. Kalvens størrelse afhænger også af stiden, hvor den er født. Den højeste indberetningsfrekvens i 26 af små kalve ses i februar og marts måned, hvorimod indberetningsfrekvensen af store kalve højest i oktober-december måned. Dette er gældende for både 1. kalvs og øvrige. Forskellene er muligvis fodringsbetinget, men muligvis kan andre faktorer også spille ind.

30 Indberetningsfrekvenser af de forskellige forløbskoder har ligesom størrelseskoderne også ændret sig noget over tid. Ændringen har været i retning af flere lette og uassisterede kælvninger. Jo større besætningerne er flere lettere forløber kælvningerne generelt, og især de mindste besætninger (<5 skøer) har en større frekvens af assisterede og vanskelige kælvninger. En stor del af forklaringen for at de mindste besætninger har en højere indberetningsfrekvens af lette kælvninger med hjælp er sandsynligvis, at der i disse besætninger er en større opmærksomhed i forbindelse med kælvningerne. Dette underbygges af, at forskellene mellem de små og øvrige besætninger mindskes i sommerhalvet, hvor en del af køerne er på græs hvorved overvågningen vanskeliggøres. Forskelle i andelen af vanskelige kælvninger er muligvis fodringsbetinget, da de store besætninger lettere har mulighed for at opdele køerne i hold efter koens behov, hvorved eksempelvis fede køer lettere undgås. Specielt for vanskelige kælvninger med dyrlægehjælp kan en anden sag være, at små besætninger er mere villige til at tilkalde dyrlægen. Race påvirker også forløbet, og Jersey skiller sig markant ud ved at have de letteste kælvninger. RDM er den af de tynge racer, der har flest lette kælvninger uden hjælp. Samtidig har racen sammen med DRH også den højeste frekvens af kælvninger med dyrlægehjælp. Baggrunden herfor er sandsynligvis den større spredning på kalvens størrelse. For alle racer gælder det, at kælvningsforløbet er sværere for 1. kalvs end for øvrige. Andelen af kalve med ukendt far udgør ca. 9 af alle registrerede kalve. Andelen varierer dog en del afhængigt af sæson og er størst i månederne marts, april og maj. En del af disse kalve kunne tænkes at være kødkvægskrydsninger på ammekøer af malkerace. DRH er den race, hvor der fødes flest kalve med ukendt far. Der er en højere frekvens af kalve med ukendt far i ukontrollerede besætninger end i besætninger med ydelseskontrol. Endvidere ses det de største besætninger har den højeste frekvens af kalve med ukendt far. I 1998 steg andelen af kalve med ukendt far for alle racer i forbindelse med stramningen af registreringsreglerne. Ligeledes var der en stigning i 1993 i andelen af kalve med ukendt far. Stigningen i 1993 hænger sammen med ændrede procedurer for registrering af kalvens far, således af faderen påsættes kalven ud fra en inseminering eller løbning. Køer, der kælver mere end 21 dage før/efter den forventede kælvnings, vil få en kalv med ukendt far. Kalve født mere end 3 uger før forventet kælvnings vil oftere være dødfødte, og derfor påvirkes især andelen af dødfødte kalve med ukendt far. De ændrede registreringsregler i 1998 har også påvirket kønsfordelingen af de registrerede kalve. Efter 1998 er forskellen i den procentvise fordeling af kønnene større end før Dette skyldes at en forholdsmæssig stor andel af de ekstra kalve, der er blevet registreret i 1999 og fremad er tyrekalve. Især ser det ud til, at der før 1998 er en del tvilligetyre, som ikke er blevet registreret, da kønsfordelingen af tvillinger var noget atypisk frem til Det må derfor forventes, at den kønsfordeling, der ses i dag med ca. 47 kvier, 51 tyre og 2 med ukendt køn er mere korrekt end den kønsfordeling, der var inden 1998.