Digital dannelse set i lyset af reformen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Digital dannelse set i lyset af reformen"

Transkript

1 Digital dannelse set i lyset af reformen Nikolaj Elf Pædagogikumforeningens årsmøde Hotel Svendborg, 2. nov. 2017

2 Agenda Hvad er digital dannelse? Reformen? Fund fra forskning og udvikling Perspektiver på digital dannelse

3 Hvad er digital dannelse? En elev der handler Med viden om Færdigheder i Refleksion over Vurdering af Digital verden Pol 24. maj 2017 En arbejdsdefinition på digital dannelse. Eller måske snarere digital kompetence?

4 Digitale kompetencer iflg. reformens aftaletekst Elevernes digitale kompetencer skal styrkes, så de lærer at anlægge et kritisk blik på digitale medier, herunder konsekvenserne af aktiviteter som eksempelvis seksuel mobning. De skal lære at søge information og udøve kildekritik, samt lave selvstændige, digitale produktioner og lære at indgå i digitale fællesskaber, ligesom de skal lære at reflektere over til- og fravalg af digitale redskaber i forskellige sammenhænge. Målene skal afspejles i fagenes kernestof og i arbejds- og prøveformer. (Aftaletekst i forligskreds, 2016, s. 21)

5 Digital kultur, kritik og etik

6 Udlægning I af aftaleteksten Begrebet digital kompetence konstrueres i reformtekst som receptiv og produktiv digital gøren (kunnen, færdighed) i diverse kulturelle fællesskaber udviklingsorienteret, dvs. som elevers fortløbende kritiske refleksion i et socialt-samfundsmæssigt, fagligt og individuelt identitetsperspektiv Relativt åben definition til diskussion Gælder også i forskning og internationalt INSTITUT FOR KULTURVIDENSKABER

7 Aftaleteksens afsnit om Styrkelse af digitalisering De gymnasiale Udlægning uddannelser II skal Udlægning ruste eleverne III til fremtidens digitale samfund, hvor teknologisk udvikling Verden er et grundvilkår. er For at udnytte Positive de muligheder digitaliseret, for mere og kvalitet i undervisningen effekter? og bedre læringsresultater, skolen må der generelt ligger i øget anvendelse uddanne af elever it i undervisningen, så Ikke skal belæg der for udarbejdes de kan en begå strategi sig i for digitalisering universel påstand i undervisningen. denne verden Forskning både nationalt om it gør og internationalt peger på en række positive effekter af it i undervisningen. (Forligskreds, læring 2016, mere p. 40) Bud på digital dannelse? effektiv (Selwyn, 2011)

8 Pragmatisk tese om samspil mellem digitalisering, læring og dannelse Brug af it under bestemte skolebetingelser kan fremme læring og dannelse, herunder digital dannelse, og dermed bidrage til gymnasieskolens almendannelsesopgave. (Elf, 2017a)

9 Aftaletekstens og reformens efterliv Eksamensbekendtgørelse, udkast til høring, sept Reaktioner i praksisfeltet kaffen galt i halsen?! ikke tilladt eksaminand ( ) adgang til internet. eksaminanden giver institutionen adgang til at undersøge de anvendte hjælpemidlers indhold ( )

10 Aftaletekstens dramatiske efterliv II Offentlig debat Politiske reaktioner for og imod Politiske samt almen- og fagdidaktiske argumenter for besindelse før washback-effekt sætter ind (Elf 2017b) Ministerreaktion: Dette er ikke aftalestof!

