Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark FYN % ningerne

Transkript

1 FYN Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark 42% % af Fyns Vidste du at 42 es af husholdco2-udslip udled ningerne

2 INTRO TAL TIL STRATEGIEN INDHOLD I den regionale udviklingsplan for Syddanmark fokuseres på at levere viden der kan skabe grundlag for vækst og udvikling. Denne rapport er udarbejdet som en dei af den regionale udviklingsplans områdeinitivativ for Fyn. Fyn vil skærpe samarbejdet om at skabe udvikling og vækst. Visionen er at etablere Fyn som et vækstområde, der binder vækstområderne i Østjylland sammen med vækstområdet i Øresundsregionen. For at løfte visionen om Fyn som vækstområde er der etableret regionale ervervs og udviklingssamarbejder. Den Regionale Udviklingsplan støtter med områdeinitiativ Fyn op om de fælleskommunale samarbejder. Udviklingssamarbejdet på Fyn har to spor: Fynsprojektet og organisationen Udvikling Fyn. Fynsprojektet gennemføres i et samarbejde mellem de fynske kommuner, Region Syddanmark og Miljøministeriet. Bosætning / side 3 Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Huspriser Livsstilsgrupper Klima / side 15 CO 2 udledning pr. indbygger Udledning fra husholdning og erhverv Udvikling i CO 2 udledning Bidrag til drivhuseffekt Erhvervsforhold / side 19 Arbejdspladser og arbejdsstyrke Erhvervsstruktur Udvikling i erhvervsstruktur Detaljeret erhvervsstruktur Iværksætteri Uddannelse / side 29 Befolkningens uddannelsesniveau De beskæftigedes uddannelsesniveau Uddannelsesforløb Hvor langt er der til uddannelserne? Appendiks / side 31 OMRÅDER I rapporten sammenlignes Fyn med områderne: Trekantområdet: Billund, Vejle, Vejen, Kolding, Fredericia og Middelfart kommuner Østjysk bybånd: 17 kommunner i Østjylland fra Haderslev i syd til Randers i nord Hovedstaden: Region Hovedstaden Kontur 2011 for FYN er udgivet af Region Syddanmark Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyse Forside: Colourbox.com Foto: Lasse Hyldager Design: Mediegruppen Reklamebureau Kort: KMS Side 2 KONTUR 2011

3 BOSÆTNING På Fyn bor der personer. Befolkningtallet har været et stigende, dog ikke på niveau med stigningen i Hovedstaden, Trekantområdet og i det østjyske bybånd borgere pendler ud fra Fyn for at komme på arbejde. Størstedelen pendler til Fredericia, København, Kolding og Vejle Befolkningstallet forventes fortsat at stige, men det er kun aldersgruppen 65+ år, der bliver større Der er nettofraflytning blandt dem med lave indkomster og svag nettotilflytning blandt mere velstillede borgere Gennemsnitsindkomsten på Fyn er kr., hvilket er lavere end i Hovedstaden, Trekantområdet og i det østjyske bybånd KONTUR 2011 Side 3

4 BOSÆTNING BEFOLKNINGSPYRAMIDE 2011 Fyn Hele landet år år år år år år år år år Alder indbyggere på Fyn Mænd Kvinder Figuren viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper på Fyn og i hele landet. SÅDAN HAR BEFOLKNINGEN UDVIKLET SIG Fyn (ekskl. Middelfart) Hovedstaden Trekantområdet Østjysk bybånd 2005 = Indeks 100 Kurven viser befolkningsudviklingen fra 2005 til 2011 på Fyn (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, Trekantområdet og i det østjyske bybånd SÅDAN VIL BEFOLKNINGEN UDVIKLE SIG ALDERSOPDELT Tabellen viser den forventede procentvise udvikling fra 2011 til 2031 i antallet af borgere i tre forskellige alderskategorier år år 65+ år Fyn (ekskl. Middelfart) -2% -8% 42% Hovedstaden 9% 5% 39% Trekantområdet -2% -3% 47% Østjysk bybånd 6% 2% 54% Side 4 KONTUR 2011

5 BOSÆTNING BEFOLKNINGS- FREMSKRIVNING Fyn (ekskl. Middelfart) Hovedstaden Trekantområdet Østjysk bybånd = Indeks Kurven viser den forventede befolkningsudvikling fra 2011 til 2031 på Fyn (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, Trekantområdet og i det østjyske bybånd. FLYTNINGER TIL OG FRA FYN Vækst (%) Tilflytning ,3 Indvandring ,5 Samlet tilflytning ,6 Fraflytning ,4 Udvandring ,5 Samlet fraflytning ,5 Nettotilflytning Tabellen giver både et billede af de aktuelle flyttemønstre og et billede af udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. UDVIKLING I FLYTNINGER Tilflytning Fraflytning Figuren giver et billede af udviklingen fra 2000 til Både flytninger mellem landsdele og ind- og udvandring er medregnet. KONTUR 2011 Side 5

