Digital dannelse set i lyset af reformen
|
|
- Erik Nissen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Digital dannelse set i lyset af reformen Nikolaj Elf Pædagogikumforeningens årsmøde Hotel Svendborg, 2. nov. 2017
2 Agenda Hvad er digital dannelse? Reformen? Fund fra forskning og udvikling Perspektiver på digital dannelse
3 Hvad er digital dannelse? En elev der handler Med viden om Færdigheder i Refleksion over Vurdering af Digital verden Pol 24. maj 2017 En arbejdsdefinition på digital dannelse. Eller måske snarere digital kompetence?
4 Digitale kompetencer iflg. reformens aftaletekst Elevernes digitale kompetencer skal styrkes, så de lærer at anlægge et kritisk blik på digitale medier, herunder konsekvenserne af aktiviteter som eksempelvis seksuel mobning. De skal lære at søge information og udøve kildekritik, samt lave selvstændige, digitale produktioner og lære at indgå i digitale fællesskaber, ligesom de skal lære at reflektere over til- og fravalg af digitale redskaber i forskellige sammenhænge. Målene skal afspejles i fagenes kernestof og i arbejds- og prøveformer. (Aftaletekst i forligskreds, 2016, s. 21)
5 Digital kultur, kritik og etik
6 Udlægning I af aftaleteksten Begrebet digital kompetence konstrueres i reformtekst som receptiv og produktiv digital gøren (kunnen, færdighed) i diverse kulturelle fællesskaber udviklingsorienteret, dvs. som elevers fortløbende kritiske refleksion i et socialt-samfundsmæssigt, fagligt og individuelt identitetsperspektiv Relativt åben definition til diskussion Gælder også i forskning og internationalt INSTITUT FOR KULTURVIDENSKABER
7 Aftaleteksens afsnit om Styrkelse af digitalisering De gymnasiale Udlægning uddannelser II skal Udlægning ruste eleverne III til fremtidens digitale samfund, hvor teknologisk udvikling Verden er et grundvilkår. er For at udnytte Positive de muligheder digitaliseret, for mere og kvalitet i undervisningen effekter? og bedre læringsresultater, skolen må der generelt ligger i øget anvendelse uddanne af elever it i undervisningen, så Ikke skal belæg der for udarbejdes de kan en begå strategi sig i for digitalisering universel påstand i undervisningen. denne verden Forskning både nationalt om it gør og internationalt peger på en række positive effekter af it i undervisningen. (Forligskreds, læring 2016, mere p. 40) Bud på digital dannelse? effektiv (Selwyn, 2011)
8 Pragmatisk tese om samspil mellem digitalisering, læring og dannelse Brug af it under bestemte skolebetingelser kan fremme læring og dannelse, herunder digital dannelse, og dermed bidrage til gymnasieskolens almendannelsesopgave. (Elf, 2017a)
9 Aftaletekstens og reformens efterliv Eksamensbekendtgørelse, udkast til høring, sept Reaktioner i praksisfeltet kaffen galt i halsen?! ikke tilladt eksaminand ( ) adgang til internet. eksaminanden giver institutionen adgang til at undersøge de anvendte hjælpemidlers indhold ( )
10 Aftaletekstens dramatiske efterliv II Offentlig debat Politiske reaktioner for og imod Politiske samt almen- og fagdidaktiske argumenter for besindelse før washback-effekt sætter ind (Elf 2017b) Ministerreaktion: Dette er ikke aftalestof!