11 Internetdebattens kerne Snyd? Didaktiske grundspørgsmål, herunder synet på kundskab? Modstand i gymnasieprofessionsfællesskabet? Illustration af at digital dannelse i lyset af reformen er en dynamisk og konfliktuerende størrelse med konkurrerende forståelser

12 Følgeforskning af gymnasiereform 2017 Undersøger gymnasie(reformen) i et implementerings- og udviklingsperspektiv Fokuseringer Historiske perspektiver Overgang og progression Fagligt samspil, skriftlighed, digitalisering og evaluering Organisatorisk kapacitet Og sammenhængene herimellem! Metoder: Review-, panel- og caseundersøgelser

13 Review-studier Bl.a. Brug af it i gymnasiet muligheder og umuligheder (Elf & Paulsen, 2017; se også Elf 2017; Caspersen, 2017; Hassing, 2017) Indhold Analyser af reformteksten Præsentation og diskussion af forsknings- og udviklingsprojekter Position Et sted mellem teknodeterminisme og naiv socialdeterminisme en pragmatisk-realistisk position hvor vi er optaget af empiriske studier der undersøger hvordan aktører identificerer sig med, gør, forstår og udvikler teknologi i gymnasieuddannelse og fag

14 Technucation-projektet Stort forskningsprojekt fra

15 Technucations grundspørgsmål Hvordan udvikler teknologi professionsfelter, hvordan udvikler professionsfelter teknologi? Hvordan bruges teknologi, og hvordan og hvorvidt fører teknologi til kritisk videreudvikling af professionsfeltet? Teknologi undersøgt etnografisk, som en kritisk realisme i dialog med praksis og praktikere Opgør med teknologi anskuet og undersøgt oppefra, med fokus på makrodiskurser, ledelse, afsenderintentioner

16 Teknologibegreb i Technucation En relationel teknologiforståelse Teknologi som aktiv forandringsagent (Hasse & Andersen, s. 15), ikke et passivt redskab (s. 17). Disruptive technologies (s. 18) Bygger på en samtidsdiagnose, analyse af verden et fremtidigt grundvilkår, at teknologien forårsager en kontinuerlig teknisk læreproces og en stadig udvikling af den kulturelle og sociale handleverden. (s. 19) fordrer ny professionel ekspertise, som handler om at lære kunne håndtere disse komplekse og konstant foranderlige læreprocesser (ibid.) Fx i forhold til læringsrum, tid, innovation, samarbejdsformer, fagligt indhold, didaktisering.

17 Definition af teknologiforståelse (technological literacy) Teknologiforståelse er, i en fortløbende læreproces, at kunne tilegne sig og analysere en situeret, lokal teknisk handleviden med andre former for social og kulturel forståelse, som gør professionsuddannede i stand til at hjælpe hinanden med at identificere og kvalificere muligheder for anvendelse og innovation af og alternativer til teknologiske løsninger, der forandrer praksis i en professionskontekst. (s. 23)

18 Projekt Socio Media Education (Paulsen & Tække, 2013) Skolens dannelsesopgave handler om at hjælpe eleverne med at blive til i verden på gode måder, og en stor del af denne verden er i dag digital og netmedieret (Michael Paulsen, under UG-Dage, okt. 2017)

19 Digitalisering på godt og ondt afsæt for it-didaktisering og dannelse Er dette psykopolitik? Eller er det rettere datadreven skoleledelse til understøttelse af et læringsorienteret professionsfællesskab, som andre ville udlægge det? (jf. Hornskov et al. 2015). Måske skal spørgsmålet om big data ikke kun være et politisk og skoleledelsesspørgsmål, men også et didaktisk spørgsmål, som gøres til genstand for fagliggørelse i gymnasiefag af lærere og elever. At gøre nye digitale udviklinger, herunder trusler, i moderne digital kultur til genstand for fagliggørelse, er rent faktisk en anden intention med reformens erklærede itinitiativer. (Elf & Paulsen 2017, afsnittet Big data, psykopolitik og didaktik, s. 444)

20 Projekt Faglighed og skriftlighed Teknologi i elevers skrive(r)udvikling

21 Baggrund for projektet Projektantagelse Det nye skriftsamfund Kommunikationsteknologiske udviklinger har fundamentalt ændret skrivepraksisser i og uden for skolen. (Brandt, 2015; Kress, 1997) Interesse Hvad betyder dette for den enkelte skrivers læringsbiografi, og hvordan håndteres denne udvikling i fag og skole? Relevans Gymnasiereform 2005: Muliggjorde en udvidet semiotisk forståelse af skriftlighed som må opfattes som en udfordring for gymnasiekulturen.