6 BOSÆTNING Fyn HVEM FLYTTER TIL OG FRA FYN? Antal flytninger Antal flytninger år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år Til Fra Til Netto Fra Netto Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i 2009 og Både flytninger mellem landsdele og ind- og udvandring er medregnet. B07_Hvem flytter til og fra kommunen træk.xlsx NETTOTILFLYTNING 2010 over til til 100 under 0 (nettofraflytning) Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Side 6 KONTUR 2011

7 BOSÆTNING TOP 10 OVER TILFLYTNINGER TOP 10 OVER FRAFLYTNINGER Tilflyttere Andel af samtlige tilflyttere København ,6% Aarhus ,7% Fredericia ,6% Kolding ,5% Vejle ,2% Esbjerg 923 3,2% Sønderborg 870 3,0% Aalborg 709 2,5% Slagelse 654 2,3% Frederiksberg 571 2,0% Fraflyttere Andel af samtlige fraflyttere København ,7% Aarhus ,0% Fredericia ,5% Kolding ,2% Vejle ,1% Frederiksberg 881 2,9% Esbjerg 779 2,6% Aalborg 739 2,4% Sønderborg 634 2,1% Slagelse 610 2,0% Tabellerne viser de kommuner i landet, som Fyn får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i NETTOTILFLYTNING FORDELT PÅ INDKOMST kr kr kr kr kr Figuren viser nettotilflytning i 2010 i antal personer, fordelt på indkomstintervaller. Med i opgørelsen er kun flytninger mellem kommunerne for personer over 15 år. KONTUR 2011 Side 7

8 BOSÆTNING FAMILIETILFLYTNINGER % Andel af familietilflytninger 40% 20% Fyn (ekskl. Middelfart) Hovedstaden Trekantområdet Østjysk bybånd 0% Enlig uden børn Enlig med børn Par uden børn Par med børn Figuren viser hvilke familietyper der flyttede til Fyn (ekskl. Middelfart), Hovedstaden, Trekantområdet og det østjyske bybånd i Andelene er et gennemsnit af kommunerne i områderne. PENDLINGSMØNSTRE I KOMMUNEN Vækst Antal ,4% Indpendling I procent af antal arbejdspladser 3,6% 5,0% 1,4 pct.point Antal ,5% Udpendling I procent af antal beskæftigede borgere 7,1% 10,2% 3,1 pct.point Nettoindpendling Totalt antal Indpendlere arbejder på Fyn, men bor der ikke. Udpendlere har bopæl på Fyn, men arbejder der ikke. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Datakilde: CRT (SAM-K) Side 8 KONTUR 2011

9 BOSÆTNING UDPENDLING FRA FYN 2000 OG Antal pendlere Fredericia København Kolding Vejle Uden for kommunerne Figuren viser udpendling i 2000 og i 2010 til de kommuner, som flest pendler til. Kategorien uden for kommuner inkluderer personer, der pendler til udlandet og personer der ikke har en fast arbejdsstedsadresse. Datakilde: CRT (SAM-K) INDPENDLING TIL FYN 2000 OG Antal pendlere Fredericia Kolding København Vejle Aarhus Figuren viser indpendling i 2000 og i 2010 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor. Datakilde: CRT (SAM-K) KONTUR 2011 Side 9

10 BOSÆTNING SÅ LANGT KAN MAN KOMME! Holstebro Bjerringbro Hadsten Hornslet Løgten Hinnerup Kjellerup Sunds Ringkøbing Lystrup Silkeborg Ikast Herning Viby Hørning Ry Videbæk Skanderborg Skjern Tarm Horsens Give Hedensted Grindsted Vejle Varde Kalundborg Fredericia Nordby Odense Aarup Rødding Kerteminde Munkebo Nyborg Bellinge Haderslev Vojens Lyngby-Taarbæk Gentofte Gladsaxe København Rødovre Hvidovre Taastrup Tårnby Roskilde Greve Strand Høng Otterup Vamdrup Ribe Fra Odense i bil på: 0-30 min. Helsingør min. Bogense Strib Middelfart Kolding Vejen Holbæk Børkop Egtved EsbjergBramming Frederiksværk Mårslet Odder Brande Ølgod Ebeltoft Aarhus Galten Assens Ringsted Slagelse Sorø Lynge Korsør Haslev Fensmark Næstved Skælskør Ringe Køge Skærbæk Rødekro Aabenraa Løgumkloster Faaborg Nordborg Svendborg Vordingborg Fynshav Tønder Rudkøbing Sønderborg Gråsten Tinglev Tårs Nakskov Marstal Padborg Holstebro Nykøbing F Bjerringbro Hadsten Hornslet Løgten Hinnerup Kjellerup Sunds Lystrup Silkeborg Ikast Herning Ringkøbing Sakskøbing Maribo Flensborg Viby Hørning Skanderborg Skjern Tarm Horsens Give Hedensted Grindsted Vejle Varde Egtved Kalundborg Fredericia Nordby Høng Otterup Vamdrup Aarup Rødding Odense Kerteminde Munkebo Nyborg Bellinge Ribe Haderslev Vojens Lyngby-Taarbæk Gentofte Gladsaxe København Rødovre Hvidovre Taastrup Tårnby Roskilde Greve Strand Bogense Middelfart Kolding Vejen Holbæk Børkop Strib EsbjergBramming Helsingør Frederiksværk Mårslet Odder Brande Ølgod Ebeltoft Aarhus Galten Ry Videbæk Fra Odense med offentlig transport på: 0-30 min min min. Assens Ringsted Slagelse Sorø Lynge Korsør Haslev Fensmark Næstved Skælskør Ringe Køge Skærbæk Løgumkloster Rødekro Aabenraa Faaborg Nordborg Svendborg Vordingborg Fynshav Tønder Tinglev Rudkøbing Sønderborg Gråsten Marstal Padborg Flensborg Tårs Nakskov Maribo Sakskøbing Nykøbing F Øverste kort viser, hvor langt man kan nå fra byen i bil på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byer er 50 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 110 km/t og på andre veje er 60 km/t. Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan nå ved hjælp af kollektiv transport på hhv. 30, 60 og 90 minutter. Datakilde: Rejseplanen.dk Side 10 KONTUR 2011