11 Internetdebattens kerne Snyd? Didaktiske grundspørgsmål, herunder synet på kundskab? Modstand i gymnasieprofessionsfællesskabet? Illustration af at digital dannelse i lyset af reformen er en dynamisk og konfliktuerende størrelse med konkurrerende forståelser
12 Følgeforskning af gymnasiereform 2017 Undersøger gymnasie(reformen) i et implementerings- og udviklingsperspektiv Fokuseringer Historiske perspektiver Overgang og progression Fagligt samspil, skriftlighed, digitalisering og evaluering Organisatorisk kapacitet Og sammenhængene herimellem! Metoder: Review-, panel- og caseundersøgelser
13 Review-studier Bl.a. Brug af it i gymnasiet muligheder og umuligheder (Elf & Paulsen, 2017; se også Elf 2017; Caspersen, 2017; Hassing, 2017) Indhold Analyser af reformteksten Præsentation og diskussion af forsknings- og udviklingsprojekter Position Et sted mellem teknodeterminisme og naiv socialdeterminisme en pragmatisk-realistisk position hvor vi er optaget af empiriske studier der undersøger hvordan aktører identificerer sig med, gør, forstår og udvikler teknologi i gymnasieuddannelse og fag
14 Technucation-projektet Stort forskningsprojekt fra
15 Technucations grundspørgsmål Hvordan udvikler teknologi professionsfelter, hvordan udvikler professionsfelter teknologi? Hvordan bruges teknologi, og hvordan og hvorvidt fører teknologi til kritisk videreudvikling af professionsfeltet? Teknologi undersøgt etnografisk, som en kritisk realisme i dialog med praksis og praktikere Opgør med teknologi anskuet og undersøgt oppefra, med fokus på makrodiskurser, ledelse, afsenderintentioner
16 Teknologibegreb i Technucation En relationel teknologiforståelse Teknologi som aktiv forandringsagent (Hasse & Andersen, s. 15), ikke et passivt redskab (s. 17). Disruptive technologies (s. 18) Bygger på en samtidsdiagnose, analyse af verden et fremtidigt grundvilkår, at teknologien forårsager en kontinuerlig teknisk læreproces og en stadig udvikling af den kulturelle og sociale handleverden. (s. 19) fordrer ny professionel ekspertise, som handler om at lære kunne håndtere disse komplekse og konstant foranderlige læreprocesser (ibid.) Fx i forhold til læringsrum, tid, innovation, samarbejdsformer, fagligt indhold, didaktisering.
17 Definition af teknologiforståelse (technological literacy) Teknologiforståelse er, i en fortløbende læreproces, at kunne tilegne sig og analysere en situeret, lokal teknisk handleviden med andre former for social og kulturel forståelse, som gør professionsuddannede i stand til at hjælpe hinanden med at identificere og kvalificere muligheder for anvendelse og innovation af og alternativer til teknologiske løsninger, der forandrer praksis i en professionskontekst. (s. 23)
18 Projekt Socio Media Education (Paulsen & Tække, 2013) Skolens dannelsesopgave handler om at hjælpe eleverne med at blive til i verden på gode måder, og en stor del af denne verden er i dag digital og netmedieret (Michael Paulsen, under UG-Dage, okt. 2017)
19 Digitalisering på godt og ondt afsæt for it-didaktisering og dannelse Er dette psykopolitik? Eller er det rettere datadreven skoleledelse til understøttelse af et læringsorienteret professionsfællesskab, som andre ville udlægge det? (jf. Hornskov et al. 2015). Måske skal spørgsmålet om big data ikke kun være et politisk og skoleledelsesspørgsmål, men også et didaktisk spørgsmål, som gøres til genstand for fagliggørelse i gymnasiefag af lærere og elever. At gøre nye digitale udviklinger, herunder trusler, i moderne digital kultur til genstand for fagliggørelse, er rent faktisk en anden intention med reformens erklærede itinitiativer. (Elf & Paulsen 2017, afsnittet Big data, psykopolitik og didaktik, s. 444)
20 Projekt Faglighed og skriftlighed Teknologi i elevers skrive(r)udvikling
21 Baggrund for projektet Projektantagelse Det nye skriftsamfund Kommunikationsteknologiske udviklinger har fundamentalt ændret skrivepraksisser i og uden for skolen. (Brandt, 2015; Kress, 1997) Interesse Hvad betyder dette for den enkelte skrivers læringsbiografi, og hvordan håndteres denne udvikling i fag og skole? Relevans Gymnasiereform 2005: Muliggjorde en udvidet semiotisk forståelse af skriftlighed som må opfattes som en udfordring for gymnasiekulturen.