22 Undersøgelsen Casestudie af primært Martin og Amalie, alderen 15-18, fulgt fra folkeskolens 9. kl. til slutning af hhv. stx og htx Forskningsspørgsmål Hvordan approprierer Martin og Amalie teknologi, og hvordan identificerer de sig med teknologi som aspekter af deres skriveog skriverudvikling i løbet af gymnasietiden fra g? Teoretisk udgangspunkt Teknologi må forstås som socialt og kulturelt formede og formende semiotiske ressourcer som mennesker bruger til at skabe mening og udvikle sig med; i den digitale tidsalder må elevers udvikling antages at være idiosyncratic, yet patterned (Andrews & Smith, 2011, p. 158)

23 Martins case: Martin går analog Går fra at være den teknologiglade og digitalt meget initierende og deltagende dreng i folkeskolen til at konstruere en radikal forandring i skrive(r)udvikling undervejs i gymnasiet, idet han bevidst holder op med at medbringe og bruge bærbar computer. (Elf, 2016) Martins appropriering af og identifikation med skriveteknologi i gymnasietiden bliver mere en afviklingshistorie end en udviklingshistorie Se også interview i Gymnasieforskning. Tema: Skriftlighed /11/2017 Nikolaj Elf

24 Fund i cases Et overgangsfund: Ændrede skrivekulturer I overgangen fra folkeskole til gymnasie oplever Martin og Amalie en øget og intensiveret brug af digitale teknologier i de skrivepraktikker der knytter sig til gymnasiefag Elevers produktive og kontraproduktive skrive(r)udviklinger Teknologi giver elever mulighed for individuel skriveudvikling forstået som udvikling af fagligt udtryksrepertoire Kontraproduktive udviklinger, dvs. regrediering: Teknologi kommer til at virke socialt og fagligt distraherende, hvilket fører til ikke-identifikation og teknologiske modreaktioner Teknologidannelse / technological literacy Teknologi bidrager til skriverudvikling forstået som en mere kritisk og refleksiv teknologibrug i og uden for skole

25 Behov for nye (teknologi)begreber til at forstå faglighed og læring Fra Gee: New Digital Media and learning as an emergent area: We live, then, in an age of convergent media, production, participation, fluid group formation, and cognitive, social, and linguistic complexity all embedded in comtemporary popular culture (2010, p. 14, her citeret fra mit kapitel, s. 134, min fremhævelse) Fra analyse af Martin som case i mit delstudie Martins elevskrivepraktik[ ] understøtter teoretiske antagelser og andre empiriske undersøgelser om digitale teknologiers potentialer for en mere deltager- og netværksorienteret multimodal læring gennem( ) gensidig udveksling af information (Dohn & Johnsen 2009); eller det blog-teoretikeren Bruns (2008) kalder produsage der har en anden meningsskabende karakter end simpel plagiering (jf. Tække & Paulsen 2016). I et specifikt skrive(r)udviklingsperspektiv kunne man kalde det en form for deltagende appropriering (Rogoff 1995) (ibid., s. 140, min fremhævelse)

26 Computational Thinking (CT) - en replik Se også Caspersen i Gymnasiepædagogik, 3. udg. Almendidaktiske og fagdidaktiske ambitioner Programmering som det 21. årh. s skriftlighed? Forhåbentlig ikke kun! Jeg er skeptisk overfor ensidig CT-hype fordi den overser væsentlige aspekter af fagenes didaktik

27 CT som fag Teknologiforståelse i folkeskole Forsøgsfag med forsøgslæreplan Ligger tæt i forlængelse af CT Tiltrækker tilsyneladende kun mandlige lærere! Informatik C, hhx Obligatorisk Meget fokuseret på programmering, systemtænkning og redskabstænkning, ikke kultur og identitet Tiltrækker tilsyneladende kun få elever - og ikke rektor på IBC!

