Ideer til sundhedsindsatser - skoler

Transkript

1 til sundhedsindsatser - skoler Ud fra konkrete udfordringer identificeret i skolens skolesundhedsprofil udvælges indsatser. Udfordringerne kan være for hele skolen eller for indskoling/mellemtrin/udskoling. Nedenstående er en oversigt over Sundhedsstyrelsens evidensbaserede anbefalinger og konkrete ideer til indsatser. Kost Handleplan for mad og måltider i skoler og SFO/klubber Idéer Børn og unge har brug for at spise flere måltider i løbet af en lang dag. Sæt fokus på strukturelle forhold i spisesituationer: tid (pausernes længde og placering i løbet af dagen), voksne (tilstedeværelse og ansvar som rollemodel), spisekultur. På skoleintra lægges eksempler på madplaner, opskrifter og indkøbslister, der lever op til de ti kostråd. Adgang til frisk koldt drikkevand hele dagen. Lave rammer for uddeling af chokolade, kage, slik og saftevand i forbindelse med fødselsdage og lignende, så børnenes indtag af tomme kalorier i hverdagen begrænses. Madpakker Brug materialet om Den Sunde Madpakke fra Varde Kommune Forældre kan oplyses om inspiration til sunde madpakker: Etablering af skolefrugt/grøntordninger Sundhedsundervisning i skolerne Etablering af mellemmåltidsordninger med frugt, grønt og groft brød. Der kan søges om EU-tilskud til frugt/grønt se Introducere kl. for forskellige former for motion og sund, sjov mad. Fx Rundtur til 6-8 idrætsgrene efterfulgt af sund og sjov servering klassetrin kan introduceres for forskellige former for motion, aktiviteter og lignende. Derudover kan de inddrages i sund madlavning, viden om og lignende. Forslag til indsatser for klassetrin. Fokus på sund kost og motion. Fx planlægge indsatsen sammen med de unge med fokus på hvad der interesserer dem - madlavning, fitness/udendørs, motion online, motion på militærets træningsbane.

2 Fysisk aktivitet De fysiske rammer skal fremme fysiske udfoldelsesmuligheder inde og ude Skolebestyrelsen udarbejder en politik for fysiske aktiviteter herunder aktiv transport til og fra skole Børn og voksne har let adgang til appellerende og bevægelsesvenlige miljøer, som de trygt kan færdes i Dagtilbud og skoler har øget fokus på at stimulere børns fin- og grovmotorik Brug kataloget Mere bevægelse i Skolen som inspiration til fysisk aktivitet (se DOK i Acadre). Skolebestyrelsen opfordres til at drøfte rammer for bevægelse (herunder legepladser og øvrige udearealer, samt indendørsarealer der indbyder til leg og fysisk aktivitet for børn og unge) samt aktiv transport til og fra skole (om nødvendigt rettes henvendelse til Vej og Park). Elevrådet kan løbende drøfte rammerne for bevægelse og komme med udviklingsforslag til skolebestyrelsen. Der laves aktiviteter, der stimulerer børns fin- og grovmotorik. Der udveksles erfaringer og gode idéer på tværs af klasser, skoler og institutioner. Skolerne kan benytte Kræftens Bekæmpelses forebyggelsestilbud Leg på Streg til at motivere til bevægelse ( Der uddannes elever fra klassetrin til at varetage rollen som legepatrulje Tilbud til børn med motoriske vanskeligheder evt. i samarbejde med frivillige foreninger Skolerne understøtter de landsdækkende kampagner for fysisk aktivitet Der kan etableres aktivitetstilbud målrettet børn med motoriske vanskeligheder. Der kan oprettes fritidstilbud til idrætsuvante børn og unge i samarbejde med Dansk Skoleidræt ( Hver skole udvælger årligt kampagner som de vil deltage i fx Cykelforbundets kampagner og Aktiv Rundt i Danmark, og understøttes af Sundhedsplejen. Deltagelse i Sæt skolen i bevægelse Aktivitetsdage og temauger i SFO og fritidsklubber med fokus på fysisk aktivitet og sund livstil Årligt afholdes temauger med fokus på bevægelse. Temaugerne kan være med udgangspunkt i de nationale kampagner, som skolen deltager i fx motionsuge op til skolernes motionsdag.