22 Undersøgelsen Casestudie af primært Martin og Amalie, alderen 15-18, fulgt fra folkeskolens 9. kl. til slutning af hhv. stx og htx Forskningsspørgsmål Hvordan approprierer Martin og Amalie teknologi, og hvordan identificerer de sig med teknologi som aspekter af deres skriveog skriverudvikling i løbet af gymnasietiden fra g? Teoretisk udgangspunkt Teknologi må forstås som socialt og kulturelt formede og formende semiotiske ressourcer som mennesker bruger til at skabe mening og udvikle sig med; i den digitale tidsalder må elevers udvikling antages at være idiosyncratic, yet patterned (Andrews & Smith, 2011, p. 158)
23 Martins case: Martin går analog Går fra at være den teknologiglade og digitalt meget initierende og deltagende dreng i folkeskolen til at konstruere en radikal forandring i skrive(r)udvikling undervejs i gymnasiet, idet han bevidst holder op med at medbringe og bruge bærbar computer. (Elf, 2016) Martins appropriering af og identifikation med skriveteknologi i gymnasietiden bliver mere en afviklingshistorie end en udviklingshistorie Se også interview i Gymnasieforskning. Tema: Skriftlighed /11/2017 Nikolaj Elf
24 Fund i cases Et overgangsfund: Ændrede skrivekulturer I overgangen fra folkeskole til gymnasie oplever Martin og Amalie en øget og intensiveret brug af digitale teknologier i de skrivepraktikker der knytter sig til gymnasiefag Elevers produktive og kontraproduktive skrive(r)udviklinger Teknologi giver elever mulighed for individuel skriveudvikling forstået som udvikling af fagligt udtryksrepertoire Kontraproduktive udviklinger, dvs. regrediering: Teknologi kommer til at virke socialt og fagligt distraherende, hvilket fører til ikke-identifikation og teknologiske modreaktioner Teknologidannelse / technological literacy Teknologi bidrager til skriverudvikling forstået som en mere kritisk og refleksiv teknologibrug i og uden for skole
25 Behov for nye (teknologi)begreber til at forstå faglighed og læring Fra Gee: New Digital Media and learning as an emergent area: We live, then, in an age of convergent media, production, participation, fluid group formation, and cognitive, social, and linguistic complexity all embedded in comtemporary popular culture (2010, p. 14, her citeret fra mit kapitel, s. 134, min fremhævelse) Fra analyse af Martin som case i mit delstudie Martins elevskrivepraktik[ ] understøtter teoretiske antagelser og andre empiriske undersøgelser om digitale teknologiers potentialer for en mere deltager- og netværksorienteret multimodal læring gennem( ) gensidig udveksling af information (Dohn & Johnsen 2009); eller det blog-teoretikeren Bruns (2008) kalder produsage der har en anden meningsskabende karakter end simpel plagiering (jf. Tække & Paulsen 2016). I et specifikt skrive(r)udviklingsperspektiv kunne man kalde det en form for deltagende appropriering (Rogoff 1995) (ibid., s. 140, min fremhævelse)
26 Computational Thinking (CT) - en replik Se også Caspersen i Gymnasiepædagogik, 3. udg. Almendidaktiske og fagdidaktiske ambitioner Programmering som det 21. årh. s skriftlighed? Forhåbentlig ikke kun! Jeg er skeptisk overfor ensidig CT-hype fordi den overser væsentlige aspekter af fagenes didaktik
27 CT som fag Teknologiforståelse i folkeskole Forsøgsfag med forsøgslæreplan Ligger tæt i forlængelse af CT Tiltrækker tilsyneladende kun mandlige lærere! Informatik C, hhx Obligatorisk Meget fokuseret på programmering, systemtænkning og redskabstænkning, ikke kultur og identitet Tiltrækker tilsyneladende kun få elever - og ikke rektor på IBC!