28 Didaktiske modeller til didaktisering af digital dannelse Didaktisk søgemodel til brug for didaktisk innovation (Beck, Elf & Winnum, 2016) Digitalisereret

29 Fire perspektiver på digital dannelse en konklusion 1. Elev Den fortsatte og dialektiske læren af forholde sig til en digitaliseret verden (viden, kunnen, refleksion, vurdering) 2. Fag Digitalisering i et triadisk perspektiv (indhold, former, kontekster) Digitalisering som centripetal og centrifugal kraft i fag (Ongstad) 3. Profession Udvikling af professionsnær og domænespecifik teknologiforståelse Fortolkning, forhandling og transformation af politisk styring 4. Skoleledelse Refleksion over hvilke muligheder for digital dannelse gymnasieskole skal give på meso- og makroniveauer

30 Referencer Beck, S., Elf, N., & Winnum, H. (2016). Didaktisk innovation på VUC: design, teori, metode. In S. Beck, D. R. Hansen, & A. Piekut (Eds.), Forskning i og med praksis: Nye veje for tænkning, tale, skrift og handling på VUC (pp ): Unge pædagoger. Caspersen, M. (2017). Computational thinking. In G. H. Ingerslev, J. Dolin, D. R. Hansen, & H. S. Jørgensen (Eds.), Gymnasiepædagogik. København: Hans Reitzel. Elf, N. (2016). Teknologi i elevers skrive(r)udvikling. In E. Krogh & K. S. Jakobsen (Eds.), Skriverudviklinger i gymnasiet (pp ). Odense: Syddansk Universitetsforlag. Elf, N. (2017a). Fokusområde Digitalisering. GymPæd 2.0, nr. 17. Tema: Gymnasieforskning. Tilgængelig på Elf, N. (2017b). Internetadgang til eksamen? Ja. Berlingske. Gee, J. P. (2010). New Digital Media and Learning as an Emerging Area and "Worked Examples" as One Way Forward. Cambridge, Mass.: The MIT Press. Hasse, C., & Andersen, B. L. (2012). Teknologiforståelse i professionerne. In K. D. Søndergaard & C. Hasse (Eds.), Teknologiforståelse - på skoler og hospitaler (pp ). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Ongstad, S. (2012). Før en sammenligner. Metaforer som amorf, sentripetal og sentrifugal for dynamikk i fag og fagdidaktisk forskning. In S. Ongstad (Ed.), Nordisk morsmålsdidaktikk. Forskning, felt og fag (pp ). Oslo Novus. Paulsen, M., & Tække, J. (2013). Sociale medier i gymnasiet. Mellem forbud og ligegyldighed. København: Forlaget Unge Pædagoger. Selwyn, N. (2011). Does technology improve learning? Education and Technology : Key Issues and Debates (pp ). London/New York: Continuum. Tække, J., & Paulsen, M. (2016). Undervisningsfællesskaber og læringsnetværk i den digitale tidsalder: Unge Pædagoger.

Digital dannelse ind i gymnasiet og ud i fagene

Digital dannelse ind i gymnasiet og ud i fagene Digital dannelse ind i gymnasiet og ud i fagene Nikolaj Elf, lektor, ph.d., Syddansk Universitet Danmarks Læringsfestival, 6. marts 2018 1 Spørgsmål Hvordan kan man som gymnasielærer og -skole give mening

Læs mere

Læringsplatforme. - hvis det skal give mening...