3 Hygiejne Der etableres fysiske rammer, der fremmer god hygiejne, herunder gode og et tilstrækkeligt antal håndvaske- og toiletfaciliteter, herunder håndvaske med betjeningsfrit armatur, flydende sæbe, håndsprit og engangshåndklæder. Gode rammer kan med fordel indgå i institutionernes handleplaner og kan hensigtsmæssigt medtænkes ved renovering og nybygning. At forebygge carries og tidligt tandtab Indeklima: Den kommunale sundhedstjeneste (kommunallæge og sundhedsplejerske) rådgiver, ofte i samarbejde med teknisk forvaltning, løbende om gode fysiske rammer, herunder indeklima, rengøring og udluftning i skoler og dagtilbud. Ved nybyggeri og renovering rådgiver teknisk forvaltning ofte i samarbejde med den kommunale sundhedstjeneste (sundhedsplejerske og kommunallæge). At forebygge sygdomme i for både børn og voksne i skolen ved at forbedre indeklimaet Der sikres tilstrækkeligt antal håndvaske- og toiletfaciliteter. Herunder hensigtsmæssig placering af håndvaske af hensyn til god håndhygiejne. Instruktion i tandbørstning, anvendelse af tandtråd samt information om sukkers betydning for udvikling af caries. Dette kan ske i samarbejde med tandplejen. Hent mere inspiration til indeklimaet i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke: Indeklima i skoler, som kan hentes på: Rådgivning og vejledning om håndhygiejne og øvrig generel hygiejne. Kan ske gennem sundhedsplejen samt Varde Kommunes Hygiejneorganisation. Forbedre luftkvaliteten: - Lufte ud hver time - "Ud med eleverne" frisk luft i løbet af dagen. - Madaffald fjernes efter hvert måltid.

4 Trivsel og mental sundhed I skoler kan indsatser til fremme af kognitiv, emotionel og social udvikling, opbygning af sociale fællesskaber og forebyggelse af mobning fremme børns trivsel. Der kan fx sættes systematisk ind i forhold til indlæringsproblemer og adfærdsvanskeligheder, således at alle børn får oplevelsen af at mestre skolearbejdet. Forebyggelse af mobning og stigmatisering relateret til overvægt i skoler og fritidsordninger Der arbejdes for at integrere udsatte børn og unge i almindelige fritidsaktiviteter fx sport, spejder eller musik, med henblik på at skabe nye sociale relationer og øget livskvalitet. Kommunen informerer unge på skoler og ungdomsuddannelser om, hvordan de kan få hurtig hjælp, fx via opsætning af plakater og uddeling af pjecer med oplysning om hotlinetelefontjenester. Kommunen kan med fordel understøtte en sammenhængende indsats via SSD-samarbejdet (det tidlige tværfaglige samarbejde mellem Socialforvaltning, sundhedspleje og dagtilbud) for at støtte børn og unge med tidlige tegn på sociale og mentale problemer fx problematisk adfærd som fravær, rusmiddelmisbrug, samt unge med selvmordrisiko. Socialstyrelsen udbyder dokumenterede programmer til fremme af trivsel i skolen: under børn og unge. Psykiatrifonden og Statens Institut for Folkesundhed gennemfører et interventionsprojekt omkring fremme af mental sundhed i skolen, som kan ses på under Projekt Optur. Inspiration til fremme af trivsel i skolen findes også på fx Udarbejde og implementere lovpligtig antimobbestrategi. Forebyggelse af mobning og stigmatisering relateret til overvægt kan indgå i skolens lovpligtige antimobbestrategi i skoler og fritidsordninger. Skolen kan samarbejde med lokale foreninger for at skabe en naturlig overgang fra skole til fritidsaktiviteter. Skoler kan sikre at elever ved hvor de kan henvende sig, hvis de har problemer med venner, familie eller med deres egen trivsel fx lavt selvværd. Materiale kan rekvireres hos den regionale PsykInfo, Psykiatrifonden ( eller Livslinien( Socialstyrelsen har udgivet pjecen Dialog om tidlig indsats som kan bruges til inspiration