28 Didaktiske modeller til didaktisering af digital dannelse Didaktisk søgemodel til brug for didaktisk innovation (Beck, Elf & Winnum, 2016) Digitalisereret
29 Fire perspektiver på digital dannelse en konklusion 1. Elev Den fortsatte og dialektiske læren af forholde sig til en digitaliseret verden (viden, kunnen, refleksion, vurdering) 2. Fag Digitalisering i et triadisk perspektiv (indhold, former, kontekster) Digitalisering som centripetal og centrifugal kraft i fag (Ongstad) 3. Profession Udvikling af professionsnær og domænespecifik teknologiforståelse Fortolkning, forhandling og transformation af politisk styring 4. Skoleledelse Refleksion over hvilke muligheder for digital dannelse gymnasieskole skal give på meso- og makroniveauer
30 Referencer Beck, S., Elf, N., & Winnum, H. (2016). Didaktisk innovation på VUC: design, teori, metode. In S. Beck, D. R. Hansen, & A. Piekut (Eds.), Forskning i og med praksis: Nye veje for tænkning, tale, skrift og handling på VUC (pp ): Unge pædagoger. Caspersen, M. (2017). Computational thinking. In G. H. Ingerslev, J. Dolin, D. R. Hansen, & H. S. Jørgensen (Eds.), Gymnasiepædagogik. København: Hans Reitzel. Elf, N. (2016). Teknologi i elevers skrive(r)udvikling. In E. Krogh & K. S. Jakobsen (Eds.), Skriverudviklinger i gymnasiet (pp ). Odense: Syddansk Universitetsforlag. Elf, N. (2017a). Fokusområde Digitalisering. GymPæd 2.0, nr. 17. Tema: Gymnasieforskning. Tilgængelig på Elf, N. (2017b). Internetadgang til eksamen? Ja. Berlingske. Gee, J. P. (2010). New Digital Media and Learning as an Emerging Area and "Worked Examples" as One Way Forward. Cambridge, Mass.: The MIT Press. Hasse, C., & Andersen, B. L. (2012). Teknologiforståelse i professionerne. In K. D. Søndergaard & C. Hasse (Eds.), Teknologiforståelse - på skoler og hospitaler (pp ). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Ongstad, S. (2012). Før en sammenligner. Metaforer som amorf, sentripetal og sentrifugal for dynamikk i fag og fagdidaktisk forskning. In S. Ongstad (Ed.), Nordisk morsmålsdidaktikk. Forskning, felt og fag (pp ). Oslo Novus. Paulsen, M., & Tække, J. (2013). Sociale medier i gymnasiet. Mellem forbud og ligegyldighed. København: Forlaget Unge Pædagoger. Selwyn, N. (2011). Does technology improve learning? Education and Technology : Key Issues and Debates (pp ). London/New York: Continuum. Tække, J., & Paulsen, M. (2016). Undervisningsfællesskaber og læringsnetværk i den digitale tidsalder: Unge Pædagoger.
Digital dannelse ind i gymnasiet og ud i fagene
Digital dannelse ind i gymnasiet og ud i fagene Nikolaj Elf, lektor, ph.d., Syddansk Universitet Danmarks Læringsfestival, 6. marts 2018 1 Spørgsmål Hvordan kan man som gymnasielærer og -skole give mening
Læs mereLæringsplatforme. - hvis det skal give mening...