Læringsplatforme. - hvis det skal give mening... Læringsplatforme - hvis det skal give mening... Marianne Riis, lektor, ph.d. Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) ItsLearning træf 12. 13. november 2019 Min baggrund 2018-2019 med i projekt om

Læs mere

IT og digitalisering i folkeskolen

IT og digitalisering i folkeskolen 08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den

Læs mere

Teknologiforståelse. Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet

Teknologiforståelse. Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet Teknologiforståelse Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet Ulla Gars Jensen Lektor Institut for Sygepleje Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra 3 institutioner:

Læs mere

Teknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper

Teknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper Teknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper Hanne Skov, Lektor, Cand. Comm Praksis- og Innovationshuset Professionshøjskolen Metropol Om Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra

Læs mere

Forskningsbaseret viden om livet og undervisningen i ungdomsuddannelserne. SÆRNUMMER: Følgeforskning - Reform GymPæd 2.0

Forskningsbaseret viden om livet og undervisningen i ungdomsuddannelserne. SÆRNUMMER: Følgeforskning - Reform GymPæd 2.0 17 Forskningsbaseret viden om livet og undervisningen i ungdomsuddannelserne SÆRNUMMER: Følgeforskning - Reform 2017 GymPæd 2.0 Kære læser Dette særnummer af GymPæd2.0 præsenterer det følgeforskningsprogram,

Læs mere

SIP Digitale kompetencer

SIP Digitale kompetencer SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes

Læs mere

Fra værktøj til literacypraksis teknologiperspektiver på danskundervisning med brug af SkoleIntra

Fra værktøj til literacypraksis teknologiperspektiver på danskundervisning med brug af SkoleIntra Fra værktøj til literacypraksis teknologiperspektiver på danskundervisning med brug af SkoleIntra Nikolaj Elf, lektor, ph.d., ved Syddansk Universitet 7. november 2016 Kl. 14-14.40 1 Grundspørgsmål / -udfordring

Læs mere

Professionel Dømmekraft, Refleksion og Teknologiforståelse Uddannelse og Forskning

Professionel Dømmekraft, Refleksion og Teknologiforståelse Uddannelse og Forskning Professionel Dømmekraft, Refleksion og Teknologiforståelse Uddannelse og Forskning Tiltrædelsesforelæsning d. 18.04.2017 v. Docent Susanne Dau Forskning & Udviklingsafdelingen Forskningsprogrammet Professionsudvikling

Læs mere

Digitalisering og dannelse

Digitalisering og dannelse Digitalisering og dannelse Kortlink.dk/rse4 November 2017 Michael Paulsen www.michaelpaulsen.dk Agenda 1) Hvad betyder digitalisering for dannelsesmulighederne og dannelsesopgaverne i gymnasiet? 2) Hvordan

Læs mere

Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia

Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursets identitet På det fagdidaktiske kursus i organisation undervises både om didaktik, men specielt i didaktik, forstået

Læs mere

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1 Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt

Læs mere

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Dansk i mange retninger 13. marts 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Disposition for oplæg Baggrund og

Læs mere

Faglighed og skriftlighed Fund og perspektiver

Faglighed og skriftlighed Fund og perspektiver Faglighed og skriftlighed Fund og perspektiver Syddansk Universitet 21. januar 2015 Ellen Krogh Professor, leder af projekt Faglighed og skriftlighed Projekt Faglighed og skriftlighed Grundantagelse: Elever

Læs mere

Fagligt fokus i det nye idéhistorie B (2017) FIP-kursus, 11. maj 2017, IBC Kolding V/Fagkonsulenten

Fagligt fokus i det nye idéhistorie B (2017) FIP-kursus, 11. maj 2017, IBC Kolding V/Fagkonsulenten Fagligt fokus i det nye idéhistorie B (2017) FIP-kursus, 11. maj 2017, IBC Kolding V/Fagkonsulenten Sammenhænge mellem regelgrundlaget for faget: Læreplanen: Lovgrundlag: Det, som man SKAL gøre. Revideres

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede

Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede Oplæg på startkonferencen for projektet klasserumsledelse og elevinddragelse 5. september 2013 Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg

Læs mere

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder

Læs mere

Dannelse i uddannelse

Dannelse i uddannelse Dannelse i uddannelse Ane Qvortrup Lektor, ph.d. Leder af Center for interdisciplinær forskning og udvikling Institut for Kulturvidenskaber Syddansk Universitet 26. september 2017 Hvem er jeg? Lektor,

Læs mere

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler

Læs mere

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.