5 Rygning Der gives systematisk undervisning om tobak og rygning i skolerne i klassetrin. Undervisningen kan eventuelt startes allerede i 6. klasse, hvis det skønnes relevant. Det anbefales at forældre inddrages via forældremøder. Den kommunale tandpleje er opmærksom på rygere og giver på systematisk måde information om rygning og i givet fald henviser til relevante rygestoptilbud. Alle kommunens ejendomme gøres røgfri indendørs og udendørs Implementere undervisningsforløbet Cool Uden Røg ( Bruge undervisningsmateriale fra i forskellige fag fx Tobak i eksempelvis fysik/kemi (hvad er der i røgen), idræt/matematik (hvordan påvirker rygningen min kondition og lungefunktion) eller samfundsfag, hvor man kigger på Tobaksindustri og børnearbejde eller Tobak og afgifter. Samarbejde med tandplejen og sundhedsplejen for at identificere rygere og tilbyde rygestopkurser til unge, der er begyndt med at ryge. Implementere rygeforbud i skoletiden (ikke kun på matriklen)

6 Søvn Skolerne kan med fordel understøtte forældrene i vigtigheden af god og sammenhængende søvn for børn og unge. Århus Kommune har udarbejdet en side med viden omkring søvn. Herudover indeholder hjemmesiden informationsplakater/materiale til hvordan man kan integrere det i undervisningen. Unge/PA/ST/Soevn.aspx Afholde et temaoplæg omkring søvn til forældremøde. Tage det op ved skole-hjem-samtaler, hvis børn eller unge ofte er trætte/uoplagte i skolen og videregive informationsmateriale omkring søvn, søvnbehov, hvad skærme gør ved søvn og råd til at få styr på døgnrytmen.

7 Rusmidler (alkohol og stoffer) Sikre, at der indenfor den eksisterende mødekultur afholdes temamøder for forældre ca. en gang om året omhandlende pædagogiske emner. Med mellemrum skal der være fokus på alkohol- og rusmiddelkultur. Temamøderne skal i det hele taget give forældrene bedre redskaber til det at være forældre. Arbejde for, at grundskolerne og ungdomsuddannelserne formulerer en rusmiddelpolitik, som sikrer, at der her kommer fokus på alkoholfrie/rusmiddelfrie aktiviteter samt på ansvarlighed omkring udskænkning af alkohol og afholdelse af fester. Den kommunale sundhedstjeneste gennemfører systematisk en udskolingssamtale om generel sundhed, herunder alkohol i folkeskolens ældste klasser og tilbyder en kort rådgivende samtale ved behov Invitere skolerådgiverne til disse arrangementer og brug pjecen med idéer til temamøder udarbejdet af det koordinerende rusmiddelteam (se DOK i Acadre). Forebyggelsesprogrammet Du vælger Selv gennemføres hvert år med deltagelse af alle kommunens 7. klasser og deres forældre. Såfremt skolesundhedsprofilen viser problemer med alkohol i bestemte klasser bør der samarbejdes med sundhedsplejen omkring at forebygge højt alkoholforbrug hos unge.

8 Generelle ideer 9. klasse som sundhedsambassadører Idræt er blevet et udtræksfag til niende klassernes eksamen. Gennem faget opnår eleverne en generel viden omkring sundhed, de skal kunne videreformidle. Man kan indtænke niende klasses eleverne som sundhedsambassadører ved at de fx kunne stå for aktiviteter i temauger omkring sundhed for de yngre klasser. Skolen kan inddrage 9. klassetrin i at udvælge udviklingsområder for sundhed og komme med idéer til mulige indsatser ud fra den viden de har. Dermed bliver 9. klassetrin inddraget i sundhed i skoledagen og kan fungere som sundhedsambassadører for skolen. Idrætslærere kan se på klassens skolesundhedsprofil fra året før og bruge det som baggrund for at udvælge temaer klassen skal arbejde med, som forberedelse til eksamen. Materiale til sundhedsundervisning Temauger Materialet Den røde tråd kan anvendes til undervisning i emner vedrørende sundhed, krop og trivsel. Temauger omkring sundhed fx sund mad, mental sundhed, idræt og bevægelse, sund mund, på opdagelse i naturen, kropsbevidsthed og hvad er sund/usund for kroppen, Rend og hop (beskrivelse af denne temauge kan findes i kataloget Idékatalog ).