11 B21 Indkomstfordeling i kommunen xlsx BOSÆTNING INDKOMST PR. INDBYGGER 2008 OG 2009 Område Indkomst 2008 Indkomst 2009 Middelfart Kerteminde Nyborg Svendborg Odense Assens Faaborg-Midtfyn Nordfyns Ærø Langeland Fyn (ekskl. Middelfart) Hovedstaden Trekantområdet Østjysk bybånd INDKOMST PR. INDBYGGER I ALLE LANDETS KOMMUNER 2009 over kr til kr. under kr. Kortet viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger. FYN INDKOMSTFORDELING kr kr. Fyn (ekskl. Middelfart) Hovedstaden Trekantområdet Østjysk bybånd kr kr kr. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer for borgere i alderen år på Fyn (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, Trekantområdet og det østjyske bybånd. Fyn Hovedstaden KONTUR 2011 Side 11

12 BOSÆTNING HUSPRISER PÅ FYN FORDELT PÅ KOMMUNER OG BYER Kommune Gennemsnitspris i kommunen (kr. pr. m²) By Gennemsnitspris i byen (kr. pr. m²) Odense Odense Middelfart Middelfart Svendborg Svendborg Nyborg Nyborg Kerteminde Kerteminde Munkebo Faaborg-Midtfyn Faaborg Ringe Assens Assens Haarby - Nordfyns Bogense Otterup Ærø Marstal Ærøskøbing - Langeland Rudkøbing Fyn Fynske byer Syddanmark Syddanske byer Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i kommunerne og i de større byer. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i 3. og 4 kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal I byer med under 20 handler i perioden er der ikke vist nogen pris. Datakilde: OIS Side 12 KONTUR 2011

13 BOSÆTNING HUSPRISER I ALLE LANDETS KOMMUNER Relativt prisniveau i 2010 Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet, men over gennemsnittet i Syddanmark Under gennemsnittet i Syddanmark Kortet viser gennemsnitligt kvadratmeterpris på handlede parcel- og rækkehuse. Datakilde: Realkreditrådet og Realkreditforeningen UDVIKLING I HUSPRISER Kommune (pct.) (pct.) (pct.) (pct.) Assens 6,5% -4,8% -2,8% -1,4% Faaborg-Midtfyn 5,8% -8,6% -2,7% -5,8% -0,9% -10,4% -1,5% -12,5% Kerteminde Langeland 2,0% -0,2% -7,6% -5,9% Middelfart 3,1% -11,0% 5,4% -3,2% Nordfyns 6,3% -9,2% -1,0% -4,4% Nyborg 3,5% -2,3% 1,3% 2,4% Odense -0,8% -9,2% 1,9% -8,3% 5,7% -8,5% -1,3% -4,5% Ærø -2,1% 6,3% -5,3% -1,4% Fyn 2,4% -8,2% 0,1% -6,0% -4,3% -10,2% 2,9% -11,6% Svendborg Hele landet Tabellen viser prisudviklingen i pct. for parcel- og rækkehuse (kr. pr. m2). Datakilde: Realkreditrådet og Realkreditforeningen KONTUR 2011 Side 13