Læs mere

SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET

SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET 1. Baggrund s. 2. Strategiens formål s. 3. Hvad er vores opdrag? s. 4. Hvor vil vi hen? s. 5. Strategiens områder s. Kommunikation

Læs mere

Grænser for dannelse. - i den digitale erhvervsskole. Københavns Professionshøjskole. Marianne Riis, lektor, ph.d.

Grænser for dannelse. - i den digitale erhvervsskole. Københavns Professionshøjskole. Marianne Riis, lektor, ph.d. Grænser for dannelse - i den digitale erhvervsskole Marianne Riis, lektor, ph.d. Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE), Institut for Didaktik og Digitalisering Agenda Den digitale erhvervsuddannelse

Læs mere

Dannelse, fagligt samspil og styrket digitalisering i undervisningen

Dannelse, fagligt samspil og styrket digitalisering i undervisningen Dannelse, fagligt samspil og styrket digitalisering i undervisningen Skoleudvikling i praksis III HTX Roskilde, 8. november 2017 Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber, SDU LÆSNING AF STYREDOKUMENTER

Læs mere

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis Konference om digital dannelse i tysk 29.1.2016 INDHOLD Del I: It anno 2016 Ny læremiddelkultur Nye didaktiske tilgange Ny skriftlig eksamensopgave Del

Læs mere

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer

Læs mere

Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser. Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12.

Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser. Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12. Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12. januar 2017 Faglig skrivning og overgangen til de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Teknologiforståelse præsentation af faglighed og pædagogik

Teknologiforståelse præsentation af faglighed og pædagogik Teknologiforståelse præsentation af faglighed og pædagogik DENNE KORTE, INTRODUCERENDE TEKST PRÆSENTERER TEKNOLOGFORSTÅELSE SOM FAGLIGHED OG PEGER PÅ NOGLE AF DE DIDAKTISKE FORSTÅELSER, SOM ER EN KONSTITUERENDE

Læs mere

Forskningsbaseret viden om livet og undervisningen i ungdomsuddannelserne. GymPæd 2.0

Forskningsbaseret viden om livet og undervisningen i ungdomsuddannelserne. GymPæd 2.0 20 Forskningsbaseret viden om livet og undervisningen i ungdomsuddannelserne GymPæd 2.0 Redaktion Anne Jensen (ansvarshavende) Lektor, institutleder anne.jensen@sdu.dk Anke Piekut Lektor ankep@sdu.dk Peter

Læs mere

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 DaDi 2007-2013 Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Skriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie

Skriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie Skriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie Workshop ved konferencen Faglighed og skriftlighed 22. marts 2012 v/nikolaj Frydensbjerg Elf, adjunkt,

Læs mere

DIGITALISERINGSSTRATEGI

DIGITALISERINGSSTRATEGI DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Respons til Helle Pia Laursens oplæg. Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København

Respons til Helle Pia Laursens oplæg. Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København Respons til Helle Pia Laursens oplæg Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København Grundlag og retning for respons Grundlag Fortløbende (u)formel samtale siden Fremtidens

Læs mere

Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse

Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Hvordan sikres læring i et fleksibelt klasserum? I de gymnasiale uddannelsers bekendtgørelser såvel som i fagenes læreplaner stilles krav om inddragelse

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

TEKNOLOGIFORSTÅELSE EN NY FAGLIGHED I FOLKESKOLEN

TEKNOLOGIFORSTÅELSE EN NY FAGLIGHED I FOLKESKOLEN 28-03-2019 TEKNOLOGIFORSTÅELSE EN NY FAGLIGHED I FOLKESKOLEN Ved Birgitte Hansen, Stefan Hermann, Ole Sejer Iversen og Michael E. Caspersen TEKNOLOGIFORSTÅELSE - EN FUNDAMENTAL NY FAGLIGHED I DET 21. ÅRHUNDREDE

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

DIGITAL DANNELSE PRINCIPPER OG HVORDAN KOMMER VI VIDERE?

