Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 20, 19-31)

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 20, 19-31)"

Frederikke Brøgger
6 år siden
Visninger:

1 1. s. e. påske I 23. april 2017 Sundkirken 10 Salmer: 408 Nu ringer alle klokker 749 I østen 875 Tak Gud 582 At tro er at komme 427 Tak for al 235 Verdens igenfødelse Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 20, 19-31) Bøn: Vor Gud og Far Giv os tro og tillid, så vi kan leve livet med din fred. Amen Uanset hvem vi er, så har vi brug for nogen at dele livet med, nogen at følges med Medvandrere er mennesker som vi er sammen med,

2 om livet og i livet. Det kan være forældre, søskende og familie, som følger os fra vi er små. Og det kan være ægtefælle og venner, som kommer til siden hen. Det gode ved dem vi har kendt længe, er at de kender forhistorien og historierne. Både de gode af slagsen, og dem om hvordan livet har været svært ind imellem. Medvandrere er vidner til vores liv, ligesom vi naturligvis også er vidner til de andres liv, vi følges i livet med dem vi kender. Da Jesus gik omkring på jorden, havde han mange medvandrere, som fulgtes med ham og delte livet med ham. Særlig berømte er hans 12 disciple, som for fleres vedkommende straks rejste sig og fulgte med, da Jesus kom forbi og sagde Følg mig til dem. 2

3 I dag handler historien om hvordan disciplene fortsatte deres liv med Jesus efter hans død og opstandelse. De gjorde det ikke bare sådan uden videre. De var skræmte og bange efter det, der var sket, så de holdt sig inde bag lukkede døre. Men Jesus lod sig ikke lukke ude. Som han sprængte dødens mørke, gennembrød han, på forunderlig vis, frygtens lukkede dør. Han kom og var midt iblandt dem, og med ordene Fred være med jer gav han dem Helligåndens mod til at åbne døren og gå ud i verden og dele troens liv med alle andre. I modsætning til disciplene der vandrede mod Emmaus og kvinderne der mødte Jesus ved graven, så var disciplene bag den lukkede dør slet ikke i tvivl om at det var Jesus selv, som var hos dem igen. Og de blev glade og fredfyldte, - det forstår man jo godt 3

4 At erfare Gudsnærværet og genopleve at Jesus Kristus stadig er nær må være en fantastisk oplevelse. Ja, ja men sådan er det jo ikke her og nu hos os. Jeg vil se det før, jeg tror det det er en meget typisk tilgang til livets tilskikkelser. Hvad enten det er noget godt eller skidt, som vi hører om, så er billeder og konkrete beviser vigtige for mange af os. Enhver kan jo komme og sige og påstå hvad som helst. Mon ikke det var sådan disciplen Thomas tænkte, også han havde fulgtes med Jesus og være vidne til hans barmhjertighed og gode ord, vidne til de gode gerninger: Helbredelser og undere bla. Jesus var død, men så påstod både kvinderne og de andre disciple at den korsfæstede var opstået Jeg vil se det, før jeg tror det sagde Thomas. Jeg vil se, at ham der igen går omkring vitterlig er den samme, som ham der blev korsfæstet. Og Jesus kommer igen - denne gang bag Thomas lukkede dør. 4

5 Og Thomas både ser og mærker, at det er sandt. Kristus er opstanden, og derfor kan han fortsat være medvandrer i menneskers liv. Hans fred kan følge, ikke bare dem der var engang, men også os i dag. Nydøbte børn, dåbsvidner, kirkegængere og troende af alle slags, ja, alle der kommer her får samme hilsen Fred være med jer Thomas udbryder Min Herre og min Gud det er en af kirkens allerførste og korteste trosbekendelser. Thomas vil fortsat følges med Jesus i livet. Han tror, fordi han har set Jesus. Men som Jesus siger: Salige er de, som ikke har set og dog tror Og det er jo os! Vi tror selvom vi ikke har mødt Jesus på den måde som hans disciple mødte ham. I livet er det vigtigt at have mennesker at følges med. 5

6 Det er dem, vi kender og deler liv med og vore forfædre og dem der var kristne før os som har videregivet vidnesbyrdene om Jesus Kristus. De har åbnet lukkede døre og er gået ud i verden med Guds fred og Guds glæde, for at Gud fortsat skal, kan og vil være følgesvend i menneskers liv. Troen er givet videre fra slægt til slægt ikke med håndfaste beviser men med tillid, ånd og kærlighed. Tro ER tillid. Hvis vi er mere dybsindige samtaler med hinanden får lejlighed til at tale om hvorfor vi er kristne troende mennesker, så vil vi meget ofte høre en fortælling om at have mødt et menneske som troede og gav troen videre i ord og gerning. Et betydningsfuldt menneske, som man havde tillid til. Ofte kan det være forældre eller bedsteforældre, men det kan også være helt andre mennesker som man mødte i livet og gik et stykke livsvej med. 6

7 Det er vigtigt at have nogen at følges med i livet. Det er også vigtigt at have nogen at følges med i kristenlivet, derfor har vi dåbsvidner og derfor mødes vi igen og igen til gudstjenester i kirken. For at fortælle hinanden om den korsfæstede og opstandne Kristus. For at møde ham og for at møde Gud. Og for, i bekendelser, salmer og bønner at minde hinanden om troen. Den tro og tillid som vi frimodigt kan leve hele vores liv på. For Gud vil altid følges med os i livet, selv når vi ikke lægger mærke til det, er han der. Fred være med jer! Ja, Guds fred ønsker vi for hinanden i dag og alle dage. Amen 7

Relaterede dokumenter

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem