Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning.

Transkript

1 FAKTA OM: 7. Sundhed Beskrivelse af brugere Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne nye opgaver inden for genoptræning/rehabilitering samt indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Regionerne har ansvaret for hospitaler og praksissektoren (privatpraktiserende læger o.s.v.) Der indgås 4-årige sundhedsaftaler mellem Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen om varetagelsen af opgaverne med det formål at sikre en sammenhængende indsats for borgerne. Den nuværende sundhedsaftale gælder frem til og med Ikast-Brande Kommune har en sundhedspolitik, hvor udgangspunktet er en sundhedsopfattelse, der omfatter såvel mental sundhed som det fysiske helbred. Begge dele er vigtige for at opleve trivsel. Sundhedspolitikken bygger på et tværgående samarbejde, d.v.s. at koordineringen af den sker centralt, mens udmøntningen af indsatserne sker ude i de forskellige forvaltninger. Målet er at sikre, at kommunens sundhedsfremmende og forebyggende indsatser møder borgerne der, hvor de er i deres liv. Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning. Sundhedsfremme og forebyggelse Målgruppen for de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser er som udgangspunkt alle borgere i kommunen. Formålet er at fremme den mentale sundhed og psykiske robusthed samt forebygge sygdomme og fremme sund livsstil. Det foregår gennem en bred vifte af aktiviteter på tværs af forvaltningsområder og aldersgrupper og gerne i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, herunder også forenings- og kulturlivet, Folkeoplysningen m.v. Der arbejdes bl.a. med projekter som indsatser før og efter indlæggelse, aktive borgere skaber gode fællesskaber, dække behov uden ydelser og det 5-årige visions- og udviklingsprojekt med DGI/DIF Bevæg dig for livet, der handler om at få flere fysisk aktive borgere. Disse er eksempler på udvikling og tilpasning af de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser til de fremtidige udfordringer, mht. at opgaverne bliver flere, og ressourcerne bliver færre. Rehabiliteringstilbud og forløbsprogrammer Det er medarbejdere i sundhedscenteret, der står for at planlægge og afvikle kursusforløb/rehabiliteringsforløb, der lever op til anbefalingerne i forløbsprogrammerne. Kurserne afvikles forskellige steder i kommunen. Der er udarbejdet forløbsprogrammer for KOL, diabetes, hjertesygdom, kræft, lænderygsmerter og depression. Formålet med forløbsprogrammerne er at sikre en sammenhængende og koordineret indsats i hele sundhedsvæsnet. 1

2 Der afholdes afklarende samtale, inden en borger starter på forløb, for at afklare om det er det rigtige tilbud, eller der er noget andet i lokalområdet, der kan tilgodese borgerens behov. I 2016 blev der af holdt 184 afklarende samtaler. Der er gennemført 9 holdforløb inden for områderne KOL, hjerte- og diabetes, lænderyg og kræft. Herudover blev der i 2016 gennemført 9 holdforløb på Lær at tackle: kroniske smerter, angst og depression og job og sygdom. I 2016 blev der også afviklet 2 vægtstopforløb og 164 deltog i rygestopforløb. Der samarbejdes med frivillige netværksgrupper, patientforeninger og andre foreninger, der kan hjælpe med til at fastholde positive udviklinger over længere tid end den periode borgeren er i umiddelbar kontakt med kommunen. Forebyggende hjemmebesøg Kommunen skal tilbyde et besøg i eget hjem en gang om året til borgere fra 80 år og op, 75 årige skal have et besøg i det år de fylder 75 år. Herudover skal forebyggende hjemmebesøg tilbydes borgere fra 65 år og op, der er udsatte eller er i en sårbar situation, f.eks. har mistet ægtefælle. Som udgangspunkt tilbydes kun besøg til borgere, der ikke modtager personlig og praktisk hjælp. Beskrivelse af opgaver I Ikast-Brande Kommune er der i 2017: borgere i alderen år og borgere i alderen 75 år og op (Danmarks statistik). I 2016 blev borgere tilbudt et forebyggende hjemmebesøg, 922 borgere tog imod tilbuddet. Der afholdes herudover 4 årlige informationsmøder for denne gruppe, det planlægges i samarbejde med de lokale aktivitetsråd. Her deltog i alt 447 borgere i Politikområdet Sundhed består af opgaver inden for følgende områder: Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsnet Kommunen medfinansierer udgifterne til stationær og ambulant sygehusbehandling på såvel det psykiatriske som det somatiske område. Ligeledes er der medfinansiering til sygesikringsydelser (privatpraktiserende læger, fysioterapeuter, tandlæger m.v.) og genoptræning under indlæggelser. Specialiseret genoptræning samt udgifter til hospiceophold finansieres fuldt ud af kommunerne. Kommunal genoptræning efter genoptræningsplan Kommunen har myndigheds- og finansieringsansvaret vedrørende ambulant genoptræning efter sygehusindlæggelse. Det sker efter lægeordineret genoptræningsplan, og målgruppen er alle borgere. Det kan være almen ambulant genoptræning, som foregår i kommunen, og specialiseret ambulant genoptræning, som foregår på hospital. Omfanget af genoptræningen spænder fra træning af en enkelt funktion til mere kompleks træning og rehabilitering, hvor såvel fysiske som mentale funktionstab indgår. Eksempel på omfattende træning er borgere med senhjerneskade. Trænin- 2

3 gen sker såvel individuelt som på hold. Genoptræningen ydes af kommunens træningsområde og af 5 privatpraktiserende fysioterapi klinikker, som kommunen har aftaler med. Der kan være så specialiseret et træningsbehov eller rehabiliteringsbehov, at der anvendes specialiseret eksterne tilbud. Der har gennem årene været en løbende stigning i antallet af borgere, som har modtaget en genoptræningsplan fra sygehuset. Almen genoptræning Specialiseret genoptræning. Specialiseret Rehabilitering Forventet (Nuværende plus hjertepatienter 75 og formentlig en lille stigning på 2,5% af tallet for 2016) (Hjerterehabilitering flytter til kommunen) (Ny kategori fra 2015) Kommunal vedligeholdelse og genoptræning efter midlertidig sygdom Kommunens træningsområde udfører efter kommunal visitation vedligeholdelsestræning og genoptræning efter midlertidig sygdom. Målgruppen er borgere over 18 år. Tilbud til børn om vedligeholdelsestræning varetages af børneområdet. Vedligeholdende træning på plejecentrene ligger i rammebevillingen og indgår i indsatserne på stedet. Vederlagsfri fysioterapi Adgang til vederlagsfri fysioterapi kræver en henvisning fra lægen. Kommunen har finansieringsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi herunder almindelig fysioterapi og ride-fysioterapi. Praktiserende læge henviser til vederlagsfri fysioterapi, som udføres af privatpraktiserende fysioterapi klinikker med ydernummer. Ordningen er reguleret via overenskomst og praksisplan for ydernummer. Kommunen har ikke oprettet kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi. 3

4 Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunen har ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis og skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. På en række områder samarbejdes der med Region Midtjylland. Det drejer sig om forløbsprogrammer for mennesker med kroniske sygdomme og opfølgning på indsatsen, sammenhængende tilbud i forhold til KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol, Motion), øget lighed i sundhed, begrænsning af sygefravær samt arbejdsfastholdelse og tilgængelighed til information om tilbud. I de senere år har det været et tiltagende fokus på mental sundhed, da flere og flere rammes af stress og psykiske lidelser, især depression og angst. Retningen for denne indsats er beskrevet i Vision Robusthed og bygger på et bredt og tværgående samarbejde mellem mange parter. Ikast-Brande Kommune har i forbindelse med mental sundhed udviklet modellen Det Dobbelte KRAM, hvor det supplerende KRAM står for Kompetencer, Relationer, Accept, Mestring. Andre sundhedsudgifter Betaling til sygehuse for færdigbehandlede patienter, hospiceophold og udgifter til patientforsikring og patientombud. Frivilligt socialt arbejde Kommunen kan yde støtte til frivillige sociale organisationer og foreninger, samt andet frivilligt socialt arbejde. Nøgletal og økonomi Nettodriftsudgifterne til politikområdet Sundhed udgør i regnskabet for mio. kr. Nettodriftsudgifterne til sundhedsområdet udgør dermed 25,0 % af driftsudgifterne til sundheds og omsorgsområdet og 6,8 % af de samlede nettodriftsudgifter i kommunen. Fordelingen af nettodriftsudgifterne på sundhedsområdet ser således ud i regnskabet for 2016: Udgiftsfordeling på Sundhedsområdet 6% 2% 1% Aktivitetsbestemt medfinansiering Kommunal genoptræning Vederlagsfri fysioterapi 8% Sundhedsfremme og forebyggelse Øvrige sundhedsudgifter 83% 4

5 Beskrivelse af medarbejdere på området Særlige udfordringer Sundhedsdirektør Chefsekretær Udviklingskonsulent Sundhedsinnovator Leder i Sundhedscenter/udviklingskonsulent 5 Sundhedskonsulenter (heraf 2 forløbskoordinatorer og 1 diætist) 4 medarbejdere, der varetager de forebyggende hjemmebesøg og høreomsorg Hjerneskadekoordinator Ergo- og fysioterapeuter inden for træningsområdet Sundhedsstaben arbejder med at fremme det gode liv og aktive borgere. Sundhedsområdet er overordnet kendetegnet ved den udfordring, at effekterne af indsatser inden for sundhedsfremme og forebyggelse ofte først viser sig på længere sigt - det er en langsigtet investering. Dertil kommer en række strukturelle udfordringer: Hvilke handlemuligheder/handlefrihed har byrådet? Ældre borgere udgør en stadig større del af borgerne i kommunen. Dette medfører en stigning i antallet af borgere med kroniske sygdomme såsom KOL, diabetes, hjertesygdom og kræft. For mange borgere er passive og overvægtige. Dette med fører en stigning i antallet af borgere med kroniske og livsstilssygdomme. Der er en stigning i antal unge, der starter med at ryge, samtidig med at antallet af voksne rygere er faldende, mange storrygere ønsker hjælp til at stoppe med at ryge. WHO peger på, at den næste store udfordring på sundhedsområdet er nedsat mental sundhed. Dette medfører en stigning i antallet af borgere, der udvikler stress, angst og depression samt borgere der diagnosticeres med ADHD, autisme og lign. I dag er situationen således, at halvdelene af alle sygdomme i Danmark har rod i stress og psykiske lidelser. Serviceniveauet inden for genoptræning, vedligeholdende træning og genoptræning efter midlertidig sygdom reguleres af politisk godkendte kvalitetsstandarder. Serviceniveauet for forebyggende hjemmebesøgs tilbud til sårbare og udsatte borgere fra 65 år og op reguleres af politisk godkendt kvalitetsstandard. Inden for sundhedsfremme og forebyggelse er der en række områder, der er udmeldt som skal-områder fra Folketinget og Sundhedsstyrelsen som f.eks. forløbsprogrammer. Den nærmere udmøntning aftales i sundhedsaftalerne. I sundhedsaftalerne kan der herudover aftales nogle prioriterede indsatsområder. Den enkelte kommune kan prioritere vægtningen af forskellige indsatser f.eks. indsatser til at styrke bedre trivsel, fremme bevægelse, støtte til livsstilsændringer f.eks. bevægelse, vægttab, rygestop. Der kan også prioriteres røgfri kommune og andre initiativer der kan fremme gode vaner. 5

6 Derudover har kommunen udgifter til sygehusbehandlinger for egne borgere, hvor kommunen betaler en andel af behandlingen med henblik på at give kommunerne et incitament til at nedbringe indlæggelser. Sygehusindlæggelser kan i et vist omfang nedbringes i det omgang, de kan forebygges, og hvis borgerne indlægges, kan kommunen i videst mulige omfang sikre, at man er klar til at tage imod borgerne så snart, de er færdigbehandlede. 6