Læringsplatforme - hvis det skal give mening... Marianne Riis, lektor, ph.d. Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) ItsLearning træf 12. 13. november 2019 Min baggrund 2018-2019 med i projekt om
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereTeknologiforståelse. Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet
Teknologiforståelse Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet Ulla Gars Jensen Lektor Institut for Sygepleje Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra 3 institutioner:
Læs mereTeknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper
Teknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper Hanne Skov, Lektor, Cand. Comm Praksis- og Innovationshuset Professionshøjskolen Metropol Om Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra
Læs mereForskningsbaseret viden om livet og undervisningen i ungdomsuddannelserne. SÆRNUMMER: Følgeforskning - Reform GymPæd 2.0
17 Forskningsbaseret viden om livet og undervisningen i ungdomsuddannelserne SÆRNUMMER: Følgeforskning - Reform 2017 GymPæd 2.0 Kære læser Dette særnummer af GymPæd2.0 præsenterer det følgeforskningsprogram,
Læs mereSIP Digitale kompetencer
SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes
Læs mereFra værktøj til literacypraksis teknologiperspektiver på danskundervisning med brug af SkoleIntra
Fra værktøj til literacypraksis teknologiperspektiver på danskundervisning med brug af SkoleIntra Nikolaj Elf, lektor, ph.d., ved Syddansk Universitet 7. november 2016 Kl. 14-14.40 1 Grundspørgsmål / -udfordring
Læs mereProfessionel Dømmekraft, Refleksion og Teknologiforståelse Uddannelse og Forskning
Professionel Dømmekraft, Refleksion og Teknologiforståelse Uddannelse og Forskning Tiltrædelsesforelæsning d. 18.04.2017 v. Docent Susanne Dau Forskning & Udviklingsafdelingen Forskningsprogrammet Professionsudvikling
Læs mereDigitalisering og dannelse
Digitalisering og dannelse Kortlink.dk/rse4 November 2017 Michael Paulsen www.michaelpaulsen.dk Agenda 1) Hvad betyder digitalisering for dannelsesmulighederne og dannelsesopgaverne i gymnasiet? 2) Hvordan
Læs mereKursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia
Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursets identitet På det fagdidaktiske kursus i organisation undervises både om didaktik, men specielt i didaktik, forstået
Læs mereDigitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1
Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt
Læs mereSkriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis
Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Dansk i mange retninger 13. marts 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Disposition for oplæg Baggrund og
Læs mereFaglighed og skriftlighed Fund og perspektiver
Faglighed og skriftlighed Fund og perspektiver Syddansk Universitet 21. januar 2015 Ellen Krogh Professor, leder af projekt Faglighed og skriftlighed Projekt Faglighed og skriftlighed Grundantagelse: Elever
Læs mereFagligt fokus i det nye idéhistorie B (2017) FIP-kursus, 11. maj 2017, IBC Kolding V/Fagkonsulenten
Fagligt fokus i det nye idéhistorie B (2017) FIP-kursus, 11. maj 2017, IBC Kolding V/Fagkonsulenten Sammenhænge mellem regelgrundlaget for faget: Læreplanen: Lovgrundlag: Det, som man SKAL gøre. Revideres
Læs mereUddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse
Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereKlasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede
Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede Oplæg på startkonferencen for projektet klasserumsledelse og elevinddragelse 5. september 2013 Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg
Læs mereLæreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder
Læs mereDannelse i uddannelse
Dannelse i uddannelse Ane Qvortrup Lektor, ph.d. Leder af Center for interdisciplinær forskning og udvikling Institut for Kulturvidenskaber Syddansk Universitet 26. september 2017 Hvem er jeg? Lektor,
Læs merePædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE
Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler
Læs mereVejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.
Læs mereSKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET
SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET 1. Baggrund s. 2. Strategiens formål s. 3. Hvad er vores opdrag? s. 4. Hvor vil vi hen? s. 5. Strategiens områder s. Kommunikation
Læs mereGrænser for dannelse. - i den digitale erhvervsskole. Københavns Professionshøjskole. Marianne Riis, lektor, ph.d.
Grænser for dannelse - i den digitale erhvervsskole Marianne Riis, lektor, ph.d. Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE), Institut for Didaktik og Digitalisering Agenda Den digitale erhvervsuddannelse
Læs mereDannelse, fagligt samspil og styrket digitalisering i undervisningen
Dannelse, fagligt samspil og styrket digitalisering i undervisningen Skoleudvikling i praksis III HTX Roskilde, 8. november 2017 Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber, SDU LÆSNING AF STYREDOKUMENTER
Læs mereDigital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann
Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis Konference om digital dannelse i tysk 29.1.2016 INDHOLD Del I: It anno 2016 Ny læremiddelkultur Nye didaktiske tilgange Ny skriftlig eksamensopgave Del
Læs mereKristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis
Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereWorkshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser. Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12.
Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12. januar 2017 Faglig skrivning og overgangen til de gymnasiale uddannelser
Læs mereTeknologiforståelse præsentation af faglighed og pædagogik
Teknologiforståelse præsentation af faglighed og pædagogik DENNE KORTE, INTRODUCERENDE TEKST PRÆSENTERER TEKNOLOGFORSTÅELSE SOM FAGLIGHED OG PEGER PÅ NOGLE AF DE DIDAKTISKE FORSTÅELSER, SOM ER EN KONSTITUERENDE
Læs mereForskningsbaseret viden om livet og undervisningen i ungdomsuddannelserne. GymPæd 2.0
20 Forskningsbaseret viden om livet og undervisningen i ungdomsuddannelserne GymPæd 2.0 Redaktion Anne Jensen (ansvarshavende) Lektor, institutleder anne.jensen@sdu.dk Anke Piekut Lektor ankep@sdu.dk Peter
Læs mereDaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013
DaDi 2007-2013 Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereSkriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie
Skriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie Workshop ved konferencen Faglighed og skriftlighed 22. marts 2012 v/nikolaj Frydensbjerg Elf, adjunkt,
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereRespons til Helle Pia Laursens oplæg. Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København
Respons til Helle Pia Laursens oplæg Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København Grundlag og retning for respons Grundlag Fortløbende (u)formel samtale siden Fremtidens
Læs mereWorkshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse
Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Hvordan sikres læring i et fleksibelt klasserum? I de gymnasiale uddannelsers bekendtgørelser såvel som i fagenes læreplaner stilles krav om inddragelse
Læs mereKompetencemål for Engelsk, klassetrin
Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt
Læs mereEUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj
EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE EN NY FAGLIGHED I FOLKESKOLEN
28-03-2019 TEKNOLOGIFORSTÅELSE EN NY FAGLIGHED I FOLKESKOLEN Ved Birgitte Hansen, Stefan Hermann, Ole Sejer Iversen og Michael E. Caspersen TEKNOLOGIFORSTÅELSE - EN FUNDAMENTAL NY FAGLIGHED I DET 21. ÅRHUNDREDE
Læs merePaper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for
Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereDIGITAL DANNELSE PRINCIPPER OG HVORDAN KOMMER VI VIDERE?
DIGITAL DANNELSE PRINCIPPER OG HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Eller: HVORFOR, HVAD OG HVORDAN? Anne Wieth-Knudsen Specialkonsulent, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Digital dannelse i erhvervsuddannelserne
Læs mereEn stemme til alle. Om it og læring i et web 2.0 perspektiv. Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014. Mette Hermann
En stemme til alle Om it og læring i et web 2.0 perspektiv Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014 Indhold Hvordan takler man den udfordring, at der i klasserne er op mod 30 elever? Hvordan sikrer man
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereRikke Christoffersen Denning 2017
Rikke Christoffersen Denning 2017 Profession Professionsfaglighed Professionsidentitet Professionsdannelse Læremidler Funktionelle læremidler Semantiske læremidler Didaktiske læremidler (Carlsen og Hansen
Læs mereFIP i samfundsfag marts 2018
FIP i samfundsfag marts 2018 Mundtlig prøve på C-niveau fra 2018 Eksamensbekendtgørelsen om netadgang Nye punkter i læreplaner og vejledninger med eksempler på udfoldelse Studieområdet Produktudvikling
Læs mereFaglig udvikling i praksis
Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne
Læs mereStudieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum
Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse
Læs mereVejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet
Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere
Læs merePotentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik
Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik 25/04/2019 2 National Naturvidenskabsstrategi 1. Styrket motivation og
Læs mereFagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018
Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som
Læs mereModul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)
Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereStyrkede gymnasiale uddannelser
Styrkede gymnasiale uddannelser Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Benedicte Kieler Side 1
Læs mereDigitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016
Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mereDanmark skal længere med digital læring
Danmark skal længere med digital læring v/ Jakob Harder, vicedirektør i Styrelsen for It og Læring Oplæg på DI s konference Education 4.0 - Kompetencer skaber vi digitalt Side 1 Digital læring i Danmark
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereSpilbaseret innovation
Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,
Læs mereAfsætning A hhx, august 2017
Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.
