Samarbejdet mellem folkeskolen og ungdomsskolen.

Transkript

1 Samarbejdet mellem folkeskolen og ungdomsskolen. GRUNDLAG: Lovgrundlaget: Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde. Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale ungdoms-, musik- og billedskoler til et gensidigt samarbejde. Det vil dog være op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. Udover folkeskolens fag og formål generelt skal dette samarbejde fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som foreningslivet rummer. Ungdomsskolens opgaver Ungdomsskolen er underlagt en fleksibel rammelovgivning og et frit lærervalg, hvilket åbner mulighed for andre lærertyper end i folkeskolen. Den kommunale ungdomsskole skal være med til at sikre de unge uddannelse og et godt liv. Ungdomsskolens overordnede formål fremgår af Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler, LBK nr. 997 af 08/10/2004, 1: Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Ungdomsskolen skal jf. 3 omfatte: 1. Almen undervisning. 2. Prøveforberedende undervisning. 3. Specialundervisning. 4. Undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold. Kommunalbestyrelsen kan jf. 3, stk. 2 beslutte, at ungdomsskoletilbuddet desuden skal omfatte: 1. Undervisning i færdselslære og undervisning i knallertkørsel Heltidsundervisning. 3. Andre aktiviteter som, i overensstemmelse med ungdomsskolens formål, kan indgå i kommunens samlede ungdomspolitik. 4. Undervisning i dansk som andetsprog for udlændinge mellem 18 og 25 år. 1 Den 19. januar 2013 trådte en ny bekendtgørelse for kørekort i kraft. Her blev reglerne for knallertuddannelsen skærpet. 1

2 (5.) Endvidere kan kommunalbestyrelsen beslutte, at ungdomsskoletilbuddet skal omfatte klubog anden fritidsvirksomhed, jf. 3, stk. 3. Ungdomsskolen i Slagelse er organiseret sammen med 10. klassecentret, Xclass. Tilsammen udgør de UngSlagelse. De nærmere regler om Slagelse Kommunes styrelse af UngSlagelse fremgår af dennes styrelsesvedtægt, godkendt af Byrådet den 28. februar Som bilag hertil foreligger Plan for Slagelse Kommunes heltidsundervisning, klub og almenundervisning mv. i henhold til Ungdomsskoleloven. Folkeskolereform Ungdomsskolens samarbejde med folkeskolen er i dag begrænset. Ledelsen i Ungdomsskolen har oplevet, at det har været svært at få lov til at komme ud på skolerne, og at mange skoler i det hele taget ikke har virket interesseret. Ved indgangen af hvert skoleår har medarbejdere fra Ungdomsskolen besøgt alle folkeskoler i Slagelse Kommune med elever i målgruppen fra 7. klasse og opefter, og dermed åbnet op for et forbedret samarbejde - og potentialer og muligheder for et sådan samarbejde er mange. Med den nye folkeskolereform får alle folkeskolens elever flere timer og en mere varieret skoledag med blandt andet tidligere fremmedsprogsundervisning, flere timer i dansk og matematik og ny tid til understøttende undervisning i den øvrige del af skoledagen. Lektiehjælp bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men frivilligt for eleverne at deltage i. Reformen indeholder i alt 16 punkter som skal være med til at skabe stærk faglighed, motion og trivsel samt nye tilgange. 2 Endvidere: Skolelederen kan give konkret tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning på den kommunale ungdomsskole eller eliteidrætsudøvelse i en sportsforening, fx i stedet for valgfagstimerne. Formålet med samarbejdet er således 2-delt: 1: Fremme af folkeskolens formål og fagmål. 2: Bidrage til elevernes kendskab til foreningslivet og de muligheder, som foreningslivet rummer. Det bemærkes, at de to dele af formålet pointerer, at den faglige del af målsætninger tager afsæt i Folkeskolens målsætninger, enten indenfor rammerne af fagmålene eller indenfor rammerne af den understøttende 3 undervisning, og den anden del af formålet sigter på foreningslivets muligheder generelt. Ungdomsskolen har valgt at beskrive en bred vifte af samarbejdsmuligheder, som kan danne udgangspunkt for overvejelser/beslutninger om hvilke af disse, der skal ligge inden for rammerne af det samarbejde, som kommunen er forpligtet på at sikre, og projekter, man kan se som yderligere tilbud, som den enkelte skole f.eks. kan indtænke som en del af den understøttende undervisning eller som en del af en større og mere samlet profilering af skolen. 2 Undervisningsministeriet, I fokus, Aftale om et fagligt løft af folkeskolen, Overblik over reformen, 20. juni

3 KATALOG: I forbindelse med den nye folkeskolereform, der træder i kraft i august 2014, er det oplagt at overveje hvorvidt Ungdomsskolen kan bidrage i arbejdet med at skabe stærk faglighed, motion og trivsel samt nye tilgange. Undervisningsministeren har i Forslag til Lov om ændring af folkeskoleloven, Lov om ungdomsskoler og musikloven og forskellige andre love (udkast af 21. august 2013) lagt op til, at ungdomsskoler og folkeskoler skal indgå partnerskaber. Ungdomsskolens ledelse ser selv mange muligheder for ungdomsskolens potentiale og inddragelse i den videre planlægning af folkeskolereformen i Slagelse Kommune. Fremmedsprog I dag tilbyder Ungdomsskolen allerede almen- og specialundervisning i fremmedsprog, og det er derfor oplagt at overveje Ungdomsskolens rolle i forbindelse med undervisning i andet fremmedsprog fra 5. klasse og mulighed for tredje fremmedsprog (som valgfag) fra 7. klasse. Her kunne Ungdomsskolen f.eks. tilbyde: Spansk, italiensk, russisk, kinesisk, arabisk mm. Ifølge Ungdomsskolelovens 2, stk. 2 kan kommunalbestyrelsen beslutte, at unge under 14 år og over 18 år kan optages i Ungdomsskolen. Ønsker man fra Ungdomsskolens side at tilbyde undervisning i andet fremmedsprog fra 5. klasse, kræves derfor en politisk beslutning om udvidelse af målgruppen, som i dag er fra 7. klasse eller 13 år. Valgfag Med punktet Den åbne skole lægges blandt andet op til, at folkeskolelederne kan give tilladelse til, at elever kan opfylde deres undervisningspligt ved at deltage i undervisning i Ungdomsskolen i fag der findes inden for folkeskolens fagrække, herunder fag, som pt. kun er valgfag i 10. klasse: Metal/motorværksted, byggeværksted, teknologiværksted, serviceværksted, produktudvikling og formgivning, iværksætter, sundhed og sociale forhold og teknologi og kommunikation. Desuden kan Ungdomsskolen stå for valgfagsundervisning i: Drama, tegning, modellering, barnepleje, talentforløb i science, lego-education, innovation og internalisering. Fordelen ved at lade Ungdomsskolen tilbyde valgfag i samarbejde med folkeskolerne er, at Ungdomsskolen kan etablere specielle hold ved at samle elever fra flere skoler hold som ikke ville kunne etableres på de enkelte skoler grundet for få tilmeldte. Dermed kan Ungdomsskolen bidrage til, at folkeskoleeleverne får et bredere udvalg af fag, som i højere grad kan tilpasses den enkeltes interesser. De fag der tilbydes af Ungdomsskolen vil skulle fremgå af elevens afgangsbevis. Lektiehjælp For at styrke elevernes faglighed skal alle folkeskoler fra skoleåret 2014/2015 tilbyde lektiehjælp. I dag varetages denne opgave af blandt andet Ungdomsskolen, der har lektiecafeer i Slagelse, Korsør og Skælskør. 3

4 Timeløse fag Ungdomsskolen kunne ligeledes stå for hold i UEA-undervisning, sexualundervisning, færdselslære og demokratisk dannelse. Motion og bevægelse Ungdomsskolen har i dag adskillige samarbejdsaftaler i forbindelse med motions- og bevægelsesaktiviteter. Heriblandt kan nævnes Slagelse Bowling Club, Vægtløfterklubben og Slagelse In-Line Klub. Når eleverne fra næste skoleår skal have mere idræt, motion og bevægelse, vil folkeskolerne kunne have gavn af ungdomsskolens tilbud. Inklusion, motivation og trivsel I forbindelse med Ungdomsskolens arbejde med folkeskolereformen kræves et intensivt og fleksibelt samarbejde med folkeskolerne om blandt andet inklusions- og motivationsdagsordenen. Ifølge regeringens udspil til reformen Et fagligt løft af folkeskolen kan en mere afvekslende skoledag være med til at øge elevernes trivsel i skolen og deres motivation til at lære. Med de nye aktivitetstimer inkluderes også de børn, som i dag ikke benytter sig af fritidstilbud. Ønsket er dermed også at opnå en større inklusion, blandt andet af børn med anden etnisk baggrund end dansk. Et større udvalg af valgfag vil give eleverne indblik i nye fag, hvor de kan afprøve andre interesser. Dette kan være med til at fastholde elevernes motivation og interesse for at lære. Ungdomsskolen har i dag primært undervisning om aftenen og i weekends og ferier, da Ungdomsskolen pr. definition er et fritidsundervisningstilbud. Derfor vil Ungdomsskolen have svært ved at bidrage med valgfag mv. i skoletiden (kl. 8-15). Dette betyder at de unge, hvis de ønsker at følge et valgfag der udbydes af ungdomsskolen, også skal gå i skole om aftenen eller i weekenden eller i ferier. Dette vil selvfølgelig medføre et koordineringsbehov skolerne imellem, da Ungdomsskolens valgfag kan følges af elevere fra 7. klasse og opefter fra alle folkeskoler i Slagelse Kommune. 95 % målsætning Af regeringsgrundlaget fra oktober 2011 fremgår det, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse (erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse). Det er den såkaldte 95-procentmålsætning. For at opfylde denne målsætning er det ikke nok alene at betragte ungdomsuddannelserne. Folkeskolen og vejledningen i folkeskolen spiller også en vigtig rolle. Folkeskolerne opgave består i den forbindelse i opfølgning på fravær, vejledning og ikke mindst at motivere de unge til at starte og gennemføre en ungdomsuddannelse. Ungdomsskolen har, udover at tilbyde lektiehjælp gennem fritidsundervisningen, allerede igangværende projekter (og flere på vej), som kan hjælpe de unge videre i uddannelsessystemet. Flere af disse projekter er målrettet unge, som af forskellige grunde har brug for mere eller andet end hvad folkeskole kan tilbyde. Det er dog ikke alle unge, der kan gennemføre en ungdomsuddannelse, og derfor bør man være åben for alternative ideer. 4