DIGITAL DANNELSE PRINCIPPER OG HVORDAN KOMMER VI VIDERE? DIGITAL DANNELSE PRINCIPPER OG HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Eller: HVORFOR, HVAD OG HVORDAN? Anne Wieth-Knudsen Specialkonsulent, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Digital dannelse i erhvervsuddannelserne

Læs mere

En stemme til alle. Om it og læring i et web 2.0 perspektiv. Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014. Mette Hermann

En stemme til alle. Om it og læring i et web 2.0 perspektiv. Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014. Mette Hermann En stemme til alle Om it og læring i et web 2.0 perspektiv Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014 Indhold Hvordan takler man den udfordring, at der i klasserne er op mod 30 elever? Hvordan sikrer man

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Rikke Christoffersen Denning 2017

Rikke Christoffersen Denning 2017 Rikke Christoffersen Denning 2017 Profession Professionsfaglighed Professionsidentitet Professionsdannelse Læremidler Funktionelle læremidler Semantiske læremidler Didaktiske læremidler (Carlsen og Hansen

Læs mere

FIP i samfundsfag marts 2018

FIP i samfundsfag marts 2018 FIP i samfundsfag marts 2018 Mundtlig prøve på C-niveau fra 2018 Eksamensbekendtgørelsen om netadgang Nye punkter i læreplaner og vejledninger med eksempler på udfoldelse Studieområdet Produktudvikling

Læs mere

Faglig udvikling i praksis

Faglig udvikling i praksis Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne

Læs mere

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik

Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik 25/04/2019 2 National Naturvidenskabsstrategi 1. Styrket motivation og

Læs mere

Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018

Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Styrkede gymnasiale uddannelser

Styrkede gymnasiale uddannelser Styrkede gymnasiale uddannelser Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Benedicte Kieler Side 1

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Danmark skal længere med digital læring

Danmark skal længere med digital læring Danmark skal længere med digital læring v/ Jakob Harder, vicedirektør i Styrelsen for It og Læring Oplæg på DI s konference Education 4.0 - Kompetencer skaber vi digitalt Side 1 Digital læring i Danmark

Læs mere

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Afsætning A hhx, august 2017

Afsætning A hhx, august 2017 Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.

Læs mere

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Undersøgelsens forskningsinteresse I ministerielle styredokumenter

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Jubilæumskonference august 2019, Scandic Bygholm Park, Horsens. Michael E. Caspersen Direktør

Jubilæumskonference august 2019, Scandic Bygholm Park, Horsens. Michael E. Caspersen Direktør Jubilæumskonference 2019 20.-21. august 2019, Scandic Bygholm Park, Horsens Michael E. Caspersen Direktør Program, onsdag 09:00 10:45 11:00 12:00 13:00 Parallelle sessioner Cand.it.ers kompetencer og værdiskabelse

Læs mere

Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz

Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz FIP i AP på hhx, marts 2017 Side 1 Dagens program Den politiske proces og det videre forløb Grundforløbet

Læs mere

Kort præsentation af et forsknings-/udviklingsprojekt

Kort præsentation af et forsknings-/udviklingsprojekt Gør tanke til handling VIA University College Kort præsentation af et forsknings-/udviklingsprojekt v/rita Buhl, VIA UC Bestyrelsesmøde Forum 100%, d. 23. maj 2019 1 Klikforatredigerei master Karrierelæring

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Bogprojektet Den Robuste Bog