14 BOSÆTNING LIVSSTILSGRUPPER Assens 10,3 5,7 50,8 16,5 12,1 Faaborg-Midtfyn 9,2 4,6 52,5 17,7 13,8 Kerteminde 18,8 13,6 39,0 11,0 12,2 Langeland 45,1 17,1 28,6 Middelfart 15,3 8,8 43,6 14,2 9,9 Nordfyns 10,3 50,3 19,7 12,9 Nyborg 11,2 13,1 44,5 11,9 11,0 7,0 Odense 16,9 22,8 24,4 5,8 18,5 Svendborg 16,2 10,4 39,4 9,4 10,9 9,3 Ærø 43,6 17,5 36,6 Danmark 17,8 15,7 27,3 8,3 7,2 15,4 Boligejere med overskud Fællesskab Komfort og hygge Livet på gården Seniorer Storbyliv Unge på vej Velhavere Figuren viser andelen (i pct.) af befolkningen inden for otte forskellige livsstilsgrupper i alle fynske kommuner og hele Danmark. Livsstilsgrupperne giver et billede af måden vi lever på, vores værdier og præferencer, og er beskrevet nærmere i appendiks, s. 35. Datakilde: Geomatic a/s Side 14 KONTUR 2011

15 KLIMA KL MA 3,2 ton CO2 udleder husholdningerne på Fyn årligt. Det svarer til 42 procent af den samlede udledning på 7,7 ton. I Hovedstaden, Trekantområdet og det østjyske bybånd er husholdningernes andel af udledningen mindre Den samlede CO2 udledning pr. indbygger er lavere på Fyn end den er i Trekantområdet og det østjyske bybånd, og har været faldende fra 2000 til 2009 Fra 2000 til 2009 har der været et stort fald i CO2 udledningen inden for fremstillingsindsutrien og hos husholdningerne på Fyn Til gengæld har de fynske serviceerhverv øget udledningen med 14 procent KONTUR 2011 Side 15

16 KLIMA CO2 UDLEDNING PR. INDBYGGER I ALLE LANDETS KOMMUNER ,7 til 25 ton 7 til 8,7ton 0 til 7ton Kortet viser det årlige CO2 udledning pr. indbygger i ton i alle landets kommuner. CO2 UDLEDNING PR. INDBYGGER 2009 Fyn & øerne Fyn (ekskl. Middelfart) Trekantområdet Trekantområdet 3,18 32% 3,18 42% 4,47 58% Figurerne viser CO2 udledning pr. indbygger i ton for henholdsvis husholdninger og erhverv i ,77 68% Østjysk bybånd Østjysk bybånd Husholdninger Hovedstaden Hovedstaden Erhverv K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt på erhverv og husholdninger FYN.xlsx Husholdninger K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt på erhverv og husholdninger FYN.xlsx 3,07 36% Erhverv K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt på erhverv og husholdninger FYN.xlsx Side 16 KONTUR ,57 37% 4,42 63% 5,51 64% Husholdninger Erhverv Husholdninger Erhverv K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt på erhverv og husholdninger FYN.xlsx Husholdninger Erhverv

17 KLIMA CO 2 UDLEDNING FORDELT PÅ OMRÅDER 2009 Hovedstaden 6,99 Fyn (ekskl. Middelfart) 7,65 Østjysk bybånd 8,58 Trekantområdet 9,95 Figuren viser CO 2 udledningen i ton pr. indbygger i 2009 for Fyn (ekskl. Middelfart), Hovedstaden, Trekantområdet og det østjyske bybånd. UDVIKLING I CO 2 UDLEDNING PR. INDBYGGER Ton udslip pr. indbygger Figuren viser udviklingen i CO 2 udledning pr. indbygger i områderne Fyn (ekskl. Middelfart), Hovedstaden, Trekantområet og det østjyske bybånd. Trekantområdet Østjysk bybånd Fyn (ekskl. Middelfart) Hovedstaden Fyn og øer ex. Middelfart Hovedstaden Trekantområdet Østjysk bybånd KONTUR 2011 Side 17

18 KLIMA CO 2 UDLEDNING PR. INDBYGGER FORDELT PÅ SEKTOR Fremstilling Service Husholdninger Befolkningsudvikling Figuren viser udviklingen i udledningen af CO 2 pr. indbygger fra 2000 til 2009 fordelt på fremstilling, service og husholdning samt befolkningsudviklingen i samme periode for Fyn. År 2000 = indeks 100. BIDRAG TIL DRIVHUSEFFEKTEN Absolut udslip (ton GWP) Udvikling Fyn Hele landet Fyn Hele landet Landbrug, fiskeri og råstofudvinding % -10% Fremstillingsvirksomhed % -35% Energi- og vandforsyning % 50% Bygge og anlæg % 36% Handel, hotel- og restauration % 8% Transport, post og tele % -3% Finansiering og forretningsservice % 23% Offentlige og personlige tjenester % 3% Erhverv i alt % -12% Husholdninger % -11% Tabellen viser niveauet og udviklingen i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til drivhuseffekten for Fyn og hele landet. Bidraget måles i GWP - Global Warming Potential. Side 18 KONTUR 2011

19 ERHVERVSFORHOLD ERHVERV$FORHOLD Med 83 arbejdspladser pr. 100 indbygger (25-64 år) ligger Fyn lavt i forhold til både Hovedstaden, Trekantområdet og det østjyske bybånd Små virksomheder beskæftiger en større andel af borgerne på Fyn end de gør i de øvrige områder Med en gennemsnitlig indkomst på kr. ligger indkomsten på Fyn noget under niveauet i Hovedstaden, Trekantområdet og det østjyske bybånd Fyn er specialiseret inden for erhvervsområderne fødevarer og transport Medico/sundhed er det eneste område i den private sektor på Fyn, der har oplevet vækst fra 2009 til 2010, mens hele landet oplevede en tilbagegang Med en jobandel på 10,5 procent fylder nye fynske virksomheder mere i den samlede beskæftigelse end i Hovedstaden, Trekantområdet og det østjyske bybånd KONTUR 2011 Side 19

20 ERHVERVSFORHOLD ANTAL ARBEJDSPLADSER I DE FYNSKE KOMMUNER 2010 Antal arbejdspladser (heraf private) ARBEJDSPLADSER PR. 100 INDBYGGERE Antal arbejdspladser pr årige (heraf private) Assens (10.573) 68 (47) Faaborg-Midtfyn (13.362) 74 (49) Kerteminde (8.458) 88 (68) Langeland (3.172) 72 (45) Middelfart (10.448) 80 (52) Nordfyns (6.824) 63 (43) Nyborg (6.473) 69 (39) Odense (57.845) 96 (58) Svendborg (14.197) 78 (46) (1.551) 73 (46) Fyn (ekskl. Middelfart) ( ) 83 (52) Hovedstaden ( ) 99 (64) Trekantområdet ( ) 96 (67) Østjysk bybånd ( ) 91 (61) Ærø Tabellen viser samtlige arbejdspladser i de fynske kommuner, på Fyn (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, Trekantområdet og det østjyske bybånd, samt antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen årige. I parentes vises antal private arbejdspladser. ARBEJDSPLADSER Antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 2. kvartal 2010 over til til 50 Datakilde: CVR Side 20 KONTUR 2011 Kortet viser antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen år 87 til til 87 0 til 73

21 ERHVERVSFORHOLD ADGANG TIL ARBEJDSPLADSER 2010 Tabellen viser antallet af beskæftigede borgere i kommunen, samt hvor mange indenlandske arbejdspladser der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. fra centrum i den største by. I denne tabel er én arbejdsplads lig én fuldtidslønmodtager. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgår ikke i opgørelsen. og CVR Kommune Antal beskæftigede borgere Antal arbejdspladser inden for 30 min. fra den største by i kommunen Antal arbejdspladser inden for 60 min. fra den største by i kommunen Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa JOB FORDELT PÅ VIRKSOMHEDSSTØRRELSE 2010 Område 1-9 job job job 50+ job Job i alt Fyn (ekskl. Middelfart) 23,1% 14,9% 18,5% 43,6% Hovedstaden 17,7% 10,7% 15,8% 55,7% Trekantområdet 21,7% 14,2% 19,8% 44,4% Østjysk bybånd 21,5% 13,8% 19,2% 45,5% Tabellen viser fordelingen af beskæftigede efter arbejdsstedernes størrelse, for Fyn (ekskl. Middelfart), Hovedstaden, Trekantområdet og det østjyske bybånd. KONTUR 2011 Side 21

22 ERHVERVSFORHOLD ARBEJDSSTYRKE OG BESKÆFTIGELSE Arbejdsstyrke (DK) Beskæftigelse (DK) Arbejdsstyrke (Fyn) Beskæftigelse (Fyn) Andel af befolkningen (%) Figuren viser udviklingen i, hvor stor en andel af de årige, der hhv. er i beskæftigelse eller indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige). Udviklingen vises for Fyn og for hele landet. HVAD LAVER DE ÅRIGE? Fyn (ekskl. Middelfart) Hovedstaden 5,6 5,6 66,1 69,5 3,2 14,3 2,9 8,9 10,8 13,1 Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Pensionister Uden for arbejdsstyrken Trekantområdet 5,8 70,5 2,8 11,9 9,0 Østjysk bybånd 5,6 69,7 2,8 11,5 10,4 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figuren viser den socioøkonomiske status for borgerne i alderen år i Side 22 KONTUR 2011

23 ERHVERVSFORHOLD UDVIKLING I LEDIGHED Antal arbejdsløse Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt på køn i pendlingsområderne Odense-Midtfyn (Assens, Faaborg- Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Odense kommuner) og Sydfyn og øer (Langeland, Svendborg og Ærø kommuner). De stiplede linier er fremskrevne tal. Datakilde: CRT (SAM-K og LINE) Kvinder Mænd Område Indkomst pr. beskæftiget (kr.) Middelfart Kerteminde Odense Svendborg Nyborg Assens Faaborg-Midtfyn Nordfyns Ærø Langeland Fyn (ekskl. Middelfart) Hovedstaden Trekantområdet Østjysk bybånd INDKOMST PR. BESKÆFTIGET 2009 Tabellen viser bruttoindkomst pr. beskæftiget borger i alderen år. Bruttoindkomst er primært erhvervsindkomst. Datakilde: CRT (SAM-K) KONTUR 2011 Side 23

24 ERHVERVSFORHOLD ARBEJDSPLADSER I PRIVAT OG OFFENTLIG SEKTOR % % Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser % % Fyn Hele landet ERHVERVSSTRUKTUR - DEN PRIVATE SEKTOR 2010 Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Figuren viser fordeling af de private arbejdspladser på Fyn og hele landet, fordelt på ressourceområder. Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv procent Fyn Hele landet ERHVERVSSPECIALISERING 2010 Figuren viser Fyns andel af den private beskæftigelse i hele landet inden for hvert ressourceområde. Den lodrette linje viser Fyns samlede andel af den private beskæftigelse i hele landet. Fødevarer Transport Turisme Møbler/beklædning Bygge/bolig Øvrige erhverv Medico/sundhed Energi/miljø 7,7 IT/kommunikation procent Side 24 KONTUR 2011

25 ERHVERVSFORHOLD Turisme Medico/Sundhed Transport Bygge/Bolig Møbler/Beklædning Energi/miljø IT/kommunikation Offentlige sektor Fødevarer Øvrige Erhverv Alle erhverv UDVIKLING I ERHVERVSSTRUKTUREN Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor procent Fyn Hele landet UDVIKLING I ERHVERVSSTRUKTUREN Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor. Medico/Sundhed Offentlige sektor Turisme Transport Møbler/Beklædning Fødevarer Energi/miljø IT/kommunikation Bygge/Bolig Øvrige Erhverv Alle erhverv procent Fyn Hele landet RESSOURCEOMRÅDER HVAD ER DET? Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer at et ressourceområde i princippet er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra ressourceområdet fødevarer): Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer) Se appendiks, s.35, for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceområde. KONTUR 2011 Side 25

26 ERHVERVSFORHOLD DETALJERET ERHVERVSSTRUKTUR 2010 Ressourceområde Primære erhverv Fremstillingserhverv Støtteerhverv Serviceerhverv I alt Fødevarer Møbler Beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige I alt Erhvervsspecialisering: lidt specialiseret specialiseret meget specialiseret Tabellen viser antallet af private arbejdspladser på Fyn på delområder inden for ressourceområderne. Lidt specialiseret betyder at Fyns andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større, end Fyns samlede andel af landets arbejdspladser. For specialiserede delområder er andelen mindst en halv gang større, og for meget specialiserede delområder er andelen mindst tre gange så stor. bearbejdet af e-statistik.dk STYRKER OG SVAGHEDER 5% Vækst i beskæftigelse i kommunen % -5% -10% Medico/sundhed Turisme Møbler/beklædning Energi/miljø Fødevarer Transport It/kommunikation Øvrige erhverv Bygge/bolig Gns. vækst i beskæftigelse på landsplan Gns. vækst i beskæftigelse i kommunen -15% Svag 0 Neutral 1 Stærk 2 Erhvervsspecialisering Antal beskæftigede: Få Mange Vækst i beskæftigelse på landsplan : Høj Mellem Lav Figuren viser erhvervsmæssige styrker og svagheder i den private sektor på Fyn. og e-statistik.dk (af diskretionshensyn medtages kun områder med en vis minimumsstørrelse). Side 26 KONTUR 2011

27 ERHVERVSFORHOLD NYE VIRKSOMHEDER Fyn 12% 11% Etableringsrate Etableringsrate 10% 9% 8% 7% Fyn (ekskl. Middelfart) Hovedstaden Trekantområdet Østjysk bybånd År Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. Fyn uden Middelfart Hovedstaden Trekantområdet Østjysk bybånd E16_Nye virksomheders etableringsrate xlsx NYE VIRKSOMHEDER 2008 Andel nyetablerede virksomheder ud af samtlige virksomheder 8,9 til 10,7 pct. 7,5 til 8,9 pct. 5,6 til 7,5 pct. KONTUR 2011 Side 27

28 ERHVERVSFORHOLD IVÆRKSÆTTERI OVERLEVELSE OG JOBVÆKST 7 Billund 6 5 Jobskabelse Fanø Esbjerg Odense Kolding Nordfyns Nyborg Haderslev Sønderborg Vejle Vejen Varde Ærø Assens Tønder Svendborg Fredericia Faaborg-Midtfyn Kerteminde Aabenraa Middelfart 1 Langeland 0 52% 54% 56% 58% 60% 62% 64% Overlevelsesandel Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, der blev etableret i 2004 og 2005, stadig eksisterer efter 5 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte 2009 og år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. DE NYE VIRKSOMHEDERS JOBANDEL 10,5% 9,9% 8,9% 9,6% Søjlerne viser hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår ) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i Side 28 KONTUR 2011