5 Heltidsundervisning Ungdomsskolens heltidsundervisning er målrettet unge klasser, som af forskellige grunde ikke kan inkluderes i folkeskolen. Der kan eksempelvis være tale om unge med psykiske eller adfærdsmæssige behov, misbrugere mv. Da heltidsundervisningen er en del af ungdomsskolelovgivning er den underlagt mere fleksible krav end den almene folkeskole, og undervisningen kan derfor i højere grad tilpasses den enkelte elevs behov. Der tilbydes udover de almene fag som dansk, matematik og engelsk også undervisning i sociale kompetencer og praktik. I samarbejde med klasselærer og UU-vejleder tilpasses et program/fremtidig plan for den enkelte elev. Andre partnerskaber, som Ungdomsskolen er andelshaver i: Produktionsskoler (dagskole) Til elever på Slagelse og Korsør Produktionsskole tilbyder ungdomsskolen i dag folkeskolens afgangsprøve (FSA) i dansk, matematik og engelsk til de elever, der af forskellige grunde ikke allerede har afsluttet disse fag. Dette giver dem mulighed for bagefter at komme ind på en ungdomsuddannelse. Partnerskab med Misbrugscenteret Som noget nyt starter Ungdomsskolen et samarbejde med Misbrugscenteret, målrettet unge hashmisbrugere primært i aldersgruppen år. Her skal tre af ungdomsskolens medarbejder (fra heltidsundervisningen) levere to dages undervisning om ugen i fagene dansk, matematik og engelsk. De resterende dage undervises af pædagoger. Formålet med projektet er at engagere de unge ved at skabe en hverdag, der giver plads til udvikling og læring. Det langsigtede mål er, at få de unge ud af deres misbrug. Ungdomsskolen kan i projektet løbende vurdere/tilpasse sig de unges behov, eksempelvis ved at oprette specialhold. Projektet starter i midten af oktober 2013, og skal foreløbig køre indtil sommerferien Projekt fremmedsprog med flere overbygningsskoler i kommunen Ungdomsskolen samarbejder i øjeblikket med Marievangsskolen, Nymarksskolen, Baggesensskolen, Skælskør skole og CFS om et projekt målrettet unge fremmedsprogede, der sent ankommer til Danmark. Planen er at etablere et førsprogskole -hold bestående af sent ankomne fremmedsprogede elever i alderen år. UU Pilotprojekter-Drop out UU har i forbindelse med et pilotprojekt vedrørende udsatte unge søgt og fået tildelt satspulje- midler. Projektet er målrettet udsatte unge, som ikke passer ind i systemet, og formålet er at finde en nødplan til disse unge. Ungdomsskolen skal i den forbindelse bistå UU med undervisning af de unge. Jobcenteret-UTA Der samarbejdet pt. om forskellige tilbud målrettet unge i aktiveringstilbud for at give dem de nødvendige sociale- og personlige kompetencer til at kunne påbegynde enten forløb på Produktionsskoler eller i ordinære forløb på Selandia. 5

6 Ny erhvervsskolereform Som nye tiltag nævnes en 10. EUD og en ny fleksuddannelse som sammen med de eksisterende tilbud, EGU og STU, gerne skulle sikre flere unge en ungdomsuddannelse. I begge de nye tiltag kan Ungdomsskolen med fordel indtænkes som aktør. FINANCIERING: Spørgsmålet om finansiering af partnerskabsaftalerne mellem kommunens folkeskoler og Ungdomsskolen bør tage udgangspunkt i en fælleskommunal rammeaftales principper og retningslinjer, som tilgodeser alle parter i aftalen. DEN VIDERE PROCES: Ungdomsskolen suppleret med en bredere kreds af skoleledere og/eller medarbejdere - arbejder gerne videre med mere detaljerede og konkrete forslag i forhold til den obligatoriske del af samarbejdet på baggrund af ønsker fra folkeskolereformens styregruppe og et mere specificeret kommissorium. Henning Rasmussen Virksomhedsleder UngSlagelse Dec