Læs mereSkriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU
Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Undersøgelsens forskningsinteresse I ministerielle styredokumenter
Læs mereValgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereFå fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune
Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog
Læs mereJubilæumskonference august 2019, Scandic Bygholm Park, Horsens. Michael E. Caspersen Direktør
Jubilæumskonference 2019 20.-21. august 2019, Scandic Bygholm Park, Horsens Michael E. Caspersen Direktør Program, onsdag 09:00 10:45 11:00 12:00 13:00 Parallelle sessioner Cand.it.ers kompetencer og værdiskabelse
Læs mereFaglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz
Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz FIP i AP på hhx, marts 2017 Side 1 Dagens program Den politiske proces og det videre forløb Grundforløbet
Læs mereKort præsentation af et forsknings-/udviklingsprojekt
Gør tanke til handling VIA University College Kort præsentation af et forsknings-/udviklingsprojekt v/rita Buhl, VIA UC Bestyrelsesmøde Forum 100%, d. 23. maj 2019 1 Klikforatredigerei master Karrierelæring
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereBogprojektet Den Robuste Bog
Bogprojektet Den Robuste Bog På netværksarrangementet den 16. januar 2015 blev netværkets arbejde med den fælles bog sat i gang. Med udgangspunkt i indholdet fra de forrige netværksarrangementer bød alle
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereDaDi 2007-2012. Ellen Krogh DaDi seminar 14. juni 2012
DaDi 2007-2012 Ellen Krogh DaDi seminar 14. juni 2012 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereInformatik B hhx, august 2017
Bilag 35 Informatik B hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Informatik er et almendannende og studieforberedende it-fag. Faget tager udgangspunkt i virkelighedsnære arbejdsprocesser og
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereOm erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov
DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereMundtlighed i et multimodalt perspektiv
Mundtlighed i et multimodalt perspektiv Nikolaj Frydensbjerg Elf Præsentation på DaDi s femte seminar om forskning i danskfagenes didaktik: NYE PERSPEKTIVER PÅ DET MUNDTLIGE I DANSKFAGENE mandag den 20.
Læs mereFagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel
Fagdidaktisk kursus i Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) 09.09.14 ( kl 14.00) 11.09.14 ( kl 16.00) Vejle Center Hotel Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle ( Modul
Læs mereOplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune
Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi 2018-2021 Furesø Kommune 1 Indledning Den digitale og teknologiske verden udfordrer os - nu og i fremtiden, og derfor skal vores børn og unge gøre
Læs mereFIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017
FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner
Læs mereSKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS
LÆRER ELEVERNE HISTORIEFAGET VED AT SKRIVE I, MED OG OM DET? Om skrivedidaktiske udfordringer og potentialer i historiefaget Lektor Kasper Thomsen SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS Om
Læs mereIntroduktion. Randers HF & VUC har som kerneopgave at skabe læring og værdi for kursister og elever ved at uddanne inden for følgende områder:
Strategi 2019-2024 Introduktion Randers HF & VUC er en skole, der sigter efter at løfte kursister og elever til bedre muligheder og til at blive aktive samfundsborgere. Vi møder vores kursister og elever,
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereLæreplansændringer & Nye eksamensformer mulige scenarier
Læreplansændringer & Nye eksamensformer mulige scenarier Læreplansændringer? Nye kernestofemner? Færre? Flere? Specielt: Trigonometri og statistik hvordan? Eksamensopgaver? Programmering? Bindinger på
Læs mereKursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015
Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereIt, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv
It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet
Læs mereFIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.
FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991
Læs merePROGRAM DIPLOMCLASS I DIGITAL TRANSFORMATION. Foråret 2019
PROGRAM DIPLOMCLASS I DIGITAL TRANSFORMATION Foråret 2019 DEL 1: DIGITAL TRANSFORMATION LEDELSE AF DIGITALE PROCESSER Modul 1: Digital transformation Før-forløb Introduktion til Del 1 og Modul 1 Selvevaluering
Læs mereTeori-praksis i pædagogikum
Teori-praksis i pædagogikum Orienteringsmøder om pædagogikum efteråret 2013 Erik Damberg IKV/SDU Efterår Forår Ikke på skolen AP1 W1 W2 W3 W4 W5 W6 AP2 (aug..(3)) (Sept.(1)) (okt.(1)) (nov.(1)) (dec.(1))
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mere