29 UDDANNELSE Fyn har flere borgere med mellemlange og lange videregående uddannelser end Trekantområdet, men færre end det østjyske bybånd og Hovedstaden I fremtiden forventes en stigning i antal beskæftigede med videregående uddannelser på Fyn. Til gengæld forventes et fald i antal beskæftigede uden uddannelse eller med en erhvervsfaglig uddannelse 42 procent af pigerne der vender tilbage til Fyn efter 15 år har fået en mellemlang eller lang videregående uddannelse, mens det kun gælder 26 procent af drengene. Det er dog en højere andel end hos dem der fortsat var Det forventes at 24 procent af drengene, der forlod grundskolen på Fyn i 2009, ikke vil have en erhvervskompetencegivende uddannelse 25 år senere. For pigerne gælder det kun 16 procent bosat på Fyn 15 år senere KONTUR 2011 Side 29

30 UDDANNELSE Gymnasial udd. Grundskole Erhvervsudd. KVU MVU LVU I alt - pct. Fyn (ekskl. Middelfart) 24,3 5,5 39,7 6,2 18,3 6,0 100 Hovedstaden 19,2 9,1 30,6 5,7 19,9 15,6 100 Trekantområdet 25,3 4,8 41,3 6,7 16,7 5,2 100 UDDANNELSESNIVEAU 2010 Østjysk bybånd 22,4 6,0 38,9 6,6 18,3 7,8 100 Tabellen viser andel (i pct.) borgere i alderen år fordelt på højest fuldførte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). BESKÆFTIGEDE I DEN PRIVATE SEKTOR MED MVU ELLER LVU ,1% 11,7% 14,0% 24,8% BESKÆFTIGEDE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR MED MVU ELLER LVU ,8% 42,8% 43,9% 45,2% De to søjlediagrammer viser andelen af højtuddannede beskæftiget på arbejdspladser på Fyn (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, Trekantområdet og i det østjyske bybånd. bearbejdet af e-statistik.dk Side 30 KONTUR 2011

31 UDDANNELSE BOPÆL OG UDDANNELSE 15 ÅR EFTER GRUNDSKOLEN Tabellen viser uddannelsesniveauet, for de der forlod grundskolen i 1991, 1992, 1993 og 1994, fordelt på fire grupper: de unge, der forlod grundskolen på Fyn og fortsat var bosat i landsdelen 15 år senere de unge, der forlod grundskolen på Fyn og flyttede væk, men igen var bosat i landsdelen 15 år senere de unge, der forlod grundskolen i en anden landsdel end Fyn, men var bosat på Fyn 15 år senere de unge, der forlod grundskolen på Fyn, men ikke var bosat i landsdelen 15 år senere Fortsat i kommunen PIGER DRENGE Uden erhvervskomp. udd. 23% 26% Erhvervsfaglig + KVU 49% 60% MVU + LVU 28% 15% Samlet antal Hjemvendte PIGER DRENGE Uden erhvervskomp. udd. 18% 24% Erhvervsfaglig + KVU 39% 50% MVU + LVU 42% 26% Samlet antal Tilflyttere PIGER DRENGE Uden erhvervskomp. udd. 18% 22% Erhvervsfaglig + KVU 25% 35% MVU + LVU 57% 42% Samlet antal Fraflyttere PIGER DRENGE Uden erhvervskomp. udd. 15% 21% Erhvervsfaglig + KVU 27% 32% MVU + LVU 58% 48% Samlet antal KONTUR 2011 Side 31

32 UDDANNELSE UDDANNELSESNIVEAU OM 25 ÅR Fyn Drenge Piger 16% 24% 27% 33% 56% 42% Hele landet Drenge Piger 17% 25% 25% 32% 57% 42% 0% 100% Uddannelsesniveau: Uden erhvervskompetence Erhvervsfaglig Videregående Figurerne viser forventet uddannelsesniveau om 25 år, hos drenge og piger, som forlod 9. klasse i 2009, i kommunen og i hele landet. Tallene er baseret på en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel. Datakilde: Undervisningsministeriet Side 32 KONTUR 2011

33 UDDANNELSE SÅ MANGE FORVENTES AT GENNEMFØRE MINDST EN UNGDOMSUDDANNELSE Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Ærø Fyn Hele landet Drenge Piger Tabellen viser andel (i pct.) af de unge, som forlod 9. klasse i 2009, der forventes at tage mindst en ungdomsuddannelse i de efterfølgende 25 år. Nationalt er der målsætninger om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 50 pct. skal tage en videregående uddannelse. Datakilde: Undervisningsministeriet UDVIKLING I ANTAL BESKÆFTIGEDE Uden kompetencegivende udd Erhvervsfaglig udd. 700 KVU MVU LVU Alle uddannelser Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højest fuldført uddannelse fra 2010 til Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsområderne Odense-Midtfyn (Assens, Nordfyns, Kerteminde, Odense, Faaborg- Midtfyn og Nyborg kommuner) og Sydfyn og øer (Langeland, Svendborg og Ærø). Datakilde: CRT (SAM-K og LINE) KONTUR 2011 Side 33

34 UDDANNELSE HVOR LANGT ER DER TIL GYMNASIERNE? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offenlig transport for at komme til nærmeste: Alment gymnasium (STX) Teknisk gymnasium (HTX) Handelsgymnasium (HHX) Højere forberedelseseksamen (HF) Rejsetider: 0-30 min min min. Over 90 min. nmarks Statistik HVOR LANGT ER DER TIL DE ERHVERVSFAGLIGE UDDANNELSER? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offentlig transport for at komme til nærmeste: Social- og sundhedsskole Teknisk skole Handelsskole Rejsetider: 0-30 min min min. Over 90 min. nmarks Statistik Kortene viser den samlede tid, det tager at rejse med offentlig trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusive eventuel ventetid indtil kl. 8:00 eller 8:30 afhængig af, hvilken ventetid der er kortest. For rejser, der er tættere på uddannelsesstedet end 5 km, er der udregnet en rejsetid med hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet august Datakilde: Rejseplanen Side 34 KONTUR 2011

35 APPENDIKS LIVSSTILSGRUPPER Boligejere med overskud overskud udgør en gruppe af relativt velhavende familier. Disse residerer i attraktive forstæder og i provinsbyer over hele landet. Aldersprofilen er bred og voksen i den yngre ende sidder man i gode stillinger, i den anden udgør pensionen og den stor friværdi i boligen et bekvemt grundlag for at forsøde alderdommen. Komfort og hygge er en bred og sammensat gruppe bestående primært af familier med børn. Både familier med de helt små børn, teenagere og tweens, samt typen B2 Plads i reden hvor de voksne er over 50, og børnene er flyttet fra hjemmet. I Komfort og hygge arbejder man hårdt på at rykke fremad og opad, hvilket man trives godt med. For en stor del af gruppen er efterløn og et frit otium noget der nærmer sig, og dette ser man frem til. Livet på landet omfatter både de professionelle landmænd, de stolte håndværksmestre og de lokale, som gennem flere generationer har levet livet på landet. Derudover er der et tilflyttende segment i denne gruppe, som flytter til landbrugsejendomme grundet behov for et liv på en gård, men uden at have erhvervsmæssig tilknytning til landbruget. Fællesskab udgøres af forskellige boliggrupper i både parcelhuse, lejligheder og række- og kædehuse og befinder sig geografisk såvel i byområder i hovedstadsområdet som i provinsen. Offentlig leje er typisk, men også andelsboliger, ejerboliger og privat leje er en mulighed i dette segment. Fælles for hele gruppen er, at man søger fællesskabet med andre og er bosat på et mindre areal, og ofte er man mere blandet socialt end andre grupper. Seniorer er en sammensætning af mange uensartede typer. De bor landet over i egne boliger, i sommerhuse, i lejligheder eller værelser på plejehjem. Seniorer rummer mange forskellige holdninger og tendenser, hvad angår baggrund og erfaringer fra arbejdsmarkedet og stillingtagen til moderne virkemidler i hverdagen. I andre henseender ligner seniorer hinanden meget og har alle alderen og erfaringen tilfælles. Storbyliv findes i mange varianter, og gruppen spænder bredt: helt fra unge, nyetablerede familier i og omkring de største danske byer, til mere etablerede familier godt i gang med job og familie, og videre til ældre husstande med enlige voksne eller singler i leje- eller andelsboliger. Velhavere dækker landets mest velhavende familier og højest uddannede i samfundet. Man har et stort økonomisk råderum og bor i store huse landet over, fra herskabslejligheder og penthouselejligheder i de største byer, til liebhavervillaer eller ligefrem palæer i de mest eftertragtede kvarterer. Ofte residerer de nær skov og strand og sjældent langt fra en golfbane. Hvis man vil vide lidt mere om livsstilstyperne kan man se en beskrivelse på På kan man få en mere fyldig forklaring og en detaljeret beskrivelse af både livsstilstyper og -grupper. RESSOURCEOMRÅDER Fødevarer Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handels- og rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren. Møbler/beklædning Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbler eller beklædning. Turisme Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser. Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder. IT/kommunikation Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder. Transport Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v. Energi Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil. Medico/sundhed Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik m.v. KONTUR 2011 Side 35

36 Tal til tiden - et øjebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig? Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional UdviklingsPlan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen. Se mere på Regional Udvikling Damhaven Vejle