Bogprojektet Den Robuste Bog Bogprojektet Den Robuste Bog På netværksarrangementet den 16. januar 2015 blev netværkets arbejde med den fælles bog sat i gang. Med udgangspunkt i indholdet fra de forrige netværksarrangementer bød alle

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

DaDi 2007-2012. Ellen Krogh DaDi seminar 14. juni 2012

DaDi 2007-2012. Ellen Krogh DaDi seminar 14. juni 2012 DaDi 2007-2012 Ellen Krogh DaDi seminar 14. juni 2012 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering

Læs mere

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes

Læs mere

Informatik B hhx, august 2017

Informatik B hhx, august 2017 Bilag 35 Informatik B hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Informatik er et almendannende og studieforberedende it-fag. Faget tager udgangspunkt i virkelighedsnære arbejdsprocesser og

Læs mere

PBL på Socialrådgiveruddannelsen

PBL på Socialrådgiveruddannelsen 25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til

Læs mere

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Mundtlighed i et multimodalt perspektiv

Mundtlighed i et multimodalt perspektiv Mundtlighed i et multimodalt perspektiv Nikolaj Frydensbjerg Elf Præsentation på DaDi s femte seminar om forskning i danskfagenes didaktik: NYE PERSPEKTIVER PÅ DET MUNDTLIGE I DANSKFAGENE mandag den 20.

Læs mere

Fagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel

Fagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel Fagdidaktisk kursus i Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) 09.09.14 ( kl 14.00) 11.09.14 ( kl 16.00) Vejle Center Hotel Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle ( Modul

Læs mere

Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune

Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi 2018-2021 Furesø Kommune 1 Indledning Den digitale og teknologiske verden udfordrer os - nu og i fremtiden, og derfor skal vores børn og unge gøre

Læs mere

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017 FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner

Læs mere

SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS

SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS LÆRER ELEVERNE HISTORIEFAGET VED AT SKRIVE I, MED OG OM DET? Om skrivedidaktiske udfordringer og potentialer i historiefaget Lektor Kasper Thomsen SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS Om

Læs mere

Introduktion. Randers HF & VUC har som kerneopgave at skabe læring og værdi for kursister og elever ved at uddanne inden for følgende områder:

Introduktion. Randers HF & VUC har som kerneopgave at skabe læring og værdi for kursister og elever ved at uddanne inden for følgende områder: Strategi 2019-2024 Introduktion Randers HF & VUC er en skole, der sigter efter at løfte kursister og elever til bedre muligheder og til at blive aktive samfundsborgere. Vi møder vores kursister og elever,

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Læreplansændringer & Nye eksamensformer mulige scenarier

Læreplansændringer & Nye eksamensformer mulige scenarier Læreplansændringer & Nye eksamensformer mulige scenarier Læreplansændringer? Nye kernestofemner? Færre? Flere? Specielt: Trigonometri og statistik hvordan? Eksamensopgaver? Programmering? Bindinger på

Læs mere

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

PROGRAM DIPLOMCLASS I DIGITAL TRANSFORMATION. Foråret 2019

PROGRAM DIPLOMCLASS I DIGITAL TRANSFORMATION. Foråret 2019 PROGRAM DIPLOMCLASS I DIGITAL TRANSFORMATION Foråret 2019 DEL 1: DIGITAL TRANSFORMATION LEDELSE AF DIGITALE PROCESSER Modul 1: Digital transformation Før-forløb Introduktion til Del 1 og Modul 1 Selvevaluering

Læs mere

Teori-praksis i pædagogikum

Teori-praksis i pædagogikum Teori-praksis i pædagogikum Orienteringsmøder om pædagogikum efteråret 2013 Erik Damberg IKV/SDU Efterår Forår Ikke på skolen AP1 W1 W2 W3 W4 W5 W6 AP2 (aug..(3)) (Sept.(1)) (okt.(1)) (nov.(1)) (dec.(1))

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere